Forslag til folketingsbeslutning om et midlertidigt stop for opførelse og nyindretning af spaltestalde

Fremsat den 6. april 2001 af Keld Albrechtsen (EL) og Søren Kolstrup ;(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om et midlertidigt stop for opførelse og nyindretning af spaltestalde

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter for at sikre et midlertidigt stop for opførelse og nyindretning af spaltestalde. Stoppet skal gælde indtil udgangen af 2002, hvor der skal være fastlagt en ny samlet ammoniakhandlingsplan samt en revideret vandmiljøplan, der dokumenterer, at antallet af husdyr er i overensstemmelse med miljøets tålegrænser.

Bemærkninger til forslaget

Behovet for et stop

Der er behov for et ensidigt stop for byggeri af spaltestalde. Forslagsstillerne vil derimod ikke forhindre den øvrige del af staldbyggeriet, som kan hjælpe på den akutte dårlige dyrevelfærd og arbejdsmiljøet.

Der er brug for en tænkepause til at udarbejde en politik, der redder vandmiljøet og de sårbare naturtyper og sikrer omstilling til økologisk drift og oprydning. Derfor bør der med øjeblikkelig varsel indføres et miljømæssigt begrundet midlertidigt byggestop for disse staldsystemer på lige fod med det stop, som regeringen i praksis gennemførte administrativt i forbindelse med afklaringen af den fremtidige politik vedrørende fysisk planlægning af storcentre. Det midlertidige byggestop skal gælde indtil udgangen af 2002, hvor der skal være fastlagt en ny samlet ammoniakhandlingsplan samt en revideret vandmiljøplan, der dokumenterer, at antallet af husdyr er i overensstemmelse med miljøets tålegrænser.

Forslaget bygger delvist på et tidligere fremsat lovforslag nr. L 27 om midlertidigt stop for opførelse og nyindretning af spaltestalde i landzone, folketingsåret 1997-98, 1. samling (se Folketingstidende 1997-98, 1. samling, forhandlingerne side 1616 og tillæg A side 665 og 667).

Antallet af producerede svin i Danmark stiger og opvejes ikke af nedgang i andre husdyrproduktioner. Det sker, selv om Vandmiljøplan II har som forudsætning, at det samlede antal husdyr ikke måtte stige.

Ansvarsfordelingen med hensyn til at regulere udvidelser i slagtesvinproduktionen i forhold til, hvad miljøet kan tåle, er ikke klar. Amterne mener, at det er miljø- og energiministeren, der må tage affære, mens miljø- og energiministeren siger, at amterne har redskaberne. Det fremgik igen og særligt tydeligt i et indslag i TV-Avisen kl. 21.00 torsdag den 29. marts 2001. Formanden for Amtsrådsforeningen, Kresten Philipsen, forklarede, at hans medlemmer, amterne, ikke har redskaberne til at vurdere den enkelte ansøgning ud fra betydningen af det samlede sæt ansøgninger. TV-Avisen kunne på baggrund af en rundspørge til amterne vise, at antallet af ansøgninger er steget med 15 pct. i marts måned i forhold til årets første 2 måneder, og at 93 pct. af ansøgningerne går glat igennem, mens der er stillet yderligere spørgsmål til de sidste 7 pct. Miljø- og energiministeren fastholdt, at amterne har kompetencen.

I praksis flyder reguleringen af svineproduktionen så meget, at man kan opleve Viborg Amt give tilladelse til udvidelse af en svineproduktion fra 250 til 400 dyreenheder med henvisning til, at resultaterne af Vandmiljøplan II giver luft til større udledninger af kvælstof. Konkret drejer det sig om udledninger til Hjarbæk Fjord, som ellers er kendt for kronisk iltsvind.

Udbygningen af en ikke-bæredygtig svineproduktion bør derfor øjeblikkelig stoppes for at undgå

en fortsat vækst i antallet af svin i Danmark og den deraf følgende forværring af bl.a. kvælstofforureningen,

at svineproduktionen udbygges yderligere med byggeri, som ikke kan leve op til dagens krav omkring arbejdsmiljø, og som tilbyder en dyrevelfærd, der resulterer i et stort antal anmærkninger fra slagteriet pga. produktionsbetingede sygdomme. Det er byggeri, som heller ikke kan omstilles til økologisk drift, fordi staldsystemerne med spalter ikke kan udnyttes i en økologisk omstilling.

For at give den fornødne tid hertil foreslås det at lave en tænkepause, i hvilken der sættes et stop for opførelse af nye spaltestalde eller omdannelse af ikke spaltestalde til spaltestalde.

Udbygning i svinesektoren er eksploderet

I 1995 blev der bygget svinestalde for ca. 2 mia. kroner i Danmark. I 1996 var beløbet ca. 2,5 mia. kroner. Efter et par år med vigende svinepriser og deraf følgende lettere beherskede investeringer forventer Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut en investering på 2,0 mia. kroner i år 2000 og 2,4 mia. kroner i år 2001 i svinestalde inklusive inventar, jf. fødevareministerens svar af 6. december 2000 på spørgsmål S 658.

Om- og nybygning har været koncentreret omkring drægtige søer og smågrise. Indeklimaet i svinestalde med spalter er katastrofalt, og det hjælper ikke afgørende, at der med lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, blev lovgivet om, at en del af stiarealet skal være med fast eller drænet gulv. I øvrigt gælder det først fra år 2015.

Der investeres altså milliarder af kroner hvert år i staldtyper, som

kun kan fungere med gylleproduktion og de tilhørende problemer med stort ammoniaktab, som giver usundt indeklima og dårligt arbejdsmiljø,

betyder en dyrevelfærd, hvor dyrene får mange anmærkninger for kronisk lungehindebetændelse, og

gør halmen overflødig, så kun kunstgreb bringer den tilbage til jorden i mindre omfang, jf. det forhold, at størstedelen af halmen i dag afbrændes i kraftvarmeværker.

Der er stort set ingen udvikling sket hen imod let og inventarfattigt staldbyggeri, som kunne give økonomiske muligheder for mere plads og strøelse til dyrene, hvilket er den eneste mulighed for at undgå sygelighed og konstant medicinering. Frilandsdrift med lægivende foranstaltninger (helt simple stalde/hytter) er glimrede eksempler på alternative løsninger. Når svin fra spaltestalde ankommer til slagterierne, får 25 pct. anmærkninger efter kronisk lungehindebetændelse, et produktionsbetinget problem, som er langt mindre kendt fra økologisk opdrættede grise, som har andre forhold.

Når sygdomme og vigende markeder banker på døren, giver frilandshold af grise på grund af sine langt mindre investeringer og større fleksibilitet en mulighed for simpelt hen at omstille produktionen til andre landbrugsprodukter.

Arbejdsmiljøet i spaltestalde er kritisabelt

Arbejdsmedicinsk klinik på Århus Kommunehospital har vist, at svineproducenter har 3-4 gange højere hyppighed af luftvejssygdomme. Arbejdstilsynet har meddelt, at de med loven i hånden kan gå ud og lukke de fleste svinestalde pga. for højt indhold af støv og ammoniak i staldluften.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om et midlertidigt stop for opførelse og nyindretning af spaltestalde.

(Beslutningsforslag nr. B 179).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.