Forslag til folketingsbeslutning om kasseeftersyn af udlændingelovgivningen

Bilag 1

1. Udenlandske statsborgere og naturalisationer

Udviklingen i antallet af udenlandske statsborgere pr. 1. januar

1975

1980

1985

1990

1998

1999

2000

2001

93.931

99.796

107.726

150.644

249.628

256.276

259.361

258.630

Kilde: Danmarks Statistik

Udviklingen i antallet af naturalisationer 1993-2000

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

5.037

5.736

5.260

7.260

5.482

10.262

12.416

18.811

Kilde: Danmarks Statistik

2. Indvandrere og efterkommere

Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere 1993-2001 pr. 1. januar

Kilde: Danmarks Statistik

Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i pct. af den samlede befolkning 1980-2000 samt fremskrivning 2000-2020

1980

1990

2000

2010

2020

3,0 pct.

4,2 pct.

7,1 pct.

10,4 pct.

13,7 pct.

Kilde: Danmarks Statistik

Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere 1993 til 2000 samt fremskrivning 2000-2020 fordelt på »Mere udviklede lande« og »Mindre udviklede lande«

1993

1995

2000

2010 fremskrivning

2020 fremskrivning

Indvandrere og efterkommere i alt

253.372

278.459

378.165

567.000

762.000

Fra mere udviklede lande

122.220

128.836

170.919

234.000

291.000

Fra mindre udviklede lande

131.152

149.623

207.246

333.000

471.000

Indvandrere

208.865

224.995

296.924

407.000

505.000

Fra mere udviklede lande

107.439

112.763

149.549

198.000

238.000

Fra mindre udviklede lande

101.426

112.232

147.375

209.000

267.000

Efterkommere

44.507

53.464

81.241

160.000

257.000

Fra mere udviklede lande

14.781

16.073

21.370

36.000

53.000

Fra mindre udviklede lande

29.726

37.391

59.871

124.000

204.000

Kilde: Danmarks Statistik

Opdelingen i »Mere udviklede lande« og »Mindre udviklede lande« er foretaget af FN i 1994 i publikationen »World Population Prospects« (UN Population Division, New York). Mere udviklede lande består af USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand, alle europæiske lande eksklusiv Tyrkiet og Cypern samt dele af det tidligere Sovjetunionen. Mindre udviklede lande omfatter alle øvrige lande.

Fremskrivningen er foretaget af Danmarks Statistik. Den er beregnet med en nettoindvandring på 6.200 årligt for mere udviklede lande og en fertilitet på 1,849. For de mindre udviklede lande er nettoindvandringen beregnet til 7.000 årligt og fertiliteten til 3,248 i hele perioden. Det er denne fremskrivning, som regeringen bruger i publikationen »Bedre integration en samlet handlingsplan «, februar 2000.

Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på udvalgte lande 1980, 2000 og 2001 pr. 1. januar

1980

2000

2001

I alt

152.958

378.165

395.947

Fra udviklede lande

111.975

170.919

-

Fra mindre udviklede

40.983

207.246

-

Europa

117.586

210.109

215.449

Heraf: Jugoslavien (tidl.)

7.452

39.879

41.227

Norge

13.872

14.648

14.915

Polen

6.467

12.290

12.385

Storbritannien

7.629

11.608

11.670

Sverige

15.979

14.606

14.568

Tyrkiet

14.086

48.773

50.470

Tyskland

27.185

25.448

25.319

Afrika

5.621

35.895

38.448

Heraf: Somalia

133

14.856

16.209

Nordamerika

7.461

8.047

8.012

Syd-og Mellemamerika

3.078

6.509

6.853

Asien

18.313

114.659

123.850

Heraf: Irak

160

14.902

18.097

Iran

241

12.980

13.391

Libanon

222

19.011

19.839

Pakistan

7.845

17.509

18.143

Vietnam

1.322

11.051

11.466

Oceanien

665

1.384

1.443

Statsløse og uoplyste

234

1.562

2.882

Kilde: Danmarks Statistik

Aldersfordelingen for indvandrere og efterkommere 1993-2000 pr 1. januar

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

0-5 år

24.072

25.908

27.817

31.548

34.167

35.913

36.422

37.938

6-15 år

30.313

32.201

33.867

39.403

43.223

46.094

49.450

52.252

16-24 år

32.803

34.338

35.658

39.359

43.089

45.297

47.884

49.805

25-59 år

135.979

142.894

149.923

165.865

176.236

184.933

193.205

200.932

60-64 år

7.905

8.084

8.228

8.747

9.215

9.800

10.461

11.230

65 år -

22.300

22.644

22.966

23.801

24.362

24.996

25.484

26.008

Kilde: Danmarks Statistik

3. Asylansøgere

Udviklingen i antallet af registrerede asylansøgere 1993-2000

Registrerede asylansøgere angiver de personer, som får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark. Siden 1998 har udlændingestyrelsen opgjort bruttoansøgertallet. Det angiver samtlige personer, som indgiver ansøgning om asyl i Danmark. I 1998 var dette tal 9.370. I 1999 var det 12.331, og i 2000 var det 11.311. Dette tal burde rumme alle de asylansøgere, som sendes tilbage i henhold til Dublinkonventionen og åbenbar grundløs-proceduren.

Kilde: Udlændingestyrelsen: »Foreløbige hovedtal for 2000 på asyl- og opholdsområdet« , 19. januar 2001.

Udviklingen i antallet af registrerede asylansøgere 1995 til 2000 - udvalgte lande

Nationalitet

1995

1996

1997

1998

1999

2000

Afghanistan

268

239

262

332

534

1.328

Armenien

78

141

139

108

138

295

Bosnien-Hercegovina

484

309

218

201

167

706

Jugoslavien

227

359

407

371

868

1.544

Georgien

2

22

20

62

48

142

Irak

547

692

827

1.919

1.822

2.458

Iran

151

200

159

170

183

378

Pakistan

133

172

122

73

97

108

Polen

29

45

4

16

6

232

Rusland

98

85

63

62

76

247

Somalia

1.188

1.420

1.233

634

496

727

Sri Lanka

242

298

150

141

102

92

Statsløse palæstinensere

480

607

393

331

188

257

Øverige

1.177

1.304

1.095

1.282

1.805

1.563

I alt

5.104

5.893

5.092

5.702

6.530

10.077

Kilde: Udlændingestyrelsen: »Foreløbige hovedtal for 2000 på asyl- og opholdsområdet« , 19. januar 2001.

4. Opholdstilladelser til flygtninge

Udviklingen i antallet af opholdstilladelser i asylsager 1993-2000

Udviklingen i antallet af opholdstilladelser i asylsager m.v. på udvalgte nationaliteter 1995-2000

Nationalitet

1995

1996

1997

1998

1999

2000

Afghanistan

201

334

261

324

554

1.319

Armenien

53

242

35

36

36

26

Bosnien-Hercegovina

16.091

1.876

1.389

225

134

173

Burundi

0

45

41

59

25

40

Jugoslavien

557

2.164

56

365

459

604

Irak

974

1.009

1.283

1.749

1.904

1.728

Iran

126

282

260

323

230

143

Pakistan

1

2

2

3

6

11

Slovakiet

0

0

0

15

9

0

Somalia

1.180

1.702

1.741

946

521

537

Sri Lanka

203

102

51

79

68

49

Statsløse palæstinensere

434

481

549

339

191

116

Øvrige

527

478

257

386

306

391

I alt

20.347

8.717

5.925

4.758

4.443

5.137

Kilde: Udlændingestyrelsen: »Foreløbige hovedtal for 2000 på asyl- og opholdsområdet« , 19. januar 2001.

Udviklingen i antallet af opholdstilladelser til flygtninge 1995-2000 fordelt på grundlag

1995

1996

1997

1998

1999

2000

Asyl

20.347

8.717

5.925

4.758

4.443

5.137

Flygtningestatus

19.931

6.387

4.940

4.442

4.223

4.382

- heraf konventionsstatus

4.969

1.439

976

1.102

1.105

1.332

- heraf de facto-status

14.393

4.375

3.409

2.862

2.584

2.530

Andet grundlag

416

2.330

985

316

220

755

- heraf humanitær opholdstilladelse

115

76

17

42

39

31

- heraf ganske særlige grunde

287

185

67

83

79

379

Kilde: Udlændingestyrelsen: »Foreløbige hovedtal for 2000 på asyl- og opholdsområdet« , 19. januar 2001.

Anerkendelsesprocenter for udvalgte nationaliteter 2000

Afghanistan

89

Armenien

1

Bosnien-Hercegovina

5

Forb. Jugoslavien

9

Georgien

2

Irak

95

Iran

15

Rusland

4

Somalia

96

Statsløse palæstinensere

60

I alt (gennemsnit)

49

Kilde: Udlændingestyrelsen: »Foreløbige hovedtal for 2000 på asyl- og opholdsområdet«, 19. januar 2001.

Udviklingen af den gennemsnitlige anerkendelsesprocent for samtlige asylansøgere 1993-2000

1993

50

1994

34

1995

43

1996

67

1997

55

1998

58

1999

59

2000

49

Kilde: Udlændingestyrelsen: »Foreløbige hovedtal for 2000 på asyl- og opholdsområdet« , 19. januar 2001.

Udviklingen i antallet af samtlige opholdstilladelser i Danmark 1993-2000

Figuren viser det samlede antal opholdstilladelser, der er givet til udlændinge inden for alle kategorier. Det vil sige opholdstilladelser til flygtninge, familiesammenføring, opholdstilladelser til erhverv/beskæftigelse, uddannelse og EF/EØS-opholdsbeviser.

Kilde: Udlændingestyrelsen: »Foreløbige hovedtal for 2000 på asyl- og opholdsområdet« , 19. januar 2001.

5. Familiesammenføringer

Udviklingen i antallet af familiesammenføringer 1993-2000

Fra maj 2000 skal alle børn af udlændinge med opholdstilladelse her i landet også børn født i landet have en særskilt opholdstilladelse. På denne baggrund indgår denne gruppe som noget nyt i antallet af familiesammenførte i tallet for 2000. Det er Udlændingestyrelsens skøn, at ca. 2.550 af det samlede antal familiesammenføringstilladelser i 2000 kan forklares ved denne tekniske ændring.

Kilde: Udlændingestyrelsen: »Foreløbige hovedtal for 2000 på asyl- og opholdsområdet« , 19. januar 2001.

Udviklingen i antallet af familiesammenføringstilladelser fordelt på flygtninge og andre 1993-2000

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

Ægteskab eller samliv

3.570

4.436

4.580

6.112

5.665

6.442

6.637

6.373

heraf flygtning

715

972

891

1.338

1.179

1.491

1.410

1.702

heraf indvandrer

636

666

859

1.325

1.115

1.058

794

620

heraf dansk/nordisk

2.219

2.798

2.830

3.449

3.371

3.893

4.433

4.051

Mindreårige børn

1.257

1.425

1.631

2.429

1.843

3.004

2.585

5.904

heraf til flygtning

446

718

742

1.309

743

1.322

1.281

3.377

heraf til andre

811

707

889

1.120

1.100

1.682

1.304

2.527

Forældre over 60 år

206

156

116

186

200

241

200

237

heraf til flygtning

94

71

57

71

88

75

59

64

heraf til indvandrer

34

34

22

38

50

49

12

4

heraf til dansk/nordisk

78

51

37

77

62

117

129

169

I alt

5.033

6.017

6.327

8.727

7.708

9.687

9.422

12.514

Kilde: Udlændingestyrelsen: »Foreløbige hovedtal for 2000 på asyl- og opholdsområdet« , 19. januar 2001.

Foreløbige tal over anvendelsen af de nye familiesammenføringsregler viser for perioden 3. juni 2000-31. december 2000 vedrørende ansøgninger indgivet efter 3. juni 2000, at der er meddelt afslag på ansøgning om familiesammenføring under henvisning til de nye regler i følgende omfang

Tilknytningskravet: Ca. 30 personer, heraf ca. 10 personer i alderen 18-24 år

Boligkravet: Ca. 230 personer, heraf ca. 140 personer i alderen 18-24 år

Tvangsægteskaber: En person

Det samlede antal afslag på familiesammenføring var i 1995 på 1.979 personer. I 1996 var tallet 1.891 personer. I 1997 var der 3.246 personer, der fik afslag. I 1998 var det 3.495, i 1999 var det 2.151, og i 2000 drejede det sig om 2.660 personer.

Kilde: Udlændingestyrelsen: »Foreløbige hovedtal for 2000 på asyl- og opholdsområdet«, 19. januar 2001

6. Opholdsgrundsgrundlag

Registrerede spontane asylansøgere fordelt på opholdsgrundlag 1999

Personer

Procent

Registrerede spontane asylansøgere i alt

6.530

100

Heraf med opholdsgrundlag

1.414

22

Heraf uden opholdsgrundlag

5.116

78

Registrerede spontane asylansøgere uden opholdsgrundlag fordelt på ansøgningssteder i pct.

Den Centrale Politiafdeling, Sandholm

43 pct.

København Politi, Lufthavnen i Kastrup

13 pct.

Københavns Politi, Hovedbanegården

7 pct.

Københavns Politi, Havnegade

14 pct.

Landegrænsen

10 pct.

Øvrige steder

13 pct.

Kilde: Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet. Indenrigsministeriet: Udlændinge 2000.

Det fremgår, at 43 pct. af alle registrerede spontane asylansøgere uden opholdsgrundlag i 1999 indgav deres ansøgning om asyl hos Den Centrale Politiafdeling i Sandhold i Nordsjælland, som fungerer som modtagecenter for spontane asylansøgere.

7. Sagsstatus medio 1998-primo 2000

Oversigt over indkvarterede asylansøgeres sagsstatus

Medio 1998

Primo 1999

Medio 1999

Primo 2000

Afventer registrering

1.381

1.785

2.059

3.202

Udlændingestyrelsens verserende sager

1.191

902

1.611

1.970

Flygtningenævnets verserende sager

674

691

399

314

Afventer udrejse

748

760

805

837

Har opholdstilladelse i asylsager m.v. og afventer udflytning

-

-

386

305

Afventer anden afgang

522

205

230

282

I alt

4.516

4.343

5.490

6.910

Indenrigsministeriet: Udlændinge 2000.

8. Sagsbehandlingstider

De gennemsnitlige sagbehandlingstider i udlændingestyrelsen 1996- 2000 (de første 8 måneder) fordeler sig på følgende måde

Udviklingen i sagbehandlingstiderne i udlændingestyrelsen 1996-2000 (8 første måneder)

1996

174 dage

1997

164 dage

1998

131 dage

1999

105 dage

2000

155 dage (8 måneder)

Kilde: Talepapir til brug for ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AV i Folketingets Retsudvalg den 5. oktober 2000.

9. Repatriering

Udviklingen i antallet af repatrieringer 1993-2000 (første halvår)

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

I alt

77

199

169

556

391

258

151

96

Indenrigsministeriet: Udlændinge 2000.

10. Integration af flygtninge og indvandrere

Erhvervsfrekvens

Mænd

Kvinder

Flygtningelande

50

31

Indvandrerlande

67

50

Den øvrige befolkning

83

74

Kilde: Integration & Arbejdsmarked, Dansk Arbejdsgiverforening, 2001. Der er således en uudnyttet arbejdsressource på mere end 100.0000 personer i det danske samfund blandt indvandrere og flygtninge.

Overførselsindkomster (indvandrere og den øvrige befolkning) pct.

Andel af 16-66-årige

Flygtningelande

Indvandrere

Øvrige befolkning

Midlertidige ydelser

Dagpenge

5,1

10,2

3,9

Kontanthjælp

33,2

11,7

1,9

Orlov

0,8

2,2

1,2

Andre

5,9

3,8

2,5

Varige ydelser

Efterløn

0,1

1,6

4,1

Overgangsydelse

0,1

1,5

0,9

Førtidspension

5,7

5,6

6,6

Andel i alt

50,9

36,6

21,1

Kilde: Integration & Arbejdsmarked, Dansk Arbejdsgiverforening, 2001.

11. Tosprogede elever

Udviklingen i antallet af tosprogede elever i grundskolen i perioden 1996-1999

1996/97

1997/98

1998/99

1999/2000

Tosprogede elever

45.552

48.182

51.731

53.588

Pct.

7,7

8,0

8,4

8,6

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. En tosproget elev er en elev, som kommer fra et hjem, hvor man taler et andet sprog end dansk. (Bekendtgørelse i Undervisningsministeriet).

Bilag 2

Om Ishøjrapporten

I går, I dag, I overmorgen III

Ishøj 2000,

Udarbejdet af kultursociolog Eyvind Vesselbo for Ishøj Kommune

Undersøgelsen beskæftiger sig med 145 tyrkiske mænd, som kom til Danmark i 1969/70, og som bosatte sig i Ishøj Kommune i perioden 1969/70 til 1989.

Disse 145 tyrkiske mænds familier er nu blevet til i alt 2.813 personer, som befinder sig i Danmark. Dette er sket gennem familiesammenføringer og fødte børn i Danmark. Ud af de 2.813 personer er 1.341 personer familiesammenført.

Hvis man tager hele populationen, er 734 ægtefæller ud af i alt 747 ægtefæller i de tre generationer familiesammenført i perioden 1969/70-2000. Det betyder, at 98 pct. af samtlige ægtefæller er hentet i Tyrkiet.

I 1. generation er alle ægtefæller familiesammenført.

I 2. generation drejer det sig om 97 pct.

I 3. generation er der indgået 62 ægteskaber, og 60 af disse er sket med en personer hentet i Tyrkiet. Det svarer til 97 pct.

Med hensyn til spørgsmålet om personerne er danske statsborgere, når de gifter sig, forholder det sig sådan, at af dem, der i de sidste tre år har hentet en ægtefælle til Danmark, har 62 pct. fået dansk statsborgerskab inden familiesammenføringen. De tæller således med i den gruppe, der kaldes dansk/nordisk i den landsdækkende statistik over familiesammenføringer.

Fremsat den 27. marts 2001 af Birthe Rønn Hornbech (V), Inge Dahl-Sørensen (V), Karsten Nonbo (V), Helge Adam Møller (KF), Gitte Seeberg (KF) og John Vinther (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om kasseeftersyn af udlændingelovgivningen

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og inden den 1. november 2001 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter i overensstemmelse med nedenstående principper

1. Retfærdig kvoteflygtningepolitik.

2. Nyt de facto-begreb med positivliste.

3. Midlertidig opholdstilladelse de første 7 år.

4. Fornyet vurdering af grundlaget for opholdstilladelse for flygtninge, der rejser til hjemlandet på ferie.

5. Dansk Flygtningehjælp ud af flygtningesagerne.

6. Hurtigere asylbehandling.

7. Afsløring af fupasylsøgere.

8. Omgående udsendelse efter afslag.

9. Særlig indsats mod kriminelle udlændinge.

10. Skærpet indsats mod menneskesmugling og menneskehandel.

11. Stramning af betingelserne for familiesammenføring.

12. Optjeningsprincip for offentlige ydelser.

13. Smidigere integration.

14. Lettere adgang til meritoverførsel af udenlandske uddannelser.

15. Smidigere behandling af ansøgninger om opholdstilladelse til specialister m.v. fra udlandet.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund for beslutningsforslaget

Danmark er fortsat præget af en ukontrolleret indvandring efter forslagsstillernes opfattelse. Jungleloven og uretfærdigheden hersker.

Hovedproblemet er fortsat, at asylsøgere efter dansk lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark, så længe asylsagen er under behandling. Det giver asylsøgere, der ikke har asylgrundlag, en interesse i at trække sagerne i langdrag. De, der maser sig adgang til Danmark ved at betale menneskesmuglere eller indrejser i den hensigt alene at misbruge de danske asylregler til at begå kriminalitet, får en fortrinsstilling i forhold til de millioner af mennesker, der i den tredje verdens flygtningelejre venter på et bedre liv.

Asylsøgere kommer i stigende grad illegalt ind i landet uden de fornødne rejsedokumenter. I år 2000 steg antallet af asylsøgere med mere end 50 pct. til over 10.000. Kun en beskeden andel af asylsøgerne er berettiget til asyl efter flygtningekonventionen. Flere får opholdstilladelse efter de facto-reglerne. Begge grupper gøres næsten automatisk til indvandrere.

Et meget stort antal asylsøgere er efter forslagsstillernes opfattelse slet ikke berettiget til asyl.

Indvandring sker fortsat i høj grad gennem arrangerede ægteskaber, der er grundlaget for et stort antal opholdstilladelser efter familiesammenføringsreglerne. En undersøgelse af tyrkiske statsborgere og efterkommere i Ishøj viser, at mere end 90 pct. af ægteskaberne i anden og tredje generation stadig sker med landsmænd, der hentes i hjemlandet

Sagsbehandlingstiderne i Udlændingestyrelsen er vokset katastrofalt, og med det stigende antal asylsager og familiesammenføringssager må det forudses, at sagsbehandlingstiderne vil vokse yderligere. Dertil kommer, at de mange asylsøgere, der kommer uden om grænsekontrollen med indstuderede forklaringer, og som ikke har asylgrundlag, beslaglægger alt for mange ressourcer i sagsbehandlingen.

Kriminelle asylsøgere opererer i ly af de lange sagsbehandlingstider. Til gengæld må personer, der har fået arbejde eller forskerstillinger i Danmark, vente i månedsvis på at få opholdstilladelse, ligesom personer, der søger visum og uden tvivl kan forsørge sig selv, må vente.

Personer, der kommer til Danmark med høje uddannelser, godskrives i for ringe grad den uddannelse, de i forvejen er i besiddelse af.

Prognosen er skræmmende. Den 13. september 2000 oplyste Berlingske Tidende, at Danmarks Statistik allerede i 1997 havde udarbejdet en prognose for fremtidens indvandring. Denne prognose viser en stærk tilvækst i indvandringen til Danmark. I år 2020 vil der efter denne prognose være 761.000 indvandrere og efterkommere. Regeringen har ikke ønsket at forholde sig til problemerne.

Kommunerne protesterer over, at staten tvinger dem til at tage flere og flere flygtninge, og ikke mere ønsker at indgå frivillige aftaler om fordelingen af flygtninge, fordi flygtningetallene viser sig meget større end forudsat.

Regeringen lader stå til og eksporterer problemerne med flygtningene til kommunerne. Regeringen bør hurtigst muligt komme med forslag til en samlet styring af tilstrømningen af udlændinge til Danmark.

Oversigt over forslagets enkelte bestemmelser

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser og den statistiske dokumentation i forslagets bilagsdel.

Ad 1

Det er forslagsstillernes grundlæggende holdning, at flygtningepolitikken skal styre en retfærdig fordeling af verdens flygtninge til Europa. Flygtningepolitikken skal have et humanitært sigte og hjælpe flest mulige mennesker, der er forfulgte af de årsager, der er opregnet i flygtningekonventionen. Derfor skal hjælpen først og fremmest tildeles i flygtningenes nærområder, hvor man kan hjælpe mange flere for de ressourcer, der i dag anvendes på asylsøgere i Danmark og andre EU-lande.

Der stilles derfor forslag om, at visitationen af anerkendte flygtninge sker gennem EU-finansierede tilflugtssteder i nærområderne. Dette langsigtede mål er en opfølgning og videreudbygning af den allerede bestående aftale med FN. Det store antal spontanasylsøgere har imidlertid medført, at Danmark igennem årene kun har modtaget ca. 500 FN-flygtninge om året efter den aftale.

Da ovenstående forslag er et langsigtet mål, som der ikke i øjeblikket er flertal for i Folketinget, ønsker forslagsstillerne samtidig at fremlægge en række andre forslag, der kan begrænse og styre tilstrømningen af udlændinge til Danmark og samtidig gøre det lettere for dem, der ønsker en hurtig integration med henblik på selvforsørgelse i Danmark.

Ad 2

Danmark giver i dag opholdstilladelser efter kriterier, der ligger langt ud over flygtningekonventionens bestemmelser. Langt de fleste personer, der tildeles asyl, opfylder slet ikke flygtningekonventionens betingelser.

Der stilles derfor forslag om, at de facto-begrebet ændres og defineres som en positivliste, på samme måde som konventionsbegrebet i udlændingeloven udgør en positivliste.

Ad 3

Det ligger i flygtningebegrebet, at der er tale om mennesker, der ønsker at komme tilbage til deres hjemland.

Der stilles derfor forslag om, at der først efter 7 år gives permanent opholdstilladelse til personer, der har opnået asyl i Danmark.

Ad 4

Der stilles forslag om, at flygtninges ansøgning om at rejse hjem på ferie udløser en fornyet gennemgang af de pågældendes asylgrundlag, idet det må antages, at de pågældende kan rejse hjem uden at blive udsat for forfølgelse.

Ad 5

Forslagsstillerne finder det ikke rimeligt, at Dansk Flygtningehjælp, der er en privat organisation, varetager myndighedsopgaver.

Der stilles derfor forslag om at Dansk Flygtningehjælp ikke mere deltager i behandlingen af asylsager hverken i 1. eller 2. instans.

Flygtningehjælpen blokerer for, at sagerne kan behandles i åbenbart grundløs-proceduren. Det siger sig selv, at Udlændingestyrelsen ikke udtager sager til denne hurtige procedure, såfremt det forventes, at Dansk Flygtningehjælp vil sige nej. Der er derfor tale om, at Dansk Flygtningehjælp forhaler langt flere sager, end statistikkerne viser.

Der stilles endvidere forslag om, at hastesager kan behandles skriftligt i Flygtningenævnet.

Endelig stilles der forslag om, at de voterende i Flygtningenævnet offentligt tilkendegiver deres stemme ved navn efter princippet for voteringen i Højesteret.

Ad 6

En hurtigere asylsagsbehandling er altafgørende, idet så mange af dem, der søger asyl, ikke har asylgrundlaget i orden.

Forslaget om, at Dansk Flygtningehjælp skal ud af sagerne, forslaget om forbedrede muligheder for afsløring af fupasylsøgere og forslaget om en forstærket indsats mod kriminelle asylsøgere skal ses som et led i bestræbelserne på at opnå en hurtigere sagsbehandling.

Der stilles forslag om, at klagesystemet generelt saneres, og at asylsøgere, der ikke vil medvirke til sagens opklaring, udsendes af landet, medens asylsagen behandles.

Det skal bemærkes, at indenrigsministeren i svaret på spørgsmål nr. S 1448 den 12. februar 2001 har oplyst, at det svenske asylsystem opererer med en såkaldt »direktafvisningsprocedure«, hvor påklage af et afslag ikke har opsættende virkning i relation til en eventuel ledsagende afgørelse om afvisning.

Ad 7

Det er et stigende problem, at så mange asylsøgere kommer til Danmark og har smidt identifikationpapirer væk, kommer med indstuderede forklaringer om rejserute m.v. samt afgiver urigtige forklaringer om deres identitet.

Der stilles forslag om forbedrede muligheder for samkøring af fingeraftryksregistrene.

Der stilles endvidere forslag om, at frihedsberøvelse i videre omfang kan finde sted, hvor asylsøgeren modvirker sagsbehandlingen.

Der stilles forslag om, at personer, der forsvinder under asylsagens behandling, ikke ved at søge på ny får ret til at opholde sig her i landet.

Ad 8

Det er et stort problem, at asylsøgere, der har fået afslag på deres ansøgning, ikke udsendes af landet omgående. Der opholder sig til stadighed omkring tusind personer i Danmark, som ikke er udrejst efter afslag.

Forslagsstillerne har i årevis peget på problemet og presset regeringen til mere ærlige statistikker. Forslagsstillerne ønsker at påpege, at problemet aldrig ville opstå, såfremt regeringen ville tilslutte sig forslaget om, at visitation til Danmark skulle ske gennem flygtningecentre i nærområderne. Det er regeringens ansvar, at personer udsendes omgående efter afslag.

Udlændinge, som er afvist, skal aldrig kunne få permanent opholdstilladelse i Danmark. Med de nugældende regler, hvor der kan gives permanent opholdstilladelse til afviste, der selv medvirker til at komme tilbage til hjemlandet, men som ikke kan sendes tilbage inden en vis tidsfrist, er der alt for stor risiko for, at de afviste over for danske myndigheder lader som om, de medvirker til at vende tilbage, mens de bag kulissen modvirker hjemsendelsen, f.eks. ved at bestikke embedsmænd i hjemlandet.

Det foreslås, at regeringen langt mere målrettet, evt. gennem inddragelse af bistandsydelser, arbejder på at få oprindelseslandene til at hjemtage egne statsborgere.

Ad 9

Kursen mod kriminelle udlændinge skal skærpes. Forslagene om afsløring af fupasylsøgere, hurtigere sagsbehandling og omgående udsendelse skal ses i sammenhæng hermed.

Det foreslås, at sager med kriminelle asylsøgere altid lynbehandles og løbende overvåges, og at regeringen ikke afventer pressens afsløringer.

Det foreslås, at frihedsberøvelse anvendes i videre omfang.

Det foreslås, at ransagning anvendes i videre omfang.

Det foreslås, at asylsøgere, der har begået kriminalitet, underkastes hyppig visitation og kommer under økonomisk administration.

Ad 10

Menneskesmugling og menneskehandel er grænseoverskridende og organiserede forbrydelser.

Det foreslås, at Danmark sikrer hjemmel til at idømme disse forbrydere samme straffe som andre lande.

Ad 11

Familiesammenføringsreglerne skal strammes. De foretagne stramninger er ikke tilstrækkelige. Arrangerede ægteskaber er fortsat et stort problem.

Det foreslås, at tilknytningskravet også skal medtages i vurderingen, hvor en dansk statsborger gennem ægteskab ønsker at blive familiesammenført med en udenlandsk statsborger og parret samlet har en større tilknytning til et andet land.

Ad 12

Forslagsstillerne har stemt imod den forhøjede integrationsydelse.

Det foreslås i stedet, at sociale ydelser tildeles efter et optjeningsprincip. For at få fulde ydelser skal man have vist vilje og evne til integration.

Ad 13

Der foreslå en mere individuel og smidigere integration.

Ad 14

Der foreslås en mere individuel, smidigere og hurtigere vurdering af de færdigheder, en udlænding kommer til Danmark med.

Ad 15

Der stilles krav om en hurtigere sagsbehandling af ansøgninger om opholdstilladelse til personer, der har fået ansættelse eller forskerstilling m.v. efter specialistreglen.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

1. Retfærdig kvoteflygtningepolitik Hjælp i nærområderne

Som følge af befolkningseksplosionen og den gabende afgrund mellem rige og fattige lande og med de økonomiske og økologiske katastrofer kan man risikere, at antallet af personer, der begiver sig på vandring, mangedobles. Dertil kommer, at f.eks. etniske og religiøse stridigheder i Nordafrika og Mellemøsten kan føre til forøgelse af flygtningestrømmen mod Europa. Allerede i dag er snesevis af millioner på flugt eller vandring. Det store pres på Europa i de senere år har allerede medført enorme udgifter for enkeltlandene, herunder Danmark, der i dag anvender milliarder af kroner på at huse flygtninge i et af verdens dyreste lande. Det begrænser mulighederne for at frigøre de nødvendige ressourcer til at sætte langt mere målrettet ind over for årsagerne til flugt og vandring. Groft sagt forgylder de vestlige lande de få, der har haft held, mulighed og styrke til at komme til Europa. Derved lades reelle flygtninge og andre nødstedte i de fattige lande i stikken. For de samme midler, der i dag anvendes på spontanasylsøgere i Danmark og EU, ville man kunne hjælpe langt flere mennesker i den fattige del af verden. I det omfang EU landene vil modtage flygtninge, bør de pågældende visiteres gennem flygtningecentre i nærområdet. Beskyttelsen i et EU-land bør være midlertidig, og opholdet i et EU-land bør give mulighed for oplæring i demokrati samt dygtiggørelse, der kan anvendes i hjemlandet, når forholdene tillader, at flygtningen vender tilbage dertil. En sådan midlertidig beskyttelse bør følges op af en repatrieringspolitik, der dels hjælper den enkelte til at rejse hjem og etablere sig og dels i forbindelse med flygtningens tilbagevenden yder direkte hjælp til det pågældende lands genopbygning.

Regeringen bør arbejde for en fælles europæisk politik, der skal bygge på den overordnede målsætning, at landene enes om at opprioritere indsatsen til mere hjælp på stedet og i dets nærområder, ligesom flygtninge, der får opholdstilladelse i et EU-land, som udgangspunkt kun skal have midlertidig opholdstilladelse de første 7 år.

Misbruget af asylinstituttet er et stigende problem. Kun gennem en fælles EU-asylprocedure kan man undgå, at asylinstituttet misbruges til indvandring af personer, der ikke har krav på beskyttelse. Der bør derfor arbejdes hen mod en harmonisering på asylrettens område, ikke blot hvad angår reglerne for sagsbehandling. Der bør tillige arbejdes hen mod en fælles definition af flygtningebegrebet og fælles betingelser for at opnå asyl og humanitær opholdstilladelse.

Danmark er et af verdens rigeste lande og bør tage et medansvar for verdens fattigdoms- og flygtningeproblemer. Men det ansvar skal udmøntes i en hensigtsmæssig bistand. Danmarks udlændingepolitik er, som den administreres i øjeblikket, både præget af uretfærdighed og vilkårlighed. Danmark har i dag overhovedet ikke styr på tilstrømningen af udlændinge hertil. Danmark har overhovedet ikke en flygtningepolitik, idet alle flygtninge bliver til indvandrere. De fattige lande i den tredje verden huser fortsat selv langt den største del af verdens flygtninge.

Men løsningen på verdens flygtningeproblemer ligger ikke i at åbne for større tilgang til Europa. Tværtimod ønsker forslagsstillerne at gå den modsatte vej og styre indrejsen til Vesteuropa. Ingen stat har efter FN´s flygtningekonvention pligt til at modtage flygtninge, og at give ly til nogle tusinde i Danmark afhjælper ikke årsagerne til flugt. Hensigten med flygtningekonventionen er ikke, at flygtninge selv skal kunne udvælge sig f.eks. Danmark som det land, de ønsker at bosætte sig i. Ressourcerne skal tværtimod bruges på at hjælpe de mange svage, der har hjælp behov, frem for som i dag at hjælpe de få, der har været stærke nok til at komme hertil. Den politik har gjort menneskesmugling til en indbringende forretning. Ressourcerne skal udnyttes langt mere rationelt. Den humanitære profil skal skærpes gennem indsats i nærområderne. Det foreslås derfor, at Danmark sammen med andre EU-lande opretter og finansierer tilflugtssteder tæt på de områder, hvorfra store flygtningestrømme udgår, f.eks. i Afrika. Midlerne skal tages af ulandshjælpen og kombineres med bistand til infrastruktur m.v. til de lande, der giver plads for flygtningecentre.

Danmark anvender milliarder af kroner på at huse flygtninge her i landet, som er et af verdens dyreste lande. Senest har indenrigsministeren den 13. marts 2001 i svaret på spørgsmål nr. S 1869 oplyst, at udgifterne alene på Indenrigsministeriets område beløber sig til 4,3 mia. kr. Det begrænser mulighederne for at frigøre de nødvendige ressourcer til at sætte langt mere målrettet ind over for årsagerne til flugt og vandring. I nærområderne ville vi kunne hjælpe langt flere for de samme midler, som vi i dag anvender på udlændinge i Danmark.

Derfor skal bistandsmidler anvendes til at støtte de lande, der i en periode vil modtage flygtninge fra nabolande. Endvidere skal bistandsmidlerne anvendes i forbindelse med repatriering til lande, hvor freden er sikret, og hvortil anerkendte flygtninge derfor kan vende tilbage i sikkerhed. Asylsøgere og flygtninge skal placeres i deres nærområder, naturligvis efter aftale med de lokale regeringer. Dels kan vi på den måde hjælpe mange flere for de samme penge, dels er det ikke meningen med flygtningekonventionen, at mere eller mindre seriøse asylsøgere i den anden ende af verden selv skal kunne udvælge sig det land i Europa, hvor de ønsker at opholde sig. Bistandsmidler skal derimod ikke anvendes til betaling for, at selvudråbte klanledere tager egne borgere tilbage, som intet har at gøre i Danmark, og som ikke har kunnet få opholdstilladelse her. Dette gælder, uanset om bevillingerne sendes direkte til klanledere eller andre i det pågældende land. En sådan samtidighed i ydelsen giver det pågældende land et helt utilstedeligt pressionsmiddel i hænde.

Tværtimod skal bistandsydelserne inddrages fra samfund, der i strid med folkeretten nægter at tage egne statsborgere tilbage. Målsætningen er med dette forslag at sikre en mere retfærdig og humanitær flygtningepolitik.

Det foreslås, at EU opretter fælles flygtningecentre med forsvarlig forplejning og lægehjælp m.v.

Ved en sådan politik vil der bl.a. opnås følgende fordele

1. Der frigøres midler i Danmark, idet asylcentrene i Danmark kan nedlægges og asyladministrationen indskrænkes til et minimum.

2. De frigjorte midler kan bruges i nærområderne, hvor flere kan hjælpes end i danske asyllejre, der er nogle af verdens dyreste.

3. De, der ikke har asylgrundlaget i orden og som i dag - ofte med bistand af menneskesmuglere - kommer illegalt over grænsen, vil ikke tage plads op for reelle flygtninge.

4. Det vil ikke længere være attraktivt at gå på asylshopping i de forskellige lande.

5. Det vil ikke mere være attraktivt at komme med indstuderede forklaringer til Sandholmlejren uden om grænsekontrollen.

6. Besværet med tilbagetagelsessager mellem EU-landene undgås.

7. Fordeling af flygtninge kan herefter ske mere retfærdigt fra lejrene, bl.a. med hensyntagen til dem, der er syge og har siddet længst i lejrene.

8. Anbringelse af flygtningene kan ske familievis og til de lande, hvor de pågældende i forvejen har venner og bekendte, hvilket vil lette integrationen.

9. Fordeling kan ske mere hensigtsmæssigt efter den enkelte flygtnings ønsker, uddannelse og sprogkundskaber.

10.Menneskesmuglernes forretning afskaffes, fordi asyl søges fra lejrene.

Forslaget er ikke i strid med menneskerettighederne eller nogen konvention. Danmark har ikke efter flygtningekonventionen pligt til at foretage asylsagsbehandling, endsige pligt til at tildele opholdstilladelse, men alene en konventionsmæssig forpligtelse til at undlade at sende mennesker tilbage til forfølgelse, hvilket blev bekræftet af indenrigsminister Birte Weiss i et svar til Folketingets Retsudvalg den 11. december 1995, jf. L 93 - bilag 7.

Når flygtningene hjælpes i områder tæt ved deres hjemland, og når ulandsbistanden bruges til at lette flygtningenes tilbagevenden til deres hjemland, bliver det humanitære - det medmenneskelige - det bærende element i flygtningepolitikken.

Forslaget er en udmøntning af de synspunkter, Danmarks daværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, fremførte på De Forenede Nationers 41. generalforsamling i 1986.

I erkendelse af, at en forståelse for forslaget i øjeblikket ikke er mulig hos regeringspartierne, stilles nedenfor en række forslag, der kan begrænse tilstrømningen til Danmark og forbedre integrationen.

2. Nyt de facto-begreb med positivliste

Det er de færreste af de personer, der får asyl i Danmark, der får opholdsgrundlag efter reglerne om konventionsstatus. Ud over de ca. 500 personer, der årligt kommer hertil som led i aftalen med FN, udgør konventionsflygtninge som regel omkring en fjerdedel af dem, der får opholdstilladelse som flygtninge. Nogle år lidt mere, andre år væsentligt under en fjerdedel. Se bilag 1.

Den nuværende udlændingelovs de facto-begreb går langt ud over definitionen i flygtningekonventionen. Danmark giver opholdstilladelser langt ud over den folkeretlige forpligtelse. Det fremgår af forarbejderne til udlændingeloven af 1983, at de facto-begrebet ikke var medtaget i kommissionens lovudkast.

Det fremgår tillige indirekte af indenrigsministerens besvarelse af spørgsmål S 1454 fra indeværende folketingsår, at der i dag gives flygtningestatus til personer, der er udsat for chikane.

Forslagsstillerne finder ikke, at dette begreb kan sidestilles med forfølgelse, og finder, at de facto begrebet skal beskrives langt mere snævert end i dag.

Det foreslås, at de facto-begrebet i lovteksten defineres som en positivliste, der beskriver de forfølgelsesgrunde, der kan give anledning til de facto-status, på samme måde som det i flygtningekonventionen er opregnet, hvilke kriterier der kan medføre konventionsstatus.

Det foreslås derfor, at regeringen foranstalter en gennemgang af Flygtningenævnets praksis og opregner de grupper, hvor forfølgelsesgrundene ligger meget tæt op ad konventionens begrundelser, eller hvor beskyttelsesforpligtelsen følger af andre konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

3. Midlertidig opholdstilladelse i 7 år

Flygtninge skal ikke blive til indvandrere i Danmark.

Det ligger i flygtningebegrebet, at flygtninge er mennesker, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland. Flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark, bør ikke have permanent opholdstilladelse, men tværtimod have midlertidig opholdstilladelse de første 7 år.

Efter nuværende praksis opnår asylsøgere, der én gang har opnået opholdstilladelse, også permanent opholdstilladelse. Næsten ingen opholdstilladelser inddrages, selv om forholdene i hjemlandet har ændret sig.

Det foreslås derfor, at alle opholdstilladelser til flygtninge tildeles med henblik på midlertidigt ophold.

Intet i flygtningekonventionen forhindrer, at asylsøgere meddeles midlertidigt ophold, hvilket blev bekræftet af indenrigsminister Birte Weiss i et svar til Folketingets Retsudvalg den 11. december 1995, jf. L 93 - bilag 7.

Opholdstilladelserne skal gøres tidsbegrænsede. Først efter 7 års uafbrudt ophold skal der være mulighed for at erhverve permanent opholdstilladelse. 7-års-reglen skal også gælde for indvandrere. Begge grupper kan kun få permanent opholdstilladelse og fulde sociale ydelser, såfremt de har vist vilje til integration.

4. Løbende vurdering af grundlaget for opholdstilladelse. Flygtninge, der rejser til hjemlandet, får automatisk sagen genoptaget med henblik på evt. inddragelse af opholdstilladelse

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget under pkt. 3 om, at der først gives permanent opholdstilladelse efter 7 års ophold i Danmark. Forslagsstillerne finder, at tilladelserne jævnligt skal tages op til vurdering med henblik på at undersøge, om forholdene i hjemlandet har ændret sig, så tilbagesendelse kan finde sted.

Den 24. januar 2001 kunne dagbladet Information oplyse, at kun ganske få af de knap 15.000 somaliske flygtninge i Danmark er interesserede i at rejse hjem, selv om » freden blomstrer« i Somalia.

Med en midlertidig opholdstilladelse de første syv år ville billedet have set helt anderledes ud.

Antallet af personer fra Somalia, der er repatrieret, var i 1999 7 personer og i 2000 45 personer.

Mange personer, der har fået flygtningestatus, rejser jævnligt frem og tilbage mellem Danmark og det land, de er flygtet fra. Det må derfor antages, at de pågældende kan repatrieres, uden at de bliver udsat for forfølgelse.

At så mange, der er tildelt asyl og har påstået sig forfulgt, alligevel anmoder om at få pas, der ikke begrænser muligheden for at rejse på ferie i hjemlandet, må ses som udtryk for, at de pågældende ikke mere betragter sig som forfulgte i hjemlandet og derfor kan udsendes.

Det foreslås, at en sådan begæring om at kunne rejse til hjemlandet altid skal udløse en fornyet gennemgang af opholdsgrundlaget.

5. Dansk Flygtningehjælp ud af flygtningesagerne

Der foreslås en helt ny procedure for asylsagsbehandlingen.

Det foreslås, at Dansk Flygtningehjælp skal ud af flygtningesagerne. Det gælder både sager i åbenbart grundløs-proceduren og i behandlingen i Flygtningenævnet. Det er helt urimeligt, at Dansk Flygtningehjælp blokerer for, at asylsøgere, der helt åbenbart ikke kan opnå asyl, kan behandles i åbenbart grundløs-proceduren.

Blot det, at Dansk Flygtningehjælp har mulighed for at blande sig i sagerne, er jo med til, at Udlændingestyrelsen slet ikke udtager så mange sager til åbenbart grundløs-procedure, som de burde, fordi Udlændingestyrelsen ikke vil underkendes af Dansk Flygtningehjælp. Derfor viser statistikkerne ikke Dansk Flygtningehjælps reelle forsinkende indflydelse på sagerne.

Dansk Flygtningehjælp er en privat organisation og skal overhovedet ikke have beføjelser som offentlige myndigheder. Det nytter ikke, at Dansk Flygtningehjælp påberåber sig alle mulige konventioner, for der er ingen konventioner, hvor Dansk Flygtningehjælp kan finde støtte. Afgørelse af asylspørgsmål er og bliver et myndighedsanliggende, som en privat, men statsunderstøttet organisation ikke skal blande sig i.

Det foreslås, at hastende sager i Flygtningenævnet underkastes skriftlig behandling.

Det foreslås endelig, at det af nævnets afgørelser fremgår, hvorledes de enkelte medlemmer med navneangivelse har stemt. En sådan ordning vil være i overensstemmelse med ordningen i Højesteret.

6. Hurtigere sagsbehandling

Det foreslås, at klagesystemet generelt saneres.

En hurtigere asylsagsbehandling er altafgørende, når så mange af dem, der søger asyl, overhovedet ikke har asylgrundlag, jf. anerkendelsesprocenterne i bilag 1.

Forslaget om, at Dansk Flygtningehjælp skal ud af sagerne, forslaget om forbedrede muligheder for afsløring af fupasylsøgere og forslaget om en forstærket indsats mod kriminelle asylsøgere skal ses som et led i bestræbelserne for en hurtigere sagsbehandling.

Forslagsstillerne opfordrer endvidere indenrigsministeren til at gennemgå strukturen i Udlændingestyrelsen med henblik på at opnå en hurtigere sagsbehandling og overveje en personalepolitik, der gør det lettere at holde på kvalificerede medarbejdere.

Puklen af sager, der ikke er færdigbehandlet, er stigende. I besvarelsen af spørgsmål S 1462 fra indeværende folketingsår oplyser indenrigsministeren antallet af verserende sager for såkaldte spontane asylsøgere i Udlændingestyrelsen således: Ultimo 1997 omfattende ca. 2400 personer, ultimo 1998 ca. 1500 personer, ultimo 1999 ca. 2200 personer, ultimo 2000 ca. 5200.

Sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrelsen er i forvejen vokset dramatisk og ligger på et helt uacceptabelt højt niveau.

Der henvises i øvrigt til talmaterialet i bilag 1.

Med et stigende antal sager kan det forudses, at sagsbehandlingstiderne vil stige yderligere dramatisk. Det vil yderligere tiltrække useriøse asylsøgere, der i ly af den lange sagsbehandlingstid kan få frit ophold i Danmark og for nogles vedkommende mere eller mindre uantastet udøve deres kriminelle virksomhed.

En historie fra hverdagen

Asylsøger A. har fået afslag i både Udlændingestyrelsen og i Flygtningenævnet. Det er han ikke tilfreds med og fremsender en ny klageskrivelse på 20 sider på sit modersmål.

Da Udlændingestyrelsen er bagud med sagerne og det er vanskeligt at få tilstrækkeligt med tolke, går der flere uger før sagen sendes til tolk.

Derefter indkaldes asylsøgeren til ny afhøring. Men da han er sikret gratis ophold og lommepenge, er han interesseret i at trække sagen ud. Derfor møder han ikke op til afhøring. Og sådan kan sagen forsinkes i det uendelige.

Regeringen har hidtil lagt afstand til forslagsstillernes standpunkt om, at asylsøgere ikke skal have krav på at være i Danmark, medens sagen behandles.

Der synes dog nu at være en opblødning på vej, idet det fremgik af Jyllands-Posten den 8. februar 2001, at regeringen nu vil nægte forsvundne asylsøgere ret til at få behandlet deres sag på ny efter afslag.

Det er en interessant udmelding, som viser, at regeringen nu er parat til at fortolke flygtninge-konventionen anderledes end hidtil. I og med at regeringen nu indrømmer, at asylsøgere, der har fået afslag på asyl, ikke skal have krav på at få en asylsag behandlet på ny, indrømmer regeringen, at Danmark ikke har pligt til at blive ved med at tillade asylsøgere at være på dansk jord, medens sagen behandles.

Det er præcis, hvad forslagsstillerne hele tiden har fremført. Ansøgning om asyl giver overhovedet ikke Danmark pligt til at lade asylsøgere være i Danmark, medens sagen behandles.

Med dette skred i opfattelsen er der ikke langt til, at regeringen giver forslagsstillerne ret i, at asylsager lige så godt kan behandles i tilflugtssteder i nærområderne.

Det foreslås, at asylsøgere, der ikke vil medvirke til sagens opklaring, udsendes af landet, medens asylsagen behandles.

Det foreslås, at personer, der har fået afslag, men igen og igen begærer sagen genoptaget, udsendes.

Det foreslås, at personer, der selv frafalder en asylansøgning, måske fordi de er blevet anholdt på grund af kriminalitet, ikke får ret til at forblive i landet, hvis de senere indgiver en ny asylansøgning. Dette forslag er i overensstemmelse med de tanker, regeringen tilsyneladende har fremsat i dagspressen. Forslagsstillerne ønsker at holde regeringen fast på dette løfte.

Forslagsstillerne bemærker i øvrigt, at indenrigsministeren i svaret af 12. februar 2001 på spørgsmål nr. S 1448 har oplyst, at det svenske asylsystem opererer med en såkaldt »direktafvisningsprocedure«, hvor påklage af et afslag ikke har opsættende virkning i relation til en eventuel ledsagende afgørelse om afvisning.

7. Bekæmpelse af fupasylansøgere Bedre fingeraftryksregler

Det er et stigende problem, at så mange asylsøgere kommer til Danmark illegalt over grænsen, evt. ved hjælp af menneskesmuglere, og møder op i Sandholmlejren. De har smidt identifikationspapirer væk, kommer med indstuderede forklaringer om rejserute m.v. samt afgiver urigtige forklaringer om deres identitet.

En historie fra hverdagen

En person møder op i Sandholmlejren og søger asyl. Vedkommende har intet pas eller anden legitimation. Han er smuglet ind i Danmark. Da han ankommer til den første politiafhøring, oplyser han, at han har mistet sit pas, men er 16 år og kommer fra Hviderusland og har krav på at blive behandlet efter de særlige regler for mindreårige.

Han afhøres om forholdene i sit hjemland. Men ved ingenting. Han kan ikke svare på de mest simple ting om Hviderusland. Han påstår, at han har været på børnehjem hele livet. Derfor ved han intet om sit lands geografi og møntvæsen. Samtalen foregår gennem tolk, og samtalen optages på bånd.

Båndet sendes til et sproglaboratorium i England. Langt senere får politiet at vide, at den pågældende i hvert fald ikke kommer fra Hviderusland og i det hele taget mestrer det russiske sprog meget dårligt. Han taler med umiskendelig accent og stammer fra et af de baltiske lande.

Den pågældende, der altså har løjet om oprindelsesland, har i den forløbne tid været anbragt på en særlig institution for unge. Politiet afventer nu resultatet af undersøgelserne af de røntgenbilleder, der er blevet optaget, for politiet mener, at manden lyver sig langt yngre, end han er.

Resultatet foreligger senere og påviser, at manden ikke er 16 år, men 23-24 år. Statskassen betaler de dyre undersøgelser.

I mellemtiden har fupasylsøgeren hyret en advokat, der kender den slags sager. Der er nemlig et særligt efterretningssystem blandt asylsøgere, så de hurtigt bliver underrettet om, hvilken skatteyderfinansieret advokat det bedst kan betale sig at hyre.

Da den pågældende får afslag på asyl, påklager han sagen omgående og skriver et langt, langt brev til myndighederne. Men da der er mangel på tolke, tager det sin tid at få det oversat. Imedens er den unge mand sikret leveforhold, der langt overstiger, hvad han er vant til i hjemlandet. Nemlig kost og logi, tandlæge m.v. samt 800 kr. i lommepenge om måneden.

Da han igen får afslag på asyl, klager han bare med lange skrivelser, der skal oversættes, og sagen trækker stadig i langdrag

Det er helt urimeligt, at disse fupasylsøgere skal have lov at være i Danmark .

Det er alene regeringens ansvar, at danske skatteborgere stadig skal være til grin og finansiere fupasylsøgeres ophold i Danmark.

F.eks. kunne TV 2 den 29. januar 2001 afsløre, at asylsøgere, der er kommet til Danmark, sender brugsanvisninger hjem med forklaring om, hvordan man snyder danskerne.

Det er det rene hykleri, når regeringsmedlemmer og regeringspartiernes ordførere er forargede. Det har længe været kendt over hele verden, at Danmark er et eldorado for udenlandske kriminelle, der i ly af det danske asylsystem opererer i Danmark godt hjulpet af professionelle menneskesmuglere.

Efter den gældende lovgivning har enhver udlænding, der påberåber sig asyl, ret til at være i Danmark, så længe han kan trække en asylsag ud. Derfor bruges uanede ressourcer på fupasylsøgere uden opholdsgrundlag.

Det foreslås, at asylsøgere, der skjuler deres identitet, skal udsendes af landet, medens asylsagen behandles.

Fastlæggelse af identiteten er som nævnt et stort problem.

Selv om der kan optages fingeraftryk af asylsøgere, så skal disse fingeraftryk opbevares for sig selv. Det er ikke fingeraftryk, politiet uden videre må sammenligne med de fingeraftryk, der opbevares over kriminelle.

Kun hvis der er mistanke om, at asylsøgeren har begået kriminalitet, kan der ske en sammenligning mellem de to fingeraftryksregistre.

Derfor kan internationalt efterlyste forbrydere være asylsøgere i Danmark og bo på et flygtningecenter under falsk navn, uden at udlændingemyndighederne ved, at de huser efterlyste forbrydere.

Disse begrænsede muligheder for samkøring af de danske fingeraftryksregistre kan bevirke, at der bliver truffet urigtige afgørelser om asyl, eller at personer, der får asyl, unddrager sig strafforfølgning.

Det foreslås derfor, at fingeraftryksreglerne ændres, så personer, der søger asyl, straks kan søges i fingeraftryksregistret over kriminelle.

Det foreslås, at asylsøgere, der modvirker sagsbehandlingen og f.eks. ikke møder op til afhøring, frihedsberøves med henblik på udsendelse.

Det foreslås, at personer, der forsvinder under asylsagens behandling, ikke under en ny asylsag får ret til at opholde sig her i landet.

Det foreslås endelig, at det ikke skal være muligt at trække opholdet ud, efter at asylsøgeren har fået afslag på opholdstilladelse. Er det åbenbart, at den pågældende ikke har asylsgrundlag, bør udsendelse kunne ske, uagtet den pågældende påklager Udlændingestyrelsens afgørelse.

8. Omgående udsendelse

Udsendelsesfasen udgør et selvstændigt problem. Forslagsstillerne finder det vigtigt, at der sker udsendelse, lige efter at der er givet afslag på asyl, og at personer, der skal udsendes, ikke får mulighed for at unddrage sig udsendelsen.

Der er eksempler på, at personer, der allerede var udvist på grund af strafbart forhold, stadig har opholdt sig i Danmark og igen har begået kriminalitet.

En historie fra hverdagen

En asylsøger får afslag fra myndighederne og forsvinder. Politiet betragter ham som udrejst, han optræder ikke i nogen statistik, og ingen interesserer sig for, hvor han er. Flere år efter bliver den pågældende anholdt efter at have stjålet en bil og kørt vildt og hasarderet. Ved anholdelsen beder han om at måtte ringe til en advokat. Derefter anmoder han om asyl.

Udlændingestyrelsen giver politiet ordre til at løslade den pågældende. For nu er han jo asylsøger. Og selv om han tidligere har fået afslag på asyl og har opholdt sig ulovligt i Danmark i årevis, begynder asylsagen forfra. Asylsøgeren har igen krav på gratis kost og logi, tandlægebehandling, nye briller osv.

Forslagsstillerne finder sådanne eksempler fra dagligdagen oprørende, men må igen påpege, at sådanne historier er en konsekvens af regeringens insisteren på, at asylsøgere altid skal have lov til at opholde sig i Danmark, så længe asylsagerne er under behandling.

Da regeringen åbenbart ikke er til sinds at følge forslagsstillernes forslag om, at der skal søges asyl fra tilflugtssteder i nærområderne, foreslås det, at det i hvert fald ikke efter afslag på asyl skal være muligt at opholde sig i Danmark under en ny asylsag.

En person, der som nævnt i punkt 7 har fået afslag, bør ikke kunne spekulere i at indsende den ene klage efter den anden for at udstrække opholdet i Danmark.

I et svar til Retsudvalget på alm. del. bilag 528 i indeværende folketingsår har indenrigsministeren oplyst, at der ikke er nogen konventionsmæssige forpligtelser til at meddele opholdstilladelse til udlændinge, som det påhviler at udrejse af landet, men som det ikke er muligt at udsende. Det forhold, at retten til at indrejse i eget land udgør en grundlæggende menneskerettighed, er ikke ensbetydende med, at Danmark er forpligtet til at udstede opholdstilladelse i situationer, hvor en udlænding forhindres i at indrejse i sit eget land.

Det er stærkt utilfredsstillende, at der er lande, der ikke vil tilbagetage egne statsborgere, og at asylsøgere, som har fået afslag, rent faktisk lever illegalt i Danmark.

Der er konstant ca. tusind personer i Danmark i udsendelsesfasen. Ifølge politiet ønsker kun få af asylsøgerne at medvirke til udrejse.

En historie fra hverdagen

En asylsøger, der har smidt alle sine papirer væk har i årevis trukket en asylsag i langdrag. Omsider og efter mange bekostelige undersøgelser og efter, at asylsøgeren i et par år har haft gratis ophold i et asylcenter, mener myndighederne at have afsløret den pågældendes identitet og hjemland.

Der skal udstedes nye identitetspapirer. Men asylsøgeren nægter overhovedet at medvirke og nægter at tage med til ambassaden.

Da det endelig lykkes at få udstedt identitetspapirer, sætter hjemlandet sig imod modtagelsen af egen statsborger.

Forslagsstillerne forlanger, at regeringen gør en langt mere målrettet indsats for at få hjemlandene til at hjemtage egne statsborgere. De lande, der modtager bistandsydelser, skal have disse inddraget, hvis de nægter at hjemtage egne statsborgere.

Også denne problemstilling er en konsekvens af, at regeringen ikke vil følge forslaget om at oprette tilflugtssteder i nærområderne.

9. Skærpet indsats mod kriminalitet

Medierne udstiller i denne tid regeringens forfejlede udlændingepolitik. De mange kriminelle asylsøgere er blot et af problemerne. Som den danske udlændingelovgivning er indrettet, kan enhver fra hele den vide verden blot rejse til Danmark og melde sig i Sandholmlejren og søge asyl. Derefter er asylsøgeren sikret kost og logi, så længe den pågældende godt hjulpet af en advokat kan trække sagen ud. Samtidig kan asylsøgeren frit i ly af asylsystemet udøve sin kriminelle virksomhed. For man kan færdes helt frit ind og ud af Sandholmlejren.

Forholdene i danske asylcentre, ja selv i danske fængsler er så gode, at asylsøgerne betragter det som den rene luksus og skriver hjem og fortæller, hvor pragtfuldt der er i Danmark, og hvor let det er at snyde danske myndigheder. Når jorden brænder under asylsøgerne, rejser de bare hjem igen, og forbrydernes bagmænd kan sende nye flokke af sted med det ene formål at begå kriminalitet i Danmark.

Danmark fører en uretfærdig og asocial asylpolitik. Pengegriske menneskesmuglere og asylsøgere, der overhovedet ikke har noget asylgrundlag, men blot vil begå kriminalitet, understøttes. Mængder af ressourcer anvendes på at afsløre disse asylsøgeres løgnehistorier om, hvem de er, og hvor de kommer fra, medens millioner af reelle flygtninge henslæber en kummerlig tilværelse i flygtningelejre i den tredje verden.

Problemet er den danske udlændingelov, der giver enhver asylsøger ret til at blive i landet, så længe asylsøgerens ansøgning behandles. Det er helt urimeligt, at enhver kriminel, der påberåber sig asyl, kan opholde sig i Danmark, så længe den udsigtsløse asylsag behandles.

Såfremt forslaget om, at asylsøgere skal søge fra flygtningecentre i nærområdet, blev gennemført, ville Danmark slet ikke blive belastet af forbryderiske asylsøgere. Menneskesmuglerne ville miste deres forbryderiske forretning, og Danmark ville kunne yde mere til at hjælpe reelle flygtninge i den tredje verden.

Kriminelle asylsøgere har fra tid til anden pressens bevågenhed. I forbindelse med ikke mindst Ekstra Bladets reportager i de seneste måneder er regeringen kommet med forskellige udmeldinger om, at man ville foretage en forstærket indsats.

Det er imidlertid ikke pressens ansvar, at regeringen får øjnene op for problemerne. Det er regeringen, der løbende skal foretage overvågning af administrationen og i Folketingssalen fremsætte de evt. fornødne lovforslag.

Statsministerens udmeldinger »vi vil ikke finde os i det« og statsministerens forbud mod, at udlændingespørgsmålet blev diskuteret på den socialdemokratiske kongres, samt regeringens nøl m.h.t. lovinitiativer viser regeringens opgivende holdning over for problemerne.

Asylansøgninger fra kriminelle asylsøgere skal lynbehandles. Det er helt afgørende, at asylsagerne behandles hurtigt og de pågældende udsendes omgående. Det er en kendsgerning, at kriminelle asylsøgere fra en række lande anser det for en vældig fidus at komme til Danmark og begå kriminalitet under dække af at være asylsøgere. Anbringelse i fængslerne afskrækker ikke disse mennesker.

Det er uacceptabelt, at kriminelle asylsøgere hærger rundt og stjæler, mens myndighederne bruger tid og kræfter på at behandle deres asylansøgning.

Regeringen har i bekæmpelsen af asylsøgeres kriminalitet ustandselig henvist til Sandholmlejren som et flygtningecenter, der skulle være et særligt sikret center, hvor asylsøgerne ikke kan bevæge sig frit. Imidlertid har politiet ikke fået udvidede beføjelser, og statsministerens udtalelser til Ekstra Bladet den 24. januar 2001, hvor statsministeren bl.a. henviser til, at de 44 asylsøgere, der har været indblandet i balladen i asyllejren Avnstrup, »er blevet flyttet ind bag Sandholmslejrens hegn, hvor de skal vente på, at deres sager bliver behandlet «, står ganske enkelt ikke til troende.

Asylsøgere, der drager på tyvetogt fra Sandholmlejren og vender tilbage med masser af tyvekoster, kan ikke udsættes for ransagning ud over, hvad der gælder i det omliggende samfund.

Ud over de forslag, der stilles under pkt. 7 og 8, stilles følgende forslag

Det foreslås, at sager med kriminelle asylsøgere altid lynbehandles og løbende overvåges, og at regeringen ikke afventer pressens afsløringer.

Det foreslås, at frihedsberøvelse anvendes i videre omfang.

Det foreslås, at ransagning anvendes i videre omfang.

Det foreslås, at asylsøgere, der har begået kriminalitet, visiteres og kommer under økonomisk administration.

Der foreslås en videregående adgang til konfiskation. Dette kan f.eks. ske, når der hos asylsøgere findes større pengebeløb eller større varemængder, der ikke kan antages at hidrøre fra lovlig virksomhed, selv om det ikke kan bevises, at disse hidrører fra kriminalitet. Beløbet skal anvendes til betaling for ophold og hjemrejse.

Der skal ikke blot sættes ind over for asylsøgere, men også over for udlændinge, der allerede har opholdstilladelse i Danmark.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at udvisningsbestemmelserne kan strammes. Rigsadvokatens gennemgang af sager ved menneskerettighedsdomstolen viser, at domstolen levner landene et vist spillerum. Det er forslagsstillernes opfattelse, at dette spillerum ikke er udnyttet, og derfor opfordrer forslagsstillerne regeringen til at stramme reglerne.

Det foreslås endvidere, at ministerens mulighed for at ændre en udvisningsdom afskaffes.

10. Skærpet indsats mod menneskesmugling og menneskehandel

Menneskesmugling og menneskehandel er grænseoverskridende og organiserede forbrydelser.

Et stadig snævrere politisamarbejde om uidentificerede asylsøgere og illegal indvandring og menneskesmugling er nødvendigt. Fælles aftaler om fri grænsepassage må nødvendigvis følges op af flere baglandspatruljer, ligesom der bør arbejdes hen mod fælles regler for strafforfølgning af personer, der bistår illegale indvandrere eller huser eller beskæftiger personer, der er ulovligt indrejst eller ulovligt opholder sig i et EU-land, efter at udsendelsesbeslutning er truffet. Effektiv indrejsekontrol ved Fællesskabets ydre grænser, herunder forbedret indsats mod afsløring af falske og forfalskede rejsedokumenter, fælles visumregler og fælles aftaler med oprindelseslande og transitlande om tilbagetagelse er forudsætningerne for, at fri bevægelighed mellem Fællesskabets lande kan fungere.

Det er helt afgørende, at Danmark ikke på grund af mildere straffe end andre lande tiltrækker disse forbrydere.

Forslagsstillerne har allerede fremsat forslag om skærpet straf for menneskesmugling. Der henvises til L 161 fremsat den 2. februar 2001.

Det foreslås endvidere, at der i straffeloven indsættes en bestemmelse, der kriminaliserer menneskehandel, herunder hjælp til, at personer bringes til Danmark med henblik på prostitution.

11. Stramning af betingelserne for familiesammenføring

En meget stor del af indvandringen foregår fortsat via familiesammenføringsreglerne.

En stor del af familiesammenføringerne sker ved arrangerede ægteskaber med landsmænd fra hjemlandet. De seneste stramninger i udlændingeloven har ikke ændret på dette.

Der er flere af disse ægteskaber, end de officielle statistikker viser.

I år 2000 var antallet af familiesammenføringer i alt 12.514 personer.

Heraf skete 6.373 familiesammenføringer til ægtefæller.

4.051 af disse familiesammenføringer skete til danske eller nordiske statsborgere.

Men mange af de danske statsborgere er børn af indvandrere, der er blevet familiesammenført i Danmark af deres forældre.

Selv i tredje generation sker indvandring gennem arrangerede ægteskaber.

Det er forklaringen på, at en undersøgelse fra Ishøj Kommune kunne vise, at 145 tyrkiske mænd, som kom til Danmark i 1969/70, og som bosatte sig i Ishøj Kommune, i perioden fra 1969/70 til 1989 blev til i alt 2.813 personer, som befinder sig i Danmark.

Den voldsomme forøgelse fra 145 til 2.813 personer er sket gennem familiesammenføringer og fødte børn i Danmark.

Ud af de 2.813 personer er 1.341 personer familiesammenført.

Det betyder altså, at 98 pct. af samtlige ægtefæller til herboende er hentet i Tyrkiet.

I 3. generation drejer det sig om 97 pct.

Det foreslås derfor, at familiesammenføringsreglerne strammes.

Hvis tilknytningen til et andet land er større end til Danmark, foreslås det, at det efter en konkret vurdering kan bestemmes, at familiesammenføringen sker, hvor tilknytningen er størst.

I svar på spørgsmål nr. S 97 fra indeværende folketingsår har indenrigsministeren oplyst, at man i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget til den senere lov nr. 424 af 31. maj 2000 overvejede at lade tilknytningskravet gælde for alle ægtefællesammenføringer med herboende personer, uanset om den herboende havde dansk indfødsret eller ej. Det vurderedes imidlertid, at tilknytningskravet alene ville kunne få betydning i særdeles få tilfælde, hvor den herboende havde dansk indfødsret. Det endelige lovforslag blev derfor begrænset til alene at vedrøre ægtefællesammenføring med herboende personer, der ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller har flygtningestatus.

Forslagsstillerne finder, at tilknytningskravet også bør omfatte danske statsborgere. Såfremt den samlede tilknytning efter en konkret vurdering er størst til oprindelseslandet, må familiesammenføring finde sted der. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor en efterkommer af udenlandske statsborgere, skønt født i Danmark, er opdraget med oprindelseslandets sprog, har modtaget modersmålsundervisning i folkeskolen og nu indgår ægteskab med en person fra forældrenes hjemland.

Stramningerne, der skulle dæmme op for tvangsægteskaber, fungerer ikke. I svar på spørgsmål S 667 af 8. december 2000 har indenrigsministeren oplyst, at Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke i perioden 3. juni 2000-1. december 2000 har truffet afgørelse om afslag på familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 7, med den begrundelse, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke utvivlsomt må antages for indgået efter den herboendes eget ønske.

Samtidig kan personale fra krisecentrene og indvandrerorganisationen Indsam berette om flere kvinder, der er tvunget til ægteskab og derfor søger rådgivning og hjælp.

Forslagsstillerne er dog af den opfattelse, at arrangerede ægteskaber er et langt større problem end egentlige tvangsægteskaber, jf. den omtalte Ishøjundersøgelse.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at udenlandske forældre, der har valgt at leve i Danmark, må indrette sig efter dansk kulturmønster. Danmark skal ikke fortsætte med at give opholdstilladelse til ægtefæller til anden- og tredjegenerationsindvandrere, der hentes i hjemlandet.

Arrangerede ægteskaber med landsmænd fra hjemlandet skal ikke medføre opholdstilladelse i Danmark.

Hvis f.eks. en herboende tyrker ønsker at indgå ægteskab med en person fra hjemlandet, er det mere naturligt, at familiesammenføringen sker i Tyrkiet.

Ikke blot er det vanskeligt for nytilkomne ægtefæller at integrere sig, men den herboende ægtefælle, der måske er født i Danmark og velintegreret, tvinges af den nytilkomne ægtefælle til at leve i et ulykkeligt kulturelt spændingsfelt og tvinges til et familiemønster, der ikke er i overensstemmelse med grundlæggende frihedsrettigheder.

Samfundet skal forlange, at udenlandske forældre, der har valgt at leve i Danmark, indretter sig efter dansk kulturmønster og lader deres børn selv bestemme, hvem de vil gifte sig med.

12. Optjeningsprincip for offentlige ydelser

Forslagsstillerne har stemt imod den forhøjede integrationsydelse. Forslagsstillerne ønsker at undgå, at Danmark tiltrækker sociale flygtninge og indvandrere.

Det foreslås, at alle sociale ydelser til flygtninge, familiesammenførte og andre indvandrere tildeles efter et optjeningsprincip.

Det er ikke retfærdigt, at danskere, der har tjent Danmark hele livet og betalt skat og lever de sidste år på en beskeden folkepension, skal betale for, at en indvandrer eller flygtning, der lige er kommet til Danmark, skal have højere ydelser end folkepensionister.

Der skal derfor stilles betingelser om, at indvandrere viser vilje til integration og til at tage arbejde med det formål at blive selvforsørgende.

Det foreslås, at ingen udlænding skal have permanent opholdstilladelse før tidligst efter 7 år og kun på betingelse af, at den pågældende har vist vilje til at integrere sig og kvalificere sig til arbejdsmarkedet. For at få fulde ydelser skal man have vist vilje og evne til integration.

13. Smidigere integration

En succesfuld integration er betinget af en tidlig indsats. Det er vigtigt, at der allerede inden skolestart arbejdes med integration af indvandrerbørn i det danske samfund.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at sprogudviklingen skal starte så tidligt som muligt.

Sproget i den danske folkeskole er dansk. Forslagsstillerne ønsker, at kommunernes forpligtelse til at udbyde modersmålsundervisning afskaffes. Forslagsstillerne har gentagne gange fremsat særskilt forslag herom, senest på B 68 fra indeværende folketingsår.

Ressourcerne til modersmålsundervisning foreslås i stedet anvendt til styrkelse af danskundervisningen for tosprogede. Kommunerne skal i højere grad tilskyndes til at få tosprogede børn til at gå i børnehave fra deres tredje leveår. En af de mest fundamentale forudsætninger for en succesfuld integration i ethvert land er, at man i vid udstrækning behersker det pågældende lands sprog i skrift og tale.

I dag er kommunerne forpligtet til at tilbyde modersmålsundervisning. Det er forslagsstillernes holdning, at det ikke nødvendigvis skal være en kommunal opgave at tilbyde fremmedsprogede elever denne form for undervisning, ligesom det ikke skal være en statslig opgave. Kommunerne skal i højere grad have fokus på sprogstimulering generelt, eksempelvis i dansk. På den baggrund foreslås kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning ophævet.

Som følge af vigtigheden af at beherske det danske sprog i såvel skrift som tale foreslår forslagsstillerne, at det beløb, der spares ved at ophæve kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning, i stedet kan anvendes til at intensivere danskundervisningen for de fremmedsprogede. Formålet med dette er at styrke denne gruppes grundlag for at kunne opnå en vellykket integration. Da beherskelse af det danske sprog er et betydningsfuldt og grundlæggende element i såvel en indlærings- som en integrationsproces, ønsker forslagsstillerne, at kommunerne i højere grad end i dag tilskyndes til at få fremmedsprogedes børn til at gå i børnehave fra deres tredje leveår. Årsagen hertil er, at en del børn af fremmedsprogede, som er født her i landet, hverken taler eller forstår dansk, når de begynder i folkeskolen. Forslagsstillerne finder ikke, at dette er hensigtsmæssigt, eftersom det allerede meget tidligt vil betyde, at disse fremmedsprogede bliver sat tilbage i forhold til deres jævnaldrende. Ved at børnene opholder sig i børnehaven sammen med andre, opnår de derimod en fortrolighed med det danske sprog, og dermed er forudsætningen for en god indlæring og integration til stede.

Integration er først og fremmest den enkelte voksnes ansvar. De, der vil bo i Danmark, må også leve op til et benhårdt krav om at lære ordentligt dansk så hurtigt som muligt og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til gengæld må danske arbejdsgivere og fagbevægelsen være langt mere opmærksomme på de mange ubrugte ressourcer, som vore udenlandske medborgere besidder. Samfundet må til gengæld stille den fornødne sprogundervisning til rådighed.

Den mest effektive integration går gennem et arbejde. Alt for mange indvandrere og nydanskere har svært ved at finde arbejde

Det foreslås, at integrationsperioden for flygtninge og indvandrere gøres mere fleksibel, så den bliver af netop den længde, der individuelt passer til den enkelte.

Forslagsstillerne ønsker at gøre op med formyndersamfundet og offermentaliteten. Udlændinge skal ikke behandles som ofre.

Der skal i stedet tages udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer. Ethvert menneske har ressourcer, der kan gavne det danske samfund.

F.eks. har halv sprogundervisning og halv jobtræning/praksis vist sig at være en meget fordelagtig kombination, idet danskkundskaber stimuleres væsentligt, når de ikke bare indlæres på skolebænken, men også anvendes ude på arbejdspladsen. Desuden vil et langt integrationsforløb kun med sprogundervisning i mange tilfælde bringe udlændinge længere væk fra arbejdsmarkedet.

Der skal opstilles nogle objektive kriterier vedrørende de sproglige kvalifikationer og kendskab til det danske samfund, som skal bruges til vurdere, hvornår den enkelte har opnået de nødvendige kompetencer til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Kravene til den enkelte skal dog ikke være større end de krav, der stilles til en »sammenlignelig « person med dansk baggrund.

Kommunerne skal løbende vurdere, om de flygtninge og indvandrere, som er i gang med et integrationsprogram, besidder de nødvendige sproglige og faglige kvalifikationer i forhold til det arbejdsmarked, som den enkelte skal stå til rådighed for.

Danskundervisningen skal afsluttes med en obligatorisk prøve, der sætter deltagerne i stand til at dokumentere niveau og resultat af undervisningen.

Den enkelte kommune skal vurdere, hvornår den enkelte person er klar til at træde ud af integrationsperioden. Denne vurdering skal ske på baggrund af en vurdering af den enkeltes forudsætninger for at opnå de kompetencer, der kræves for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet.

Der bør på denne måde ske en løbende vurdering af, om de flygtninge og indvandrere, som er i gang med et integrationsprogram, besidder de nødvendige sproglige og faglige kvalifikationer i forhold til det arbejdsmarked, som den enkelte skal stå til rådighed for. Det er kommunen, som står for integrationen. Derfor skal den enkelte kommune også sikre, at der som minimum en gang årligt skal ske en vurdering af, om de nødvendige kvalifikationer er til stede. I forbindelse med denne vurdering skal kommunen revidere den individuelle handlingsplan og foretage nødvendige tilretninger med henblik på at sikre den enkelte de nødvendige sproglige og faglige kvalifikationer.

Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvorvidt der er behov for at genoptage integrationsprogrammet ved efterfølgende ledighed i de tilfælde, hvor flygtninge og indvandrere har afbrudt deres integrationsforløb for at tage et job.

Kommunernes indsats

Der er store forskelle på den kommunale beskæftigelsesindsats. For eksempel er næsten 60 pct. af indvandrerne fra Tyrkiet i beskæftigelse i Farum Kommune, mens det kun gælder knap 40 pct. i Odense Kommune.

De økonomiske incitamenter til beskæftigelse skal fremmes

Hver femte indvandrer sætter penge til ved at arbejde i forhold til at være i dagpengesystemet, og mere end hver tredje tjener reelt mindre end 500 kr. ekstra om måneden ved at arbejde frem for at modtage dagpenge.

Tilsvarende gælder det i kontanthjælpssystemet, at mere end hver anden langtidsledig indvandrer på kontanthjælp eller i revalidering ikke ville tjene mere på at arbejde, end han eller hun allerede modtager i bistandshjælp m.v.

14. Lettere adgang til meritoverførsel

Et stort antal invandrere og flygtninge får i dag ikke mulighed for at bruge deres medbragte uddannelse og erhvervserfaring på det danske arbejdsmarked eller må i bedste fald vente længe på at få uddannelserne m.v. godkendt.

For det danske samfund er der tale om et spild af ressourcer, når nytilkomne ikke kan udnytte deres medbragte faglige kompetencer. Det gælder ikke mindst i en situation, hvor erhvervslivet netop efterlyser visse typer af arbejdskraft.

Af en reportage i dagbladet Aktuelt den 28. november 2000 fremgik det, at det tager måneder at godkende udenlandske læger til at arbejde i Danmark, samtidig med at der er mangel på læger. I besvarelsen af 6. december 2000 af spørgsmål nr. S 647 stillet af Birthe Rønn Hornbech har sundhedsministeren oplyst, at der nu fra Sundhedsministeriets og Undervisningsministeriets side er taget initiativ til at indføre en ny samarbejdsprocedure med det formål at øge effektiviteten af sagsbehandlingen af tredjelandes lægers og tandlægers eksamenspapirer. I samarbejdsproceduren vil der bl.a. blive indarbejdet frister for længste ekspeditionstider m.v. Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet vil drage omsorg for, at disse bliver så korte som praktisk muligt.

Forslagsstillerne finder det helt utilfredsstillende, at sagen skulle omtales i pressen, før ministeren greb ind.

Det foreslås, at Danmark indfører et hurtigt og smidigt meritsystem, der kan sammenlignes med andre landes. Dette ville lette meritoverførslen, ikke blot for flygtninge og indvandrere, men også for andre, der f.eks. kommer midlertidigt til Danmark for at færdiggøre en uddannelse.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at siden dette forslag blev offentliggjort, har undervisningsministeren fremsat et lovforslag om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

15. Smidigere og hurtigere behandling af arbejdstilladelser

Med udsigten til mangel på arbejdskraft er der behov for, at Danmark kan tiltrække veluddannet arbejdskraft udefra. Det er vigtigt, at Danmark i konkurrence med USA og de øvrige EU-lande sikrer sig højt kvalificeret arbejdskraft.

Danmark har ikke mindst inden for de højteknologiske områder i erhvervslivet brug for højtuddannet arbejdskraft med international erfaring.

Derfor skal dansk erhvervsliv uden bureaukratiske og forsinkende led have mulighed for at ansætte udenlandsk arbejdskraft i stillinger, der ikke kan besættes med dansk arbejdskraft.

Det foreslås, at det skal være lettere at få opholds- og arbejdstilladelse for udlændinge, som arbejdsmæssigt og økonomisk kan bidrage positivt til det danske samfund.

Der stilles krav om en hurtigere sagsbehandling af ansøgninger om opholdstilladelse til personer, der har fået ansættelse eller forskerstilling m.v. (den såkaldte specialistregel).

Skriftlig fremsættelse

Birthe Rønn Hornbech (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om kasseeftersyn af udlændingelovgivningen.

(Beslutningsforslag nr. B 161).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.