Forslag til folketingsbeslutning om visumkrav til borgere fra visse øst- og centraleuropæiske lande

Fremsat den 2. marts 2001 af Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pia Kjæ ;rsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om visumkrav til borgere fra visse øst- og centraleuropæiske lande

Folketinget pålægger regeringen straks at genindføre visumkrav for borgere fra følgende øst- og centraleuropæiske lande: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne mener, at det er nødvendigt at indføre visumkrav over for borgere fra Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at ophævelse af visumkravene over for en række øst- og centraleuropæiske lande er sket for hurtigt. Ofte er ophævelsen af visumkravet drevet af politiske hensyn, det vil sige af hensyn til den politiske udvikling i de nye øst- og centraleuropæiske lande og til den interne udvikling i EU, og man har bevidst set bort fra de problemer, som en ophævelse af visumkravet ville give.

Men virkeligheden er, at landene i Vesteuropa og i ganske særlig grad Tyskland og de nordiske lande, herunder ikke mindst Danmark, i stigende grad hjemsøges af kriminelle fra de øst- og centraleuropæiske lande. En del af de pågældende indgiver grundløse ansøgninger om asyl, mens andre søger at undgå kontakt med myndighederne. Opholdet i Danmark bruges så til at begå omfattende kriminalitet.

De øst- og centraleuropæiske lande er kendetegnet af en omfattende kriminalitet, korruption og fattigdom. De offentlige administrationer i landene er endnu ikke ordentligt udviklet til at styre deres samfunds indre forhold.

Et meget stort antal unge kvinder fra de østeuropæiske lande bringes ind i Danmark og bliver frivilligt eller ufrivilligt bragt ind i prostitution. Deres indrejse i Danmark er i vidt omfang organiseret af kriminelle netværk.

De vesteuropæiske landes relativt høje velstand tiltrækker de kriminelle netværk såvel som kriminelle enkeltpersoner. De øst- og centraleuropæiske landes ofte kaotiske situation har medført en ekstrem råhed og kynisme i de kriminelle kredse. Der er ofte slet ikke proportion mellem forbrydelsens omfang og måden, hvorpå forbrydelsen begås. Der brydes ind i sommerhuse og biler og stjæles småting, der begås røverier og overfald for småpenge, og fysisk vold er almindeligt forekommende over for kvinder, der tvinges til prostitution.

Det danske samfund er praktisk talt forsvarsløst over for denne form for kriminalitet. En skærpet straffelovgivning må anses for at være et yderst usikkert middel til at forebygge kriminaliteten, fordi dansk strafafsoning og senere udvisning opleves som eftergivende og let at omgå.

Det er uacceptabelt, at den danske befolkning skal udsættes for en udenlandsk kriminalitet, som den er ude af stand til at værge sig imod. De åbne grænser er en politisk beslutning, som skyldes regeringens ønske om at tækkes interesser, som det danske folk ikke deler. Åbne grænser forudsætter en økonomisk og holdningsmæssig lighed mellem de pågældende lande. Denne lighed vil i en lang årrække fremover formentlig ikke være til stede.

Danmark har fritaget borgerne i 58 af verdens omkring 197 lande for visum for at besøge Danmark. Som hovedregel skal man have sit pas eller anden rejselegitimation påtegnet (viseret) før indrejsen, medmindre man er fritaget for visum. Følgende udlændinge er fritaget for visum

1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige.

2. Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

3. Udlændinge, der efter Det Europæiske Fællesskabs regler er fritaget for visum forinden indrejsen.

4. Udlændinge, der er statsborgere i et land, som Danmark har indgået aftale om visumfritagelse med.

5. Udlændinge, der tilhører en særlig gruppe af udlændinge, som efter indenrigsministerens bestemmelse er fritaget for visum.

De nærmere regler for udlændinges adgang her til landet findes i udlændingebekendtgørelse nr. 310 af 4. maj 2000.

Af lande uden for Norden og EU, som ikke skal have visum, er f.eks. USA, Canada, Israel, Japan, Malaysia, Schweiz og Sydkorea. Lande, hvor der traditionelt aldrig er problemer med borgerne, begge veje forstås. Derimod er samtlige lande i Afrika omfattet af visumreglerne, og det samme gælder mange asiatiske lande.

Danmark har ikke længere visumkrav over for borgerne fra de 12 ansøgerlande til medlemskab af EU, bortset fra Rumænien. De 11 øvrige lande, som der altså ikke er visumkrav for, er: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Malta, Cypern, Bulgarien, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen.

Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at der genindføres visumkrav for borgerne fra disse lande med undtagelse af Malta og Cypern, idet der ikke har været problemer med borgere fra de to sidstnævnte lande.

At EU og dermed Danmark har ophævet visumkravet for 11 af de 12 ansøgerlande, har intet at gøre med, at disse lande i øvrigt antages at have stabile interne forhold eller en solid ydre grænsekontrol.

Så sent som i december 2000 besluttede justits- og indenrigsministrene i EU at ophæve visumkravet for borgere fra Bulgarien. EU-landene havde i længere tid tøvet med at fjerne visumtvangen for bulgarere af frygt for illegal indvandring, dels fra sigøjnere og moldavere, dels fra afrikanere og asiater, som i stigende grad bruger Bulgarien og Rumænien som transitlande. EU-landene gav dog efter for Bulgariens pres og blev kraftigt støttet af Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer, der advarede om risikoen for at »miste et proeuropæisk land«, hvis ikke visumpolitikken over for Bulgarien blev ændret.

Med andre ord gik politiske hensyn til Den Europæiske Union forud for hensynet til at have kontrol og styr på illegal indvandring til de europæiske lande.

Regeringen kan heller ikke være ubekendt med, at der kan opstå en situation, hvor det er nødvendigt at indføre visumkrav over for personer fra bestemte lande. For eksempel blev der i december 1999 indført visumpligt over for slovakiske statsborgere, fordi der i månederne forinden havde været en egentligt »flygtningestrøm« fra Slovakiet til Danmark. Således var der på to måneder ankommet ca. 500 slovakiske sigøjnere med færgen fra den polske havneby Swinoujscie, som alle havde søgt om asyl.

Formålet med regeringens visumpligt var naturligvis ikke at afholde nogle fra at søge om asyl, men havde til formål at bremse antallet af personer, der ankom til Danmark og indgav en asylansøgning alene med det formål at udnytte »systemet« og benytte deres ophold her i landet til f.eks. at begå kriminalitet. Dagen efter indførelse af visumkravet faldt antallet af indrejsende fra Slovakiet til nul personer.

Regeringen er også godt bekendt med kriminaliteten, der har udspring i de østeuropæiske bander og kriminelle ligaer i de baltiske lande. Siden 1996 har Danmark deltaget i et politisamarbejde mellem de baltiske lande og de skandinaviske lande samt Rusland, Polen og Tyskland under navnet: Task-Force on Organized Crime in the Baltic Region.

I december 2000 undertegnede justitsminister Frank Jensen i Palermo, Italien, på Danmarks vegne FN-konventionen om grænseoverskridende organiseret kriminalitet, menneskehandel og menneskesmugling. »Både i de baltiske lande og i landene omkring Østersøen er der brug for støtte til efteruddannelse af politistyrken og til bekæmpelse af korruption. Vi har en god tradition i Danmark for at understøtte den udvikling,« sagde justitsministeren i forbindelse med undertegnelsen.

Forslagsstillerne er enige i, at der skal gøres en stor indsats for at bekæmpe den grænseoverskridende organiserede kriminalitet, menneskehandel og menneskesmugling. Det er også godt, at Danmark deltager i politisamarbejdet med landene omkring Østersøen.

Imidlertid er det forslagsstillernes opfattelse, at det politimæssige samarbejde omkring østersølandene og en effektiv bekæmpelse af den grænseoverskridende organiserede kriminalitet burde være på plads, inden man ophævede visumkravet.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at Danmark ved at føre en klar og kontant visumpolitik over for en række af de øst- og centraleuropæiske lande sender et klart og tydeligt signal til disse landes politiske systemer om, at Danmark ikke vil acceptere, at borgere fra deres lande bare søger til Danmark for at begå kriminalitet.

Befolkningerne i de pågældende lande må lære at forstå, at visumfritagelsen ikke bare er en adgangsbillet til at drage til Danmark med kriminalitet for øje. De pågældende lande må få styr på deres borgere og lære dem at forstå, at med en visumfritagelse følger en forventning om, at borgerne i de visumfritagede lande kan opføre sig ordentligt. Når landene har fået mere styr på deres indre forhold, kan man igen overveje at ophæve visumkravet for disse lande.

Forslagsstillerne mener, at visumkravet er nødvendigt over for Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen, fordi borgerne fra disse lande i stadig stigende omfang udnytter visumfritagelsen til at drage til Danmark med kriminalitet og anden lyssky virksomhed for øje. Det bør vi ikke stiltiende acceptere.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om visumkrav til borgere fra visse øst- og centraleuropæiske lande.

(Beslutningsforslag nr. B 137).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.