Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kommunal støtte til sygdomsbehandling.
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 30
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 28. februar 2001
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om kommunal støtte til sygdomsbehandling.
[af Ester Larsen (V) og Henriette Kjær (KF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. oktober 2000 og var til 1. behandling den 28. november 2000. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, CD, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og KRF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Mindretallet finder det påkrævet, at der gives hjemmel for kommuner til efter en konkret vurdering at sende en borger til behandling på et privathospital. Behovet herfor er senest blevet aktualiseret af, at Tilsynsrådet for Nordjyllands amt den 27. januar 2001 har kritiseret, at Løgstør Kommune har ydet tilskud til en bagatelagtig operation, som en kvindelig slagteriarbejder har fået foretaget på et privathospital. Kommunen traf sin beslutning på grundlag af, at ventetiden for den pågældende patient til behandling på et offentligt sygehus angiveligt var mindst et år.
Mindretallet finder det vigtigt, at der gives kommunerne mulighed for at udvise social ansvarlighed ved at forebygge, at den enkelte bliver udstødt fra arbejdsmarkedet med de personlige, økonomiske og sociale problemer, det kan medføre.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Lone Møller (S) nfmd. Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Sandy Brinck (S) Anni Svanholt (SF) Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd. Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Frank Aaen (EL) Jørgen Winther (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V) Henriette Kjær (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne