Forslag til folketingsbeslutning om at opsige eller udskyde dansk deltagelse i Schengenaftalen

Bilag

Indenrigsministeriets notat af 6. maj 1998 om Schengensamarbejdet, herunder om den nordiske pasunion. Teksten stammer fra Indenrigsministeriets hjemmeside.

1. Schengen-samarbejdet

Schengen-samarbejdet er et mellemstatsligt samarbejde mellem samtlige EU-lande undtagen Storbritannien og Irland. Herudover er der indgået samarbejdsaftaler med Island og Norge.

Italien og Grækenland er pr. 1. oktober 1997 fuldt ud indtrådt i Schengen-samarbejdet.

Den 19. december 1996 underskrev Danmark Schengen-konventionen sammen med de andre nordiske lande, og den 30. maj 1997 vedtog Folketinget, at Danmark skulle ratificere Schengen-konventionen, hvilket skete den 23. september 1997. Danmark og de andre nordiske lande forventes at indtræde i det praktiske Schengen-samarbejde den 25. marts 2001.

Formålet med Schengen-konventionen er at skabe fri bevægelighed for personer mellem Schengen-landene, dvs. at ophæve grænsekontrollen over for personer, der krydser en indre grænse mellem to Schengen-lande. Ved indre grænser forstås fælles landegrænser samt luft- og søhavne for så vidt angår rejser mellem to Schengen-lande. Der gives dog mulighed for, at medlemslandene midlertidig kan indføre grænsekontrol ved de indre grænser, når den offentlige orden eller den nationale sikkerhed kræver det.

Som en modvægt til den fri personbevægelighed mellem Schengen-landene styrkes grænsekontrollen ved Schengen-landenes ydre grænser til lande, der ikke er tilsluttet Schengen-samarbejdet. Medlemslandene er således forpligtet til at foretage indrejsekontrol efter en række ensartede regler af hver person, der indrejser via de ydre grænser. Endvidere styrkes samarbejdet om bekæmpelse af international kriminalitet og illegal indvandring. Dette sker bl.a. ved en styrket baglandskontrol i de enkelte lande, ligesom der indføres et tættere politisamarbejde på tværs af grænserne.

2. Schengen-samarbejdets indarbejdelse i EU

Inden for Schengen-samarbejdet er der fastsat regler om grænsekontrol såvel ved de indre grænser mellem Schengen-landene som ved Schengen-landenes ydre grænser til tredjelande.

Med Amsterdam-traktaten indarbejdes Schengen-samarbejdet i EU.

De nuværende regler inden for Schengen-samarbejdet vil blive videreudviklet inden for EU, og de nuværende Schengen-institutioner vil blive indarbejdet i EU s institutioner.

Senest ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden skal Rådet med enstemmighed blandt samtlige de Schengen-lande, der også er medlemmer af EU herunder Danmark fordele Schengen-reglerne på søjle 1 og søjle 3. Kan landene ikke opnå enighed, placeres reglerne i søjle 3.

3. Danmarks stilling

Danmark forventes fra den 25. marts 2001 at deltage fuldt ud i den del af Schengen-samarbejdet, der placeres under det mellemstatslige samarbejde i søjle 3.

For så vidt angår den del af Schengen-samarbejdet, der placeres i søjle 1, vil Danmark som følge af sit forbehold vedrørende retlige og indre anliggender alene kunne deltage på et mellemstatsligt grundlag. Dette betyder, at Danmark forbliver mellemstatsligt forpligtet/berettiget af de nuværende regler inden for Schengen-samarbejdet, uanset at de placeres i søjle 1, og at Danmark ikke deltager på et overstatsligt niveau i den fremtidige udbygning af Schengen-reglerne under søjle 1.

Dette følger af Protokol om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union (artikel 3) og Protokol om Danmarks stilling (artikel 5).

Når Rådet vedtager en videreudvikling af Schengen-reglerne under de overstatslige regler i søjle 1, vil Danmark inden seks måneder skulle afgøre, om de samme regler skal gennemføres i Danmark. Beslutter Danmark sig for dette, vil Danmark være mellemstatsligt forpligtet over for de andre Schengen-lande. Beslutter Danmark ikke at følge reglerne, og medfører en sådan beslutning vanskeligheder for Schengen-samarbejdet, skal Danmark og de øvrige Schengen-lande overveje, om der skal indføres passende foranstaltninger.

4. Den nordiske Pasunion. Norge og Island

De nordiske lande er alle tilsluttet Schengen-konventionen for Norges og Islands vedkommende i form af samarbejdsaftaler. Schengen-medlemskabet forudses at træde i kraft på samme tid i løbet af år 2000 for alle fem nordiske lande.

Forud for de nordiske landes tiltræden til Schengen-samarbejdet har landene sikret sig, at Den nordiske Pasunion kan videreføres ved siden af deltagelsen i Schengen-samarbejdet. Dette er bl.a. kommet til udtryk i artikel 6 i Danmarks tiltrædelsesaftale, hvoraf følger, at Danmarks tilslutning til Schengen-samarbejdet ikke hindrer et fortsat samarbejde inden for den nordiske paskontroloverenskomst, får så vidt dette ikke er i modstrid med eller hæmmer anvendelsen af Schengen-aftalen.

I relation til Schengen-samarbejdets indarbejdelse i EU følger det af Protokol om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union (artikel 6), at Island og Norge vil deltage som associerede i gennemførelsen af Schengen-reglerne og den videre udvikling heraf på grundlag af de samarbejdsaftaler, der blev indgået den 19. december 1996. Der er allerede indledt forhandlinger med henblik på at få færdiggjort aftalerne herom, således at disse kan træde i kraft senest samtidig med Amsterdam-traktatens ikrafttræden.

Indarbejdelsen af Schengen-reglerne i EU vil således ikke få betydning for Den nordiske Pasunion.

Fremsat den 31. januar 2001 af Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at opsige eller udskyde dansk deltagelse i Schengenaftalen

Folketinget pålægger regeringen at opsige dansk deltagelse i Schengenaftalen, alternativt at den forventede deltagelse i Schengensamarbejdet fra den 25. marts 2001 udskydes på ubestemt tid.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at Danmark skal opsige deltagelsen i Schengensamarbejdet, alternativt at tidspunktet for at deltage fuldt ud i samarbejdet udskydes på ubestemt tid.

Danmark har ved en frivillig beslutning tiltrådt Schengenaftalen om åbne grænser mellem de deltagende lande inden for Den Europæiske Union, og hidtil er det blevet forventet, at Danmark fra den 25. marts 2001 kunne deltage fuldt ud i den del af Schengensamarbejdet, der er placeret under det mellemstatslige samarbejde i søjle 3.

Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at Danmark er bedst tjent med at stå helt uden for Schengensamarbejdet, da forudsætningerne for at deltage i samarbejdet slet ikke er til stede. Alternativt mener forslagsstillerne, at tidspunktet for at deltage fuldt ud i samarbejdet bør udskydes på ubestemt tid.

Nedenfor redegøres nærmere for beslutningsforslaget, ligesom Indenrigsministeriets notat om Schengensamarbejdet og den nordiske pasunion er optrykt som bilag til beslutningsforslaget.

Schengensamarbejdet bygger på den forestilling, at EU s ydre grænser skulle kunne kontrolleres, og at yderligere kontrol mellem landene skulle være unødvendig. Af EU-landene har kun England og Irland ikke tiltrådt aftalen. Danmark planlægger at åbne grænserne fra den 25. marts 2001. Derved vil det blive nærmest umuligt at kontrollere indstrømningen af kriminelle og illegale indvandrere til Danmark, således som det allerede er tilfældet i de nuværende Schengenlande.

Forudsætningerne for Schengenaftalen er ganske klart bristet. Det er i praksis umuligt at kontrollere de lange kystgrænser i de sydeuropæiske lande og landegrænserne til de øst- og centraleuropæiske lande. Dette var ellers forudsat ved Schengenaftalens indgåelse.

Da flygtninge og indvandrere behandles med langt større imødekommenhed og tilbydes langt mere lukrative økonomiske vilkår i Nord- og Nordvesteuropa end i øvrige lande, rejser illegale indvandrere i stort tal videre til disse lande uhindret af grænsekontrol.

De åbne grænser er en foræring til den internationale, grænseoverskridende kriminalitet, som er i voldsom vækst. Den personlige sikkerhed i hele EU bliver i øjeblikket fuldstændig undergravet af de internationale, kriminelle netværk, som opererer med stor kynisme, og som effektivt organiserer sig i bestandigt nye former.

Såvel EU s svigbekæmpelsesenhed (OLAF) som Europol oplyser, at den grænseoverskridende økonomiske kriminalitet er i voldsom vækst, og at EU-landenes økonomiske systemer angribes heraf. Smugleriet af alle arter højtbeskattede varer, narkotika, våben og mennesker er i en faretruende udvikling.

På møder i EU-parlamentet har repræsentanter for Europol givet direkte udtryk for, at Europols og de nationale politikorps' arbejde forhindres af, at politikerne tager det nødvendige værktøj ud af hænderne på politifolkene og toldmyndighederne ved at åbne grænserne og mindske adgangen til relevante overvågningsmetoder. Det er igen og igen fremhævet af EU s sagkyndige inden for kriminalitetsbekæmpelse, at de kriminelle netværk har flere ressourcer og bedre udstyr end politiet, og at de kriminelle omorganiserer sig meget hurtigere, end politiet kan følge med til.

På et møde for justitsministrene i de tyske delstater i november 2000 sagde formanden for EU-parlamentets Budgetkontroludvalg, fru dr. Diemuth Theato, rent ud, at de åbne grænser letter de kriminelles aktivitet, og at kriminaliteten vil blive yderligere lettet ved indførelse af euroen som betalingsmiddel fra 1. januar 2002.

I Berlingske Tidende torsdag den 21. december 2000 i artiklen »Kriminaliteten fra øst rykker nærmere « er afdelingschef i Europols afdeling for organiseret kriminalitet, kriminalinspektør Mogens Lundh, citeret for følgende

»Når tilstrækkeligt mange, hvad enten det er prostituerede, småtyve eller asylansøgere har fået foden indenfor og har gjort nogle erfaringer samt er blevet mere eller mindre etableret, så er basen til stede for, at nogle stærkere og mere organiserede begynder at trække i trådene. Det er det mønster, vi har set i andre europæiske lande«. Uden at lægge det for hårdt op siger han også

»Det går den vej. Danmark har tidligere ligget ret isoleret, men det vil efter alt at dømme ændre sig. I 1994 blev man opmærksom på et netværk af prostituerede og alfonser fra de pågældende lande i Helsinki, i Stockholm. Dengang fandtes det ikke i Danmark, men det er altså kommet til siden.«

I samme artikel udtaler kriminalinspektør Verner Holm, Hobro politi: »Vi oplever bander af østeuropæere, der drøner op gennem Jylland og bl.a. begår tyverier fra biler. Det er helt sikkert organiseret. Løgstør politi har lige haft en sag med en bil specielt indrettet med hemmelige rum til at transportere sager ud af landet«, der heller ikke er i tvivl om, »at der er en organisering bag den berigelseskriminalitet og menneskesmugling de er involveret i.«

Videre i artiklen siger hans kollega i Hillerød politikreds, som huser Sandholmlejren, Henning Nielsen, der også har erfaringer med organiseret kriminalitet fra Østeuropa: »Vi har flere eksempler på, at der bliver sendt stjålne varer ud af Danmark til navne og adresser i SNG-lande. Vi har fået stoppet nogle pakker, men det har ikke ført os tilbage til afsenderen, fordi det har været fiktive navne. Der har primært været tale om russiske modtageradresser, hvor indholdet har været tøj og toiletartikler - ting der typisk kan stjæles i et supermarked.«

Af dagbladet Aktuelt mandag den 8. januar 2001 fremgår, at: »Kriminelle i millionbyen Hamburg vil begynde at operere i Danmark, når grænsen til Tyskland forsvinder til marts. Byer som Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og måske også Århus og Odense vil kunne mærke, at grænsen til Tyskland bliver fjernet. Hamburg er på størrelse med København med næsten 1,8 millioner indbyggere, og især storbyens kriminelle narko-miljø vil benytte de jyske byer som et nyt marked. Det vurderer en højtstående politikommissær fra den specielle grænsepoliti-afdeling i Padborg og Haderslev.«

Det fremgår videre af artiklen: »Den organiserede kriminalitet i især Hamburg vil helt klart udvide sit råderum. Det er der slet ingen tvivl om. Og det er klart, at især narkotika-kriminaliteten springer i øjnene, fordi den i forvejen er grænseoverskridende«, siger vicepolitiinspektør Peter Thaysen fra Grænsepolitiet i Padborg, der også mener, at »deciderede tyvebander, der tager rundt i landet, får lettere spil, og samtidig forringes politiets muligheder for at stoppe især eksporten af stjålne, danske biler til Østeuropa.«

Haderslevs politimester, Mikael Lyngbo, siger i artiklen, at den grænseoverskridende kriminalitet har været i stigning de sidste fem år. Stigningen vil fortsætte, når grænse-båsene fjernes. »Skulle man have set på Schengen-samarbejdet med politi-sikkerhedsbrillerne på, så er det klart, at forholdene er mere gunstige i dag end efter den 25. marts«, siger Mikael Lyngbo.

Det er forslagsstillernes bestemte opfattelse, at det er regeringens ansvar at sikre den danske befolkning mest muligt mod kriminalitet. Alle undersøgelser og statistikker viser, at retssikkerheden i øjeblikket svækkes, og at voldskriminaliteten og store dele af berigelseskriminaliteten begås inden for rammerne af kriminelle netværk, som består af mennesker, der ikke er danskere. På den baggrund foreslår Dansk Folkeparti Danmarks udtræden af Schengenaftalen og en skærpelse af den danske grænsekontrol. Alternativt at tidspunktet for at deltage fuldt ud i samarbejdet udskydes på ubestemt tid.

Skriftlig fremsættelse

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at opsige eller udskyde dansk deltagelse i Schengenaftalen.

(Beslutningsforslag nr. B 106).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.