Forslag til folketingsbeslutning om boliger til yngre fysisk handicappede

Fremsat den 14. december 2000 af Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF), Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om boliger til yngre fysisk handicappede

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer af administrative forskrifter med henblik på afskaffelse af kommunernes og lempelse af de selvejende institutioners andel af anskaffelsessummen for boliger til yngre fysisk handicappede efter følgende retningslinjer

a) Den kommunale andel på 14 pct. af anskaffelsessummen for almene boliger eller plejeboliger til yngre fysisk handicappede nedsættes til 0 pct. for den del af anskaffelsessummen, der ikke overstiger vejledende nøgletal fra By- og Boligministeriet.

b) Selvejende institutioner kan bygge boliger til yngre fysisk handicappede på samme måde og med samme økonomi som kommunerne, jf. punkt a, men således, at de selvejende institutioner selv finansierer 3½ pct. af anskaffelsessummen.

Bemærkninger til forslaget

Der er i dag 2.500 yngre fysisk handicappede under 60 år, der bor på kommunale plejehjem for ældre. Det er uværdigt for handicappede, at de i mangel af bedre blot bliver placeret på et plejehjem sammen med folk, der måske enten er demente eller meget svage. Det er samtidig urimeligt over for de svage ældre, der har behov for en plejebolig, at pladsen optages af nogle, der ikke hører til på institutioner for ældre. Ved at satse på opførelsen af egnede handicapboliger hjælper man dermed to svage grupper i samfundet.

Yngre handicappede skal have valgmuligheder mellem egnede boligformer. Derfor skal der bygges forskellige typer boliger, herunder bofællesskaber.

Men yngre handicappede skal også have valgmuligheder mellem offentlige tilbud og tilbud fra selvejende institutioner. Der skabes derved større variation i tilbudene og øget konkurrence på flere parametre, herunder drift, service, holdninger og økonomi. Dette beslutningsforslag skaber denne valgmulighed. Samtidig giver forslaget mulighed for, at samfundet udnytter den særlige ekspertise, der findes i de selvejende institutioner, f.eks. patientforeninger m.v.

Regeringen har foreslået, at der afsættes 15 mio. kr. til boliger til yngre fysisk handicappede i lovforslag nr. L 82 (Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Boliger til yngre fysisk handicappede, forbedring af servicearealtilskud samt udvidelse og forlængelse af forsøgsordning med boliger til særligt udsatte grupper), folketingsåret 2000/01). Forslaget er en udmøntning af et led i finanslovaftalen for 2001 og aftalen om udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2000. Forslaget vil imidlertid kun kunne dække en brøkdel af det aktuelle behov. Med kommuneaftalen for 2001 får kommunerne en generel låneadgang til grundkapitalen i alment byggeri. Låneadgangen vil fjerne eventuelle likviditetsmæssige hindringer for at opføre flere boliger til yngre handicappede, men samtidig bliver kommunerne tvunget til at gældsætte sig. Derved begrænses kommunernes incitament til at opføre flere boliger til yngre fysisk handicappede og dermed løse en presserende samfundsopgave.

Efter beslutningforslaget betaler staten i forbindelse med kommunernes byggeri af boliger til fysisk handicappede hele indskuddet på 14 pct. af grundkapitalen, mens 84 pct. realkreditfinansieres, og beboeren betaler 2 pct. I forbindelse med selvejende institutioners byggeri af boliger til fysisk handicappede betaler staten 10½ pct. af anskaffelsessummen, beboeren 2 pct., og 84 pct. realkreditfinansieres.

Statens udgifter til grundkapitalindskuddene finansieres af en pulje på 300 mio. kr. Denne pulje kan nedsættes med op til 15 mio. kr. med henvisning til regeringens foreliggende lovforslag om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger (L 82), som indeholder et forslag om støtte til boliger til yngre fysisk handicappede.

Det øgede statstilskud bør kun gives til boligbyggeri til handicappede, hvor forholdet mellem pris, kvalitet og beboernes behov er optimalt. Derfor foreslås, at nedsættelsen af den kommunale andel af anskaffelsessummen kun omfatter den del af et boligbyggeri til handicappede, der ikke overskrider vejledende nøgletal, som By- og Boligministeriet har udarbejdet.

Nedsættelsen af den kommunale andel til 0 pct. vil indebære en udgift på ca. 300 mio. kr. ved opførelse af ca. 2.300 boliger. Denne udgift kan nedbringes afhængig af, hvor stor en del af boligerne der bygges af selvejende institutioner. Forslaget vil føre til afledte merudgifter til ydelsesstøtte på omkring 600 mio. kr.

Skriftlig fremsættelse

Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om boliger til yngre fysisk handicappede.

(Beslutningsforslag nr. B 78).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.