Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af kommunernes andel af anskaffelsessummen for ældreboliger

Fremsat den 14. december 2000 af Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF), Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af kommunernes andel af anskaffelsessummen for ældreboliger

Folketinget pålægger regeringen inden udløbet af indeværende folketingsår at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer af administrative forskrifter således, at den kommunale andel på 14 pct. af anskaffelsessummen for almene ældreboliger nedsættes til 7 pct. for den del af anskaffelsessummen, der ikke overstiger vejledende nøgletal fra By- og Boligministeriet.

Bemærkninger til forslaget

Der er i dag minimum 200.000 ældre over 80 år i Danmark, hvoraf skønsmæssigt ca. halvdelen bor i boliger, der ikke er egnet for ældre at bo i. I årene frem til 2035 vil efterspørgslen efter boliger til personer over 60 år stige fra 750.000 (97 tal) til 1.050.000, dvs. med 300.000 boliger.

En stor del af de ældre er plejekrævende og har behov for en bolig i et plejemiljø. F.eks. har 50.000-60.000 personer demens i dag, hvoraf de fleste er ældre, og antallet ventes at vokse de næste 30-40 år. Der er i dag ca. 40.000 (97-tal) plejehjemsboliger/plejeboliger på landsplan, heraf 4.300 målrettet til demente. Ca. 4.300 ældre står på venteliste til en plejebolig.

Der er derfor behov for at bygge ældreboliger, herunder plejeboliger i et større omfang, især målrettet mod demente.

En udvidelse af kapaciteten af plejeboliger skal ikke blot dække behovet hos de svageste, men også sikre, at visitationen ikke forbliver så stram, at kun de svageste får adgang til en plejebolig, således at plejeboligerne får karakter af hospice.

Regeringens plejeboligreform fra 1997 har tilsyneladende ikke fremmet byggeriet af plejeboliger i et omfang, så ventelisterne er afskaffet. Behovet for ældreboliger er så stort, at det kræver en større prioritering, end hvad der er indeholdt i regeringens lovforslag nr. L 82 (Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Boliger til yngre fysisk handicappede, forbedring af serviceareltilskud samt udvidelse og forlængelse af forsøgsordning med boliger til særligt udsatte grupper), folketingsåret 2000/01). Med kommuneaftalen for 2001 får kommunerne en generel låneadgang til grundkapitalen i alment byggeri. Låneadgangen vil fjerne eventuelle likviditetsmæssige hindringer for at opføre flere almene boliger, herunder ældreboliger, men samtidig bliver kommunerne tvunget til at gældsætte sig. Derved begrænses kommunernes incitament til at opføre flere ældreboliger og dermed løse en presserende samfundsopgave.

Efter forslaget betaler staten 7 pct. af anlægsudgifterne, kommunen 7 pct., beboeren 2 pct. og de resterende 84 pct. realkreditfinansieres. Det øgede statstilskud bør kun gives til ældreboligbyggeri, hvor forholdet mellem pris, kvalitet og beboernes behov er optimalt. Derfor foreslås, at nedsættelsen af den kommunale andel af anskaffelsessummen kun omfatter den del af et ældreboligbyggeri, der ikke overskrider vejledende nøgletal, som ministeriet har udarbejdet.

Reduktionen af den kommunale andel vil indebære en udgift på 240 mio. kr. ved opførelse af 4.000 nye ældreboliger.

Skriftlig fremsættelse

Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af kommunernes andel af anskaffelsessummen for ældreboliger.

(Beslutningsforslag nr. B 77).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.