Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer

Artikel 1 - Definitioner

Artikel 1 indeholder en række definitioner af de anvendte termer i protokollen.

Artikel 1

I denne protokol gælder de definitioner, der er anført i artikel 1 i konventionen, såvel som følgende definitioner

1. "Parternes konference": konferencen for parterne i konventionen.

2. "Convention" means the United Nations Framework Convention on Climate Change, adopted in New York on 9 May 1992.

2. "Konvention": De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der blev vedtaget i New York den 9. maj 1992.

3. "Intergovernmental Panel on Climate Change" means the Intergovernmental Panel on Climate Change established in 1988 jointly by the World Meteorological Organization and the United Nations Environment Programme.

3. "Mellemstatsligt Panel for Klimaændringer": det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer, som blev etableret i 1988 i fællesskab mellem "World Meteorological Organization" (WMO) og De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP).

4. "Montreal Protocol" means the Montreal Protocol on Substances that Deplete the Ozone Layer, adopted in Montreal on 16 September 1987 and as subsequently adjusted and amended.

4. "Montreal-protokollen": Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, som blev vedtaget i Montreal den 16. september 1987 og med de efterfølgende justeringer og ændringer.

5. "Parties present and voting" means Parties present and casting an affirmative or negative vote.

5. "Tilstedeværende og stemmeafgivende parter": parter, der er til stede og afgiver stemme for eller imod.

6. "Party" means, unless the context otherwise indicates, a Party to this Protocol.

6. "Part": en part i protokollen, hvor konteksten ikke angiver andet.

7. "Party included in Annex I" means a Party included in Annex I to the Convention, as may be amended, or a Party which has made a notification under Article 4, paragraph 2(g), of the Convention.

7. "Part, der er opført i bilag 1": en part, der er opført i bilag I til konventionen, med eventuelle ændringer, eller en part, der har givet meddelelse i henhold til artikel 4, stk. 2 (g) i konventionen.

Article 2

1. Each Party included in Annex I, in achieving its quantified emission limitation and reduction commitments under Article 3, in order to promote sustainable development, shall

Bilag 1

KYOTO PROTOCOL TO THE UNITED NATIONS FRAMEWORK CONVENTION ON CLIMATE CHANGE

KYOTO-PROTOKOLLEN TIL DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER

The Parties to this Protocol

Parterne i denne protokol,

Being Parties to the United Nations Framework Convention on Climate Change, hereinafter referred to as "the Convention",

som er parter i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, herefter kaldet "konventionen",

In pursuit of the ultimate objective of the Convention as stated in its Article 2,

som bestræber sig på at nå det endelige mål med konventionen som anført i dennes artikel 2,

Recalling the provisions of the Convention,

som minder om bestemmelserne i konventionen,

Being guided by Article 3 of the Convention,

som følger artikel 3 i konventionen,

Pursuant to the Berlin Mandate adopted by decision 1/CP.1 of the Conference of the Parties to the Convention at its first session,

i henhold til Berlin-mandatet, der blev vedtaget ved beslutning 1/CP.1 af konferencen for parterne i konventionen under dens første samling,

Have agreed as follows

er blevet enige om følgende

Article 1

For the purposes of this Protocol, the definitions contained in Article 1 of the Convention shall apply. In addition

1. "Conference of the Parties" means the Conference of the Parties to the Convention.

Artikel 2 - Virkemidler

Artikel 2 indeholder eksempler på virkemidler, som skal iværksættes eller udvikles yderligere, for at målsætningen om emissionsbegrænsning skal kunne opnås. Der er i teksten udpeget 8 områder, som anses for at være særligt relevante: Forøgelse af energieffektiviteten, beskyttelse og forbedring af dræn/optag og reservoirer for drivhusgasser, fremme af bæredygtig praksis inden for landbruget, fremme af vedvarende energi, afvikling af subsidier, generel fremme af emissionsbegrænsning, begrænsning af transportsektorens emissioner samt begrænsning af emission af metan fra relevante sektorer. Desuden indeholder artiklen bestemmelser om internationalt samarbejde for at forøge virkemidlernes virkning og for at forfølge mulighederne for at begrænse emissionerne fra international fly- og skibstrafik.

Artikel 2

1. For at nå sine kvantitative emissionsbegræns-ninger og sine reduktionsforpligtelser i henhold til artikel 3 med henblik på at fremme en bære-dygtig udvikling skal hver part, der er opført i bilag I

(a) Implement and/or further elaborate policies and measures in accordance with its national circumstances, such as

(a) Gennemføre og/eller opstille politikker og foranstaltninger i overensstemmelse med sine nationale forhold, så som

(i) Enhancement of energy efficiency in relevant sectors of the national economy;

(i)Forbedring af energieffektiviteten i relevante sektorer af den nationale økonomi;

(ii) Protection and enhancement of sinks and reservoirs of greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol, taking into account its commitments under relevant international environmental agreements; promotion of sustainable forest management practices, afforestation and reforestation;

(ii)Beskyttelse og forbedring af dræn og reservoirer for drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, idet parten tager hensyn til sine forpligtelser i henhold til relevante, internationale miljøaftaler; fremme af en bæredygtig skovforvaltningspraksis, nyplantning og genplantning med skov;

(iii) Promotion of sustainable forms of agriculture in light of climate change considerations;

(iii)Fremme af landbrugsformer, der ud fra betragtningerne om klimaændringer er bæredygtige;

(iv) Research on, and promotion, development and increased use of, new and renewable forms of energy, of carbon dioxide sequestration technologies and of advanced and innovative environmentally sound technologies;

(iv) Fremme forskning, udvikling og større anvendelse af nye og vedvarende energiformer, af kuldioxidudskilningsteknologier og af avancerede og nyskabende, miljørigtige teknologier;

(v) Progressive reduction or phasing out of market imperfections, fiscal incentives, tax and duty exemptions and subsidies in all greenhouse gas emitting sectors that run counter to the objective of the Convention and application of market instruments;

(v) Progressiv nedbringelse og gradvis afskaffelse af ufuldkomne markedstilstande, skattemæssige incitamenter, skatte- og afgiftsfritagelser og subsidier inden for alle drivhusgasudledende sektorer, der er i modstrid med konventionens formål og lader markedskræfterne råde;

(vi) Encouragement of appropriate reforms in relevant sectors aimed at promoting policies and measures which limit or reduce emissions of greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol;

(vi) Tilskyndelse til passende reformer inden for relevante sektorer, der sigter mod at fremme politikker og foranstaltninger, som begrænser eller mindsker emissionen af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen;

(vii) Measures to limit and/or reduce emissions of greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol in the transport sector;

(vii) Foranstaltninger til at begrænse og/eller mindske emissionen af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, inden for transportsektoren;

(viii) Limitation and/or reduction of methane emissions through recovery and use in waste management, as well as in the production, transport and distribution of energy;

(viii) Begrænsning og/eller nedbringelse af metan gennem genvinding og brug i affaldshåndtering samt i produktionen, transporten og distributionen af energi;

(b) Cooperate with other such Parties to enhance the individual and combined effectiveness of their policies and measures adopted under this Article, pursuant to Article 4, paragraph 2(e)(i), of the Convention. To this end, these Parties shall take steps to share their experience and exchange information on such policies and measures, including developing ways of improving their comparability, transparency and effectiveness. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall, at its first session or as soon as practicable thereafter, consider ways to facilitate such cooperation, taking into account all relevant information.

(b) Samarbejde med andre af disse parter om at forbedre den individuelle og samlede effektivitet ved deres politikker og foranstaltninger som vedtaget i henhold til denne artikel, i medfør af artikel 4, stk. 2(e)(i), i konventionen. Med dette mål for øje tager disse parter forholdsregler til at dele deres erfaringer og udveksle oplysninger om sådanne politikker og foranstaltninger, herunder udvikling af metoder til at forbedre deres sammenlignelighed, gennemsigtighed og effektivitet. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, overvejer på sin første samling eller snarest muligt derefter måder, hvorpå et sådant samarbejde kan gøres lettere, idet den tager hensyn til alle relevante oplysninger.

2. The Parties included in Annex I shall pursue limitation or reduction of emissions of greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol from aviation and marine bunker fuels, working through the International Civil Aviation Organization and the International Maritime Organization, respectively.

2. De parter, der er opført i bilag I, søger at opnå en begrænsning og nedbringelse af de emissioner af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, og som stammer fra brændsel til international luft- og skibsfart, idet dette arbejde foregår gennem henholdsvis "International Civil Aviation Organization" (ICAO) og "International Maritime Organization" (IMO).

3. The Parties included in Annex I shall strive to implement policies and measures under this Article in such a way as to minimize adverse effects, including the adverse effects of climate change, effects on international trade, and social, environmental and economic impacts on other Parties, especially developing country Parties and in particular those identified in Article 4, paragraphs 8 and 9, of the Convention, taking into account Article 3 of the Convention. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol may take further action, as appropriate, to promote the implementation of the provisions of this paragraph.

3. De parter, der er opført i bilag I, stræber mod at gennemføre politikker og foranstaltninger i henhold til denne artikel på en sådan måde, at negative virkninger bliver begrænset mest muligt, herunder de negative virkninger af klimaændringer, indvirkning på den internationale samhandel såvel som sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger på andre parter, herunder specielt udviklingslandsparter og især de, der er anført konventionens artikel 4, stk. 8 og 9, idet der tages hensyn til konventionens artikel 3. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, kan efter behov tage yderligere skridt for at fremme gennemførelsen af bestemmelserne i dette punkt.

4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol, if it decides that it would be beneficial to coordinate any of the policies and measures in paragraph 1(a) above, taking into account different national circumstances and potential effects, shall consider ways and means to elaborate the coordination of such policies and measures.

4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, overvejer, såfremt den beslutter, at det ville være fordelagtigt at samordne nogen af de politikker og foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1(a) ovenfor, idet der tages hensyn til forskellige nationale vilkår og mulige virkninger deraf, måder og midler til at udbygge samordningen af sådanne politikker og foranstaltninger.

Article 3

1. The Parties included in Annex I shall, individually or jointly, ensure that their aggregate anthropogenic carbon dioxide equivalent emissions of the greenhouse gases listed in Annex A do not exceed their assigned amounts, calculated pursuant to their quantified emission limitation and reduction commitments inscribed in Annex B and in accordance with the provisions of this Article, with a view to reducing their overall emissions of such gases by at least 5 per cent below 1990 levels in the commitment period 2008 to 2012.

Bilag 2

DEN EUROPÆISKE UNION

RÅDET

Bruxelles, den 6. juli 1998 (07.07)

9702/98

COR 1

LIMITE

ENV 229

ENER 91

FISC 96

ONU 20

CORRIGENDUM TIL REFERAT

af drøftelserne den: 16. og 17. juni 1998

i: Rådet (miljø)

Tidl. dok. nr.: 9113/98 ENV 245 ENER 85 FISC 91 ONU 17

Vedr.: Fællesskabets strategi med hensyn til klimaændringer

- Rådets konklusioner

I bilag II på side 11 affattes andet punktum i den danske erklæring (erklæring nr. 2) således

"Ved at påtage sig en juridisk forpligtelse til at reducere emissionerne med 21% som anført tillæg 1 til disse konklusioner har Danmark antaget, at fælles og samordnede politikker og foranstaltninger videreudvikles og vedtages forud for ratificeringen af Kyoto-protokolIen."

DEN EUROPÆISKE UNION

RÅDET

Bruxelles, den 19. juli 1998 (24.06)

9702/98 (OR.en)

LIMITE

ENV 229

ENER 91

FISC 96

ONU 20

REFERAT

af drøftelserne den: 16. og 17. juni 1998

i: Rådet (miljø)

Tidl. dok. nr.: 9113/98 ENV 245 ENER 85 FISC 91 ONU 17

Vedr.: Fællesskabets strategi med hensyn til klimaændringer

- Rådets konklusioner

I bilag I følger til delegationerne teksten til de konklusioner, Rådet vedtog.

Erklæringerne til optagelse i Rådets modeprotokol findes i bilag II .

BILAG I

Rådets konklusioner

1. Rådet erindrer om sine konklusioner af 23. marts l998 om spørgsmålet om hver medlemsstats bidrag til den reduktion på 8% af emissionen af drivhusgasser, som Fællesskabet som helhed skal gennemføre i henhold til artikel 3 i Kyoto-protokollen under anvendelse af artikel 4 om fælles opfyldelse af forpligtelserne i den pågældende artikel.

2. Rådet er nu blevet enigt om fastlæggelsen af medlemsstaternes bidrag til reduktionen på 8%, og hver enkelt medlemsstats forpligtelse er anført i tillæg l til disse konklusioner. Ordlyden af denne aftale vil indgå i Rådets afgørelse om Fællesskabets indgåelse af protokollen. I overensstemmelse med artikel 4 i protokollen vil den også blive meddelt sekretariatet for ramme konventionen om klimaændringer, når protokollen ratificeres af Fællesskabet og dets medlemsstater.

3. Rådet er af den opfattelse, at denne aftale understreger Fællesskabets og dets medlemsstaters fortsatte vilje til at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 3 i Kyoto-protokollen. Det bekræfter, at en indenlandsk aktion, hvilket i en fællesskabs kontekst omfatter foranstaltninger på fællesskabsplan, bør være hovedmidlerne til at opfylde disse forpligtelser for alle anneks I-lande. Rådet understreger sine konklusioner af 23. marts 1998 om, at bestemmelser, regler og retningslinjer for, hvordan fleksible mekanismer skal fungere, bør sikre, at de ikke undergraver dette princip eller svækker forpligtelserne i henhold til artikel 3, og er af den opfattelse, at de mekanismer, der er fastlagt i artikel 6, l, og 17 i protokollen har en rolle at spille som supplement til indenlandske aktioner.

4. Rådet har ved udformningen af punkt 1-3 taget hensyn til de resultater, der blev opnået på det møde, partskonferencens underordnede organer opnåede på det nylige møde i Bonn og til Fællesskabets holdning med hensyn til arealudnyttelsesændringer og skovbrug.

5. Rådet erindrer om sine tidligere konklusioner om fælles og samordnede politikker og foranstaltninger og navnlig om sine konklusioner af 23. marts 1998, hvori det understregede betydningen af, at der yderligere udarbejdes og gennemføres fælles og samordnede politikker og foranstaltninger, der sammen med, og som et supplement til, nationale politikker og foranstaltninger er et nødvendigt bidrag, der skal sætte Fællesskabet og dets medlemsstater i stand til at nå Kyoto-målet.

6. Rådet noterer sig, at der siden Fællesskabet tiltrådte UNFCCC er blevet vedtaget yderligere fælles og samordnede politikker og foranstaltninger ud over dem, der fandtes på det tidspunkt, her-under navnlig foranstaltninger vedrørende energimærkning og minimumseffektivitetsstandarder for visse husholdningsapparater samt direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, der vil få virkning efter 2000. Rådet erkender, at disse og andre gældende foranstaltninger alle vil bidrage til at reducere og begrænse drivhusgasemissionerne i medlemsstaterne, men at det er nødvendigt at træffe yderligere fælles og samordnede foranstaltninger.

7. Hvis Kyoto-målet skal nås, vil det kræve betydelige ændringer i den måde, hvorpå energi fremstilles og anvendes. Rådet ser med tilfredshed på fremlæggelsen af Kommissionens meddelelse om energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab, den generelle linje i hvidbogen om vedvarende energikilder samt meddelelsen om kraftvarmeproduktion. Disse bør danne grundlag for strategisk udvikling af fælles, samordnede og nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne. I den sammenhæng tager Rådet også hensyn til betydningen af transeuropæiske net på energiområdet, specielt i betragtning af behovet for at lette adgangen til brændstoffer med lavere kulstofindhold. Rådet erindrer om sine konklusioner af 11. maj 1998, hvori det understregede betydningen af, at miljømål integreres inden for rammerne af de overordnede energipolitikker på såvel nationalt som fællesskabsplan samt inden for rammerne at EF-energimarkederne. Konklusionerne indeholder prioriteter for en indsats vedrørende udviklingen af fælles og samordnede politikker og foranstaltninger på energiområdet. Disse konklusioner fastlagde de prioriterede aktioner i forbindelse med udvikling af fælles og samordnede politikker og foranstaltninger på energiområdet.

8. Rådet understreger betydningen af at begrænse og/eller reducere kuldioxidemissionerne fra transportvirksomhed på baggrund af den forventede kraftige stigning i transportvolumenet. Det hilser Kommissionens meddelelse om transport og CO2 velkommen og ser frem til yderligere drøftelser om forslagene heri.

9. Rådet erkender den rolle, økonomiske instrumenter kan spille ved en reduktion af drivhusgasemissionerne. I den forbindelse udtrykker det tilfredshed med de igangværende drøftelser om det foreslåede direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter.

10. Rådet noterer sig med interesse forelæggelsen af Kommissionens meddelelse om klimaændringer mod en post-Kyoto-strategi for EU. I forbindelse med udformningen af en post-Kyoto-strategi ser det frem til en snarlig drøftelse af denne meddelelse.

11. Rådet bekræfter, at det er af afgørende betydning, at der hurtigt gøres væsentlige fremskridt med hensyn ti1 effektive fælles og samordnede politikker og foranstaltninger, som skal tage hensyn til de forskelligartede forhold i medlemstaterne, for at bistå medlemsstaterne i overholdelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i punkt 2. For at Rådet kan gøre væsentlige fremskridt vedrørende fælles foranstaltninger inden ratificeringen af Kyoto-protokollen, anmoder det indtrængende Kommissionen om med henblik på en snarlig vedtagelse i Rådet at fremme de fælles politikker og foranstaltninger, der er beskrevet i det følgende, idet den under dette arbejde baserer sig på medlemsstaternes erfaringer, hvor dette er relevant, og tager hensyn til nærheds princippet og i særdeleshed til det mulige bidrag til reduktioner af drivhusgasemissioner i perioden 2008-2012, til omkostningseffektiviteten og følgerne for den industrielle konkurrenceevne. Rådet er enigt om, at fremskridtene skal evalueres årligt. I 2002 vil der blive foretaget en samlet evaluering med henblik på, at der i overensstemmelse med Kyoto-protokollen kan gøres væsentlige fremskridt inden 2005.

i) Rådet bekræfter på ny vigtigheden af at reducere CO2-emissioner fra personbiler. I den forbindelse ser Rådet med tilfredshed på fremskridtene i Kommissionens forhandlinger med ACEA og det understreger betydningen af en hurtig aftale og udformningen af et effektivt overvågningssystem på baggrund af Rådets konklusioner af 23. marts 1998. Det minder om sine konklusioner af 25 juni 1996, hvori det bl.a. noterede sig, at det var nødvendigt at indføre en ordning for mærkning af, brændstoføkonomiske køretøjer med henblik på at sætte og supplere en aftale med industrien, og det opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag herom. Rådet understreger endvidere betydningen af at sørge for fiskale incitamenter til at opnå en effektiv brændstofudnyttelse og fremstille mindre forurenende køretøjer for at bidrage til at nå Rådets mål på mellemlang sigt og nå en gennemsnitsværdi for CO2-emissioner for nyindregistrerede biler i Den Europæiske Union svarende til 120 g CO2/km inden 2005 og under ingen omstændigheder senere end 2010. Rådet bekræfter også betydningen af at reducere CO2-emission fra vejgodstransport. Rådet peger i den forbindelse på betydningen af evalueringen af direktiv 92/6 om trafiksikkerhed, der skal finde sted inden udgangen af 1998, specielt med hensyn til at tage fartbegrænsning for tunge erhvervskøretøjer op.

ii) Rådet erindrer om sin resolution af 9. juni 1997, hvori det anmodede Kommissionen om at aflægge beretning til Rådet om beskatning af motorbrændstof til luftfartøjer inden udgangen af l997. Det opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at fuldføre dette arbejde og at holde medlemsstaterne underrettet om fremskridtene på dette område, for at sikre at dette arbejde på relevant måde kan bidrage til de igangværende drøftelser i ICAO. I denne forbindelse erindrer Rådet ligeledes om sine konklusioner af 23. marts 1998, hvori det opfordrede anneks I-landene til at fortsætte arbejdet gennem ICAO med henblik på at reducere eller begrænse drivhusgasemissionerne.

iii) Rådet mærker sig, at opretholdelse af støtten til fossilt brændsel kan medvirke til produktion af drivhusgasser, og det opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en fælles aktion med henblik på at reducere/fjerne støtten til fossilt brændstof, og andre former for støtte, skatteordninger og -bestemmelser, som hindrer en effektiv energiudnyttelse.

iv) Rådet understreger betydningen af aktivt at fremme energieffektiviteten. I denne forbindelse opfordrer det Kommissionen til at overveje at fremsætte forslag om differentiering af beskatningsniveauet for energibesparende produkter, medlemsstaterne kan give passende økonomiske incitamenter for sådanne produkter, uden at dette berører princippet om harmonisering af beskatningen.

v) Rådet erkender, at en forbedring af apparaters og udstyrs tekniske effektivitet og udformning kan mindske emissionerne væsentligt. Det vil være nødvendigt med et program omfattende komplementære, fælles og samordnede foranstaltninger, som f.eks. forbedrede og dynamiske produktstandarder for energieffektivitet, certificering, mærkning og miljøaftaler på fællesskabsplan. Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde en prioriteret handlingsplan, der skal bygge på de bestemmelser, der allerede findes for husholdningsapparater, således at der er mulighed for revision og forbedring.

vi) Der vil kunne opnås betydelige emissionsreduktioner ved en mere udstrakt anvendelse af de bedste eksisterende metoder til opnåelse af energieffektivitet, som specielt tager hensyn til anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik som fastsat i henhold til IPPC-direktivet. Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde et EU-program med henblik på at fremme anvendelsen af nye omkostningseffektive teknologier og teknikker, bl.a. i forbindelse med energirammeprogrammet.

vii) Rådet noterer sig, at forskellige affaldshåndteringsmetoder indvirker forskelligt på drivhusgasemissionerne, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at der i forslag til lovgivning om affald tages hensyn til den nyeste forskning og de bedste tilgængelige teknologier med henblik på, at drivhusgasemissioner begrænses mest muligt. Det anmoder navnlig Kommissionen om at overveje følgerne for niveauet for drivhusgasemissionerne, når den arbejder med spørgsmålet om forebyggelse og reduktion af metanemissioner fra affaldsdeponeringspladser, navnlig reglerne i medfør af direktivet om affaldsdeponering. Det anmoder ligeledes Kommissionen om at tage hensyn til teknisk dokumentation om drivhusgasemissioner, der hidrører fra andre affaldshåndteringsmetoder, og at foreslå eventuelle nødvendige ændringer af Fællesskabets affaldshåndteringsstrategi.

viii) Rådet henviser til sine konklusioner af 19. juni 1997, hvori det opfordrer Kommissionen til i samråd med medlemsstaterne at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og mindskelse af metanemissioner. Det anmoder Kommissionen om at fortsætte dette arbejde.

ix) Rådet peger på emissionerne af N2O, specielt fra katalysatorer i motorkøretøjer, og opfordrer Kommissionen til at overveje mulige løsninger, som tager hensyn til konsekvenserne for emissioner af andre gasser.

x) Rådet anmoder Kommissionen om at sørge for, at aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling under femte rammeprogram i videst muligt omfang bidrager til at nå målene med hensyn til klimaændringer gennem udvikling og demonstration af nye teknologier og teknikker, navnlig hvad angår vedvarende energi, til reduktion af alle drivhusgasser samt formidlingen af disse til tredjelande.

12. Rådet henviser til sine konklusioner af 19. juni 1997 om behovet for at indkredse de nationale politikker, som bedst egner sig som samordnede medlemsstatsforanstaltninger med passende støtte fra Rådet. Det bekræfter betydningen af en samordnet indsats og er enigt om, at den fælles og den nationale indsats skal suppleres på følgende områder.

i) Liberaliseringen vil få stor betydning for, hvordan elektricitets- og gasmarkederne kommer til at se ud. Rådet er enigt i, at der nationalt og, hvor det er hensigtsmæssigt, på fællesskabsplan skal tages skridt til at sikre, at de liberaliserede markeder virker på en måde,- der fremmer miljømål, samtidig med at konkurrenceevne og forbrugernes interesser fremmes. Det opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om eventuelle yderligere foranstaltninger, som bør træffes på fællesskabsplan for at sikre, at markedet fungerer effektivt og på en måde, som stemmer overens med miljømålene, og navnlig til at overveje, om der er brug for forslag for at fjerne hindringerne for en større udnyttelse af vedvarende energikilder.

ii) Rådet erkender betydningen af energikilder og teknologier med lavt eller intet kulstofindhold, såsom vedvarende energikilder og kraftvarmeproduktion. Det erindrer om sin resolution af 11. maj 1998, hvorefter Rådet blev enigt om at fremme en væsentlig større udnyttelse af vedvarende energikilder i EU ved at samarbejde og koordinere de forskellige politikker. Rådet opfordrer medlemsstaterne til i denne forbindelse fortsat at udvikle nationale strategier og strukturer. Rådet erindrer ligeledes om, at Kommissionen i sin hvidbog om vedvarende energikilder erkende, at der ligger et betydeligt produktionspotentiale i bl.a. biomasse og vind- og solenergi. Det anmoder Kommissionen om at redegøre for, hvorledes den fælles landbrugspolitik bedst kan anvendes til at fremme produktionen af vedvarende energikilder på landbrugsland. Det erkender endvidere, at medlemsstaterne eventuelt måtte ønske at anvende statsstøtte til fremme af energiafgrøder og anmoder Kommissionen om at overveje, hvilke ændringer der kan foretages i retningslinjerne til fordel for vedvarende energikilder i overensstemmelse med hvidbogen.

iii) Rådet minder om sin resolution af 8. december 1997, hvori det understregede mulighederne for at øge anvendelsen af kraftvarmeproduktion i medlemsstaterne og indkredsede en række foranstaltninger til fremme for anvendelsen heraf Det er enigt om, at medlemsstaterne bør basere sig på disse principper i deres arbejde for at fremme markedet for kraftvarmeproduktion samt fjerne eventuelle hindringer for dette marked for at åbne vejen for en betydelig stigning i anvendelsen af kraftvarmeproduktion inden for Fællesskabet.

iv) Rådet minder om sin resolution af 7. oktober 1997 om miljøaftaler og erkender, at miljøaftaler med visse sektorer kan være en omkostningseffektiv måde at reducere drivhus gasemissioner på og derfor bør fremmes, hvor det er relevant.

v) Rådet er enigt i, at medlemsstaterne gennem deres transportpolitikker bør søge at påvirke rejseefterspørgslen hen imod mindre miljøskadelige transportformer og forvalte den generelle transportefterspørgsel under hensyntagen til miljøkrav på transportvolumenet.

vi) Energianvendelsen i bygninger er en væsentlig kilde til kuldioxidemissioner i Fællesskabet. Rådet erkender, at energieffektivitetsstandarderne for nye og nyistandsatte bygninger bør være afpasset til de nationale forhold, men er samtidig enigt om, at medlemsstaterne snarest skal tage deres nationale standarder op til fornyet overvejelse for at afgrænse de områder, hvor man omkostningseffektivt eventuelt kan anvende strengere standarder.

13. Rådet noterer med bekymring den forventede vækst i visse industrigasser med højt globalt opvarmningspotentiale. Specielt erkender det betydningen af yderligere drøftelser om politikker til begrænsning og/eller reduktion af emissioner af HFC, PFC og SF6, specielt da de er med i "Kyoto kurven" af gasser. Det understreger den rolle, fælles og samordnede politikker kan spille sideløbende med nationale foranstaltninger på dette område, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en ramme, der omfatter alle områder at produktion og brug af disse gasser med henblik på emissionsbegrænsning og/eller -reduktion, som kan udbygges yderligere i medlemsstaterne. Denne ramme kunne bestå i følgende punkter; bedre overvågning af de faktiske emissioner, god husholdning, udslipsbestemmelser, livscyklusforvaltning og genanvendelse, reduktion af anvendte mængder gennem forbedret effektivitet for kølings-, opvarmnings- og air-conditioneringsudstyr samt erstatning. Rådet opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde programmer til begrænsning og/eller reduktion af disse gasser under hensyntagen til deres globale opvarmningspotentiale, herunder eventuelt aftaler med producenterne og de vigtigste forbrugere. Endvidere opfordrer Rådet Kommissionen til fortsat at udvikle miljømæssigt forsvarlige og sikre alternativer til HFC, PFC og SF6.

TILLÆG 1

MEDLEMSSTATER

FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL ARTIKEL 4 I KYOTO PROTKOLLEN

BELGIEN

- 7,5%

DANMARK

- 21%

TYSKLAND

- 21%

GRÆKENLAND

+ 25%

SPANIEN

+ 15%

FRANKRIG

0%

IRLAND

+ 13%

ITALIEN

- 6,5%

LUXEMBOURG

- 28%

NEDERLANDENE

- 6%

ØSTRIG

- 13%

PORTUGAL

+ 27%

FINLAND

0%

SVERIGE

+ 4%

DEN FORENEDE KONGERIGE

- 12.5%

BILAG II

UDKAST TIL ERKLÆRINGER TIL OPTAGELSE I RÅDETS MØDEPROTOKOL

1. "Kommissionen minder Rådet om, at der ud over de fælles og samordnede foranstaltninger, som nævnes i Rådets konklusioner, er behov for strenge nationale foranstaltninger, for at medlemsstaterne skal kunne nå de fastsatte mål. Den minder også om, at en stor del af de forslag, der omhandles i konklusionerne, allerede ligger på Rådets bord, og at der snarest bør træffes afgørelse herom."

2. "Danmark vi1 i den første forpligtelsesperiode kunne reducere sine emissioner med 17% i forhold til 1990-niveauet på ca. 80 mio. t korrigeret CO2 - ved hjælp af indenlandske politikker og de nuværende fællesskabsforanstaltninger. Ved at forpligte sig til at reducere emissionerne med 21% som anført i tillæg 1 til disse konklusioner har Danmark påtaget sig at videreudvikle og vedtage fælles og samordnede politikker og foranstaltninger, inden Kyoto-protokollen ratificeres".

3. "Ved at forpligte sig til disse konklusioner som anført i tillæg 1 har Finland påtaget sig effektivt at gennemføre fælles og samordnede politikker og foranstaltninger i alle erhvervssektorer, herunder at tilpasse energibeskatningen til EU-niveauet. Finlands evne til at nå målet vil desuden være afhængig af en vellykket udgang på den såkaldte brutto-netto-fremgangsmåde og af, at bæredygtig skovforvaltning anerkendes som et vejledende princip for beskyttelse af og tilskyndelse til kulstofdræn og -reservoirer."

Artikel 3 - Kvantitativ målsætning

Artikel 3 indeholder målsætningen for de industrialiserede lande om at reducere deres emissioner af drivhusgasser med mindst 5 pct. under 1990-niveauet regnet som gennemsnit over forpligtelsesperioden 2008-12. Derudover indeholder artiklen bestemmelser om modregning af CO2-dræn/optag (sinks) i landenes emissioner, fleksibilitet over for de central- og østeuropæiske lande og mulighed for at vælge 1995 som basisår for industrigasserne HFC, PFC og SF6. Endelig angiver artiklen, at parterne skal have gjort påviselig fremskridt senest i 2005, og at der skal påbegyndes forhandlinger om forpligtelser for efterfølgende perioder mindst 7 år før udgangen af den forudgående forpligtelsesperiode.

Artikel 3

1. De parter, der er opført i bilag I, sikrer hver især eller i fællesskab, at deres samlede antropogene kuldioxid-ækvivalente emissioner af de drivhusgasser, der er anført i Bilag A, ikke overskrider deres tildelte mængder, beregnet i henhold til deres kvantitative emissionsbegræns-nings- og reduktionsforpligtelser som anført i Bilag B samt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, med henblik på at mindske deres samlede emission af sådanne gasser med mindst 5 procent i forhold til 1990-niveauet i løbet af forpligtelsesperioden fra 2008 til 2012.

2. Each Party included in Annex I shall, by 2005, have made demonstrable progress in achieving its commitments under this Protocol.

2. Hver af de parter, der er opført i bilag I, skal senest i 2005 have gjort bevisligt fremskridt i retning mod at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne protokol.

3. The net changes in greenhouse gas emissions by sources and removals by sinks resulting from direct human-induced land-use change and forestry activities, limited to afforestation, reforestation and deforestation since 1990, measured as verifiable changes in carbon stocks in each commitment period, shall be used to meet the commitments under this Article of each Party included in Annex I. The greenhouse gas emissions by sources and removals by sinks associated with those activities shall be reported in a transparent and verifiable manner and reviewed in accordance with Articles 7 and 8.

3. Nettoændringerne i drivhusgasemissioner fra kilder og optagelser gennem dræn, som følger af direkte, menneskeskabte ændringer i arealbenyttelse eller af skovbrugsaktiviteter, begrænset til nyplantning, genplantning og rydning af skov siden 1990, målt som verificerbare ændringer i beholdninger i hver forpligtelsesperiode, anvendes til at opfylde de i denne artikel anførte forpligtelser for hver part, der er opført i bilag I. De drivhusgasemissioner fra kilder og optagelser gennem dræn, som er forbundet med disse aktiviteter, rapporteres på en gennemsigtig og verificerbar måde og gennemgås i henhold til artikel 7 og 8.

4. Prior to the first session of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol, each Party included in Annex I shall provide, for consideration by the Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice, data to establish its level of carbon stocks in 1990 and to enable an estimate to be made of its changes in carbon stocks in subsequent years. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall, at its first session or as soon as practicable thereafter, decide upon modalities, rules and guidelines as to how, and which, additional human-induced activities related to changes in greenhouse gas emissions by sources and removals by sinks in the agricultural soils and the land-use change and forestry categories shall be added to, or subtracted from, the assigned amounts for Parties included in Annex I, taking into account uncertainties, transparency in reporting, verifiability, the methodological work of the Intergovernmental Panel on Climate Change, the advice provided by the Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice in accordance with Article 5 and the decisions of the Conference of the Parties. Such a decision shall apply in the second and subsequent commitment periods. A Party may choose to apply such a decision on these additional human-induced activities for its first commitment period, provided that these activities have taken place since 1990.

4. Forud for den første samling for parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, skal hver part, der er opført i bilag I, til behandling i hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning levere data, som fastsætter den pågældende parts kulstofoplag i 1990, og som gør det muligt at foretage en beregning af partens ændringer i kulstofoplag i de efterfølgende år. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, vedtager på sin første samling eller snarest muligt derefter nærmere bestem-melser, regler og retningslinier for så vidt angår hvordan og hvilke yderligere menneskeskabte aktiviteter vedrørende ændringer i drivhusgas-emissioner og optagelser heraf inden for landbrugsjord, ændringer i arealbenyttelse og skovbrugskategorierne, der skal lægges til eller trækkes fra den tildelte mængde for parter, som er opført i bilag I, idet der tages hensyn til usikkerhedsmomenter, gennemsigtighed i rapporteringen, verificerbarhed, det Mellemstatslige Panel for Klimaændringers metodearbejde, rådgivningen fra hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning i henhold til artikel 5 samt de beslutninger, der træffes af parternes konference. En sådan beslutning er gældende i den anden og efterfølgende forpligtelsesperioder. En part kan vælge at anvende en sådan beslutning på disse yderligere menneskeskabte aktiviteter i sin første forpligtelsesperiode, såfremt disse aktiviteter har fundet sted efter 1990.

5. The Parties included in Annex I undergoing the process of transition to a market economy whose base year or period was established pursuant to decision 9/CP.2 of the Conference of the Parties at its second session shall use that base year or period for the implementation of their commitments under this Article. Any other Party included in Annex I undergoing the process of transition to a market economy which has not yet submitted its first national communication under Article 12 of the Convention may also notify the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol that it intends to use an historical base year or period other than 1990 for the implementation of its commitments under this Article. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall decide on the acceptance of such notification.

5. De parter, der er opført i bilag I, og som er ved at overgå til markedsøkonomi, hvis referenceår eller -periode blev fastsat i henhold til beslutning 9/CP.2 på den anden samling for parternes konference, anvender det pågældende referenceår eller -periode til gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til denne artikel. Enhver anden part, der er opført i bilag I, og som er ved at overgå til markedsøkonomi, men som endnu ikke har indgivet sin første nationale meddelelse i henhold til konventionens artikel 12, kan også meddele parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, at den har til hensigt at anvende et andet historisk referenceår eller -periode end 1990 til gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til denne artikel. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, afgør, om en sådan meddelelse kan accepteres.

6. Taking into account Article 4, paragraph 6, of the Convention, in the implementation of their commitments under this Protocol other than those under this Article, a certain degree of flexibility shall be allowed by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol to the Parties included in Annex I undergoing the process of transition to a market economy.

6. Idet der tages hensyn til konventionens artikel 4, stk. 6, i gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til denne protokol, bortset fra de i denne artikel nævnte forpligtelser, udvises der en vis grad af fleksibilitet af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, over for de parter, der er opført i bilag I, og som er ved at overgå til markedsøkonomi.

7. In the first quantified emission limitation and reduction commitment period, from 2008 to 2012, the assigned amount for each Party included in Annex I shall be equal to the percentage inscribed for it in Annex B of its aggregate anthropogenic carbon dioxide equivalent emissions of the greenhouse gases listed in Annex A in 1990, or the base year or period determined in accordance with paragraph 5 above, multiplied by five. Those Parties included in Annex I for whom land-use change and forestry constituted a net source of greenhouse gas emissions in 1990 shall include in their 1990 emissions base year or period the aggregate anthropogenic carbon dioxide equivalent emissions by sources minus removals by sinks in 1990 from land-use change for the purposes of calculating their assigned amount.

7. I den første forpligtelsesperiode med kvantitativ emissionsbegrænsning og -reduktion, fra 2008 til 2012, skal den mængde, der er tildelt hver part, der er opført i bilag I, svare til den procentdel, som er anført for den pågældende part i bilag B, af dennes samlede antropogene kuldioxid-ækvivalente emissioner af drivhusgasser, som anført i bilag A, i 1990 eller det i overensstemmelse med stk. 5 ovenfor bestemte referenceår eller -periode, ganget med fem. De parter, der er opført i bilag I, og for hvem ændringer i arealbenyttelse og skovbrug udgjorde en nettokilde af drivhusgasemissioner i 1990, inkluderer i deres emissioner for referenceåret eller -perioden 1990 deres samlede antropogene kuldioxid-ækvivalente emissioner minus optagelser i 1990 gennem ændringer i arealbenyttelse med henblik på at beregne deres tildelte mængde.

8. Any Party included in Annex I may use 1995 as its base year for hydrofluorocarbons, perfluorocarbons and sulphur hexafluoride, for the purposes of the calculation referred to in paragraph 7 above.

8. Alle parter, der er opført i bilag I, må anvende 1995 som referenceår for hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid med henblik på at foretage den i stk. 7 ovenfor anførte beregning.

9. Commitments for subsequent periods for Parties included in Annex I shall be established in amendments to Annex B to this Protocol, which shall be adopted in accordance with the provisions of Article 21, paragraph 7. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall initiate the consideration of such commitments at least seven years before the end of the first commitment period referred to in paragraph 1 above.

9. Forpligtelser i efterfølgende perioder for parter, der er opført i bilag I, fastsættes i ændringer til bilag B til denne protokol, som skal godkendes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 21, stk. 7. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, påbegynder overvejelsen af sådanne forpligtelser mindst syv år før udgangen af den første forpligtelsesperiode, der er angivet i stk. 7 ovenfor.

10. Any emission reduction units, or any part of an assigned amount, which a Party acquires from another Party in accordance with the provisions of Article 6 or of Article 17 shall be added to the assigned amount for the acquiring Party.

10. Alle reduktionsenheder, eller enhver del af en tildelt mængde, som en part erhverver fra en anden part i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 og i artikel 17, lægges til den mængde, der er tildelt den pågældende part.

11. Any emission reduction units, or any part of an assigned amount, which a Party transfers to another Party in accordance with the provisions of Article 6 or of Article 17 shall be subtracted from the assigned amount for the transferring Party.

11. Alle reduktionsenheder, eller enhver del af en tildelt mængde, som en part overdrager til en anden part i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 og i artikel 17, trækkes fra den mængde, der er tildelt den pågældende part.

12. Any certified emission reductions which a Party acquires from another Party in accordance with the provisions of Article 12 shall be added to the assigned amount for the acquiring Party.

12. Alle godkendte emissionsreduktioner, som en part erhverver fra en anden part i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, lægges til den mængde, der er tildelt den pågældende part.

13. If the emissions of a Party included in Annex I in a commitment period are less than its assigned amount under this Article, this difference shall, on request of that Party, be added to the assigned amount for that Party for subsequent commitment periods.

13. Såfremt en part, der er opført i bilag I, i forpligtelsesperioden har emissioner, der er mindre end den mængde, denne part er tildelt i henhold til denne artikel, lægges denne difference efter anmodning fra den pågældende part til den mængde, som parten er tildelt, i efterfølgende forpligtelsesperioder.

14. Each Party included in Annex I shall strive to implement the commitments mentioned in paragraph 1 above in such a way as to minimize adverse social, environmental and economic impacts on developing country Parties, particularly those identified in Article 4, paragraphs 8 and 9, of the Convention. In line with relevant decisions of the Conference of the Parties on the implementation of those paragraphs, the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall, at its first session, consider what actions are necessary to minimize the adverse effects of climate change and/or the impacts of response measures on Parties referred to in those paragraphs. Among the issues to be considered shall be the establishment of funding, insurance and transfer of technology.

14. Hver part, der er opført i bilag I, stræber mod at opfylde de forpligtelser, der er nævnt i stk. 1 ovenfor, på en sådan måde, at negative sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger på udviklingslandsparter, og især dem, der er anført i konventionens artikel 4, stk. 8 og 9, bliver begrænset mest muligt. I overensstemmelse med de relevante beslutninger, som er truffet af parternes konference vedrørende gennemførelsen af de pågældende punkter, overvejer parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, på sin første samling hvilke foranstaltninger, der er nødvendige for mest muligt at begrænse de negative virkninger af klimaændringer og/eller virkningerne af modforanstaltninger på de parter, der er henvist til i de pågældende punkter. Blandt de emner, der skal overvejes, er etableringen af finansiering, forsikring og overførsel af teknologi.

Article 4

1. Any Parties included in Annex I that have reached an agreement to fulfil their commitments under Article 3 jointly, shall be deemed to have met those commitments provided that their total combined aggregate anthropogenic carbon dioxide equivalent emissions of the greenhouse gases listed in Annex A do not exceed their assigned amounts calculated pursuant to their quantified emission limitation and reduction commitments inscribed in Annex B and in accordance with the provisions of Article 3. The respective emission level allocated to each of the Parties to the agreement shall be set out in that agreement.

Artikel 4 Fællesskabsopfyldelse

Artikel 4 indeholder bestemmelser om, at flere lande kan gå sammen om at opfylde målsætningen i artikel 3. Denne artikel gør det muligt for fællesskaber som EU at opfylde medlemslandenes målsætninger samlet. Artiklen indeholder en bestemmelse om, at såfremt fællesskabet ikke lever op til de totale, fælles emissionsforpligtelser, så er både medlemsstaterne og fællesskabet ansvarlig.

Artikel 4

1. Alle parter, der er opført i bilag I, og som er enedes om i fællesskab at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 3, anses for at have opfyldt disse forpligtelser, såfremt deres totale, fælles, sammenlagte antropogene kuldioxid-ækvivalente emissioner af de drivhusgasser, der er anført i bilag A, ikke overstiger deres tildelte mængder, beregnet i henhold til deres kvantitative emissionsbegrænsnings- og reduktionsforpligtelser som anført i bilag B samt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3. De respektive emissionsniveauer, der er tildelt hver af aftalens parter, angives i den pågældende aftale.

2. The Parties to any such agreement shall notify the secretariat of the terms of the agreement on the date of deposit of their instruments of ratification, acceptance or approval of this Protocol, or accession thereto. The secretariat shall in turn inform the Parties and signatories to the Convention of the terms of the agreement.

2. Parterne i en sådan aftale giver sekretariatet meddelelse om aftalens vilkår den dag, de deponerer deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter. Sekretariatet informerer dernæst konventionens parter og signatarer om aftalens vilkår.

3. Any such agreement shall remain in operation for the duration of the commitment period specified in Article 3, paragraph 7.

3. Aftalen forbliver i kraft i hele den forpligtelsesperiode, der er angivet i artikel 3, stk. 7.

4. If Parties acting jointly do so in the framework of, and together with, a regional economic integration organization, any alteration in the composition of the organization after adoption of this Protocol shall not affect existing commitments under this Protocol. Any alteration in the composition of the organization shall only apply for the purposes of those commitments under Article 3 that are adopted subsequent to that alteration.

4. Såfremt parter, der handler i fællesskab, gør dette inden for rammerne af og sammen med en regional organisation for økonomisk integration, har enhver ændring i sammensætningen af organisationen efter vedtagelsen af denne pro-tokol ikke nogen virkning på eksisterende for-pligtelser i henhold til denne protokol. Enhver ændring i sammensætningen af organisationen har kun virkning for så vidt angår de forpligtelser i henhold til artikel 3, som er vedtaget efter den pågældende ændring.

5. In the event of failure by the Parties to such an agreement to achieve their total combined level of emission reductions, each Party to that agreement shall be responsible for its own level of emissions set out in the agreement.

5. Såfremt parterne i en sådan aftale ikke opnår deres totale, fælles, sammenlagte emissionsreduktioner, er hver part i en sådan aftale ansvarlig for sit eget emissionsniveau, som det er anført i den pågældende aftale.

6. If Parties acting jointly do so in the framework of, and together with, a regional economic integration organization which is itself a Party to this Protocol, each member State of that regional economic integration organization individually, and together with the regional economic integration organization acting in accordance with Article 24, shall, in the event of failure to achieve the total combined level of emission reductions, be responsible for its level of emissions as notified in accordance with this Article.

6. Såfremt parter, der handler i fællesskab, gør dette inden for rammerne af og sammen med en regional organisation for økonomisk integration, som selv er part i denne protokol, er hvert enkelt medlemsland af den pågældende regionale organisation for økonomisk integration, og sammen med den regionale organisation for økonomisk integration, der handler i overensstemmelse med artikel 23, ansvarlig for sit eget emissionsniveau som meddelt i overensstemmelse med denne artikel, såfremt de totale, fælles, sammenlagte emissionsreduktions-niveauer ikke opnås.

Article 5

1. Each Party included in Annex I shall have in place, no later than one year prior to the start of the first commitment period, a national system for the estimation of anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of all greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol. Guidelines for such national systems, which shall incorporate the methodologies specified in paragraph 2 below, shall be decided upon by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol at its first session.

Artikel 5, 7, 8, 10 og 11 Overvågnings-, rapporterings- og andre generelle forpligtelser

Artikel 5 indeholder bestemmelser om, at parterne senest i 2007 skal have etableret et nationalt overvågningssystem for emissioner af drivhusgasser, samt at oversigterne skal baseres på de retningslinier, der er udarbejdet af FN s klimapanel, IPCC.

Artikel 5

1. Hver part, der er opført i bilag I, skal senest et år før begyndelsen af den første forpligtelsesperiode have fastlagt et nationalt system til beregning af antropogene emissioner fordelt på kilder og optagelser fordelt på dræn af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen.. Retningslinier for sådanne nationale systemer, der skal indeholde de metoder, som er specificeret i stk. 2 herunder, fastlægges af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, på dens første samling

2. Methodologies for estimating anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of all greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol shall be those accepted by the Intergovernmental Panel on Climate Change and agreed upon by the Conference of the Parties at its third session. Where such methodologies are not used, appropriate adjustments shall be applied according to methodologies agreed upon by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol at its first session. Based on the work of, inter alia, the Intergovernmental Panel on Climate Change and advice provided by the Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice, the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall regularly review and, as appropriate, revise such methodologies and adjustments, taking fully into account any relevant decisions by the Conference of the Parties. Any revision to methodologies or adjustments shall be used only for the purposes of ascertaining compliance with commitments under Article 3 in respect of any commitment period adopted subsequent to that revision.

2. De metoder, der anvendes til beregning af antropogene emissioner fordelt på kilder og optagelser fordelt på dræn af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, er de metoder, der er accepteret af det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer og vedtaget af parternes konference på dens anden samling. Hvor sådanne metoder ikke anvendes, foretages der passende justeringer i overensstemmelse med de metoder, der er vedtaget af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, på dens første samling. På grundlag af det arbejde, der er udført af bl.a. det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, og rådgivningen fra hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning, skal parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, regelmæssigt gennemgå og efter behov revidere sådanne metoder og justeringer, idet den tager fuldt hensyn til alle relevante beslutninger, der er truffet af parternes konference. Enhver revision af metoderne eller justeringer anvendes kun med henblik på at fastslå, at forpligtelserne i henhold til artikel 3 er overholdt, for så vidt angår en forpligtelsesperiode, der er vedtaget efter den pågældende revision.

3. The global warming potentials used to calculate the carbon dioxide equivalence of anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of greenhouse gases listed in Annex A shall be those accepted by the Intergovernmental Panel on Climate Change and agreed upon by the Conference of the Parties at its third session. Based on the work of, inter alia, the Intergovernmental Panel on Climate Change and advice provided by the Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice, the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall regularly review and, as appropriate, revise the global warming potential of each such greenhouse gas, taking fully into account any relevant decisions by the Conference of the Parties. Any revision to a global warming potential shall apply only to commitments under Article 3 in respect of any commitment period adopted subsequent to that revision.

3. De globale opvarmningspotentialer, der anvendes til at beregne kuldioxid-ækvivalensen af antropogene emissioner fordelt på kilder og optagelser fordelt på dræn af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, og som er opført i bilag A, er de potentialer, der er accepteret af det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer og vedtaget af parternes konference på dens anden samling. På grundlag af det arbejde, der er udført af bl.a. det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, og rådgivningen fra hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning, skal parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, regelmæssigt gennemgå og efter behov revidere det globale opvarmningspotentiale for hver af disse drivhusgasser, idet den tager fuldt hensyn til alle relevante beslutninger, der er truffet af parternes konference. Enhver revision af et globalt opvarmningspotentiale anvendes kun på forpligtelserne i henhold til artikel 3 for så vidt angår en forpligtelsesperiode, der er vedtaget efter den pågældende revision.

Article 6

1. For the purpose of meeting its commitments under Article 3, any Party included in Annex I may transfer to, or acquire from, any other such Party emission reduction units resulting from projects aimed at reducing anthropogenic emissions by sources or enhancing anthropogenic removals by sinks of greenhouse gases in any sector of the economy, provided that

Artikel 6, 12 og 17 Kyoto-mekanismerne

Artikel 6 indeholder bestemmelser om Joint Implementation (fælles gennemførelse) mellem industrilandene. Joint Implementation projekter skal godkendes af de involverede parter, og de opnåede reduktioner i værtslandet skal ligge ud over dem, der ellers ville være sket i landet, og de skal være supplerende i forhold til de nationale foranstaltninger. På partsmøder under protokollen kan der fastsættes mere detaljerede retningslinier, bl.a. for verificering og rapportering af projekterne. En part kan godkende, at private virksomheder og organisationer deltager i Joint Implementation.

Ifølge artikel 12 etableres den såkaldte Clean Development Mechanism (en grøn udviklingsmekanisme), hvorved Annex I lande vil kunne opfylde deres forpligtelser gennem emissionsbegrænsende projekter i udviklingslandene. Det forudsætter bl.a., at projekterne bidrager til en bæredygtig udvikling i værtslandet. Godkendte emissionsreduktioner, der opnås efter år 2000 og frem til 2008 kan indgå i opfyldelsen af forpligtelsen i den første forpligtelsesperiode. Der lægges en afgift på CDM ("share of the proceeds"), der dels anvendes til at dække administrationsomkostninger, dels til at hjælpe udviklingslande, der er særligt sårbare over for klimaændringer, med at betale deres tilpasningsomkostninger til klimaændringer.

Ifølge artikel 17 kan Annex I lande deltage i emissionshandel med henblik på at indfri forpligtelser under artikel 3. Dog skal handlen være et supplement til nationale foranstaltninger.

Artikel 6

1. Med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 3 må enhver part, der er opført i bilag I, til eller fra enhver af de andre af disse parter overdrage eller erhverve reduktionsenheder, der er et produkt af projekter, som har til formål at mindske antropogene emissioner fordelt på kilder eller at forhøje antropogene optagelser fordelt på dræn af drivhusgasser i en hvilken som helst sektor af økonomien, såfremt

(a) Any such project has the approval of the Parties involved;

(a) det pågældende projekt er godkendt af de involverede parter;

(b) Any such project provides a reduction in emissions by sources, or an enhancement of removals by sinks, that is additional to any that would otherwise occur;

(b) det pågældende projekt giver en nedbringelse af emissioner fordelt på kilder eller en forhøjelse af optagelser fordelt på dræn, som ligger ud over den, der ellers ville være opnået;

(c) It does not acquire any emission reduction units if it is not in compliance with its obligations under Articles 5 and 7; and

(c) parten ikke erhverver nogen reduktionsenheder, hvis den ikke overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 5 og 7; og

(d) The acquisition of emission reduction units shall be supplemental to domestic actions for the purposes of meeting commitments under Article 3.

(d) erhvervelsen af reduktionsenheder er et supplement til de nationale foranstaltninger, der har til formål at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 3.

2. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol may, at its first session or as soon as practicable thereafter, further elaborate guidelines for the implementation of this Article, including for verification and reporting.

2. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, kan på sin første samling eller snarest muligt derefter udarbejde mere udførlige retningslinier for gennemførelsen af denne artikel, herunder retningslinier for verifikation og rapportering.

3. A Party included in Annex I may authorize legal entities to participate, under its responsibility, in actions leading to the generation, transfer or acquisition under this Article of emission reduction units.

3. En part, der er opført i bilag I, kan bemyndige juridiske personer til, på partens eget ansvar, at deltage i handlinger, der fører til frembringelse, overdragelse eller erhvervelse af reduktionsenheder i henhold til denne artikel.

4. If a question of implementation by a Party included in Annex I of the requirements referred to in this Article is identified in accordance with the relevant provisions of Article 8, transfers and acquisitions of emission reduction units may continue to be made after the question has been identified, provided that any such units may not be used by a Party to meet its commitments under Article 3 until any issue of compliance is resolved.

4. Såfremt der for en part, der er opført i bilag I, stilles spørgsmålstegn ved dennes opfyldelse af de krav, der er henvist til i dette punkt, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 8, kan overdragelser og erhvervelser af reduktionsenheder dog fortsat gennemføres, efter at spørgsmålstegnet er stillet, under forudsætning af at sådanne enheder ikke anvendes af en part til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 3, før alle spørgsmål om opfyldelse af kravene er afgjort.

Article 7

1. Each Party included in Annex I shall incorporate in its annual inventory of anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol, submitted in accordance with the relevant decisions of the Conference of the Parties, the necessary supplementary information for the purposes of ensuring compliance with Article 3, to be determined in accordance with paragraph 4 below.

Artikel 7 pålægger Annex I landene, at deres årlige emissionsoversigter indeholder den information, der er nødvendig med henblik på at sikre, at målsætningen i artikel 3 bliver overholdt.

Artikel 7

1. Alle parter, der er opført i bilag I, skal i deres årlige opgørelser over antropogene emissioner fordelt på kilder og optagelser fordelt på dræn af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, som indgives i overensstemmelse med de relevante beslutninger truffet af parternes konference, indarbejde de supplerende oplysninger, der er nødvendige med henblik på at sikre, at artikel 3 bliver overholdt. Disse oplysninger fastsættes i overensstemmelse med stk. 4 nedenfor.

2. Each Party included in Annex I shall incorporate in its national communication, submitted under Article 12 of the Convention, the supplementary information necessary to demonstrate compliance with its commitments under this Protocol, to be determined in accordance with paragraph 4 below.

2. Alle parter, der er opført i bilag I, skal i deres nationale meddelelser, der indgives i henhold til konventionens artikel 12, indarbejde de supplerende oplysninger, der er nødvendige for at bevise, at de opfylder deres forpligtelser i henhold til denne protokol. Disse oplysninger fastsættes i overensstemmelse med stk. 4 nedenfor.

3. Each Party included in Annex I shall submit the information required under paragraph 1 above annually, beginning with the first inventory due under the Convention for the first year of the commitment period after this Protocol has entered into force for that Party. Each such Party shall submit the information required under paragraph 2 above as part of the first national communication due under the Convention after this Protocol has entered into force for it and after the adoption of guidelines as provided for in paragraph 4 below. The frequency of subsequent submission of information required under this Article shall be determined by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol, taking into account any timetable for the submission of national communications decided upon by the Conference of the Parties.

3. Alle parter, der er opført i bilag I, indgiver hvert år de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1 ovenfor, begyndende med den første opgørelse, der i henhold til konventionen skal indgives i det første år af forpligtelsesperioden, efter at denne protokol er trådt i kraft for den pågældende part. Alle disse parter indgiver de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 2 ovenfor, som en del af den første nationale meddelelse, der i henhold til konventionen skal indgives, efter at denne protokol er trådt i kraft for den pågældende part, og efter at der er vedtaget retningslinier som bestemt i stk. 4 nedenfor. Den hyppighed, hvormed der skal indgives oplysninger i henhold til denne artikel, fastsættes af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, idet den tager hensyn til eventuelle tidsplaner for indgivelse af nationale meddelelser, som er vedtaget at parternes konference.

4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall adopt at its first session, and review periodically thereafter, guidelines for the preparation of the information required under this Article, taking into account guidelines for the preparation of national communications by Parties included in Annex I adopted by the Conference of the Parties. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall also, prior to the first commitment period, decide upon modalities for the accounting of assigned amounts.

4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, skal på sin første samling vedtage og regelmæssigt derefter vurdere retningslinier for udarbejdelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, idet den tager hensyn til de af parternes konference vedtagne retningslinier for udarbejdelse af nationale meddelelser fra de parter, der er opført i bilag I. Endvidere vedtager parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, forud for den første forpligtelsesperiode nærmere bestemmelser om, hvordan der kan gøres regnskab over tildelte mængder.

Article 8

1. The information submitted under Article 7 by each Party included in Annex I shall be reviewed by expert review teams pursuant to the relevant decisions of the Conference of the Parties and in accordance with guidelines adopted for this purpose by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol under paragraph 4 below. The information submitted under Article 7, paragraph 1, by each Party included in Annex I shall be reviewed as part of the annual compilation and accounting of emissions inventories and assigned amounts. Additionally, the information submitted under Article 7, paragraph 2, by each Party included in Annex I shall be reviewed as part of the review of communications.

Artikel 8 angiver, at de informationer, der indsendes i henhold til artikel 7, skal vurderes af eksperter, som udpeges blandt repræsentanter fra klimasekretariatet, parterne og relevante internationale organisationer.

Artikel 8

1. De oplysninger, der indgives i henhold til artikel 7 af hver part, der er opført i bilag I, gennemgås af sagkyndige hold i medfør af de relevante beslutninger, der er truffet af parternes konference, samt i overensstemmelse med de retningslinier, der er vedtaget med dette formål for øje af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, i henhold til stk. 4 nedenfor. De oplysninger, der i henhold til artikel 7, stk. 1, indgives af hver part, der er opført i bilag I, vurderes som en del af den årlige sammenstilling og opgørelse af emissioner og tildelte mængder. Desuden vurderes de oplysninger, der i henhold til artikel 7, stk. 2, indgives af hver part, der er opført i bilag I, som en del af vurderingen af meddelelser.

2. Expert review teams shall be coordinated by the secretariat and shall be composed of experts selected from those nominated by Parties to the Convention and, as appropriate, by intergovernmental organizations, in accordance with guidance provided for this purpose by the Conference of the Parties.

2. Sagkyndige hold samordnes af sekretariatet, og de skal bestå af eksperter, der er udvalgt blandt de af konventionens parter nominerede personer, samt efter behov af mellemstatslige organisationer i overensstemmelse med de retningslinier, der med dette formål for øje er fastlagt af parternes konference.

3. The review process shall provide a thorough and comprehensive technical assessment of all aspects of the implementation by a Party of this Protocol. The expert review teams shall prepare a report to the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol, assessing the implementation of the commitments of the Party and identifying any potential problems in, and factors influencing, the fulfilment of commitments. Such reports shall be circulated by the secretariat to all Parties to the Convention. The secretariat shall list those questions of implementation indicated in such reports for further consideration by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol.

3. Vurderingsprocessen skal give en grundig og fyldestgørende teknisk vurdering af alle aspekter ved den gennemførelse, der er foretaget af en part i denne protokol. De sagkyndige hold udarbejder en rapport til parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, hvori de vurderer gennemførelsen af den pågældende parts forpligtelser og påpeger eventuelle mulige problemer ved, og faktorer der påvirker, opfyldelsen af forpligtelserne. Disse rapporter rundsendes af sekretariatet til alle konventionens parter. Sekretariatet anfører de spørgsmål til gennemførelsen, der er angivet i rapporterne, så de kan overvejes yderligere af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol.

4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall adopt at its first session, and review periodically thereafter, guidelines for the review of implementation of this Protocol by expert review teams taking into account the relevant decisions of the Conference of the Parties.

4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, skal på sin første samling vedtage og regelmæssigt derefter gennemgå retningslinierne for den gennemførelsesvurdering, der foretages af sagkyndige hold, idet den tager hensyn til de relevante beslutninger, der er truffet af parternes konference.

5. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall, with the assistance of the Subsidiary Body for Implementation and, as appropriate, the Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice, consider

5. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, overvejer med bistand fra hjælpeorganet for konventionens gennemførelse, og efter behov fra hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning

(a) The information submitted by Parties under Article 7 and the reports of the expert reviews thereon conducted under this Article; and

(a) De oplysninger, der indgives af parterne i henhold til artikel 7, og rapporterne vedrørende disse oplysninger fra de sagkyndige hold, der udarbejdes i henhold til denne artikel; og

(b) Those questions of implementation listed by the secretariat under paragraph 3 above, as well as any questions raised by Parties.

(b) De spørgsmål vedrørende gennemførelsen af konventionen, der er anført af sekretariatet i henhold til stk. 3 ovenfor, såvel som eventuelle spørgsmål, der måtte blive stillet af parterne.

6. Pursuant to its consideration of the information referred to in paragraph 5 above, the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall take decisions on any matter required for the implementation of this Protocol.

6. Ud fra sine overvejelser vedrørende de oplysninger, der er anført i stk. 5 ovenfor, træffer parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, beslutninger om eventuelle forholdsregler, der måtte være nødvendige for gennemførelsen af denne protokol.

Article 9

1. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall periodically review this Protocol in the light of the best available scientific information and assessments on climate change and its impacts, as well as relevant technical, social and economic information. Such reviews shall be coordinated with pertinent reviews under the Convention, in particular those required by Article 4, paragraph 2(d), and Article 7, paragraph 2(a), of the Convention. Based on these reviews, the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall take appropriate action.

Artikel 9, 13-16 og 22 Organisering og procedure

Artikel 9 indeholder en bestemmelse om, at partskonferencen regelmæssigt skal gennemgå protokollen i lyset af tilgængelige videnskabelige såvel som tekniske, sociale og økonomiske oplysninger.

Artikel 9

1. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, gennemgår regelmæssigt denne protokol i lyset af de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger og vurderinger af klimaændringer samt disses indflydelse, såvel som i lyset af relevante tekniske, sociale og økonomiske oplysninger. Sådanne gennemgange samordnes med relevante vurderinger i henhold til konventionen, herunder især de vurderinger, der er krævet i konventionens artikel 4, stk. 2(d), og artikel 7, stk. 2(a). Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, træffer ud fra disse vurderinger passende foranstaltninger.

2. The first review shall take place at the second session of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol. Further reviews shall take place at regular intervals and in a timely manner.

2. Den første gennemgang foretages på den anden samling for parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol. Yderligere gennemgange foretages med regelmæssige mellemrum og på en passende måde.

Article 10

All Parties, taking into account their common but differentiated responsibilities and their specific national and regional development priorities, objectives and circumstances, without introducing any new commitments for Parties not included in Annex I, but reaffirming existing commitments under Article 4, paragraph 1, of the Convention, and continuing to advance the implementation of these commitments in order to achieve sustainable development, taking into account Article 4, paragraphs 3, 5 and 7, of the Convention, shall

Artikel 10 indeholder en række generelle forpligtigelser, som påhviler alle parter til protokollen, herunder forbedring af emissionsopgørelser, iværksættelse af nationale programmer for begrænsning af emissionerne af drivhusgasser og tilpasning til klimaændringerne, samarbejde om overførsel af teknologi til især udviklingslandene, videnskabeligt samarbejde for at reducere usikkerheder om klimaberegningerne samt udvikling af undervisningsprogrammer og kapacitetsopbygning.

Artikel 10

Alle parter skal, under hensyntagen til deres fælles, men differentierede ansvar og deres særlige nationale og regionale udviklingsprioriteringer, mål og omstændigheder, uden at indføre nye forpligtelser for parter, der ikke er opført i bilag I, men bekræfter på ny de eksisterende forpligtelser i konventionens artikel 4, stk. 1, og fortsætter med at fremme opfyldelsen af disse forpligtelser med henblik på at opnå en bæredygtig udvikling, idet der tages hensyn til konventionens artikel 4, stk. 3, 5 og 7

(a) Formulate, where relevant and to the extent possible, cost-effective national and, where appropriate, regional programmes to improve the quality of local emission factors, activity data and/or models which reflect the socio-economic conditions of each Party for the preparation and periodic updating of national inventories of anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of all greenhouse gases not controlled by the Montreal Protocol, using comparable methodologies to be agreed upon by the Conference of the Parties, and consistent with the guidelines for the preparation of national communications adopted by the Conference of the Parties;

(a) hvor det er relevant og i størst mulig udstrækning formulere omkostningseffektive nationale og, hvor det måtte være aktuelt, regionale programmer til forbedring af kvaliteten af lokale emissionsfaktorer, aktivitetsdata og/eller modeller, der afspejler hver parts socioøkonomiske forhold, til udarbejdelse og regelmæssig ajourføring af nationale opgørelser over antropogene emissioner fordelt på kilder og optagelser fordelt på dræn af drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, idet parterne anvender sammenlignelige metoder, der vedtages af parternes konference, og som er i overensstemmelse med retningslinierne for nationale meddelelser, der er vedtaget af parternes konference; opstille, gennemføre, offentliggøre og jævnligt ajourføre nationale og,

(b) Formulate, implement, publish and regularly update national and, where appropriate, regional programmes containing measures to mitigate climate change and measures to facilitate adequate adaptation to climate change

(b) hvor det måtte være relevant, regionale programmer for foranstaltninger til at imødegå klimaændringer, samt foranstaltninger til at fremme en hensigtsmæssig tilpasning til klimaændringer

(i) Such programmes would, inter alia, concern the energy, transport and industry sectors as well as agriculture, forestry and waste management. Furthermore, adaptation technologies and methods for improving spatial planning would improve adaptation to climate change; and

(i) sådanne programmer kunne bl.a. vedrøre energi-, transport- og industrisektorerne såvel som landbrug, skovbrug og affaldshåndtering. Desuden ville tilpasningsteknologier og metoder til forbedring af den fysiske planlægning kunne forbedre tilpasningen til klimaændringer; og

(ii) Parties included in Annex I shall submit information on action under this Protocol, including national programmes, in accordance with Article 7; and other Parties shall seek to include in their national communications, as appropriate, information on programmes which contain measures that the Party believes contribute to addressing climate change and its adverse impacts, including the abatement of increases in greenhouse gas emissions, and enhancement of and removals by sinks, capacity building and adaptation measures;

(ii) parter, der er opført i bilag I, indgiver oplysninger om foranstaltninger i henhold til denne protokol, herunder nationale programmer, i overensstemmelse med de i artikel 8 fastsatte retningslinier; og andre parter forsøger i deres nationale meddelelser, hvor det måtte være aktuelt, at indarbejde oplysninger om programmer, der indeholder foranstaltninger, som den pågældende part mener bidrager til at imødegå klimaændringer og deres negative virkninger, herunder dæmpning af stigningerne i drivhusgasemissioner, samt forbedring af og optagelser gennem dræn, kapacitetsudvidelse og tilpasningsforanstaltninger;

(c) Cooperate in the promotion of effective modalities for the development, application and diffusion of, and take all practicable steps to promote, facilitate and finance, as appropriate, the transfer of, or access to, environmentally sound technologies, know-how, practices and processes pertinent to climate change, in particular to developing countries, including the formulation of policies and programmes for the effective transfer of environmentally sound technologies that are publicly owned or in the public domain and the creation of an enabling environment for the private sector, to promote and enhance the transfer of, and access to, environmentally sound technologies;

(c) samarbejde om at fremme effektive måder til at udvikle, anvende og videreformidle, samt tage alle mulige skridt for efter behov at fremme, lette og finansiere overførslen af eller adgangen til miljørigtige teknologier, knowhow, fremgangsmåder og processer, der vedrører klimaændringer, særlig til udviklingslande, herunder formulering af politikker og programmer for en effektiv overførsel af miljørigtige teknologier, der er statsligt ejet eller inden for det offentlige domæne, samt etablering af et gunstigt miljø for den private sektor til at fremme og forbedre adgangen til og overførslen af miljørigtige teknologier;

(d) Cooperate in scientific and technical research and promote the maintenance and the development of systematic observation systems and development of data archives to reduce uncertainties related to the climate system, the adverse impacts of climate change and the economic and social consequences of various response strategies, and promote the development and strengthening of endogenous capacities and capabilities to participate in international and intergovernmental efforts, programmes and networks on research and systematic observation, taking into account Article 5 of the Convention;

(d) samarbejde om videnskabelig og teknisk forskning og fremme vedligeholdelsen og udviklingen af systematiske observationssystemer og udvikling af dataarkiver for at mindske usikkerhedsmomenter i relation til klimasystemet, de negative virkninger af klimaændringer og de økonomiske og sociale konsekvenser af forskellige modforanstaltninger, og fremme udviklingen og styrkelsen af egen kapacitet og muligheder for at deltage i internationale og mellemstatslige bestræbelser, programmer og netværker vedrørende forskning og systematisk observation, idet der tages hensyn til konventionens artikel 5;

(e) Cooperate in and promote at the international level, and, where appropriate, using existing bodies, the development and implementation of education and training programmes, including the strengthening of national capacity building, in particular human and institutional capacities and the exchange or secondment of personnel to train experts in this field, in particular for developing countries, and facilitate at the national level public awareness of, and public access to information on, climate change. Suitable modalities should be developed to implement these activities through the relevant bodies of the Convention, taking into account Article 6 of the Convention;

(e) samarbejde om og fremme på internationalt plan og eventuelt via eksisterende organer, udvikling og gennemførelse af undervisnings- og uddannelsesprogrammer, herunder styrkelse af den nationale kapacitetsopbygning, især menneskelige og institutionelle kapaciteter og udveksling eller udstationering af personale, som kan uddanne eksperter på dette område, navnlig for udviklingslandene, og på det nationale plan at lette offentlighedens oplysning om og adgang til oplysninger om klimaændringer. Der bør udvikles passende måder til at gennemføre disse aktiviteter gennem konventionens relevante organer, idet der tages hensyn til konventionens artikel 6;

(f) Include in their national communications information on programmes and activities undertaken pursuant to this Article in accordance with relevant decisions of the Conference of the Parties; and

(f) I deres nationale meddelelser indarbejde oplysninger om programmer og aktiviteter, der iværksættes i henhold til denne artikel i overensstemmelse med de relevante beslutnin-ger, der er truffet af parternes konference; og

(g) Give full consideration, in implementing the commitments under this Article, to Article 4, paragraph 8, of the Convention.

(g) I opfyldelsen af forpligtelserne i denne artikel tage fuldt hensyn til konventionens artikel 4, stk. 8.

Article 11

1. In the implementation of Article 10, Parties shall take into account the provisions of Article 4, paragraphs 4, 5, 7, 8 and 9, of the Convention.

Artikel 11 indeholder en bestemmelse om, at forudsætningen for implementeringen af artikel 10 i udviklingslandene er, at Annex I landene stiller de nødvendige midler til rådighed.

Artikel 11

1. Ved gennemførelsen af artikel 10 tager parterne hensyn til bestemmelserne i konventionens artikel 4, stk. 4, 5, 7, 8 og 9.

2. In the context of the implementation of Article 4, paragraph 1, of the Convention, in accordance with the provisions of Article 4, paragraph 3, and Article 11 of the Convention, and through the entity or entities entrusted with the operation of the financial mechanism of the Convention, the developed country Parties and other developed Parties included in Annex II to the Convention shall

2. For så vidt angår gennemførelsen af konventionens artikel 4, stk. 1, i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens artikel 4, stk. 3, og artikel 11, og gennem den eller de instanser, der står for driften af konventionens finansieringsmekanisme, skal industrilandsparterne og andre industrialiserede parter, der er opført i bilag II til konventionen

(a) Provide new and additional financial resources to meet the agreed full costs incurred by developing country Parties in advancing the implementation of existing commitments under Article 4, paragraph 1(a), of the Convention that are covered in Article 10, subparagraph (a); and

(a) Tilvejebringe nye og yderligere finansielle ressourcer for at dække de godkendte, samlede omkostninger, som udviklingslandsparterne måtte pådrage sig i forbindelse med at fremme opfyldelsen af eksisterende forpligtelser i henhold til konventionens artikel 4, stk. 1(a), som er dækket af artikel 10, pkt. (a); og

(b) Also provide such financial resources, including for the transfer of technology, needed by the developing country Parties to meet the agreed full incremental costs of advancing the implementation of existing commitments under Article 4, paragraph 1, of the Convention that are covered by Article 10 and that are agreed between a developing country Party and the international entity or entities referred to in Article 11 of the Convention, in accordance with that Article.

(b) Endvidere tilvejebringe sådanne finansielle ressourcer, herunder til overførsel af teknologi, som udviklingslandsparterne skal bruge for at dække de godkendte, samlede ekstraomkostninger ved at fremme opfyldelsen af eksisterende forpligtelser i konventionens artikel 4, stk. 1, som er dækket af artikel 10, og som er aftalt mellem en udviklingslandspart og den eller de internationale instanser, der er anført i konventionens artikel 11, i overensstemmelse med den artikel.

The implementation of these existing commitments shall take into account the need for adequacy and predictability in the flow of funds and the importance of appropriate burden sharing among developed country Parties. The guidance to the entity or entities entrusted with the operation of the financial mechanism of the Convention in relevant decisions of the Conference of the Parties, including those agreed before the adoption of this Protocol, shall apply mutatis mutandis to the provisions of this paragraph.

Ved opfyldelsen af disse eksisterende forpligtelser tages der hensyn til, at tilførslen af midler skal være tilstrækkelige og forudsigelig, samt at byrden bør fordeles passende mellem industrilandsparterne. Vejledningen til konventionens finansieringsmekanisme i relevante beslutninger, der træffes af parternes konference, herunder også de beslutninger, der træffes før vedtagelsen af denne protokol, gælder med de nødvendige forandringer også for bestemmelserne i dette punkt.

3. The developed country Parties and other developed Parties in Annex II to the Convention may also provide, and developing country Parties avail themselves of, financial resources for the implementation of Article 10, through bilateral, regional and other multilateral channels.

3. De industrilandsparter og andre industrialiserede parter, der er opført i bilag II til konventionen, kan også tilvejebringe og udviklingslandsparter kan få tildelt finansielle ressourcer til at gennemføre artikel 10 ad bilaterale, regionale eller andre multilaterale kanaler.

Article 12

1. A clean development mechanism is hereby defined.

Artikel 12

1. En mekanisme for bæredygtig udvikling defineres hermed.

2. The purpose of the clean development mechanism shall be to assist Parties not included in Annex I in achieving sustainable development and in contributing to the ultimate objective of the Convention, and to assist Parties included in Annex I in achieving compliance with their quantified emission limitation and reduction commitments under Article 3.

2. Formålet med mekanismen for bæredygtig udvikling er at hjælpe parter, der ikke er opført i bilag I, med at opnå en bæredygtig udvikling og med at bidrage til at opnå endemålet med konventionen, og at hjælpe parter, der er opført i bilag I, med at opfylde deres kvantitative emissionsbegrænsninger og reduktionsforpligtelser i henhold til artikel 3

3. Under the clean development mechanism

3. Mekanismen for bæredygtig udvikling betyder, at

(a) Parties not included in Annex I will benefit from project activities resulting in certified emission reductions; and

(a) Parter, der ikke er opført i bilag I, vil nyde godt af projektaktiviteter, der munder ud i godkendte emissionsreduktioner; og

(b) Parties included in Annex I may use the certified emission reductions accruing from such project activities to contribute to compliance with part of their quantified emission limitation and reduction commitments under Article 3, as determined by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol.

(b) Parter, der er opført i bilag I, kan anvende de godkendte emissionsreduktioner, der opnås gennem sådanne projektaktiviteter, til at bidrage til at opfylde en del af deres kvantitative emissionsbegrænsninger og reduktionsforpligtelser i henhold til artikel 3, som bestemt af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol.

4. The clean development mechanism shall be subject to the authority and guidance of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol and be supervised by an executive board of the clean development mechanism.

4. Mekanismen for bæredygtig udvikling er underlagt den myndighed og den styring, som ligger hos parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, og den overvåges af en bestyrelse for mekanismen for bæredygtig udvikling.

5. Emission reductions resulting from each project activity shall be certified by operational entities to be designated by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol, on the basis of

5. De emissionsreduktioner, der opnås gennem hver projektaktivitet, godkendes af udøvende instanser, som vil blive udpeget at parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, på grundlag af

(a) Voluntary participation approved by each Party involved;

(a) Frivillig deltagelse, der er godkendt af hver af de pågældende parter;

(b) Real, measurable, and long-term benefits related to the mitigation of climate change; and

(b) Reelle, målelige og langsigtede fordele vedrørende imødegåelse af klimaændringer; og

(c) Reductions in emissions that are additional to any that would occur in the absence of the certified project activity.

(c) Nedbringelser af emissioner, der ligger ud over, hvad der ville være opnået, såfremt den godkendte projektaktivitet ikke var blevet udført.

6. The clean development mechanism shall assist in arranging funding of certified project activities as necessary.

6. Mekanismen for bæredygtig udvikling skal efter behov hjælpe med til at tilvejebringe finansiering af godkendte projektaktiviteter.

7. The Conference of the Parties serving as the eeting of the Parties to this Protocol shall, at its first session, elaborate modalities and procedures with the objective of ensuring transparency, efficiency and accountability through independent auditing and verification of project activities.

7. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, opstiller på sin første samling metoder og procedurer med det formål at sikre gennemsigtighed, effektivitet og ansvarlighed gennem uafhængig revision og verifikation af projektaktiviteter.

8. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall ensure that a share of the proceeds from certified project activities is used to cover administrative expenses as well as to assist developing country Parties that are particularly vulnerable to the adverse effects of climate change to meet the costs of adaptation.

8. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, sikrer, at en del af overskuddet fra godkendte projektaktiviteter anvendes til at dække administrationsomkost-ninger samt til at hjælpe udviklingslandsparter, der er særligt sårbare overfor de negative virkninger af klimaændringer, med at betale deres tilpasningsomkostninger.

9. Participation under the clean development mechanism, including in activities mentioned in paragraph 3(a) above and in the acquisition of certified emission reductions, may involve private and/or public entities, and is to be subject to whatever guidance may be provided by the executive board of the clean development mechanism.

9. Deltagelsen i en mekanisme for bæredygtig udvikling, herunder i de i stk. 3(a) ovenfor nævnte aktiviteter og erhvervelse af godkendte emissionsreduktioner, kan omfatte private og/eller offentlige instanser, og denne deltagelse skal være underlagt de retningslinier, der måtte blive fastlagt af bestyrelsen for mekanismen for bæredygtig udvikling.

10. Certified emission reductions obtained during the period from the year 2000 up to the beginning of the first commitment period can be used to assist in achieving compliance in the first commitment period.

10. Godkendte emissionsreduktioner, der opnås i perioden fra år 2000 og frem til begyndelsen af den første forpligtelsesperiode, kan indgå i opfyldelsen af forpligtelserne i den første forpligtelsesperiode.

Article 13

1. The Conference of the Parties, the supreme body of the Convention, shall serve as the meeting of the Parties to this Protocol.

Artikel 13 fastslår, at partskonferencen under Klimakonventionen tjener som partsmøde under protokollen. Desuden indeholder artiklen en detaljeret beskrivelse af de opgaver, som partsmødet skal beskæftige sig med, bl.a. at vurdere de oplysninger, der indrapporteres, at vurdere parternes opfyldelse af forpligtigelser, at lette udveksling af informationer og at udvikle sammenlignelige metoder for implementering af protokollen. Partsmøderne skal afholdes årligt, og det første møde skal afholdes i forbindelse med det første partsmøde under konventionen, der finder sted efter at protokollen er trådt i kraft.

Ifølge artikel 14 og artikel 15 tjener klimasekretariatet og hjælpeorganerne under konventionen (de såkaldte Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice og Subsidiary Body for Implementation) som sekretariat og hjælpeorganer under protokollen.

Ifølge artikel 16 skal parterne set i lyset af de beslutninger, der måtte træffes efter at protokollen er trådt i kraft, snarest muligt overveje anvendelsen af den multilaterale høringsproces, som har hjemmel i Klimakonventionens artikel 13.

Artikel 13

1. Parternes konference, som det øverste organ for konventionen, tjener som møde for parterne i denne protokol.

2. Parties to the Convention that are not Parties to this Protocol may participate as observers in the proceedings of any session of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol. When the Conference of the Parties serves as the meeting of the Parties to this Protocol, decisions under this Protocol shall be taken only by those that are Parties to this Protocol.

2. Parter i konventionen, som ikke er parter i denne protokol, kan deltage som observatører i forhandlingerne på alle samlinger for parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol. Når parternes konference tjener som møde for parterne i denne protokol, kan beslutninger i henhold til denne protokol kun træffes af dem, der er parter i den.

3. When the Conference of the Parties serves as the meeting of the Parties to this Protocol, any member of the Bureau of the Conference of the Parties representing a Party to the Convention but, at that time, not a Party to this Protocol, shall be replaced by an additional member to be elected by and from amongst the Parties to this Protocol.

3. Når parternes konference tjener som møde for parterne i denne protokol, erstattes alle medlemmer af forretningsudvalget for parternes konference, der repræsenterer en part i konventionen, som på det pågældende tidspunkt ikke er part i denne protokol, med et ekstra medlem, som vælges af og blandt parterne i denne protokol.

4. The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall keep under regular review the implementation of this Protocol and shall make, within its mandate, the decisions necessary to promote its effective implementation. It shall perform the functions assigned to it by this Protocol and shall

4. Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, gør regelmæssigt status over gennemførelsen af denne protokol og træffer, inden for rammerne af sit mandat, de afgørelser, der behøves til at fremme en effektiv gennemførelse af protokollen. Parternes konference udfører de funktioner, den er blevet overdraget i denne protokol, og den skal

(a) Assess, on the basis of all information made available to it in accordance with the provisions of this Protocol, the implementation of this Protocol by the Parties, the overall effects of the measures taken pursuant to this Protocol, in particular environmental, economic and social effects as well as their cumulative impacts and the extent to which progress towards the objective of the Convention is being achieved;

(a) på grundlag af alle de oplysninger, den får meddelt i henhold til denne protokols bestemmelser, vurdere parternes gennemførelse af denne protokol, de samlede virkninger af de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne protokol, navnlig de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger, såvel som de samlede konsekvenser heraf, og fremskridtene hen imod opfyldelse af konventionens mål;

(b) Periodically examine the obligations of the Parties under this Protocol, giving due consideration to any reviews required by Article 4, paragraph 2(d), and Article 7, paragraph 2, of the Convention, in the light of the objective of the Convention, the experience gained in its implementation and the evolution of scientific and technological knowledge, and in this respect consider and adopt regular reports on the implementation of this Protocol;

(b) i lyset af målet med konventionen, de erfaringer, der indhentes i forbindelse med gennemførelsen heraf, og udviklingen i den videnskabelige og teknologiske viden, gennemgå regelmæssigt parternes forpligtelser i henhold til denne protokol, idet den tager rimeligt hensyn til de vurderinger, der kræves i konventionens artikel 4, stk. 2(d) og artikel 7, stk. 2, og den overvejer og vedtager i denne henseende regelmæssige rapporter om gennemførelsen af denne protokol;

(c) Promote and facilitate the exchange of information on measures adopted by the Parties to address climate change and its effects, taking into account the differing circumstances, responsibilities and capabilities of the Parties and their respective commitments under this Protocol;

(c) fremme og lette udvekslingen af oplysninger om de foranstaltninger, parterne træffer for at imødegå klimaændringer og virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes forskellige vilkår, ansvar og muligheder samt deres respektive forpligtelser i henhold til denne protokol;

(d) Facilitate, at the request of two or more Parties, the coordination of measures adopted by them to address climate change and its effects, taking into account the differing circumstances, responsibilities and capabilities of the Parties and their respective commitments under this Protocol;

(d) på anmodning af to eller flere parter fremme samordningen af foranstaltninger, som disse træffer for at imødegå klimaændringer og virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes forskellige vilkår, ansvar og muligheder samt deres respektive forpligtelser i henhold til denne protokol;

(e) Promote and guide, in accordance with the objective of the Convention and the provisions of this Protocol, and taking fully into account the relevant decisions by the Conference of the Parties, the development and periodic refinement of comparable methodologies for the effective implementation of this Protocol, to be agreed on by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol;

(e) i overensstemmelse med konventionens mål og bestemmelserne i denne protokol, og idet den tager fuldt hensyn til de relevante beslutninger, der træffes af parternes konference, fremme og vejlede udvikling og regelmæssig forbedring af sammenlignelige metoder til en effektiv gennemførelse af denne protokol, som godkendes af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol;

(f) Make recommendations on any matters necessary for the implementation of this Protocol;

(f) fremkomme med henstillinger om alle spørgsmål af betydning for protokollens gennemførelse;

(g) Seek to mobilize additional financial resources in accordance with Article 11, paragraph 2;

(g) søge at mobilisere yderligere finansielle ressourcer i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2;

(h) Establish such subsidiary bodies as are deemed necessary for the implementation of this Protocol;

(h) oprette de hjælpeorganer, der skønnes at være nødvendige til protokollens gennemførelse;

(i) Seek and utilize, where appropriate, the services and cooperation of, and information provided by, competent international organizations and intergovernmental and non-governmental bodies; and

(i) anmode om og benytte kompetente internationale organisationers og mellemstatslige og ikke-statslige organers tjenester og bistand samt de oplysninger, de tilvejebringer; og

(j) Exercise such other functions as may be required for the implementation of this Protocol, and consider any assignment resulting from a decision by the Conference of the Parties.

(j) udøve andre funktioner, der måtte kræves til gennemførelsen af denne protokol, og overveje opgaver, der gives i opdrag som følge af en beslutning, der træffes af parternes konference.

5. The rules of procedure of the Conference of the Parties and financial procedures applied under the Convention shall be applied mutatis mutandis under this Protocol, except as may be otherwise decided by consensus by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol.

5. Forretningsordenen for parternes konference og konventionens finansielle procedurer anvendes med de nødvendige forandringer i henhold til denne protokol, hvor intet andet er vedtaget ved konsensus af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol.

6. The first session of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall be convened by the secretariat in conjunction with the first session of the Conference of the Parties that is scheduled after the date of the entry into force of this Protocol. Subsequent ordinary sessions of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall be held every year and in conjunction with ordinary sessions of the Conference of the Parties, unless otherwise decided by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol.

6. Den første samling for parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, indkaldes af sekretariatet i forbindelse med den første samling for parternes konference, der er planlagt til afholdelse efter ikrafttrædelsesdagen for denne protokol. Efterfølgende ordinære samlinger for parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, afholdes hvert år og i forbindelse med ordinære samlinger for parternes konference, medmindre andet fastsættes af parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol.

7. Extraordinary sessions of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall be held at such other times as may be deemed necessary by the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol, or at the written request of any Party, provided that, within six months of the request being communicated to the Parties by the secretariat, it is supported by at least one third of the Parties.

7. Ekstraordinære samlinger for parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, afholdes på et hvilket som helst tidspunkt, som parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, måtte skønne nødvendigt, eller på skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne anmodning, senest seks måneder efter, at parterne er blevet underrettet herom af sekretariatet, støttes af mindst en tredjedel af dem.

8. The United Nations, its specialized agencies and the International Atomic Energy Agency, as well as any State member thereof or observers thereto not party to the Convention, may be represented at sessions of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol as observers. Any body or agency, whether national or international, governmental or non-governmental, which is qualified in matters covered by this Protocol and which has informed the secretariat of its wish to be represented at a session of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol as an observer, may be so admitted unless at least one third of the Parties present object. The admission and participation of observers shall be subject to the rules of procedure, as referred to in

paragraph 5 above.

8. De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og Det Internationale Atomenergiagentur såvel som enhver medlemsstat deraf eller observatører dertil, som ikke er part i konventionen, kan som observatører være repræsenteret på samlingerne for parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol. Ethvert organ eller agentur, det være sig nationalt eller internationalt, statsligt eller ikke-statsligt, som har kompetence på områder, der henhører under denne protokol, og som har underrettet sekretariatet om, at det som observatør ønsker at lade sig repræsentere ved en samling for parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, kan få adgang, medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende parter gør indsigelse herimod. Observatørers adgang til og deltagelse i samlinger finder sted i henhold til forretningsordenen, som anført i stk. 5 ovenfor.

Article 14

1. The secretariat established by Article 8 of the Convention shall serve as the secretariat of this Protocol.

Artikel 14

1. Det i konventionens artikel 8 oprettede sekretariat fungerer som sekretariat for denne protokol.

2. Article 8, paragraph 2, of the Convention on the functions of the secretariat, and Article 8, paragraph 3, of the Convention on arrangements made for the functioning of the secretariat, shall apply mutatis mutandis to this Protocol. The secretariat shall, in addition, exercise the functions assigned to it under this Protocol.

2. Konventionens artikel 8, stk. 2, vedrørende sekretariatets funktioner og konventionens artikel 8, stk. 3, vedrørende dispositioner, der er truffet for sekretariats arbejde, gælder med de nødvendige forandringer også for denne protokol. Sekretariatet varetager derudover de funktioner, det overdrages i henhold til denne protokol.

Article 15

1. The Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice and the Subsidiary Body for Implementation established by Articles 9 and 10 of the Convention shall serve as, respectively, the Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice and the Subsidiary Body for Implementation of this Protocol. The provisions relating to the functioning of these two bodies under the Convention shall apply mutatis mutandis to this Protocol. Sessions of the meetings of the Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice and the Subsidiary Body for Implementation of this Protocol shall be held in conjunction with the meetings of, respectively, the Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice and the Subsidiary Body for Implementation of the Convention.

Artikel 15

1. Hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning og hjælpeorganet for konventionens gennemførelse, der er oprettet i medfør af konventionens artikel 9 og 10, tjener henholdsvis som hjælpeorgan for videnskabelig og teknologisk rådgivning og som hjælpeorgan for gennemførelse af denne protokol. De bestemmelser, der vedrører disse to organers funktion i henhold til konventionen, gælder med de nødvendige forandringer også for denne protokol. Samlingerne for møderne i hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning og hjælpeorganet for gennemførelse af denne protokol afholdes i forbindelse med møderne i henholdsvis hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning og hjælpeorganet for konventionens gennemførelse.

2. Parties to the Convention that are not Parties to this Protocol may participate as observers in the proceedings of any session of the subsidiary bodies. When the subsidiary bodies serve as the subsidiary bodies of this Protocol, decisions under this Protocol shall be taken only by those that are Parties to this Protocol.

2. Parter i konventionen, som ikke er parter i denne protokol, kan deltage som observatører i forhandlingerne på alle samlinger for hjælpe-organerne. Når hjælpeorganerne tjener som hjælpeorganer for denne protokol, kan beslut-ninger, der træffes i henhold til denne protokol, kun træffes af parterne i denne protokol.

3. When the subsidiary bodies established by Articles 9 and 10 of the Convention exercise their functions with regard to matters concerning this Protocol, any member of the Bureaux of those subsidiary bodies representing a Party to the Convention but, at that time, not a party to this Protocol, shall be replaced by an additional member to be elected by and from amongst the Parties to this Protocol.

3. Når hjælpeorganerne, der er oprettet i medfør af konventionens artikel 9 og 10, udøver deres funktioner i forbindelse med forhold, der vedrører denne protokol, erstattes alle medlemmer af forretningsudvalgene for disse hjælpeorganer, der repræsenterer en part i konventionen, som på det pågældende tidspunkt ikke er part i denne protokol, med et ekstra medlem, som vælges af og blandt parterne i denne protokol.

Article 16

The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall, as soon as practicable, consider the application to this Protocol of, and modify as appropriate, the multilateral consultative process referred to in Article 13 of the Convention, in the light of any relevant decisions that may be taken by the Conference of the Parties. Any multilateral consultative process that may be applied to this Protocol shall operate without prejudice to the procedures and mechanisms established in accordance with Article 18.

Artikel 16

Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, overvejer snarest muligt, hvordan den multilaterale høringsproces, der er anført i konventionens artikel 13, kan anvendes, med eventuelle ændringer, på denne protokol set i lyset af relevante beslutninger, der måtte træffes af parternes konference. En multilateral høringsproces, der kan finde anvendelse på denne protokol, skal fungere med forbehold af de procedurer og mekanismer, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 18.

Article 17

The Conference of the Parties shall define the relevant principles, modalities, rules and guidelines, in particular for verification, reporting and accountability for emissions trading. The Parties included in Annex B may participate in emissions trading for the purposes of fulfilling their commitments under Article 3. Any such trading shall be supplemental to domestic actions for the purpose of meeting quantified emission limitation and reduction commitments under that Article.

Artikel 17

Parternes konference definerer de relevante principper, nærmere bestemmelser, regler og retningslinier for handel med emissioner, særlig med henblik på verifikation, rapportering og regnskabsaflægning. De parter, der er opført i bilag B, kan deltage i handel med emissioner med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 3 i denne protokol. Enhver sådan handel skal være et supplement til nationale foranstaltninger, der er rettet mod at opfylde kvantitative emissionsbegrænsninger og reduktionsforpligtelser i henhold til den artikel.

Article 18

The Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol shall, at its first session, approve appropriate and effective procedures and mechanisms to determine and to address cases of non-compliance with the provisions of this Protocol, including through the development of an indicative list of consequences, taking into account the cause, type, degree and frequency of non-compliance. Any procedures and mechanisms under this Article entailing binding consequences shall be adopted by means of an amendment to this Protocol.

Artikel 18-21 Overtrædelse, tvister og ændring af protokollen

Artikel 18 angiver, at parterne skal godkende procedurer og mekanismer, der skal tages i anvendelse i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i protokollen.

Artikel 18

Parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol, godkender på sin første samling passende og effektive procedurer og mekanismer til at fastslå og imødegå tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i denne protokol, herunder gennem udarbejdelse af en vejledende liste over konsekvenser, idet den tager hensyn til årsagen, typen, graden og hyppigheden af den manglende overholdelse. Alle procedurer og mekanismer i henhold til denne artikel, som medfører bindende konsekvenser, vedtages ved hjælp af en ændring til denne protokol.

Article 19

The provisions of Article 14 of the Convention on settlement of disputes shall apply mutatis mutandis to this Protocol.

Artikel 19 bestemmer, at konventionens artikel 14 om afgørelse af tvister skal anvendes under protokollen.

I artikel 20 og 21 angives regler for henholdsvis ændring af protokollen og vedtagelse og ændring af bilag til protokollen.

Artikel 19

Bestemmelserne i konventionens artikel 14 vedrørende bilæggelse af tvister gælder med de nødvendige ændringer også for denne protokol.

Article 20

1. Any Party may propose amendments to this Protocol.

Artikel 20

1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne protokol.

2. Amendments to this Protocol shall be adopted at an ordinary session of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol. The text of any proposed amendment to this Protocol shall be communicated to the Parties by the secretariat at least six months before the meeting at which it is proposed for adoption. The secretariat shall also communicate the text of any proposed amendments to the Parties and signatories to the Convention and, for information, to the Depositary.

2. Ændringer til denne protokol vedtages på en ordinær samling for parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol. Teksten til enhver ændring, der foreslås til denne protokol, meddeles parterne af sekretariatet mindst seks måneder inden den samling, hvorpå ændringen foreslås vedtaget. Sekretariatet sender ligeledes teksten til de foreslåede ændringer til konventionens parter og signatarer samt, til orientering, til depositaren.

3. The Parties shall make every effort to reach agreement on any proposed amendment to this Protocol by consensus. If all efforts at consensus have been exhausted, and no agreement reached, the amendment shall as a last resort be adopted by a three-fourths majority vote of the Parties present and voting at the meeting. The adopted amendment shall be communicated by the secretariat to the Depositary, who shall circulate it to all Parties for their acceptance.

3. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at nå til enighed ved konsensus om enhver foreslået ændring til denne protokol. Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, og der ikke nås til enighed, vedtages ændringen, som en sidste udvej, med et flertal på tre fjerdedele af de parter, der er til stede på mødet, og som har afgivet stemme. Sekretariatet sender den vedtagne ændring til depositaren, som rundsender den til samtlige parter med henblik på disses accept.

4. Instruments of acceptance in respect of an amendment shall be deposited with the Depositary. An amendment adopted in accordance with paragraph 3 above shall enter into force for those Parties having accepted it on the ninetieth day after the date of receipt by the Depositary of an instrument of acceptance by at least three fourths of the Parties to this Protocol.

4. Instrumenter for accept af en ændring deponeres hos depositaren. En ændring, der vedtages i overensstemmelse med stk. 3 ovenfor, træder i kraft for de parter, der har accepteret den, på den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse af et acceptinstrument fra mindst tre fjerdedele af parterne i denne protokol.

5. The amendment shall enter into force for any other Party on the ninetieth day after the date on which that Party deposits with the Depositary its instrument of acceptance of the said amendment.

5. Ændringerne træder i kraft for enhver anden part på den 90. dag efter den pågældende parts deponering hos depositaren af sit instrument for accept af den pågældende ændring.

Article 21

1. Annexes to this Protocol shall form an integral part thereof and, unless otherwise expressly provided, a reference to this Protocol constitutes at the same time a reference to any annexes thereto. Any annexes adopted after the entry into force of this Protocol shall be restricted to lists, forms and any other material of a descriptive nature that is of a scientific, technical, procedural or administrative character.

Artikel 21

1. Bilag til denne protokol er en integrerende del heraf, og medmindre andet er udtrykkeligt anført, er enhver henvisning til denne protokol ligeledes en henvisning til bilagene hertil. Bilag, der er vedtaget efter, at denne protokol er trådt i kraft, begrænses til lister, formularer og andet beskrivende materiale af videnskabelig, teknisk, proceduremæssig eller administrativ art.

2. Any Party may make proposals for an annex to this Protocol and may propose amendments to annexes to this Protocol.

2. Enhver part kan fremsætte forslag til bilag til denne protokol og foreslå ændringer til bilag til denne protokol.

3. Annexes to this Protocol and amendments to annexes to this Protocol shall be adopted at an ordinary session of the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to this Protocol. The text of any proposed annex or amendment to an annex shall be communicated to the Parties by the secretariat at least six months before the meeting at which it is proposed for adoption. The secretariat shall also communicate the text of any proposed annex or amendment to an annex to the Parties and signatories to the Convention and, for information, to the Depositary.

3. Bilag til denne protokol samt ændringer til bilag til denne protokol vedtages på en ordinær samling for parternes konference, der tjener som møde for parterne i denne protokol. Teksten til ethvert foreslået bilag eller ændring til et bilag til denne protokol meddeles parterne af sekretariatet mindst seks måneder inden det møde, hvorpå det foreslås vedtaget. Sekretariatet sender ligeledes teksten til det foreslåede bilag eller ændring til et bilag til konventionens parter og signatarer samt, til orientering, til depositaren.

4. The Parties shall make every effort to reach agreement on any proposed annex or amendment to an annex by consensus. If all efforts at consensus have been exhausted, and no agreement reached, the annex or amendment to an annex shall as a last resort be adopted by a three-fourths majority vote of the Parties present and voting at the meeting. The adopted annex or amendment to an annex shall be communicated by the secretariat to the Depositary, who shall circulate it to all Parties for their acceptance.

4. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at nå til enighed ved konsensus om ethvert foreslået bilag eller ændring til bilag. Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, og der ikke nås til enighed, vedtages bilaget eller ændringen til et bilag, som en sidste udvej, med et flertal på tre fjerdedele af de parter, der er til stede på mødet, og som har afgivet stemme. Sekretariatet sender det vedtagne bilag eller ændring til et bilag til depositaren, som rundsender det til samtlige parter med henblik på disses accept.

5. An annex, or amendment to an annex other than Annex A or B, that has been adopted in accordance with paragraphs 3 and 4 above shall enter into force for all Parties to this Protocol six months after the date of the communication by the Depositary to such Parties of the adoption of the annex or adoption of the amendment to the annex, except for those Parties that have notified the Depositary, in writing, within that period of their non-acceptance of the annex or amendment to the annex. The annex or amendment to an annex shall enter into force for Parties which withdraw their notification of non-acceptance on the ninetieth day after the date on which withdrawal of such notification has been received by the Depositary.

5. Et bilag, bortset fra bilag A eller B, der er vedtaget eller ændret i overensstemmelse med stk. 3 og 4 ovenfor, træder i kraft for alle parterne i denne protokol seks måneder efter, at depositaren har underrettet parterne om bilagets vedtagelse eller ændring, dog ikke for parter, som inden for den nævnte frist skriftligt har underrettet depositaren om, at de ikke godkender bilaget eller ændringen til bilaget. Bilaget eller ændringen til et bilag træder i kraft for parter, som trækker deres meddelelse om ikke-godkendelse tilbage, på den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse af tilbagetrækningen af meddelelsen om ikke-godkendelse.

6. If the adoption of an annex or an amendment to an annex involves an amendment to this Protocol, that annex or amendment to an annex shall not enter into force until such time as the amendment to this Protocol enters into force.

6. Hvis vedtagelse af et bilag eller en ændring til et bilag indebærer en ændring af denne protokol, træder bilaget eller ændringen til et bilag først i kraft, når ændringen til denne protokol træder i kraft.

7. Amendments to Annexes A and B to this Protocol shall be adopted and enter into force in accordance with the procedure set out in Article 20, provided that any amendment to Annex B shall be adopted only with the written consent of the Party concerned.

7. Ændringer til bilag A og B til denne protokol vedtages og træder i kraft i overensstemmelse med den i artikel 19 fastsatte procedure. Dog kan eventuelle ændringer til bilag B kun vedtages med skriftligt samtykke fra den pågældende part.

Article 22

1. Each Party shall have one vote, except as provided for in paragraph 2 below.

Artikel 22 indeholder regler for afstemning.

Artikel 22

1. Hver part har én stemme, jf. dog stk. 2.

2. Regional economic integration organizations, in matters within their competence, shall exercise their right to vote with a number of votes equal to the number of their member States that are Parties to this Protocol. Such an organization shall not exercise its right to vote if any of its member States exercises its right, and vice versa.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration tildeles, til udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i denne protokol. Disse organisationer anvender ikke deres stemmeret, såfremt deres medlemsstater anvender deres stemmeret, og vice versa.

Article 23

The Secretary-General of the United Nations shall be the Depositary of this Protocol.

Artikel 23- 25 Ratifikation, ikrafttrædelse, m.v.

Ifølge artikel 23 er FN s Generalsekretær depositar for protokollen, og som anført i artikel 28 er protokollen deponeret hos FN s Generalsekretær.

Artikel 23

Generalsekretæren for De Forenede Nationer er depositar for denne protokol.

Article 24

1. This Protocol shall be open for signature and subject to ratification, acceptance or approval by States and regional economic integration organizations which are Parties to the Convention. It shall be open for signature at United Nations Headquarters in New York from 16 March 1998 to 15 March 1999. This Protocol shall be open for accession from the day after the date on which it is closed for signature. Instruments of ratification, acceptance, approval or accession shall be deposited with the Depositary.

Artikel 24 og 25 indeholder bestemmelser om undertegnelse, ratifikation og ikrafttrædelse af protokollen. Mindst 55 parter, herunder Annex I lande, som tilsammen repræsenterer mindst 55 pct. af disse landes samlede CO2-emissioner i 1990, skal have ratificeret protokollen, før den træder i kraft.

Ifølge artikel 26 kan der ikke tages forbehold over for protokollen, og artikel 27 indeholder bestemmelser om udtræden af protokollen.

Artikel 24

1. Denne protokol er åben for undertegnelse og forelægges til ratifikation, accept eller godkendelse af stater og organisationer for økonomisk integration, der er parter i konventionen. Den er åben for undertegnelse i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra den 16. marts 1998 til den 15. marts 1999. Denne protokol er åben for tiltrædelse fra dagen efter den dato, hvor den lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2. Any regional economic integration organization which becomes a Party to this Protocol without any of its member States being a Party shall be bound by all the obligations under this Protocol. In the case of such organizations, one or more of whose member States is a Party to this Protocol, the organization and its member States shall decide on their respective responsibilities for the performance of their obligations under this Protocol. In such cases, the organization and the member States shall not be entitled to exercise rights under this Protocol concurrently.

2. Enhver regional organisation for økonomisk integration, som bliver part i denne protokol, uden at nogen af den pågældende organisations medlemsstater selv er part i protokollen, er bundet af alle de i denne protokol fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater af en sådan organisation er part i denne protokol, afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive arbejdsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af protokollen. I tilfælde af denne art er organisationen og medlemsstaterne ikke berettiget til at udøve deres rettigheder i medfør af denne protokol samtidigt.

3. In their instruments of ratification, acceptance, approval or accession, regional economic integration organizations shall declare the extent of their competence with respect to the matters governed by this Protocol. These organizations shall also inform the Depositary, who shall in turn inform the Parties, of any substantial modification in the extent of their competence.

3. Regionale organisationer for økonomisk integration angiver i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af denne protokol. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

Article 25

1. This Protocol shall enter into force on the ninetieth day after the date on which not less than 55 Parties to the Convention, incorporating Parties included in Annex I which accounted in total for at least 55 per cent of the total carbon dioxide emissions for 1990 of the Parties included in Annex I, have deposited their instruments of ratification, acceptance, approval or accession.

Artikel 25

1. Denne protokol træder i kraft på den 90. dag efter datoen, hvor mindst 55 parter i konventionen, inklusive parter, der er opført i bilag I, og som i 1990 tilsammen stod for mindst 55 procent af de samlede kuldioxidemissioner fra de i bilag I opførte parter, har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For the purposes of this Article, "the total carbon dioxide emissions for 1990 of the Parties included in Annex I" means the amount communicated on or before the date of adoption of this Protocol by the Parties included in Annex I in their first national communications submitted in accordance with Article 12 of the Convention.

2. Med hensyn til denne artikel betyder "de samlede kuldioxidemissioner fra de i bilag I opførte parter" den mængde, der på eller før datoen for vedtagelsen af denne protokol af de parter, der er opført i bilag I, er meddelt i deres først nationale meddelelse, der skal fremsendes i henhold til konventionens artikel 12.

3. For each State or regional economic integration organization that ratifies, accepts or approves this Protocol or accedes thereto after the conditions set out in paragraph 1 above for entry into force have been fulfilled, this Protocol shall enter into force on the ninetieth day following the date of deposit of its instrument of ratification, acceptance, approval or accession.

3. For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne protokol efter de i stk. 1 anførte betingelser for ikrafttræden er opfyldt, træder denne protokol i kraft på den 90. dag efter den dato, hvor den nævnte stat eller regionale organisation for økonomisk integration har deponeret sit ratifikations-, accept- godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

4. For the purposes of this Article, any instrument deposited by a regional economic integration organization shall not be counted as additional to those deposited by States members of the organization.

4. Med hensyn til denne artikel kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har deponeret.

Article 26

No reservations may be made to this Protocol.

Artikel 26

Der må ikke tages forbehold over for denne protokol.

Article 27

1. At any time after three years from the date on which this Protocol has entered into force for a Party, that Party may withdraw from this Protocol by giving written notification to the Depositary.

Artikel 27

1. Efter udløbet af en frist på tre år at regne fra datoen for denne protokols ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst opsige denne protokol ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Any such withdrawal shall take effect upon expiry of one year from the date of receipt by the Depositary of the notification of withdrawal, or on such later date as may be specified in the notification of withdrawal.

2. Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en frist på et år efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller på en hvilken som helst anden senere dato, som måtte være anført i opsigelsesmeddelelsen.

3. Any Party that withdraws from the Convention shall be considered as also having withdrawn from this Protocol.

3. Enhver part, som har opsagt konventionen, vil ligeledes blive betragtet som havende opsagt denne protokol.

Article 28

The original of this Protocol, of which the Arabic, Chinese, English, French, Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited with the Secretary-General of the United Nations.

Bilag

Protokollen indeholder to bilag. Bilag A er en angivelse af de 6 drivhusgasser, der er omfattet af protokollen samt deres væsentligste kilder. Bilag B indeholder de enkelte Annex I landes målsætninger for perioden 2008 2012 i forhold til basisåret, jf. artikel 3 i protokollen.

4. Danmarks målopfyldelse og klimaindsats

Regeringen fremlagde i marts 2000 Klima 2012- status og perspektiver for dansk klimapolitik. Med Klima 2012 er der givet et samlet overblik over dansk klimapolitik og et grundlag for de kommende års nationale arbejde på klimaområdet.

Som det blev anført i Klima 2012, er det regeringens vurdering, at der er etableret og vil kunne etableres virkemidler, der samlet sikrer, at 21 pct.-målsætningen for de 6 drivhusgasser i den første forpligtelsesperiode 2008-12 kan opfyldes.

Der vil i det følgende blive givet en status for udviklingen på klimaområdet i relation til Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen. Det vil dels i afsnit 4.1 ske i form af en opdateret og konsolideret fremskrivning af Danmarks udledning af drivhusgasser. Der er foretaget beregninger, der bygger på de samme forudsætninger som i Klima 2012, bl.a. korrektion af basisåret 1990 for elimport, samt at der efter 2003 fastsættes en kvote for CO2-udledningen fra elproduktionen, som svarer til det hjemlige forbrug. Dels vil der i afsnit 4.2 blive gjort status for arbejdet med opfølgningen på Klima 2012. Der henvises i denne sammenhæng også til den Energipolitiske Redegørelse 2001, der er fremlagt for Folketinget samtidig med dette beslutningsforslag.

4.1 Danmarks udledning af drivhusgasser

Danmarks forpligtelse til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 pct. betyder, at udledningen skal nedbringes fra et niveau på 76,4 Mt CO2-ækv. i 1990, som er korrigeret for elimport, til gennemsnitlig 60,4 Mt CO2-ækv. i perioden 2008-2012. Disse tal er justeret lidt i forhold til tallene i Klima 2012 som følge af en ændring i det grundlag, der anvendes ved emissionsberegningerne.

Klima 2012 indeholder en fremskrivning af udledningen af drivhusgasser frem til 2012, som er baseret på baggrundsrapporten Projections of Emissions of Greenhouse Gases, Ozone Precursors and Sulphur Dioxide from Danish sources until 2012, Energistyrelsen december 1999. Fremskrivningen viser, at Danmark i perioden 2008-12 forventes at kunne nedbringe udledningen til gennemsnitlig 63,6 Mt CO2-ækv. svarende til en reduktion på 16,6 pct. i forhold til niveauet i 1990.

Fremskrivningen i Klima 2012 er blevet opdateret og konsolideret på en række punkter. Forventninger til den økonomiske vækst og udviklingen i energipriserne er baseret på henholdsvis Finansministeriets fremskrivning En holdbar fremtid Danmark 2010 fra januar 2001 og det Internationale Energi Agenturs seneste forventninger til energipriserne fra november 2000. Grundlaget for forventningerne til udledninger af drivhusgasser fra landbrug og affald er blevet konsolideret og for landbrugsområdet endvidere ajourført således, at den inkorporerer midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II samt forslag til handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget. Medtaget i fremskrivningen er også den forventede effekt af reguleringen af de industrielle drivhusgasser.

I forhold til Klima 2012 fremgår det af den nye fremskrivning, at udledningen af drivhusgasser i perioden 2008-12 vil blive reduceret til 62,2 Mt CO2-ækv. svarende til en reduktion på 18,6 pct. i forhold til niveauet i 1990, jf. tabel 1.

Tabel 1 Udviklingen for de enkelte drivhusgasser i perioden 1990 til 2008-2012

1990/95

Mt CO2 ækv.

1990/95

%

2008-2012

Mt CO2 ækv.

2008-2012

%

Udviklingen i perioden 1990 til 2008-2012

CO2

59,3

78

47,8

77

-19%

Metan

5,9

8

4,9

8

-17%

Lattergas

11,0

14

8,6

14

-22%

Industrigasser

0,2

0,3

0,9

1

283%

I alt

76,4

100

62,2

100

-18,6%

Mål

60,4

-21%

Manko

1,8

2,4%

Mængderne er angivet i CO2-ækvivalenter. CO2-udledningen i 1990 er korrigeret for elimport, og for industrigasserne anvendes 1995 som basisår. Tallene er baseret på fremskrivninger dokumenteret i "Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og CO2-udledning", Energistyrelsen marts 2001 og "Denmark s Greenhouse Gas Projections until 2012", Energistyrelsen april 2001.

Dermed forventes der en mindre manko end i Klima 2012. Mankoen vil være 1,8 Mt CO2-ækv. i forhold til måltallet på 60,4 Mt CO2-ækv. Dette svarer til en manko på ca. 2,4 pct., jf. tabel i forhold til den samlede danske udledning i 1990 på 76,4 Mt CO2-ækv., som er korrigeret for elimport.

Fremskrivningen er som i Klima 2012 baseret på iværksatte og vedtagne initiativer, men inkorporerer også forslag til handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget. Desuden er fremskrivningen som i Klima 2012 baseret på en korrektion for elimport i 1990 og anvendelse af 1995 som basisår for de tre industrigasser. Med hensyn til udledningerne frem til og med 2008-12 er det i tabel 1 ligesom i Klima 2012 forudsat, at

- der fastsættes kvoter i perioden 2008-12, som svarer til det hjemlige forbrug, således at eventuel eleksport modsvares af køb af internationale kvoter. Ifølge lov nr. 376 af juni 1999 om CO2 -kvoter for elproduktionen vil CO2-kvoteordningen ophøre efter 2003. Hvis det antages, at kvoteordningen ikke forlænges, bliver der tale om en manko på ca. 19 pct. i forhold til 21 pct. målsætningen i 2008-12. Partierne bag elreformen har aftalt at drøfte fortsættelsen af CO2-kvoteordningen for elsektoren inden udgangen af 2001.

- Biomassehandlingsplanen og udbygningen med havvindmøller forløber som planlagt med anvendelse af 1,4 mio. ton biomasse og opførelse af 750 MW vindmøller på havet inden 2008.

For de seks hovedsektorer, som er beskrevet i Klima 2012, kan fremskrivningen sammenfattes som i tabel 2. Den mindre manko i forhold til Klima 2012 skyldes især forventninger til lavere udledninger for erhvervene og på energiområdet. For erhvervene er der nu indregnet bidrag fra regulering af de industrielle drivhusgasser og yderligere tilskud til CO2-reduktioner og energibesparelser i industrien, som følge af justeringen af den grønne afgiftspakke, der blev vedtaget i december 1999. I energisektoren forventes en hurtigere omstilling til vedvarende energi og naturgas.

Tabel 2 - Udviklingen i de enkelte sektorer i perioden 2008-2012 samt mulige nye tiltag

1990

Mt CO2

1990/95

%

2008-2012

Mt CO2

2008-2012

%

Forskel i udledning i %

Energiproduktion

33,3

43,6

21,2

34,1

-36

Transport

10,7

14,0

13,8

22,2

30

Landbrug

16,9

22,1

12,5

20,0

-26

Erhverv

9,0

11,8

9,6

15,5

6

Husholdninger

5,2

6,8

4,2

6,7

-20

Affald

1,3

1,7

0,9

1,5

-29

I alt

76,4

100

62,2

100

-18,6

Mål

60,4

-21

I forhold til en manko på 1,8 Mt CO2-ækv., jf. tabel 1, vil iværksættelse af de prioriterede initiativer på transportområdet, som beskrevet i Klima 2012, kunne bidrage med 0,8-1,0 Mt CO2-ækv. En intensiveret energibesparelsesindsats, som bl.a. omtalt i Energistyrelsens rapport "Fremme af energibesparelser", september 2000, skønnes at ville kunne bidrage yderligere.

Internationale virkemidler vil kunne supplere og understøtte de nationale initiativer. På EU-niveau er fælles standarder for elektriske apparater, minimumsbestemmelser for energiafgifter og fastsættelse af CO2-kvoter eksempler på mulige tiltag, som kan bidrage til reduktioner i de danske udledninger.

Den opdaterede og konsoliderede fremskrivning bekræfter og styrker regeringens vurdering i Klima 2012, at der er etableret og vil kunne etableres virkemidler, som samlet sikrer, at 21 pct. målsætningen for de 6 drivhusgasser i den første forpligtelsesperiode 2008-12 kan opfyldes.

Derudover vil Kyoto-mekanismerne kunne bidrage til opfyldelsen af målsætningen i det omfang, de kan bidrage med reelle reduktioner. Dette vil kunne ske dels gennem handel med kvoter i f.eks. Norden, EU eller i et bredere internationalt system, dels gennem de projektbaserede mekanismer Joint Implementation og Clean Development Mechanism.

Den danske lov om CO2-kvoter for elproduktion er forberedt således, at danske el-producenter kan gives mulighed for at deltage i et internationalt kvotehandelssystem, og at kvoter fra Joint Implementation og Clean Development Mechanism-projekter kan godskrives i Danmark. I de politiske drøftelser om videreførelse af kvoteordningen, som finder sted inden udgangen af 2001, vil regeringen tage brugen af mekanismerne op.

Den samlede beregning af udledningerne frem til og med 2008-12 bygger som nævnt på en række vigtige forudsætninger. Såfremt forudsætningerne ændres, kan dette medføre, at mankoen bliver reduceret eller forøget. Behovet for at gennemføre nye initiativer vil dermed også ændres, og det er vigtigt nøje at følge implementeringen af de eksisterende initiativer og vurdere mulige nye initiativer i alle sektorer.

4.2 Status for Danmarks nationale klimaindsats

Danmarks klimaindsats er primært rettet imod de samfundssektorer, hvor aktiviteterne er forbundet med en betydelig udledning af drivhusgasser. Det drejer sig om energi, landbrug, transport og erhverv, samt husholdninger og affald. Indsatsen har haft til formål at opnå reduktioner bredt i samfundet og de steder, hvor reduktionsomkostningerne er lavest under hensyntagen til erhvervenes internationale konkurrenceevne.

På energiområdet gennemføres der generelt løbende analyser af udviklingen, herunder analyser af situationen på længere sigt efter Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode. Som det fremgår af afsnit 4.1, og som det nærmere er beskrevet i den Energipolitiske Redegørelse 2001, har Miljø- og Energiministeriet udarbejdet en ny samlet fremskrivning for udviklingen på energiområdet frem til 2012. Fremskrivningen viser, at Danmark med de allerede vedtagne virkemidler forventes at nå den nationale målsætning i Energi 21 om 20 pct. reduktion af CO2-emissionen i 2005 i forhold til 1988. Dette skyldes ikke mindst den markante udbygning med vindmøller, som forventes at fortsætte bl.a. i form af havvindmøller.

Regeringens videre arbejde med henblik på at reducere energisektorens emissioner af drivhusgasser og dermed bidrage til opfyldelse af 21 pct.-målsætningen i relation til Kyoto-protokollen er nærmere beskrevet i den Energipolitiske Redegørelse 2001.

Energiforbruget til transport udgør en stadig stigende andel af det samlede energiforbrug 24 pct. i 1999 hvilket især skyldes stigningen i energiforbrug til vejtransport og udenrigsluftfart. Som angivet i Klima 2012 lægger regeringen vægt på, at der gøres en indsats for at reducere transportsektorens energiforbrug og CO2-emissioner.

I år 2000 er der blandt andet indført energimærkning af nye biler. Desuden har skatteministeren nedsat en arbejdsgruppe om registreringsafgift på personbiler, som ser på muligheder for at omlægge registreringsafgiften efter bilernes energiforbrug og CO2-emissioner. Miljø- og Energiministeriet har endvidere iværksat en række demonstrationsprojekter, som inddrager stat, amter og kommuner, og som bl.a. vil vise, hvordan fysisk planlægning konkret kan bidrage til at nedsætte det samlede transportarbejde og dermed CO2-udledningen, og hvordan transportknudepunkter kan indrettes, så de sikrer en samtidig realisering af deres erhvervsmæssige, transportmæssige og miljømæssige potentiale.

Herudover vil Trafikministeriet samtidig med fremsendelsen af dette beslutningsforslag til Folketinget fremlægge en handlingsplan, som vil pege på de initiativer regeringen fremover vil igangsætte for at reducere CO2-emissioner fra transportsektoren. Som det fremgår af Klima 2012 og Trafikministeriets virkemiddelkatalog Begrænsning af transportsektorens CO2 udslip - muligheder og virkemidler, marts 2000, vil der kunne gennemføres virkemidler, der inden år 2010 bringer stigningen i CO2-emissioner fra den nationale transport til ophør. Disse nye initiativer er som i Klima 2012 vurderet til at kunne bidrage med 0,8-1,0 Mt CO2-ækv., jf. afsnit 4.1.

I lyset af den kraftige vækst i udenrigsluftfartens energiforbrug vil Trafikministeriet og Miljø- og Energiministeriet i foråret 2001 igangsætte et arbejde, der bl.a. skal kortlægge danskernes energiforbrug til udenrigsrejser og vurdere muligheden for at opstille forslag til nye initiativer, som kan reducere energiforbruget fra denne transportform. Danmark støtter fortsat, at emissionerne af drivhusgasser fra udenrigsluftfart reduceres mest muligt gennem aftaler inden for EU og FN s internationale luftfartsorganisation (ICAO) og følger udviklingen på området nøje. Desuden arbejder Danmark fortsat for, at disse udledninger bliver omfattet af Kyoto-protokollen.

Med hensyn til søfartens emissioner af drivhusgasser har Miljø- og Energiministeriet i slutningen af 2000 udarbejdet en redegørelse om færgefartens energiforbrug og emissioner. Erhvervsministeriet har tilsvarende udarbejdet en redegørelse om reduktion af emissioner fra skibe. Det anbefales, at eventuelle danske initiativer tager afsæt i det internationale arbejde på området, og at generelle internationale initiativer på området fremmes, herunder f.eks. udarbejdelse af globale kriterier og parametre for miljøindeksering af skibe inden for FN's internationale søfartsorganisation (IMO).

På erhvervsområdet vil emissionen af de industrielle drivhusgasser HFC er, PFC er og SF6 stige meget kraftigt frem mod 2012, hvis ikke der gribes ind. Derfor fremsatte regeringen i efteråret 2000 forslag om en afgift på anvendelsen af disse gasser baseret på de enkelte stoffers virkning på klimaet. Afgiften blev vedtaget af Folketinget den 15. december 2000 og trådte i kraft 1. marts 2001.

Herudover har Miljø- og Energiministeriet i februar 2001 sendt et udkast til bekendtgørelse om afvikling af de industrielle drivhusgasser i høring. Udkastet indeholder forslag til afviklingsdatoer for anvendelsen i nye anlæg og produkter. Den generelle afviklingsdato er den 1. januar 2006 med enkelte undtagelser.

Disse to tiltag vil tilsammen effektivt reducere emissionen af de industrielle drivhusgasser. Effekten er indregnet i fremskrivningen i afsnit 4.1 og betyder, at emissionerne i 2008-12 ellers måtte antages at være mindst dobbelt så stor, som det nuværende niveau.

Den generelle miljøregulering af landbrugsområdet, specielt Vandmiljøplan II og forslag til ammoniakhandlingsplan, vil have en positiv indvirkning på landbrugets udledning af drivhusgasser.

Som angivet i Klima 2012 fra marts 2000 vil regeringen i foråret 2001 fremlægge en samlet vurdering af landbrugets muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser samt en vurdering af omkostningerne. Det teknisk-videnskabelige grundlag for vurdering og opgørelse af udledningernes størrelse og forventede udvikling over tid er imidlertid mangelfuld, og mulighederne for at reducere landbrugets udledninger er langt fra tilstrækkeligt udforsket. Den hidtil spredte forsknings- og udviklingsindsats inden for dette område gør det vanskeligt at vurdere mulighederne, og en sammenhængende forskningsindsats er derfor påtrængende.

Som led i arbejdet har Miljø- og Energiministeriet i samarbejde med Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug samt en række forskningsinstitutioner igangsat et udredningsarbejde, der som et første skridt er mundet ud i en konsolidering af forventningerne til landbrugets emissioner af drivhusgasser, jf. afsnit 4.1.

Som næste skridt i dette arbejde offentliggøre regeringen i april 2001 to rapporter. Den ene rapport giver konkrete forslag til tiltag, som vil medføre reduktion af landbrugets udledninger. Effekten heraf kvantificeres og omkostninger beregnes. Den anden rapport indeholder bl.a. et forslag til et forskningsprogram, som har til formål at opstille og kvantificere effekten af yderligere mulige tiltag til reduktion af emissionerne og fortrængning af fossil energiforbrug, herunder opgørelse af omkostninger forbundet med implementering af disse tiltag. Forslagene har endvidere til formål at opnå en samlet prioritering af den fremtidige forskningsindsats med henblik på en fortsat forbedring af grundlaget for opgørelse af landbrugets emissioner af drivhusgasser. Dette arbejde vil skulle indgå i de overordnede overvejelser om etablering af et klimaforsknings- og udviklingsprogram samt samordnes med forskningen på skovområdet.

Skovområdet er væsentligt set i relation til Kyoto-protokollen, fordi træer binder kulstof. Reglerne i protokollen om, hvordan optaget af kulstof tæller med i parternes regnskaber er dog stadig under forhandling, ikke mindst på grund af videnskabelig usikkerhed om CO2-optagets størrelse i forbindelse med skovrejsning og skovdyrkningens indflydelse på CO2-optaget i etablerede skove. Danmark lægger meget vægt på, at disse regler ikke underminerer protokollens miljømæssige integritet, og at ny skov drives bæredygtigt i henhold til retningslinierne fra både Biodiversitetskonventionen og de internationale skovfora. Endvidere bør forskning indenfor skovbrugets rolle i relation til drivhusgasserne indgå i de overordnede overvejelser om etablering af et klimaforsknings- og udviklingsprogram.

Et nyt dansk nationalt skovprogram er under udarbejdelse og forventes færdigt ultimo 2001. I programmet indgår overvejelser om, hvorledes skovrejsningen i Danmark kan stimuleres yderligere. Datagrundlaget på skovområdet bør styrkes. Der er behov for et landsdækkende overvågningsprogram, der kan levere pålidelige data, bl.a. om skovenes naturindhold og deres lagring af kulstof, i et format som kan imødekomme fremtidige indberetninger under Klima- og Biodiversitetskonventionerne.

Den fremtidige indsats på affaldsområdet drejer sig primært om stop for deponering af forbrændingsegnet affald og gennemførelse af regeringens handlingsplan på affaldsområdet, Affald 21. Dette forventes at resultere i, at metan-udledningen fra deponeringsanlæg næsten halveres i 2010 i forhold til 1990. Resultatet opnås især ved at deponere en mindre mængde affald, som i stedet genanvendes eller forbrændes, samt ved en øget udnyttelse af lossepladsgas.

Som opfølgning på Klima 2012 fra marts 2000 er der endvidere iværksat en række nye tværgående analyser, udredninger og initiativer.

I relation til nye tiltag, som vil kunne sikre en opfyldelse af 21 pct.-målsætningen, har Miljø- og Energiministeriet igangsat et arbejde, som, på baggrund af et standardiseret metodegrundlag, har til formål at nå frem til en vurdering af, hvordan indsatsen samfundsmæssigt tilrettelægges mest omkostningseffektivt - dvs. overfor hvilke drivhusgasser, i hvilke sektorer og med hvilke virkemidler. Arbejdet omfatter områderne energi, transport, affald, industrielle drivhusgasser, landbrug og skovrejsning samt en vurdering af muligheder og omkostninger ved brug af kvoter og de andre Kyoto- mekanismer. I beregningerne lægges der vægt på ikke kun at vurdere omkostninger, men også at indregne fordele udover drivhusgasreduktionen. Der vil i foråret 2001 foreligge en midtvejsstatus over beregningerne. Arbejdet forventes endelig afsluttet i efteråret 2001.

Regeringen er positivt indstillet over for anvendelsen af Kyoto-mekanismerne, i det omfang de bidrager med reelle reduktioner. Derfor deltager Danmark aktivt i de internationale forhandlinger om udviklingen af reglerne for mekanismerne, og Danmark er selv gennem bl.a. CO2-kvoter for elproduktionen med til at vise vejen for anvendelsen af mekanismerne.

Den danske lov om CO2-kvoter for elproduktion er forberedt således, at danske el-producenter kan gives mulighed for at deltage i et internationalt kvotehandelssystem, og at kvoter fra Joint Implementation og Clean Development Mechanism-projekter kan godskrives i Danmark. Som tidligere nævnt vil regeringen tage brugen af mekanismerne op i forbindelse med de politiske drøftelser om videreførelse af kvoteordningen, som skal finde sted inden udgangen af 2001.

Kvoter kan potentielt anvendes som en hensigtsmæssig reguleringsform også i andre sektorer end elsektoren, specielt den energitunge industri. Miljø- og Energiministeriet er derfor ved at analysere mulighederne for at anvende CO2-kvoter i større omfang som virkemiddel i den nationale klimapolitik.

Regeringen forbereder i 2001 et dansk pilotprogram for JI og CDM på basis af så enkle og overskuelige kriterier og metoder som muligt. I det regionale samarbejde i Norden og i Østersø-regi arbejder Danmark sammen med nabolandene for at gøre Østersø-regionen til et forsøgsområde - "testing ground" - for Joint Implementation samt for at iværksætte et kvotemarked i Norden. I forsøgsprogrammerne anvendes offentlige midler til på sigt at skabe incitament til private investeringer

Europa-Kommissionens klimaprogram, European Climate Change Programme, der skal fremme planlægningen og implementeringen af fælles virkemidler inden for EU er opdelt i seks indsatsområder med separate arbejdsgrupper, som alle afsluttes med en samlet slutrapport primo juni 2001. Rapporten skal på alle indsatsområderne indeholde en gennemarbejdet strategi for forslag til virkemidler som umiddelbart herefter vil kunne implementeres efter beslutning på fællesskabsniveau.

Der er bl.a. nedsat en arbejdsgruppe om energieffektivisering samt en arbejdsgruppe om et fælles EU-handelssystem med emissionskvoter. Sidstnævnte gruppe arbejder ud fra Europa-Kommissionens grønbog om handel med emissionskvoter, som Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalg holdt offentlig høring om den 25. oktober 2000. Endvidere er der bl.a. oprettet en gruppe, som ser på EU s muligheder for at benytte JI og CDM.

I september 2000 blev Dansk Klimaforum etableret. Forumet har til formål, dels at forbedre en løbende konstruktiv dialog og vidensudveksling mellem klimainteressenter om nationale og internationale klimaforhold, såvel politiske som teknisk-videnskabelige, dels at fungere som et bredere formidlingsorgan over for en større målgruppe i befolkningen. Der er etableret en styregruppe bestående af Udenrigsministeriet, Danmarks Meteorologiske Institut, Dansk Industri, "92-gruppen" (en sammenslutning af grønne/bistands- og udviklingsorienterede ikke-gouvernementale organisationer), samt Energistyrelsen, der varetager formandskab og sekretariat.

Til brug for klimaarbejdet er der ved at blive etableret en database med det formål at samle overskuelige og opdaterede beskrivelser af eksisterende og planlagte initiativer og virkemidler i energi- og klimapolitikken. Databasen vil gøre det lettere at gennemføre konsistente tværgående vurderinger af den danske energi- og klimapolitik.

Som det fremgår af Klima 2012 ønsker regeringen, at klimaforskningen generelt skal prioriteres højere og placeres tydeligere i det samlede forskningsmiljø. I overensstemmelse hermed er der en løbende tværministeriel indsats for at styrke og formidle klimaforskningen i Danmark samt identificere nye relevante forskningsområder, bl.a. i samarbejde med udenlandske forskningsmiljøer. Miljø- og Energiministeriet har formuleret et program, der i første omgang skal indgå som tværgående tema i forskningsrådenes kommende indsats. Der er behov for en styrket indsats på en række områder, og Danmark bør ligeledes styrke sit aktive medspil i FN s klimapanel, IPCC.

Dansk bistand til miljø og energi støtter i høj grad Klimakonventionens målsætning om, at industrilandene skal støtte udviklingslandene og østlandene i deres stræben efter en bæredygtig udvikling. Det sker hovedsageligt via teknologioverførsel og kapacitetsopbygning. Miljø- og Energiministeriet fremlagde i december 2000 rapporten Styrkelse af sammenhængen mellem internationale miljøaftaler og miljøbistanden i Miljø- og Energiministeriet for Folketinget. Rapporten beskriver nærmere den opprioritering, som klimaområdet har fået i miljøbistanden. Siden Folketingets vedtagelse (V 79) den 4. maj 1999 (Folketingstidende 1998-99, s. 314) om bl.a. opprioritering af bæredygtig energi i bistandsarbejdet, er der endvidere sket en væsentlig stigning i de bistandsprojekter, som vedrører dette emne.

5. Miljømæssige konsekvenser

Ikraftrædelsen og implementeringen af Kyoto-protokollen og byrdefordelingen i EU vil indebære en reduktion af industrilandenes udledning af drivhusgasser i den første forpligtelsesperiode 2008-2012 med mindst 5 pct. i forhold til 1990.

Formålet med Kyoto-protokollen er, at den gennem bindende og kvantitative forpligtelser skal bidrage til at opfylde Klimakonventionens overordnede målsætning om »at forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet«. EU-landenes anbefaling fra 1996 er, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren skal stabiliseres på et niveau lavere end 550 ppmv., svarende til ca. det dobbelte af det før-industrielle niveau, og at den globale opvarmning ikke bør overskride maksimalt 2 grader i forhold til det før-industrielle niveau.

Reduktionerne i industrilandenes udledning af drivhusgasser skal være ganske betydelige for at stabilisere koncentrationer af CO2 i atmosfæren på det ønskede niveau. Det synes i den forbindelse klart, at der ikke på sigt vil kunne opnås en stabilisering af atmosfærens indhold af drivhusgasser uden yderligere markante begrænsninger i Annex I landenes emissioner og væsentlige begrænsninger af emissionerne også i udviklingslandene.

Den globale effekt af reduktionerne i drivhusgasemissionerne som følge af forpligtelserne i Kyoto-protokollen første forpligtelsesperiode vil således være ret begrænset og dermed kun et første skridt. Mulighederne for yderligere reduktioner forudsætter, at der er lande, som er villige til at gå foran og vise vejen, at det lykkes at udvikle de nødvendige teknologier, og at det helt grundlæggende lykkes at afkoble sammenhængen mellem vækst i økonomien og vækst i ressourceforbrug.

De direkte lokale og regionale miljømæssige konsekvenser af implementering af reduktionerne i Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode vil, ligesom de globale konsekvenser, være begrænsede.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, amter og kommuner

Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen vil medføre økonomiske og administrative konsekvenser for staten for så vidt angår Danmarks opfyldelse af protokollens generelle forpligtelser, som beskrevet navnlig i protokollens artikel 2, 5, 7, 8 og 10.

For eksempel skønnes der i forhold til protokollens overvågnings- og rapporteringsforpligtelser i artikel 5, 7 og 8 et merforbrug på ca. 4 årsværk samt ca. 400.000 kr. i driftsmidler årligt fra og med protokollens ikrafttrædelse. Det drejer sig om de i forhold til Klimakonventionen udvidede forpligtelser vedrørende nationale systemer til opgørelser af udledninger og optag af emissioner samt udvidet rapportering vedrørende virkemidler, effekter, tilpasning og finansiel og teknologisk bistand til andre lande.

Desuden indeholder protokollens artikel 2 og 10 en række forpligtelser som vedrører internationalt samarbejde både med industrilande og udviklingslande om bl.a. virkemidler, teknologiudvikling og forskning. Danmarks efterlevelse af disse forpligtelser, som forventes at udvikle sig løbende, kræver yderligere administrative ressourcer samt ressourcer til understøttende aktiviteter såvel som udviklingsorienterede opgaver. På enkelte områder, såsom skov og landbrug, drejer de understøttende aktiviteter sig f.eks. om en forbedring af datagrundlaget. Der må i forbindelse med den gradvise implementering af disse forpligtelser løbende tages stilling til de nødvendige økonomiske og administrative rammer i takt med udviklingen i det internationale samarbejde.

Herudover skønnes der at være visse økonomiske og administrative konsekvenser forbundet med anvendelsen af Kyoto-mekanismerne, ikke mindst i opstartsfasen. Vurderingen heraf kan først ske i forbindelse med udmøntningen af de konkrete regler og retningslinier for anvendelsen af mekanismerne, som vil finde sted i løbet af de kommende år i forbindelse med parternes møder efter at protokollen er trådt i kraft, og i forbindelse med de videre drøftelser om anvendelsen af mekanismerne i EU-regi.

For amter eller kommuner forventes der ikke direkte at være økonomiske eller administrative konsekvenser forbundet med Danmarks efterlevelse af de generelle forpligtelser.

Der er nærmere redegjort for økonomiske og administrative konsekvenser for staten, amter og kommuner i beslutningsgrundlaget i forbindelse med de virkemidler og initiativer, der allerede er gennemført eller vedtaget, og de vil tilsvarende indgå i grundlaget for kommende beslutninger om virkemidler og initiativer.

Der skal ikke i forbindelse med Folketingets samtykke til ratifikationen tages stilling til konkrete forslag til virkemidler eller initiativer, der vil bidrage til efterlevelse af Danmarks kvantitative målopfyldelse i henhold til protokollen og EU s byrdefordeling. Som nævnt i afsnit 4 vil der dog bl.a. være behov for en fastsættelse af kvoter for CO2-udledningen af elproduktionen fra 2003 og frem.

Generelt vil beregninger af samfundsøkonomiske omkostninger og fordele ved opfyldelse af reduktionsmålsætninger være forbundet med store usikkerheder og bygge på en række forudsætninger, der forholdsvis hurtigt kan ændre sig. De nedenfor angivne tal skal derfor tages med forbehold.

At kvoterne for elproduktionen på nuværende tidspunkt kun rækker til og med 2003 betyder, at den forventede udledning af drivhusgasser - givet de allerede vedtagne tiltag og dermed ingen kvoter efter 2003 - vil overstige Danmarks Kyoto-forpligtelse på 60,4 Mt CO2-ækvivalenter i 2008-12 (jf. tabel 2 i afsnit 4.1) med en manko på 14,8 Mt CO2-ækv.

Omvendt kan en forlængelse af elkvoteordningen efter 2003 som angivet mindske mankoen med ca. 13 Mt CO2-ækv. Den samfundsøkonomiske omkostning anslås at være ca. 30 kr./ton CO2 -ækv., dvs. ca. 400 mio. kr. årligt, efter 2003.

Den resterende manko på 1,8 Mt CO2-ækvivalenter skønnes at kunne elimineres til en samfundsøkonomisk gennemsnitlig omkostning på ca. 300 kr./ton CO2-ækvivalenter, eller i alt ca. 500 mio. kr. årligt. Dette forudsætter anvendelsen af en bred vifte af tiltag, som f.eks. energibesparelser i erhverv og husholdninger, yderligere opførelse af havvindmøller og begrænsning af landbrugets udledninger af metan og lattergas. Der er naturligvis forskel i omkostningerne blandt disse tiltag.

De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved de totale yderligere tiltag, der er nødvendige, for at Danmark efterlever 21 pct.-målsætningen, skønnes på denne baggrund til godt 900 mio. kr. årligt efter 2003 (udtrykt som nutidsværdi i 2000-kroner). Heri er indregnet den samfundsmæssige nytteværdi af reducerede udslip af SO2 og NOx.

Disse reduktionsomkostninger skal ses i forhold til den globale samfundsmæssige nytteværdi af det formindskede udslip af drivhusgasser. Nytteværdi er vanskeligere at opgøre end omkostninger. Den samlede nytteværdi er i det ofte citerede såkaldte ExternE-studie lavet i EU-regi vurderet til mellem 30 og 1150 kr./ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til mellem 0,4 og 17 mia. kr. om året.

Tallet er et udtryk for værdien af den reducerede drivhuseffekt. Hertil kommer en række andre fordelagtige sidevirkninger, der ikke er medregnet, som for eksempel en reduktion af andre miljøbelastende og sundhedsskadelige udledninger som partikler m.m.

Generelt har klima- og energipolitikken historisk vist sig at have gunstige teknologiske virkninger, som har mindsket omkostningerne mærkbart i forhold til, hvad det på forhånd var muligt at skønne. Et eksempel er vindkraft, hvor omkostningerne pr. produceret enhed efterhånden er faldet betragteligt. Samtidig har det givet basis for en stærk og voksende eksportindustri, som i år forventes at eksportere for mere end 12 mia. kr. og beskæftige flere tusinde medarbejdere.

Flere forhold i forbindelse med fortolkningen af protokollen vil kunne påvirke størrelsen af de samfundsmæssige omkostninger og den samfundsmæssige nytteværdi ved Danmarks opfyldelse af 21 pct.-målsætningen.

Kyoto-protokollens artikel 6 og 17 stiller krav om, at anvendelsen af Kyoto-mekanismerne skal være et »supplement til de nationale foranstaltninger«. Dette krav må umiddelbart i sig selv forstås som en restriktion for anvendelsen af mekanismerne, der betyder, at hovedparten af reduktionerne opnås via hjemlige foranstaltninger.

Den nærmere fortolkning af "supplement" og dermed begrænsningens omfang vil kunne føre til større eller mindre reduktionsomkostninger. Fortolkningen er stadig et udestående i de internationale forhandlinger. Ifølge EU s miljøministerråd bør Kyoto-protokollen forstås således, at de nationale reduktioner som minimum bør udgøre 50 pct. af en parts samlede reduktioner. For at operationalisere dette har EU foreslået formler for et loft over køb og et loft over salg af kreditter.

Et købsloft må forventes at have en prisnedsættende effekt, mens et salgsloft omvendt vil føre til en stigning i prisen på internationale kvoter. En vurdering af den samlede effekt af EU s forslag for Danmark er forbundet med store usikkerheder. Beregninger viser dog, at EU s forslag - set i forhold til slet ingen begrænsninger - kun vil have marginal betydning for Danmarks eventuelle anvendelse af mekanismerne, og at nettoeffekten kan vise sig at være positiv som følge af en lavere pris på verdensmarkedet. I øvrigt må det antages, at en begrænsning af brugen af mekanismerne vil medvirke positivt til at drive den hjemlige teknologiudvikling, der igen vil føre til billigere emissionsreduktioner.

Det giver naturligvis en betydelig usikkerhed, at der endnu ikke eksisterer et marked for emissioner. Det er uvist, hvor stort et marked der vil være, og hvad prisen bliver. Skønnene over markedspriserne og markedets størrelse varierer således med flere hundrede procent.

Et andet forhold, der kan få indflydelse på de samfundsmæssige omkostninger forbundet med anvendelsen af mekanismerne, er størrelsen af afgiften på CDM, samt en eventuel udvidelse af en sådan afgift til de to andre mekanismer. Begge spørgsmål er stadig under forhandling. Ifølge Kyoto-protokollen skal en del af afgiften på CDM finansiere administrative omkostninger, og en anden del skal hjælpe særligt udsatte udviklingslande med at dække omkostningerne ved at tilpasse sig til klimaforandringerne. Det skønnes, at afgiften vil kunne blive 2-10 pct., hvilket sammenlagt vil hæve omkostningerne ved køb af CDM reduktioner med 0-3 pct. Denne vurdering er dog forbundet med stor usikkerhed, da prisen på kvoter har stor effekt på resultatet, og da den forventede kvotepris er vanskelig at skønne.

En eventuel manglende overholdelse af Danmarks forpligtelser vil sandsynligvis medføre økonomiske konsekvenser i form af en strafrente, der vil relatere sig til priserne på handel med drivhusgaskvoter. De præcise regler herom i protokol-regi er endnu ikke endeligt fastlagt, og de vil med hensyn til EU være en del af Europa-Kommissionens kommende forslag om EU's samlede ratifikation, jf. afsnit 8. Et lands eventuelle manglende overholdelse af reduktionsforpligtelserne vil under alle omstændigheder først kunne konstateres, og derfor eventuelt have konsekvenser, efter den første forpligtelsesperiodes udløb i 2012, bl.a. fordi de nødvendige emissionsopgørelser først vil foreligge i 2014.

7. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Efterlevelsen af Kyoto-protokollens generelle forpligtelser om overvågning og afrapportering m.v. skønnes ikke direkte at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

I forbindelse med Folketingets samtykke til ratifikationen skal der som nævnt ikke tages stilling til forslag til virkemidler eller initiativer, der vil bidrage til Danmarks kvantitative målopfyldelse i henhold til protokollen, vil Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen således ikke i sig selv medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvensvurderinger er indgået i beslutningsgrundlaget i forbindelse med de virkemidler, der allerede er gennemført eller vedtaget, og de vil tilsvarende indgå i grundlaget for kommende beslutninger om virkemidler.

Danmarks klimaindsats har til formål at opnå reduktioner bredt i samfundet samt de steder, hvor lave reduktionsomkostninger er mulige under hensyntagen til erhvervenes internationale konkurrenceevne. Der er i den forbindelse som opfølgning på Klima 2012 igangsat yderligere analyser med henblik på at sikre en omkostningseffektiv indsats på tværs af samfundssektorer og drivhusgasser, herunder vurdering af anvendelsen af Kyoto-mekanismerne, jf. afsnit 4.2.

Ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen vil medvirke til en udvidet global efterspørgsel på miljøvenlig teknologi, m.v. Det danske erhvervsliv står stærkt på det grønne globale marked, og ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen forventes at medvirke til at styrke erhvervslivet eksportmuligheder på dette område.

I øvrigt henvises til omtalen i afsnit 6 af de samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Forholdet til EU

Inden for de områder, som Kyoto-protokollen dækker, er der delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Medlemsstaterne er desuden blevet enige om den såkaldte byrdefordelingsaftale, som nærmere fastlægger de enkelte medlemsstaters forpligtelser i henhold til EU s samlede målsætning om en reduktion på 8 pct. i 2008-12 i forhold til emissionerne i 1990, jf. bilag 2. Danmark er derfor juridisk og politisk forpligtet til at ratificere samtidig med EU og dens medlemsstater.

På baggrund af de foreløbige oplysninger må det forventes, at ratifikationsproceduren i medlemsstaterne vil kunne tage op til halvandet år fra det tidspunkt, hvor der ligger en politisk aftale, der udmønter protokollen. Regeringen vil ikke kunne ratificere før de øvrige EU-lande, men Danmark kan ved hurtigst muligt at færdiggøre den nationale proces lægge et politisk pres på Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande for at fremskynde processen.

Europa-Kommissionen har oplyst, at de juridiske krav til ratifikation fra EU s side er en rådsbeslutning om ratifikation. Byrdefordelingsaftalen, som skal vedlægges EU s og medlemsstaternes ratifikation, skal endvidere gives en juridisk bindende form, og der skal udarbejdes en erklæring om, hvordan kompetencen er fordelt internt i EU. De politiske krav er, at der bliver indgået en international aftale om regler og retningslinier for udmøntning af protokollen og at der internt i EU bliver vedtaget implementeringsforanstaltninger, som gør det muligt at opfylde forpligtelserne i protokollen.

Som anført i Klima 2012 har EU s miljøministre i juni 1998 peget på en række områder, hvor fælles politikker og virkemidler kan have en gunstig indvirkning på EU s opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen. Senest har miljøministrene i oktober 2000 vedtaget rådskonklusioner om fælles politikker og virkemidler i EU. Ministerrådet opfordrede heri Europa-Kommissionen til i forbindelse med forberedelsen af det såkaldte Europæiske Klimaændringsprogram (ECCP) at fremlægge konkrete initiativer, specielt inden for områderne transport, energi og industri samt, som omtalt i afsnit 4, vedrørende Kyoto-mekanismerne. Europa-Kommissionen forventes at fremlægge den endelige rapport i slutningen af 2001.

Som tidligere nævnt forventes Europa-Kommissionen at fremlægge de nødvendige forslag med henblik på EU s ratifikation i efteråret 2001. Der er i EU et stærkt politisk ønske om at kunne ratificere inden Rio+10 i september 2002, men tidsplanens overholdelse afhænger i høj grad af, om medlemsstaterne har forberedt deres egen ratifikation og af tidshorisonten for behandlingen af Europa-Kommissionens forslag. Mindst 55 parter, herunder Annex I lande som tilsammen repræsenterer mindst 55 pct. af disse landes samlede CO2-emissioner i 1990, skal have ratificeret protokollen, før den træder i kraft.

9. Grønland og Færøerne

Danmarks forpligtelser i Kyoto-protokollen gælder for hele Rigsfællesskabet. Grønland og Færøerne er imidlertid ikke medlemmer af EU og er derfor stillet anderledes i forhold til Kyoto-protokollen end resten af Danmark. Der er intet til hinder for, at en del af Danmarks forpligtelser opfyldes via byrdefordelingsaftalen, mens Danmarks øvrige forpligtelser i relation til Grønland og Færøerne opfyldes som selvstændige forpligtelser for riget i tilslutning hertil.

I fortsættelse af drøftelser på embedsmandsplan i foråret 2000 er henholdsvis Grønlands hjemmestyre og Færøernes landsstyre den 27. april 2000 blevet anmodet om en udtalelse i overensstemmelse med § 7, stk. 2, i lov om Færøernes hjemmestyre og § 13 i lov om Grønlands hjemmestyre om, hvorvidt Grønland og Færøerne ønsker at være omfattet af Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen.

Færøernes landsstyre har i forbindelse med høringen af det foreliggende beslutningsforslag meddelt, at landsstyret ikke tilslutter sig, at Kyoto-protokollen træder i kraft på Færøerne. I forbindelse med Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen vil der derfor i relation til Færøerne blive taget et geografisk forbehold. Forbudet mod at tage forbehold i protokollens artikel 26 antages kun at vedrøre indholdsmæssige forbehold.

Spørgsmålet har på Grønland været behandlet i landsstyret, og der har været drøftelser på politisk niveau mellem Danmark og Grønland med henblik på en aftale. Landstinget har endnu ikke forholdt sig til spørgsmålet, der forventes taget op i efterårssamlingen. Landsstyret ønsker at kende eventuelle økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser i forbindelse med en grønlandsk tilslutning til en dansk ratifikation, før sagen forelægges Landstinget. Dette afklaringsarbejde forventes afsluttet sommeren 2001.

I tilfælde af at Grønland giver udtryk for at ville tiltræde ratifikationen, vil Rigsfællesskabet være forpligtet til en reduktion på 8 pct. af Grønlands emissioner i 2008-12 i forhold til 1990. Grønlands CO2-udledning i 1990 svarede til ca. 1 pct. af den danske CO2-udledning.

I tilfælde af at Grønland ikke ønsker at være omfattet af ratifikationen, eller såfremt spørgsmålet ikke er afklaret inden ratifikationen, vil der blive taget et foreløbigt geografisk forbehold for Grønland i forbindelse med Danmarks ratifikation.

10. Høring

Forslaget til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer har været forelagt Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Trafikministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Sundhedsministeriet, Skatteministeriet og By- og Boligministeriet.

De ministerier, som har indgivet høringssvar, har meddelt deres tilslutning til beslutningsforslaget. Flere af disse høringssvar har givet anledning til ændringer i beslutningsforslagets bemærkninger, herunder særligt Finansministeriets bemærkninger, der har medført justeringer i bemærkningernes afsnit 6.

Forslaget har endvidere været forelagt en lang række organisationer samt hjemmestyremyndighederne på Færøerne og i Grønland. Heraf har særligt Færøernes høringsvar givet anledning til ændringer i bemærkningernes afsnit 9, da Færøerne har meddelt, at de ikke tilslutter sig, at Kyoto-protokolen træder i kraft på Færøerne. Dernæst er der på baggrund af de indkomne høringssvar indarbejdet en række justeringer og præciseringer i bemærkningerne.

Artikel 28

Originaleksemplaret af denne protokol, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

DONE at Kyoto this eleventh day of December one thousand nine hundred and ninety-seven.

IN WITNESS WHEREOF the undersigned, being duly authorized to that effect, have affixed their signatures to this Protocol on the dates indicated.

Udfærdiget i Kyoto, den 11. december 1997.

Annex A

Bilag A

Greenhouse gases

Carbon dioxide (CO2)

Methane (CH4)

Nitrous oxide (N2O)

Hydrofluorocarbons (HFCs)

Perfluorocarbons (PFCs)

Sulphur hexafluoride (SF6)

Sectors/source categories

Energy

Fuel combustion

Energy industries

Manufacturing industries and construction

Transport

Other sectors

Other

Fugitive emissions from fuels

Solid fuels

Oil and natural gas

Other

Industrial processes

Mineral products

Chemical industry

Metal production

Other production

Production of halocarbons and sulphur hexafluoride

Consumption of halocarbons and sulphur hexafluoride

Other

Drivhusgasser

Kuldioxid (CO2)

Metan (CH4)

Lattergas (N2O)

Hydrofluorcarboner (HFC-gasser)

Perfluorcarboner (PFC-gasser)

Svovlhexafluorid (SF6)

Sektorer/kildekategorier

Energi

Brændstofforbrænding

Energiindustrier

Fabrikationsindustrier og byggeri

Transport

Andre sektorer

Andet

Flygtige emissioner fra brændsler

Faste brændsler

Olie og naturgas

Andet

Industrielle processer

Mineralprodukter

Kemisk industri

Metalproduktion

Anden produktion

Produktion af halocarboner og

svovlhexafluorid

Forbrug af halocarboner og

svovlhexafluorid

Andet

Solvent and other product use

Brug af opløsningsmidler og andre stoffer

Agriculture

Enteric fermentation

Manure management

Rice cultivation

Agricultural soils

Prescribed burning of savannas

Field burning of agricultural residues

Other

Landbrug

Tarmgæring

Gødningshåndtering

Risdyrkning

Landbrugsjorde

Foreskreven afbrænding af savanner

Markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder

Andet

Waste

Affald

Solid waste disposal on land

Wastewater handling

Waste incineration

Other

Lossepladsaffald

Spildevandshåndtering

Affaldsforbrænding

Andet

Annex B

Bilag B

Party Quantified emission limitation or reduction commitment

(percentage of base year or period)

Australia 108

Austria 92

Belgium 92

Bulgaria* 92

Canada 94

Croatia* 95

Czech Republic* 92

Denmark 92

Estonia* 92

European Community 92

Finland 92

France 92

Germany 92

Greece 92

Hungary* 94

Iceland 110

Ireland 92

Italy 92

Japan 94

Latvia* 92

Liechtenstein 92

Lithuania* 92

Luxembourg 92

Monaco 92

Netherlands 92

New Zealand 100

Norway 101

Poland* 94

Portugal 92

Romania* 92

Russian Federation* 100

Slovakia* 92

Slovenia* 92

Spain 92

Sweden 92

Switzerland 92

Ukraine* 100

United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland 92

United States of America 93

Kvantitative emissionsbegrænsning eller reduktionsforpligtelse

(procentvis ændring i forhold til referenceår eller -periode)

Amerikas Forenede stater 93

Australien 108

Belgien 92

Bulgarien* 92

Canada 94

Danmark 92

Det Europæiske økonomiske Fællesskab 1 92

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland 92

Estland* 92

Finland 92

Frankrig 92

Grækenland 92

Irland 92

Island 110

Italien 92

Japan 94

Kroatien* 95

Letland* 92

Liechtenstein 92

Litauen* 92

Luxembourg 92

Monaco 92

Nederlandene 92

New Zealand 100

Norge 101

Polen* 94

Portugal 92

Rumænien* 92

Den Russiske Føderation* 100

Schweiz 92

Slovakiet* 92

Slovenien* 92

Spanien 92

Sverige 92

Tyskland 92

Tjekkiet* 92

Ukraine* 100

Ungarn* 94

Østrig 92

* Countries that are undergoing the process of transition to a market economy.

- - - - -

* Lande, som er ved at overgå til markedsøkonomi.

1 Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og dets medlemsstater vil opfylde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4.

Fremsat den 25. april 2001 af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Forslag til folketingsbeslutning

om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer, vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan, på den tredje partskonference (COP3) under FN s Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC) og underskrevet af Danmark i New York den 29. april 1998.

Bemærkninger til forslaget

1. Indledning

Formålet med dette beslutningsforslag er i henhold til grundlovens § 19 at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne ratificerer Kyoto-protokollen. Selve ratifikationen af protokollen skal finde sted samtidig med EU s og de andre medlemstaters ratifikation, jf. afsnit 8.

Protokollens tekst er vedlagt i bilag 1 i en parallelopstilling mellem den autoriserede engelske udgave samt en dansk oversættelse, og indholdet i de enkelte artikler er refereret i bemærkningernes afsnit 3.

Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan, på den tredje partskonference (COP3) under FN s Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC), herefter omtalt som Klimakonventionen. Danmark underskrev protokollen sammen med de øvrige EU medlemsstater og Europa-Kommissionen på EU's vegne den 29. april 1998. I dag har 84 lande underskrevet Kyoto-protokollen, og 33 lande har ratificeret. Rumænien ratificerede den 19. marts 2001 Kyoto-protokollen som det første og hidtil eneste industriland. De øvrige lande, der har ratificeret, er alle udviklingslande.

Miljø- og Energiministeren orienterede første gang Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om Kyoto-protokollen ved brev af 12. januar 1998. Protokollen og det videre arbejde med at udfylde og implementere protokollen har siden ved en række lejligheder været debatteret i Folketinget, bl.a. i forbindelse med forespørgsel nr. F 16 den 16. november 2000 forud for den sjette partskonference (COP6) (Folketingstidende, 16. november 2000, FF 1129-1161). Desuden er protokollen nærmere beskrevet i regeringens klimaprogram Klima 2012 Status og perspektiver for Danmarks klimapolitik, bl.a. fremsendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Energipolitiske Udvalg den 29. marts 2000.

I henhold til Kyoto-protokollen skal industrilandene samlet reducere deres emissioner af seks drivhusgasser med 5,2 pct. i perioden 2008-12. Hermed er der taget et første begrænset, men vigtigt skridt i en længere proces, der sigter mod at nå Klimakonventionens overordnede mål om at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer. For drivhusgasserne kuldioxid, metan og lattergas skal reduktionen ske i forhold til emissionerne i 1990, mens den for de såkaldte industrigasser HFC, SF6 og PFC kan ske med 1990 eller 1995 som referenceår. I 2005 skal der være opnået påviselige fremskridt. Forhandlinger om mål for kommende forpligtelsesperioder skal starte 7 år før den foregående periodes udløb, og forhandlingerne om forpligtelserne i næste periode efter 2012 skal således begynde i 2005.

Protokollen lægger op til, at parterne i forbindelse med deres målopfyldelse kan benytte de såkaldte Kyoto-mekanismer, nemlig international handel med drivhusgaskvoter og de særlige projektmekanismer Joint Implementation (JI), der er fællesprojekter mellem forpligtede industrilande, og Clean Development Mechanism (CDM), der er industrilande-projekter i udviklingslande. Desuden kan CO2-optag i skove m.v., de såkaldte "sinks", i et vist omfang modregnes.

EU s medlemlande har i Kyoto-protokollen forpligtet sig til at nedbringe emissioner af de 6 drivhusgasser med 8 pct. Af andre lande kan nævnes USA med en reduktionsforpligtelse på 7 pct., Japan og Canada har forpligtet sig til 6 pct., Rusland til 0 pct., og Norge og Australien må øge deres emissioner med henholdsvis 1 og 8 pct.

I henhold til artikel 4 i protokollen kan parter indgå en aftale om i fællesskab at opfylde deres reduktionsforpligtelser. EU's miljøministre bekræftede på rådsmødet den 16. 17. juni 1998 deres enighed om at ratificere og opfylde medlemslandenes samlede forpligtelse i fællesskab. Samtidig blev der opnået politisk enighed om en intern omfordeling af den samlede forpligtelse i den såkaldte "byrdefordelingsaftale". Rådskonklusionerne er vedlagt i bilag 2 til bemærkningerne. Danmark har i henhold til byrdefordelingsaftalen forpligtet sig til at reducere drivhusgasserne med 21 pct.

Miljø- og Energiministeriet har foretaget en opdateret og konsolideret fremskrivning af Danmarks udledning af drivhusgasser set i forhold til 21 pct.-målsætningen. Under de samme forudsætninger som i Klima 2012, bl.a. korrektion af basisåret 1990 for elimport og fastsættelse af en kvote for CO2-udledningen fra elproduktionen efter 2003, som svarer til det hjemlige forbrug, viser fremskrivningen, at udledningen af drivhusgasser i perioden 2008-12 vil blive reduceret med 18,6 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det vil sige ca. 2,4 pct. fra målopfyldelsen. Dette bekræfter og styrker regeringens vurdering i Klima 2012 om, at der er etableret og vil kunne etableres virkemidler, som samlet sikrer, at 21 pct.-målsætningen for de 6 drivhusgasser i den første forpligtelsesperiode 2008-12 kan opfyldes, jf. afsnit 4.

Allerede på den femte partskonference (COP5) under Klimakonventionen i Bonn 1999 opfordrede EU alle parter til at ratificere Kyoto-protokollen hurtigst muligt efter COP6 med henblik på en ikrafttrædelse i 2002, 10-året for Verdenskonferencen om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro (UNCED). EU s miljøministre har i ministerrådet efterfølgende gentagne gange understreget dette mål og på rådsmødet i juni 2000 henstillet til medlemsstaterne at træffe de fornødne nationale foranstaltninger med henblik på ratifikation. Ministrene har senest i marts 2001 bekræftet målet om ikrafttrædelse af protokollen i 2002 samt understreget, at Europa-Kommissionens og medlemsstaternes forberedelser skal intensiveres, for at der kan handles hurtigt efter genoptagelsen af den sjette partskonference (COP6), der vil finde sted 16.-27. juli i år i Bonn, Tyskland.

Danmarks forberedelse til ratifikation af Kyoto-protokollen vil give et signal til omverdenen om, at Danmark støtter en proces, som sigter efter en snarlig udmøntning og ikrafttrædelse af Kyoto-protokollen. Danmark fastholder således sin rolle som aktiv bidragsyder til globalt lederskab på miljøområdet.

Den franske regering har allerede i juli 2000 fået samtykke fra det franske parlament til på Frankrigs vegne at ratificere protokollen. Derudover er den formelle proces indledt i Holland, Belgien og Luxemborg. De øvrige EU-lande har startet forberedelserne til ratifikationen, men den formelle procedure er endnu ikke iværksat. Europa-Kommissionen har ligeledes iværksat forberedelser, og et formelt forslag til procedure m.v. for EU's samlede ratifikation forventes fremlagt i efteråret 2001, jf. afsnit 8.

Som bl.a. tilkendegivet i følgebrevet af 29. marts 2000 ved fremsendelsen af Klima 2012 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Energipolitiske Udvalg skal der i forbindelse med vedtagelsen af den retsakt, der er nødvendig for, at EU kan ratificere protokollen, tages stilling til det særlige spørgsmål om basisåret 1990, hvor Danmark havde en ekstraordinær stor elimport og dermed en lav CO2 -udledning.

Der har i årtier været tradition for en eludveksling mellem Norge, Sverige og Danmark. Dette er baggrunden for, at den danske nationale CO2-målsætning om at reducere CO2-emissionerne med 20 pct. i 2005 i forhold til 1988 er baseret på tal korrigeret for eludveksling. Korrektionen giver det bedste grundlag for en vurdering af CO2-udledningen som følge af energiforbruget i Danmark og den energipolitiske indsats i relation hertil.

Ud fra samme betragtninger, som ligger til grund for den nationale CO2-målsætning, har Danmark derfor i EU-regi understreget, at Danmarks forpligtelser skal fastlægges ud fra en korrigeret emission i 1990, hvilket også af Danmark er lagt til grund for det danske tilsagn i byrdefordelingsaftalen. Dette forhold blev skriftligt udtrykt i en dansk erklæring til Rådets mødeprotokol den 16. og 17. juni 1998, jf. byrdefordelingsaftalen vedlagt i bilag 2.

En reduktion på 21 pct. af et ukorrigeret basisår ville indebære en forpligtelse til yderligere at reducere med ca. 5 Mt CO2, svarende til en forøgelse af Danmarks reduktionsforpligtelse med næsten en tredjedel. Set i forhold til EU s samlede reduktionsforpligtelse repræsenterer de 5 Mt CO2 imidlertid kun 1,5 pct.

En forudsætning for Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen vil således være, at den danske position på passende vis tilgodeses i den retsakt, der danner grundlag for EU s ratifikation. Folketinget vil blive inddraget i forhandlingerne om retsakten i overensstemmelse med de vedtagne procedurer for behandling af EU sager.

Der er bl.a. redegjort nærmere for denne problemstilling i Klima 2012 samt over for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Energipolitiske Udvalg i brev af 8. juni 1999 i forbindelse med opfølgningen på den fjerde partskonference (COP4).

I forbindelse med byrdefordelingen blev det ligeledes understreget fra dansk side, at en vedtagelse af fælles politikker og virkemidler i EU er nødvendig for at understøtte og forstærke den nationale indsats. Også disse forhold er udtrykt i den danske erklæring.

Temaet for den seneste og sjette partskonference (COP6) under Klimakonventionen i Haag i november 2000 var at opnå en aftale om den nærmere udmøntning af en række af protokollens bestemmelser, herunder om Kyoto-mekanismer, om CO2-optag og om overholdelse. Hertil kom særlige spørgsmål om udviklingslandene og industrilandenes forpligtelser over for udviklingslandene efter selve Klimakonventionen. Det lykkedes ikke at opnå en sådan aftale. Ved genoptagelsen af konferencen til juli i Bonn er det fortsat afgørende, at protokollens miljømæssige integritet og troværdighed fastholdes, jf. EU's forhandlingslinie, som den blev præsenteret for Folketinget under forespørgselsdebatten nr. F 16 den 16. november 2000.

Såfremt disse kommende forhandlinger måtte resultere i aftaler, der væsentligt afviger fra denne forhandlingslinie eller medfører ændringer af protokollen, vil Folketinget blive underrettet, og der vil kunne blive tale om at indhente fornyet samtykke fra Folketinget. Tilsvarende vil Folketinget blive underrettet, såfremt der ikke vedtages en aftale, som muliggør ratifikation af protokollen.

I Klima 2012 har regeringen redegjort for, hvorledes Danmark kan leve op til sin reduktionsforpligtelse på 21 pct. i relation til EU s byrdefordeling. Der skal i forbindelse med det foreliggende beslutningsforslag ikke fremlægges eller særskilt tages stilling til forslag til forskellige virkemidler eller initiativer, der vil bidrage til Danmarks målopfyldelse. Dette vil ske i den løbende implementering af Danmarks internationale forpligtelser. Som nævnt i Klima 2012 vil der dog i forbindelse med fremlæggelsen af dette forslag blive givet en status for udviklingen på klimaområdet. Afsnit 4 indeholder således en opdateret og konsolideret fremskrivning af Danmarks udledning af drivhusgasser, som i forhold til Klima 2012 giver en opdateret vurdering af mulighederne for Danmarks opfyldelse af 21 pct.-målsætningen. Endvidere gøres der i afsnit 4 generelt status for arbejdet med opfølgningen på Klima 2012.

Med hensyn til Grønlands og Færøernes status i forbindelse med Danmarks ratifikation af protokollen henvises til bemærkningernes afsnit 9.

2. Protokollens historie

Ved FN's konference om miljø og udvikling (UNCED) i Brasilien i 1992 underskrev Danmark sammen med 153 andre lande FN s Klimakonvention. Klimakonventionen sigter mod at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer. Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Klimakonventionen blev med beslutningsforslag nr. B. 75 fremsat for Folketinget den 17. marts 1993 og vedtaget den 27. april 1993 (Folketingstidende, 27. april 1993, FF 8599). Danmark ratificerede Klimakonventionen den 21. december 1993.

Med hensyn til Klimakonventionens historie henvises til pkt. 2 i bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B. 75, fremsendt til Folketinget den 17. marts 1993.

Klimakonventionen trådte i kraft den 21. marts 1994, og det første møde mellem konventionens parter (COP1) blev afholdt i Berlin i marts 1995. Hovedemner for mødet var målsætninger for Klimakonventionen og dens implementering, herunder forpligtelser vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner og overførsel af bæredygtig teknologi til udviklingslandene.

Den anden partskonference under Klimakonventionen (COP2) foregik i Geneve i juli 1996. Konferencen resulterede i en ministerdeklaration, der bl.a. lagde op til en accelereret forhandlingsproces, således at en protokol eller et andet juridisk instrument kunne vedtages på den efterfølgende partskonference.

Kyoto-protokollen blev vedtaget på COP3 i Kyoto, Japan, december 1997. Mindst 55 parter, herunder Annex I lande (industrilandene, jf. Annex I til Klimakonventionen), som tilsammen repræsenterer mindst 55 pct. af disse landes CO2-emissioner i 1990, skal have ratificeret protokollen, før den træder i kraft. Såfremt enkelte store industrilande ikke ratificerer, bliver mulighederne for en ikrafttrædelse dermed væsentlig forringet. Protokollen vil dog eksempelvis kunne træde i kraft uden USA, såfremt EU, Rusland, Japan samt de østeuropæiske lande ratificerer protokollen.

Den fjerde partskonference under Klimakonventionen (COP4) blev afholdt i Buenos Aires i november 1998. Ud over de mere administrative emner var dagsordenen præget af opfølgning på mødet i Kyoto og vurdering af, om de aftalte forpligtelser til reduktion af drivhusgasemissioner vil være tilstrækkelige til at undgå en farlig menneskelig påvirkning af klimaet. På mødet blev der opnået enighed om en tidsplan frem til COP6 vedrørende udmøntning af protokollen og visse forpligtelser under Klimakonventionen (Buenos Aires Handlingsplanen).

Den femte partskonference under Klimakonventionen (COP5) blev afholdt i Bonn i oktober-november 1999. Partskonferencen havde først og fremmest til formål at forberede og sikre opfølgningen på Buenos Aires Handlingsplanen. Udover de mere tekniske og administrative beslutninger blev der opnået enighed om et kraftigt intensiveret arbejdsprogram for klimaprocessen frem mod den sjette partskonference og implementeringen af Buenos Aires Handlingsplanen. En lang række lande med EU i spidsen udtrykte, at Kyoto-protokollen skal være ratificeret og træde i kraft i 2002.

Den sjette partskonference (COP6) under Klimakonventionen blev afholdt i Haag i november 2000. Konferencen havde det overordnede formål at opnå aftale om en udmøntning af Protokollens bestemmelser med henblik på, at et tilstrækkeligt antal parter efterfølgende ville ratificere protokollen, så protokollen kan træde i kraft.

Miljø- og Energiministeren har som nævnt under debatten i forlængelse af Folketingets forespørgsel nr. F 16 den 16. november 2000 bl.a. oplyst Folketinget om EU's og regeringens forhandlingslinje forud for COP6 og herunder understreget hensynet til at sikre protokollens miljømæssige integritet og troværdighed. Da EU vurderede, at en mulig aftale på det foreliggende grundlag i Haag ikke i tilstrækkelig grad tilgodeså dette overordnede hensyn, gik EU imod en sådan aftale, og konferencen endte uden resultat. Blandt andet insisterede USA på en sådan grad af fleksibilitet med hensyn til CO2-optag, at USA s egen forpligtelse og protokollens samlede reduktionsmål reelt blev udhulet. Miljø- og Energiministeren har i en mundtlig afrapportering efter COP6 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg nærmere redegjort for baggrunden for, at EU valgte at gå imod en aftale i Haag.

3. Protokollens indhold