Forslag til folketingsbeslutning om dansk nej til harmonisering af skatter og afgifter i EU

Fremsat den 20. marts 2001 af Keld Albrechtsen (EL), Frank Aaen (EL) og Søren Kolstrup (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om dansk nej til harmonisering af skatter og afgifter i EU

Folketinget opfordrer regeringen til at meddele EU,

at Danmark siger nej til Europa-Kommissionens planer om skatteharmonisering,

at Danmark vil sige nej til planer om forstærket samarbejde på skatte- og afgiftsområdet, og at Danmark under alle omstændigheder vil nægte at deltage i noget sådant,

samt at den danske regering i tilfælde af, at EF-Domstolen underkender de danske regler om fradrag for pensionsindbetalinger eller andre danske skatteordninger, er indstillet på at lade danske domstole afgøre, om der her vil være tale om en situation, hvor en EF-retsakt er uanvendelig i Danmark, fordi det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at den bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven.

Bemærkninger til forslaget

Kommissionen angriber nu kraftigt de danske regler om pensionsbeskatning. Ifølge Politiken den 15. marts 2001 bebudede formanden for Kommissionen, Romano Prodi, at han vil lægge pres på Danmark og de andre lande med særlige skatteregler på det kommende EU-topmøde i Stockholm den 23.-24. marts 2001.

Det danske skattesystem sættes altså nu under pres fra EU.

Dels truer Kommissionen med at slæbe Danmark for EF-Domstolen i spørgsmål om pensionsbeskatning og bilafgifter. Kommissionens samlede strategi for en harmonisering på skatteområdet er grundigt beskrevet i kommissær for det indre marked Frits Bolkesteins tale af 17. marts 2000, offentliggjort på Kommissionens hjemmeside under overskriften »Taxation and Customs Union: Taxation and Competition: The realisation of the Internal Market«. Siden da er der sket det, at Kommissionen har udarbejdet en såkaldt reflektionsnote omtalt i Børsen den 19. februar 2001 hvori Kommissionen overvejer at anlægge retssag mod Danmark i spørgsmålet om fradrag for pensionsindbetalinger og i spørgsmålet om bilbeskatning.

Dels kan Danmark rammes, hvis Nicetraktaten og dermed nye regler om forstærket samarbejde træder i kraft. Bolkestein arbejder energisk for at få etableret et forstærket samarbejde netop på skatte- og afgiftsområdet, muligvis også for at få vedtaget en såkaldt endelig momsordning og andre harmoniseringer af personskatter og afgifter.

Den danske regering har arbejdet for, at der i EU kunne indføres flertalsafgørelser på visse dele af afgiftsområdet (miljøafgifter m.v.), men Kommissionens strategi viser, at det snarere vil være helt andre områder, som kan blive genstand for tættere unionssamarbejde, og derfor er det vigtigt, at Danmark blokerer og ikke bliver inddraget i en harmonisering, som kan underminere velfærdssystemernes finansieringsgrundlag.

Det er derfor påkrævet, at Danmark udarbejder en strategi mod EU's skatteharmoniseringsplaner.

Det franske EU-formandskab foreslog i Nice, at EU skulle have udtrykkelig hjemmel til at lovgive om direkte skatter, altså personskatter, fradragsordninger m.v. Kommissionen havde længe presset på for at få indført ensartede regler om bl.a. pensionsbeskatning dvs. ret til fradrag ved indbetaling til pensionsordninger i udlandet. Hvis Kommissionens forslag om harmonisering af pensionsskattereglerne gennemføres, vil det trække tæppet væk under den danske pensionsafkastskat.

Men kan der gennemføres sådan nogle former for tættere unionssamarbejde på områder, hvor Danmark ikke har overladt suverænitet, og hvor et flertal i EU's Ministerråd imod Danmarks vilje vedtager en traktatfortolkning gående ud på, at dette område nu ligger inden for Traktatens anvendelsesområde? Højesteret fastslog i sin dom af 6. april 1998 i den såkaldte grundlovssag, at hvis det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven, lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union, ændret senest ved lov nr. 322 af 6. juni 1998, må danske domstole anse en sådan EF-retsakt for uanvendelig i Danmark. Kommissionen forbereder faktisk i øjeblikket en sag mod Danmark ved EF-Domstolen om netop pensionsfradraget, og hvis Danmark taber denne sag, vil der faktisk opstå en sådan konflikt mellem EU-ret og dansk ret.

Regeringen forsøger i sin redegørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Nicetraktaten (jf. Europaudvalget alm. del bilag 837, folketingsåret 2000-01) at berolige os med, at tættere samarbejde kun må etableres inden for Traktatens anvendelsesområde, men regeringen har selv lagt op til, at anvendelsesområdet kan udvides gennem traktatfortolkning. Det betyder, at hvis der indføres et tættere samarbejde, så vil et flertal i Ministerrådet naturligvis hævde, at dette samarbejde ligger inden for Traktatens rammer, og det vil en dansk regering så henholde sig til og dermed hævde, at Danmark også vil kunne deltage, uden at der er tale om suverænitetsoverdragelse.

Da den franske regering inden Nicetopmødet foreslog, at direkte skatter skulle skrives ind i Traktaten, udarbejdede den danske regering et notat (Europaudvalget alm. del bilag 2 i folketingsåret 2000-01), hvoraf det fremgik, at direkte skatter er omfattet af Amsterdamtraktatens art. 94. På den måde sikrede regeringen sig, at hvis det franske forslag om indskrivning af direkte skatter i Traktaten blev vedtaget, så ville det ikke udløse en folkeafstemning, for direkte skatter havde jo hele tiden været omfattet af art. 94, selv om der ganske vist ikke står et ord om direkte skatter i artiklen.

Den danske befolkning har aldrig ved nogen folkeafstemning, og Folketinget har aldrig ved nogen beslutning med 5/6 flertal overladt beføjelser til EU til at vedtage lovgivning om direkte skatter, men alligevel benyttede regeringen altså lejligheden sidste år til at smugle direkte skatter ind i Traktaten. Dette kan komme os dyrt at stå ved en kommende retssag ved EF-Domstolen, hvor Kommissionen jo kan henvise til den udvidende danske traktatfortolkning. Det kan også senere bruges af en dansk regering og et flertal i Folketinget til at trække Danmark med ind i et forstærket samarbejde om direkte skatter uden at gennemføre nogen traktatændring herom og uden at spørge befolkningen, altså reelt en ændring af Traktaten uden om den foreskrevne procedure.

Derfor er det vigtigt, at der nu ryddes op i dette juridiske morads. Det kan regeringen gøre ved over for EU at tilkendegive, at spørgsmål om bl.a. personskatter og fradragsregler ligger uden for Traktaten, at Danmark ikke vil acceptere tættere samarbejde på et grundlag, der ligger uden for Traktaten, og at Danmark i tilfælde, hvor Danmark underkendes i sådanne spørgsmål ved EF-Domstolen, vil lade danske domstole afgøre, om EF-Domstolens afgørelser kan få virkning i Danmark eller må erklæres uanvendelige i dansk ret.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om dansk nej til harmonisering af skatter og afgifter i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 150).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.