Forslag til folketingsbeslutning om udvidet elev- og kursistdemokrati på de gymnasiale uddannelser, højere forberedelseseksamen (hf) og VUC

Fremsat den 30. marts 2001 af Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb ;(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om udvidet elev- og kursistdemokrati på de gymnasiale uddannelser, højere forberedelseseksamen (hf) og VUC

Folketinget opfordrer regeringen til at skabe mulighed for forsøg med et udvidet elev- og kursistdemokrati på de gymnasiale uddannelser, højere forberedelseseksamen (hf) og VUC.

For de enkelte uddannelsessteder indebærer dette

At der skal nedsættes et fællesudvalg med et lige antal elever/kursister og ansatte, som har hovedansvaret for uddannelsesstedets daglige drift og den daglige pædagogik.

At bestyrelsen for skolen skal bestå af et lige antal ansatte og elever/kursister, alternativt have et flertal af elever/kursister.

At personer med deres daglige gang på skolen skal udgøre et flertal i bestyrelsen for skolen.

At bestyrelsen skal have den endelige kompetence i alle afgørende spørgsmål med undtagelse af ansættelser, hvor rektor har den endelige afgørelse.

At elevråd/kursistråd, lærerforsamling og TAP-organisering kan give deres repræsentanter i bestyrelsen mandat og i øvrigt kan tildeles særlige rettigheder, der vedrører gruppens interne forhold.

At skolen et par gange om året organiserer planlægningsdage, som sikrer, at elevernes/kursisternes indflydelse på den daglige undervisning bliver reel.

Bemærkninger til forslaget

Enhedslisten har med interesse fulgt de svenske eksempler på udvidet elevdemokrati, hvor 30 af landets henved 650 gymnasier har en bestyrelse, hvor eleverne udgør et flertal. Hvis man ønsker at styrke elevernes demokratiske kompetence, er der efter forslagsstillernes mening kun en vej frem, nemlig at eleverne i videst muligt omfang får mulighed for at få indflydelse på deres uddannelse og skole og dermed løbende udnytte deres erfaringer og ønsker.

For at sikre eleverne mulighed for deltagelse i bestyrelsesarbejdet skal de have mulighed for at deltage i vederlagsfri kursusvirksomhed vedrørende organisation, økonomi, demokrati og pædagogik. I det omfang deres deltagelse i bestyrelsesarbejdet indebærer tab af undervisningstid, skal de have mulighed for ekstra undervisning.

Det er en oplagt mulighed at bruge midler fra Undervisningsministeriets pulje til forsøg og udvikling til dette forsøgsarbejde, jf. undervisningsministerens svar på spørgsmål 16, jf. B 46 - bilag 11, folketingsåret 1998-99, der lyder som følger

»Vil ministeren sikre, at der i udviklingsprogrammet er plads til at eksperimentere med styreformerne i ungdomsuddannelserne, således at der kan etableres et reelt arbejdspladsdemokrati, hvor ansatte og elever har lige stor indflydelse på skolens hverdag?«

Svar

»I forlængelse af mine svar på spørgsmål 8 og 15 kan jeg oplyse, at jeg lægger vægt på en demokratisk medinddragelse af såvel elever som lærere og andre ansatte i de beslutninger, der vedrører skolens liv. Det omtalte lovforslag i svaret på spørgsmål 15 vil medføre en styrkelse af elevers og studerendes indflydelse, dels i overordnede uddannelsesråd, dels inden for den enkelte uddannelsesretning og på den enkelte uddannelsesinstitution. Skulle der være skoler og uddannelsesinstitutioner, der herudover ønsker at eksperimentere med en yderligere styrkelse af skolens demokrati, vil jeg se positivt herpå.«

Ansvaret for forsøg med udvidet elevdemokrati ligger hos de involverede parter, lærerforsamlingen, TAP´erne og elevrådet i fællesskab.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om udvidet elev- og kursistdemokrati på de gymnasiale uddannelser, højere forberedelseseksamen (hf) og VUC.

(Beslutningsforslag nr. B 169).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.