Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan til styrkelse af naturvidenskabelige fag på alle niveauer i uddannelsessystemet samt oprettelse af et Center for Naturvidenskab

Fremsat den 2. marts 2001 af Hanne Severinsen (V), Gitte Lillelund Bech (V), Brian Mikkelsen (KF),

Christian H. Hansen (DF) og Kim Behnke (UP)

Forslag til folketingsbeslutning

om en handlingsplan til styrkelse af naturvidenskabelige fag på alle niveauer i uddannelsessystemet samt oprettelse af et Center for Naturvidenskab

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en handlingsplan, som kan forelægges Folketinget i næste folketingssamling. Følgende initiativer skal indgå i denne handlingsplan

1. Det skal være mere attraktivt at undervise i de naturvidenskabelige fag.

2. Interessen for naturvidenskab skal styrkes på alle niveauer i uddannelsessystemet.

3. Erhvervslivet skal inviteres til et samarbejde om at finde veje til en mere anvendelsesorienteret pædagogik og inddragelse af moderne redskaber i undervisningen.

4. Der skal etableres et Center for Naturvidenskab, der skal være katalysator for fornyelsen af undervisningen og stimulator for den generelle interesse for naturvidenskab.

Bemærkninger til forslaget

Begrundelse

Siden forespørgselsdebatten 30. januar 1996 om i uddannelsessystemet at indlægge incitamenter, der stimulerer de uddannelsessøgendes interesse for de naturvidenskabelige og tekniske fag ved de videregående uddannelser (se Folketingstidende 1995-96, forhandlingerne side 1103, 1383 og 3284), har der været forskellige forsøg på tiltag med henblik på at stimulere interessen for naturvidenskab.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det nu er på tide at få udarbejdet en samlet handlingsplan for at sikre, at naturvidenskaben får en mere central plads på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Den naturvidenskabelige tankegang har præget store dele af samfundets filosofi, og den rummer mange udviklende aspekter og bør derfor betragtes som led i vores almene dannelse.

Naturvidenskab er ét af fundamenterne i vort højtudviklede og teknologiske samfund. Mange af samfundets værdier er baseret på naturvidenskab, og vores hverdag tager i stor udstrækning udgangspunkt heri. Gennem hele livet er vi i daglig kontakt med resultaterne af den naturvidenskabelige forskning gennem blandt andet vores mad, bolig, sundhed, transport, arbejde og fritid.

Og ikke mindst kan vi takke naturvidenskaben for den høje levealder i de industrialiserede lande.

Naturvidenskaben har i moderne tid haft central betydning for vores samfundsudvikling, og der er ikke tegn på, at naturvidenskabens rolle i fremtiden vil blive reduceret tværtimod.

Men resultaterne af naturvidenskaben har også skabt problemer for vort samfund og natur. Og disse problemer kan ikke negligeres. Det er derfor også vigtigt at øge kendskabet til naturvidenskaben for at kunne løse de problemer, naturvidenskaben frembringer eksempelvis miljøproblemer.

Der bør derfor skabes øget interesse for naturvidenskaben via følgende initiativer

1. Det skal være mere attraktivt at undervise i de naturvidenskabelige fag

Der skal skabes glæde og begejstring for naturvidenskab via entusiastiske og inspirerende lærere med de nødvendige faglige kvalifikationer, der kan bidrage til at øge skoleelevernes og de studerende interesse for faget.

Allerede i dag er der mangel på personer med en naturvidenskabelig uddannelse, og alle prognoser peger på, at der de nærmeste år vil opstå alvorlig mangel på lærere inden for naturvidenskabelige fag.

Derfor skal det være mere attraktivt at undervise i disse fag. Der skal skabes synlige karrieremuligheder for lærere i hele uddannelsessystemet via større fleksibilitet i ansættelsen og mulighed for ordninger, hvor både studie- og arbejdsophold ved andre uddannelsesinstitutioner eller virksomheder gøres muligt.

Entusiasmen og glæden ved at undervise bør også stimuleres ved en bedre faglig og didaktisk efteruddannelse i hele systemet.

2. Interessen for naturvidenskab skal styrkes på alle niveauer i uddannelsessystemet

Rammerne for de naturvidenskabelige fag skal være i orden. Læseplanerne skal forbedres, og der skal være en rød tråd gennem hele skolesystemet, således at undervisningen i naturvidenskab ikke er en påklistret, men en integreret del af undervisningen i forskellige fag.

Naturvidenskab er en del af historien og dermed en del af vores historiebevidsthed. Derfor bør videnskabs- og teknologihistorie indgå i samfundsfags- og historieundervisningen.

Naturvidenskabelig viden bliver perspektiveret, når den dels indgår i en sammenhæng med andre fag, dels er mere anvendelsesorienteret i samarbejde med virksomheder og organisationer.

Der skal udarbejdes en national strategi, der sigter mod en samlet styrkelse af interessen for naturvidenskab på alle niveauer i hele uddannelsessystemet ved, at lokaler, inventar og undervisningsmaterialer gøres tidssvarende og attraktive for både lærere og elever. Respektive forligspartnere skal selvfølgelig med i de konkrete drøftelser.

Folkeskolen

Børn er fundamentet for vores samfunds fremtid, og børn fascineres af naturvidenskab. Det er afgørende at fastholde den naturlige interesse og begejstring for naturvidenskab gennem opvæksten. Emner fra den naturvidenskabelige verden kan allerede i den tidlige skolealder »leges« ind i dagligdagen. I den forbindelse er det naturligt at inddrage børns store interesse for computere.

Styrkelsen af naturvidenskab i folkeskolen skal for det første ske ved en ændring af den vejledende læseplan, eventuelt ved at hæve timetallet i de ældste klasser. Det skal præciseres, dels hvad der skal undervises i (en kraftig opstramning af curriculum), dels hvordan der skal undervises. Undervisningen skal i større udstrækning udnytte elevernes undren, begejstring og videbegærlighed, således at læring i betragteligt omfang foregår via eksperimentelt arbejde.

Desuden skal der afsættes en pulje til udviklingsprojekter inden for matematik, fysik/kemi, biologi og geografi, eventuelt i samarbejde med virksomhedernes organisationer. Muligheden for udviklingsprojekter skal konkretiseres i selve fagbeskrivelsen.

En styrkelse af faglokaler og fagmaterialer er stærkt tiltrængt. Her kan der eventuelt samarbejdes med interesserede virksomheder om sponsorering.

Initiativer som blandt andet »unge forskere« har høj status blandt folkeskoleelever og bør styrkes og synliggøres. Lignende projekter kan sættes i gang ved, at virksomheder og Center for Naturvidenskab udskriver forskellige former for konkurrencer.

I tværfaglige uger skal det tilstræbes, at skolerne prioriterer inddragelse af de naturvidenskabelige fag, for eksempel via foredrag fra relevante personer og virksomhedsbesøg.

Det skal yderligere tilstræbes, at folkeskoler og virksomheder udvikler netværksmodeller, der gør den teoretiske viden mere praktisk orienteret og samtidig forøger elevernes glæde og begejstring ved naturvidenskab. Dette vil også lede til en perspektivering af naturvidenskab. Disse netværk kan for eksempel inddrage virksomheder inden for miljø, IT, sundhed og medier og derved gøre naturvidenskab levende i elevernes daglige omgivelser.

Ungdomsuddannelserne

I takt med at folkeskolens naturvidenskabelige niveau styrkes, kan ambitionsniveauet i ungdomsuddannelserne øges. En hurtigere omsætning af nyere forskningsresultater til undervisningsmateriale stimuleres. Derfor bør forskningsinstitutionerne og industrien bidrage med udarbejdelse af undervisningsmateriale på gymnasialt niveau. Produktion af undervisningsmateriale kan være et led i vedligeholdelse og opdatering af den faglige viden for undervisere.

De naturvidenskabelige fag mangler status og evne til at engagere især i gymnasiet blandt både lærere og elever. Der er brug for et løft i undervisningen, så den bliver mere varieret og vedkommende.

Lærermangelen vil accelerere de kommende år. Der skal derfor meget hurtigt gøres en stor indsats for at gøre det attraktivt for nyuddannede kandidater fra universitetet at søge til gymnasiet og andre ungdomsuddannelser som undervisere i naturvidenskabelige fag. Inden for mange naturvidenskabelige fag er en ansættelse som gymnasielærer ofte »den mindst attraktive « ansættelse efter endt studium på grund af løn- og arbejdsforhold og mangel på karriere- og udviklingsmuligheder.

En styrkelse af naturvidenskab i gymnasierne skal herudover ske ved et bedre samarbejde med erhvervslivet. Virksomheder mangler ofte medarbejdere med en naturvidenskabelig baggrund til at løse specialopgaver i et kortere tidsrum. Der skal derfor skabes mulighed for, at en gymnasielærer kan få orlov uden løn for at udføre sådanne opgaver, som kan være til stor inspiration og gavn for både lærer, gymnasium og virksomhed, ikke mindst for at skabe inspiration og levendegøre de naturvidenskabelige fag.

Gymnasieforliget skal gennemgås med henblik på at styrke de naturvidenskabelige fag på såvel sproglig som matematisk linje. Naturvidenskabelige fag er ikke længere obligatorisk i 3.g på den matematiske linje. Naturfag på sproglig linje skal sikre C-kompetence i matematik.

Fagbekendtgørelsen i de naturvidenskabelige fag skal justeres, så det bliver muligt for den enkelte lærer/klasse at inddrage aktuelle og lokalt relevante elementer af naturvidenskaben. En højere grad af valgfrihed kombineret med en mere problem- og projektorienteret undervisning bør være resultatet. De skriftlige eksaminer skal kunne indeholde både centralt og lokalt stillede opgaver, hvor de sidstnævnte vil være specielle for den enkelte klasse/hold.

Forsøget med naturvidenskabelige klasser, der har A-niveau i matematik, fysik og kemi, skal udvides, så tilbudet gælder for alle.

Der skal indføres gymnasiale suppleringskurser, som vil give studenter, der ikke har valgt naturvidenskabelige fag i gymnasiet, de fornødne naturvidenskabelige kundskaber til at kunne påbegynde en videregående naturvidenskabelig uddannelse.

Læreruddannelsen

Problemet med den manglende interesse for naturvidenskab forstærkes, fordi faget ikke har status i læreruddannelsen. Efteruddannelse af allerede uddannede lærere til faget natur/teknik og fysik skal derfor have høj prioritet.

Uddannelsen af lærere er den vigtigste side af arbejdet med at opprioritere naturvidenskabernes position i samfundet, idet et styrket lærerkorps på alle niveauer er en forudsætning for en opadgående spiral med hensyn til naturvidenskabelig viden. I den sammenhæng skal en reformeret bacheloruddannelse samt gymnasielæreruddannelse gives en meget mere fremtrædende position i de naturvidenskabelige fakulteters uddannelsestilbud.

Der skal ske en styrkelse af det naturvidenskabelige miljø på seminarierne ved bedre ansættelsesforhold, arbejdsbetingelser og karrieremuligheder for lærere ved seminarierne.

Det faglige niveau i læreruddannelsen skal styrkes, og der skal ske en markant styrkelse af den naturvidenskabelige fagdidaktik i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet, universiteternes naturvidenskabelige fakulteter samt Ingeniørhøjskolerne.

Forsøgene på universiteterne med lærerbachelorer i naturvidenskab skal styrkes.

Universiteterne

Universiteterne må medvirke over en bred front til en vitalisering af naturvidenskaben i samfundet. Universiteterne bør være drivkraften og inspirere til en styrkelse af den naturvidenskabelige uddannelse og være udgangspunkt for mange initiativer til at befordre udbredelsen af en faglig entusiasme i samfundet. De naturvidenskabelige fakulteter står stærkt, for så vidt angår forskning og specialiserede uddannelser som kandidater og ph.d.er. Deres rolle i formidling af uddannelse i naturvidenskab må styrkes.

Universiteterne skal for det første medvirke til at styrke naturvidenskab ved at udbyde naturvidenskabelige uddannelser rettet mod et større udsnit af ungdommen/befolkningen og ved i større udstrækning end i dag at forsøge at skabe nye og attraktive uddannelser på tværs af de traditionelle naturvidenskabelige faggrænser. Uddannelserne skal være af varierende omfang og niveau for at opnå en bredere rekrutteringsbase og dermed en øget tilgang.

Udviklingskontrakterne med universiteterne skal udbygges, for så vidt angår uddannelse og fornyelse samt rekruttering af undervisere. En model, der belønner aktiviteter og samarbejde med det omgivende samfund og tiltrækning af virksomhedstilskud, skal indføres.

En mere aktiv rolle for de naturvidenskabelige fakulteter i læreruddannelsen skal øge naturvidenskabernes didaktik.

Studiestrukturen for naturvidenskab på universiteterne skal opblødes, og der skal skabes et bredere udbud af studieprogrammer, herunder (1) bacheloruddannelser, der ikke hovedsageligt peger på naturvidenskabelige overbygninger, (2) kombinationsuddannelser med ikke naturvidenskabelige fag, (3) programmer for studerende med lavere adgangsniveau og (4) professionsretning af uddannelsernes afsluttende dele. Desuden bør der sættes meget stærkere ind for at få naturvidenskab placeret i forbindelse med Åben Uddannelse og efteruddannelse.

Forskningen i naturvidenskabelig didaktik skal styrkes, ligesom forskningen i pædagogikken i de videregående uddannelser i naturfag skal styrkes.

På de videregående uddannelser er der behov for at tilføre udviklingsmidler, så der kan skabes læringsmiljøer, som både er praksisorienterede og har en stærkere forskningstilknytning.

3. Erhvervslivets inddragelse

Undervisningsministeriet skal tage kontakt til erhvervslivets organisationer med henblik på at udarbejde en plan for erhvervslivets aktive, konkrete medvirken til at finde veje til en mere anvendelsesorienteret pædagogik og inddragelse af moderne redskaber i undervisningen.

For hele uddannelsessystemet gælder det, at erhvervslivet skal engagere sig aktivt for at styrke de naturvidenskabelige uddannelser.

Virksomheder skal stimuleres til at stille computere med virksomhedsopgaver/naturvidenskabelige spil til rådighed for skoler og institutioner, hvorved man kan vække interessen for konstruktive opgaver og spil hos børn. Efteruddannelse af lærere kunne inddrage virksomhederne. For virksomheden vil det have den fordel, at den bliver synlig for elever og studerende.

4. Center for Naturvidenskab

Der skal oprettes et netværksorganiseret center for naturvidenskab med nationalt ansvar. Centeret skal have en central rolle som koordinator af arbejdet med at styrke undervisningen i naturvidenskab på alle niveauer samt som stimulator af arbejdet med at højne den enkelte borgers forståelse af naturvidenskab.

I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, eksperimentarier, planetarier, naturvidenskabelige museer og oplevelsescentre, Danmarks Naturvidenskabsfestival m.v. skal centeret være inspirator og igangsætter af aktiviteter, der sigter mod information og oplevelser inden for naturvidenskab. Centerets aktiviteter skal være rettet mod befolkningen som helhed.

Initiativet skal samtænkes med Dansk Center for Naturvidenskabsdidaktik et netværkssamarbejde mellem Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter, Landbohøjskolen, Farmaceutisk Højskole og Danmarks Pædagogiske Universitet.

Desuden skal centeret fungere som brobygger mellem folkeskolen, gymnasierne, universiteterne og erhvervslivet.

Centeret skal råde over betydelige midler, dels til at støtte decentrale aktiviteter til forbedring af uddannelse i naturfag, herunder uddannelse af lærere i disse fag, dels til at finansiere naturvidenskabelig folkeoplysning.

Skriftlig fremsættelse

Hanne Severinsen (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan til styrkelse af naturvidenskabelige fag på alle niveauer i uddannelsessystemet samt oprettelse af et Center for Naturvidenskab.

(Beslutningsforslag nr. B 139).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.