Forslag til folketingsbeslutning om mere offentlig støtte til skolefritidsordninger i private skoler

Fremsat den 3. april 2001 af Tove Videbæk (KRF), Else Winther Andersen (V), Brian Mikkelsen (KF), Christian H. Hansen (DF) og Frank Dahlgaard (UP)

Forslag til folketingsbeslutning

om mere offentlig støtte til skolefritidsordninger i private skoler

Folketinget opfordrer regeringen til at ændre lovgivningen således, at der sker en større udjævning mellem det tilskud, som det offentlige yder til skolefritidsordningerne i offentlige skoler og til skolefritidsordninger i private skoler. Udjævningen skal som minimum ske ved, at det statslige tilskud til elever i skolefritidsordninger i private skoler øges med ca. 25 pct. fra det i finansloven anførte tilskud på 6.955 kr. pr. årselev (FL 2001) til 8.700 kr. pr. årselev. Forslaget skal skabe mulighed for bedre forhold for eleverne i skolefritidsordningerne i private skoler.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af 2 beslutningsforslag, dels beslutningsforslag nr. B 81, folketingsåret 1999-2000 (se Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 4866, tillæg A side 4990 og 4992 og tillæg B side 1491) og dels beslutningsforslag nr. B 87, folketingsåret 1999-2000 (se Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 4866, tillæg A side 5243 og 5244 og tillæg B side 1491).

I dag underviser de private grundskoler ca. 73.000 børn svarende til 13 pct. af børnene i den skolepligtige alder. Det frie skolevalg er en flot frihedstradition i det danske uddannelsessystem, der samtidig skaber konkurrence mellem grundskolerne, som derved bliver ansporet til at gøre tingene bedre. De private skoler er således en uvurderlig gevinst for uddannelsessystemet.

Mange af eleverne i de private grundskoler fortsætter efter skoletid i den skolefritidsordning (SFO), der er tilknyttet den private skole. De private skolers muligheder for at tilbyde ordninger, der nærmer sig samme kvalitetsmæssige niveau som de kommunale SFO ere, udhules imidlertid, fordi de økonomiske forhold i de private SFO er er uforholdsmæssigt ringere end i de kommunale, hvilket bekræftes af talmateriale fra friskolerne om normeringer m.v.

Der er således omkring 25,3 elever pr. fuldtidsansat i de private SFO er, hvor der er 12,1 elever pr. fuldtidsansat i folkeskolernes SFO er. Desuden betyder forskellen i det økonomiske tilskud, at der er stor forskel i budgettet til indkøb, ture, vedligeholdelse osv.

Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove og er i FL for 2001 fastsat til 6.955 kr. Det offentlige tilskud til kommunale fritidsordninger udgør i samme periode ca. 18.300 kr. pr. elev. Tilskuddet til private skolers skolefritidsordninger er således kun ca. 35 pct. af tilskuddet til kommunale skolefritidsordninger.

Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevens bopælskommune kan yde tilskud til driften af skolefritidsordningerne på de private skoler, men det sker kun i begrænset omfang, og kun i ca. 10 af landets 275 kommuner har man valgt at ligestille skolefritidsordningerne i de private og offentlige skoler.

Det blev muligt for de private skoler at opnå et statsligt tilskud til SFO er i 1992. Tilskuddets størrelse skulle ifølge lovgivningen fastsættes gennem forhandling mellem Kommunernes Landsforening og undervisningsministeren. Resultatet blev en takst, der allerede dengang reelt ikke udgjorde 75 pct. af de tilsvarende udgifter pr. barn i de kommunale SFO er, en andel, som driftstilskuddet til de frie grundskoler sædvanligvis udgør pr. barn. Årsagen hertil var, at der blev anvendt en beregningsmetode, der gav et skævvridende resultat.

Siden er antallet af kommunale SFO er steget, mens antallet af kommunale daginstitutionstilbud er faldet. Væksten i de kommunale SFO er er bl.a. finansieret af nedlæggelsen af daginstitutionspladser, hvortil elever i folkeskolen og i private skoler må antages at have haft lige adgangsvilkår.

Hvis børnene i private skolers SFO er skiftede til folkeskolernes SFO er, ville det medføre en offentlig merudgift på mere end 220 mio. kr. De private skoler sparer således hvert år kommunerne for mange penge ved at overtage pasningen af en lang række børn.

De private skoler burde i princippet have samme vilkår for driften af SFO er som offentlige skoler. Det offentlige har en forpligtelse til at sikre pasningstilbud på rimelige og lige vilkår til børn både i de kommunale SFO er og i de private SFO er.

Hvis et frit skolevalg fortsat skal være en reel mulighed og private skoler være et reelt alternativ til de kommunale skoler, skal der gives de SFO er, der er tilknyttet de private skoler, et økonomisk løft, således at de kan tilbyde forsvarlige SFO er.

Det lovgivne offentlige tilskud til de private SFO er skal derfor forhøjes med et rimeligt beløb, som her foreslås at udgøre minimum 25 pct. af tilskuddet.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af forslaget udgør en merudgift for staten på 37,2 mio. kr.

Det er lagt til grund for denne beregning, at der i FL 2001 er budgetteret med 21.300 elever i de private SFO er, som hver får et tilskud på 6.955 kr., det vil sige i alt 148,1 mio. kr. En forhøjelse af tilskuddet til 8.700 kr. pr. elev vil øge den samlede budgetterede udgift til ca. 185,3 mio. kr., hvilket vil medføre en merudgift på i alt 37,2 mio. kr.

Skriftlig fremsættelse

Tove Videbæk (KRF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om mere offentlig støtte til skolefritidsordninger i private skoler.

(Beslutningsforslag nr. B 172).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.