Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af beskatningsreglerne for tildeling af aktieoptioner og warrants med henblik på at skabe øget medindflydelse, medansvar og interesse for virksomhedens drift hos medarbejderne

Fremsat den 23. marts 2001 af Kristian Jensen (V), Mariann Fischer Boel (V), Flemming Hansen (KF), Egil Møller (DF), Peter Skaarup (DF) og Sonja Albrink (CD)

Forslag til folketingsbeslutning

om lempelse af beskatningsreglerne for tildeling af aktieoptioner og warrants med henblik på at skabe øget medindflydelse, medansvar og interesse for virksomhedens drift hos medarbejderne

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, som lemper beskatningen af aktieoptioner og warrants, der tildeles medarbejdere i en virksomhed.

Lovforslaget skal indeholde følgende punkter

1. Aktieoptioner og warrants, der tildeles medarbejdere i en virksomhed, skal alene undergives aktieavancebeskatning hos medarbejderne på det tidspunkt, hvor aktierne realiseres.

2. Selskabet skal ikke have fradragsret for værdien af aktieoptionerne og warrants.

3. Værnsregler mod skatteundgåelse.

4. Virksomhedens tildeling af aktieoptioner og warrants, som omfattes af beskatningsreglerne, skal foretages som et led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Der fastsættes eventuelt en øvre grænse for virksomhedens adgang til at udstede aktieoptioner og warrants omfattet af beskatningsreglerne.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget en revideret udgave af det af Det Konservative Folkeparti og Venstre i de to forrige folketingssamlinger fremsatte beslutningsforslag om lempelse af reglerne om tildeling af aktieoptioner med henblik på at skabe øget medindflydelse, medansvar og interesse for virksomhedens drift hos medarbejderne, jf. B 64, 1998-99 og B 22, 1999-2000. Der henvises vedrørende Folketingets behandling af B 64 til Folketingstidende, 1998-99, tillæg A 2836 og 2837 og FF 2719 og vedrørende B 22 til Folketingstidende, 1999-2000, tillæg A 2087 og 2088, tillæg B 1001 og FF 1245 og 8436.

Forslagsstillerne tager til efterretning, at der med den nuværende sammensætning af Folketinget ikke er et flertal, der ønsker at medvirke til gennemførelsen af det i B 64/B 22 indeholdte forslag.

Forslagsstillerne er imidlertid af den opfattelse, at der er et påtrængende behov for at få taget hul på en reel lempelse af beskatningsreglerne for aktieoptioner og warrants, og har derfor fremsat dette beslutningsforslag, som indeholder nogle ændringer i forhold til de tidligere beslutningsforslag. Ændringerne er primært indeholdt i beslutningsforslagets pkt. 3 og 4, som er nye i forhold til de tidligere forslag. Hertil kommer, at warrants på linje med aktieoptioner er omfattet af forslaget. Virksomhederne skelner ofte ikke mellem, om man skal anvende aktieoptioner eller warrants.

Forslagsstillerne finder ikke, at den aktieaflønningsordning, der blev indført med vedtagelsen af lovforslag nr. L 37 (lov nr. 1286 af 20. december 2000), i noget nævneværdigt omfang vil bidrage til at løse f.eks. nystartede virksomheders problemer med at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere eller til at fremme udbredelsen af aktier m.v. til medarbejdere og dermed medvirke til at styrke aktiekulturen. Den gennemførte ordning med VækstFonden er tung og bureaukratisk og vil formentlig kun blive anvendt af ganske få virksomheder. Forslagsstillerne stemte således også imod L 37 og foreslår med dette beslutningsforslag en ordning, der i langt højere grad imødekommer virksomhedernes konkrete behov for en holdbar og fleksibel model for tildeling af aktieoptioner og warrants til medarbejdere.

Forslagsstillerne ønsker at styrke driften af de eksisterende virksomheder og at øge incitamentet til at etablere nye virksomheder. Medarbejderaktieordninger er et velegnet instrument til styrkelse af medindflydelse, medansvar og interesse for virksomhedens drift hos medarbejderne. De nugældende regler medfører imidlertid nogle uhensigtsmæssige begrænsninger i anvendelsen af ordningen. Beslutningsforslaget indebærer bl.a., at beskatning af aktieoptionerne og warrants først skal ske, når medarbejderen sælger de aktier, som er blevet købt for aktieoptioner og warrants.

En aktiekøberet (aktieoption) er en ret til at erhverve en aktie på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat periode til en på forhånd fastsat kurs. En tegningsret (warrants) er en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat periode enten til en fastsat pris eller ved, at der aftales principper for, hvordan prisen skal opgøres. For personer, der som vederlag modtager aktieoptioner eller warrants af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret efter gældende regler på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Beskatningen sker på grundlag af aktieoptionernes eller warrants værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Selskabets modsvarende udgift ved ydelsen af aktieoptioner eller warrants er fradragsberettiget med samme værdi. Hos medarbejderen beskattes den økonomiske fordel som personlig indkomst, og der opkræves også arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag af fordelen.

Efter gældende regler beskattes aktieoptioner dermed med op til 63,3 pct. Stiger aktierne i kurs efterfølgende, vil kursgevinsten på aktieoptioner og warrants også blive beskattet som aktieindkomst. De nuværende skatteregler sætter medarbejderne i en økonomisk klemme i de situationer, hvor medarbejderne gør brug af optionerne/tegningsretterne og køber virksomhedens aktier for at beholde dem. De har nemlig ikke på dette tidspunkt realiseret nogen kursgevinst, som de kan bruge til at betale skat med. Dette pres medfører, at medarbejderne må finansiere skattebetalingen med andre midler. Mange medarbejdere sælger derfor aktierne, straks efter at de har købt dem. Dette gør ordningen mindre attraktiv ligesom formålet at styrke medindflydelse, medansvar og interesse for virksomhedens drift hos medarbejderne forspildes. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at fjerne dette pres ved at udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor medarbejderen sælger sine aktieoptioner og warrants eller de erhvervede aktier. Det skal være mere attraktivt for medarbejderne at få aktieoptioner og warrants og på den måde erhverve aktier og spare op i virksomheden.

Den foreslåede aktieavancebeskatning på salgstidspunktet hos medarbejderne modsvares af, at virksomhederne ikke har fradragsret for aktieoptionernes og warrants værdi, jf. forslagets pkt. 2.

Set fra virksomhedernes side er der store fordele ved at udstede aktieoptioner. Først og fremmest kan aktieoptionerne bruges til at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. Og især i IT-branchen, hvor der er stor personaleudskiftning og mangel på kvalificeret arbejdskraft, er det vigtigt at kunne tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Det er vigtigt for nystartede virksomheder i vækstbrancher f.eks. IT-branchen hvor investeringsbehovet i forvejen er stort.

Med den foreslåede ændring af ordningen øges mulighederne for og incitamentet til at starte og drive virksomhed i Danmark. Ordningen kan medvirke til, at der etableres et 10-15 pct. medarbejdereje af virksomhederne, som internationale investorer finder attraktivt, og som bringer »shareholder value« ud hos medarbejderne. I en tid, hvor der årligt fusioneres og sælges virksomheder inden for EU til en værdi af 450 mia. $ (jf. bemærkningerne til B 22), er det kun rimeligt, at det ikke kun er de sælgende aktionærer og ledergrupper, der får andel i salgsprovenuet, men at de medarbejdere, hvis arbejdspladser ofte går tabt, også får en betragtelig del af provenuet ved virksomhedssalget. Dette opnås kun ved at øge medarbejderejet ganske betydeligt.

I forbindelse med behandlingerne af de tidligere beslutningsforslag, B 64, 1998-99 og B 22, 1999-2000, har skatteministeren fremført nogle betænkeligheder vedrørende eventuel skatteundgåelsemuligheder ved forslaget. Skatteministeren har således anført, at et problem i forhold til successionsreglerne er, at beskatningstidspunktet kan skubbes i det uendelige, og at et andet problem i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er, at Danmark mister beskatningsretten. Skatteministeren har gentaget synspunktet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 37. Efter forslagsstillernes opfattelse forekommer de fremførte betænkeligheder overdramatiseret. Det fremsatte beslutningsforslag er af forholdsvis begrænset rækkevidde og indebærer langt hen ad vejen, at ganske almindelige mennesker får tildelt aktieoptioner henholdsvis warrants af en relativ beskeden størrelsesorden. Det er vanskeligt at forestille sig, at det skulle give anledning til forsøg på skatteundragelse i noget større omfang. Herudover er forslagsstillerne af den opfattelse, at betænkelighederne bør kunne imødegås, og at der kan indsættes de nødvendige værnsregler i lovgivningen, jf. forslagets pkt. 3. Der henvises i øvrigt til, at der med L 37 er indført en ny selvstændig regel om fraflytningsbeskatning af vederlag i form af aktieoptioner og warrants med henblik på at udelukke muligheder for at undgå beskatning.

Beslutningsforslaget medfører, jf. pkt. 4, at virksomhedens tildeling af aktieoptioner og warrants, som omfattes af de foreslåede beskatningsregler, skal foretages som et led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Hermed kan en aktiekultur bredes ud. Det bemærkes, at virksomhederne ikke skal være forpligtede til at lade tildelingen omfatte ansatte med f.eks. løs tilknytning til virksomheden eller få arbejdstimer. Virksomhederne må inden for den foreslåede regel have en rimelig frihed ved fastlæggelsen af tildelingen af aktieoptioner og warrants.

Det foreslås endvidere under forslagets pkt. 4, at der eventuelt fastsættes en øvre grænse for virksomhedens adgang til at udstede aktieoptioner omfattet af disse beskatningsregler. I det i folketingsåret 1999-2000 fremsatte beslutningsforslag (B 22) blev foreslået en grænse på maksimalt 5 pct. af virksomhedens samlede lønsum, men forslagsstillerne er åbne over for en anden afgræsning.

Der henvises endelig til, at det af et svar fra skatteministeren af 15. august 2000 til Folketingets Skatteudvalg (L 289 bilag 4 (1999-2000) tillige omdelt på L 37 bilag 1 (2000-2001)) på et spørgsmål om beskatning ved aflønning af medarbejdere i form af bl.a. aktiekøberetter og tegningsretter i andre lande, som vi normalt sammenligner os med, fremgår, at der i en del lande er særlig lempelige beskatningsregler ved tildelingen af aktiekøberetter og tegningsretter, typisk under bestemte betingelser eller begrænsninger.

Skriftlig fremsættelse

Kristian Jensen (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af beskatningsreglerne for tildeling af aktieoptioner og warrants med henblik på at skabe øget medindflydelse, medansvar og interesse for virksomhedens drift hos medarbejderne.

(Beslutningsforslag nr. B 156).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.