Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre

Bilag 1

Bilag 1

Skematisk opstilling af forslaget

Kommunale almene plejeboliger med serviceareal.

A Selvejende plejeboliger med serviceareal med overenskomst med beliggenhedskommunen.

B Selvejende plejeboliger med serviceareal uafhængigt af beliggenhedskommunen.

Kan friværdi i eksisterende bygning anvendes til finansiering af grundkapitalindskud?

ja

ja

ja

Afløftning af moms vedr. anlægsudgift til serviceareal.

ja

ja

ja

14 pct. grundkapital, 7 pct. staten, 7 pct. kommunen eller institutionen.

Kommunens udgift, men kan finansieres af friværdien i ejendommen.

Kommunens udgift, men kan finansieres af friværdien i ejendommen.

Staten yder et tilskud på 7 pct., institutionen betaler selv 7 pct., der kan finansieres af friværdien i ejendommen. Der kan søges om statstilskud til en andel af institutionens anlægsfinansiering.

84 pct. belåning

KommuneKredit eller realkredit.

KommuneKredit eller realkredit.

Realkreditlån

2 pct. beboerindskud

ja

ja

ja

Garanti for de 84 pct. belåning.

Kommunal garanti for hele KommuneKreditlånet for realkreditlån kun for det beløb, der ligger ud over 65 pct. af anskaffelsessummen.

Kommunal garanti for hele KommuneKreditlånet for realkreditlån kun for det beløb, der ligger ud over 65 pct. af anskaffelsessummen.

Statsgaranti for den del af realkreditlånet, der ligger ud over 65 pct. af anskaffelsessummen.

Kommunal anvisningsret til boligerne.

ja

ja

nej

Kommunal garanti for huslejen.

ja

ja

nej

Driftsoverenskomst med hensyn til pleje og omsorg.

ja

ja

nej

Bilag 2

Bilag 2

Huslejeberegning

65 m2 almen plejebolig. Det forudsættes, at der afsættes kr. 250 pr. m2 pr. år til drift, vedligeholdelse, henlæggelser til hovedistandsættelser, skatter, forsikringer og administration.

Det forudsættes, at boligens anskaffelsessum sættes til 850.000 kr., det skønnede beløb for en nybygget ældrebolig.

A - Kommunal almen bolig eller selvejende almen bolig med overenskomst med beliggenhedskommunen

3,4 pct. af anskaffelsessummen

kr. 28.900,-

Administrationsbidrag KommuneKreditlån

0,08 pct. af hovedstol (84 pct. af anskaffelsessum)

kr. 571,-

Kr. 250 gange 65 m2

kr. 16.250,-

I alt pr. år

kr. 46.614,-

pr. måned kr. 3.884

B - Selvejende almen bolig uden overenskomst med beliggenhedskommunen

Anskaffelsessummen på kr. 850.000 skal nu forhøjes med 1,5 pct. af lånenes hovedstol og med 1 pct. i stiftelsesprovision til realkreditten.

1,5 pct. af 84 pct. af 850.000 kr.

kr. 10.710,-

1,5 pct. af 7 pct. af 850.000 kr. (statens grundkapitallån)

kr. 893,-

1 pct. i stiftelsesprovision af realkreditlånet

kr. 7.140,-

I alt

kr. 18.743,-

Anskaffelsessummen vil være kr. 868.743.

3,4 pct. af anskaffelsessummen

kr. 29.537,-

Administrationsbidrag realkreditlån

0,27 pct. af hovedstol (84 pct. af anskaffelsessum)

kr. 1.970,-

kr. 250 gange 65 m2

kr. 16.250,-

I alt

kr. 47.757,-

pr. måned kr. 3.979,-

Ud fra ovenstående eksempel vil huslejen være ca. 1.143 kr. højere om året end for en kommunal almen plejebolig eller en selvejende almen plejebolig med overenskomst med kommunen (A).

Da der kan opnås rabatter med hensyn til stiftelsesprovision, vil huslejen nok i de fleste tilfælde være ca. 1.000 kr. højere på årsbasis.

Fremsat den 14. december 2000 af Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF), Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer af administrative forskrifter således,

A. at selvejende institutioner kan ombygge deres plejehjem til moderne plejeboliger med servicearealer og tilbygge og nyopføre plejeboliger/ældreboliger på samme måde og med samme økonomi som almene kommunale plejeboliger i de tilfælde, hvor de selvejende institutioner har driftsoverenskomst med kommunen og kommunen har anvisningsretten til boligerne. Staten yder tilskud på 7 pct. af grundkapitalen, mens den selvejende institution alene eller sammen med kommunen finansierer de resterende 7 pct. I forbindelse med nybyggeri finansierer den selvejende institution 3½ pct. og kommunen 3½ pct.,

B. at selvejende institutioner kan bygge ældreboliger og/eller ombygge deres plejehjem til moderne plejeboliger med servicearealer og tilbygge og nyopføre plejeboliger med statsstøtte i form af grundkapitalindskud på 7 pct. og statsgaranti for realkreditfinansiering. Dette skal omfatte de tilfælde, hvor de selvejende institutioner er uafhængige af kommunen, for så vidt angår garanti for udlejning af boligerne, og hvor de selvejende institutioner ikke har driftsoverenskomst med kommunen vedrørende omsorg og pleje.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund.

De ældre bør have valgmulighed, når de skal flytte til en ældrebolig eller plejebolig indrettet specielt for ældre og handicappede. Forslaget skaber denne valgmulighed, nemlig mellem de kommunale tilbud og de selvejende tilbud med eller uden driftsoverenskomst med beliggenhedskommunen. Der skabes større variation i tilbudene og øget konkurrence på flere parametre, herunder drift, service, holdninger og økonomi.

Der findes p.t. 10.500 selvejende plejehjemspladser, hvoraf 7.500 bør ombygges, da de er utidssvarende. Behovet for ombygning for en stor andels vedkommende skyldes, at størstedelen af de selvejende institutioners plejehjem/plejeboliger er ældre byggeri, som har et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, da de kommunale tilskud til vedligeholdelse af bygningerne har været for små gennem årene.

Boligerne er små og dårligt indrettede for bevægelseshæmmede, ofte uden separat toilet og bad til hver enkelt bolig. Boligerne lever således ikke op til de behov og krav, beboerne, de pårørende og personalet med rimelighed har og kan stille, ligesom de ikke overholder de krav, der stilles med hensyn til arbejdsmiljøet.

Ombygningerne er omfattende; typisk vil antallet af plejeboliger blive halveret inden for den eksisterende bygningsramme, når boligerne skal overholde nugældende krav. Eksempelvis skal der skaffes plads til eget bad, der muliggør, at arbejdsmiljøkravene kan overholdes for hjælpere, boligerne skal gøres større og lysere, der skal indrettes køkkenniche m.m.

Hvis antallet af boliger skal være uændret, skal der derfor nybygges ca. 3.750 boliger, da de eksisterende boliger ofte skal sammenlægges to og to. I mange tilfælde kan nybyggeri finde sted på samme matrikel.

Efter beslutningsforslaget motiveres de selvejende institutioner til alene eller i samarbejde med kommunerne at foretage ombygninger eller nyopførelser af boliger til både ældre eller yngre plejekrævende eller yngre handicappede med behov for særlig boligindretning. Forslaget vil indebære, at utidssvarende plejehjem hurtigere bygges om til tidssvarende plejeboliger.

Ifølge beslutningsforslaget kan de selvejende institutioner bygge/ombygge plejecentre, der for en del boligers vedkommende er ombygget/bygget efter reglerne under model A, en anden del af boligerne efter reglerne i model B. Derved kan behovet for en smidig tilpasning til beliggenhedskommunens behov for anvisningsret til en del af boligerne tilgodeses.

Det forudsættes, at de selvejende institutioner anvender friværdien i de eksisterende boliger til ombygning/tilbygning. I lov om almene boliger er der hjemmel til at finansiere om/tilbygninger med den eksisterende bygnings friværdi.

Selvejende institutioner bør ifølge beslutningsforslaget kunne gennemføre ombygninger eller nybyggeri, blot byggeriets form og indretning er godkendt af den kommune, hvor byggeriet skal opføres.

Hvis de ældre eller handicappede skal have friere muligheder for at vælge, hvor de vil bo, skal tilknytningskriterierne ændres. I øjeblikket kan en ældre borger vælge at flytte uden for hjemkommunen, hvis nogle tilknytningskriterier såsom familie eller religiøse tilknytninger er opfyldte, men den ældre/handicappede bør også kunne vælge at flytte frit til en bolig i en selvejende institution, der er placeret uden for hjemkommunen. Derved får den ældre mulighed for at søge et miljø i overensstemmelse med den ældres sociale behov og livssyn.

Beslutningsforslaget indebærer, at staten under både A og B yder tilskud til ombygning eller nyopførelse af servicearealer svarende til reglerne i almenboligloven.

Staten yder ligeledes ydelsesstøtte både under A og B efter reglerne i almenboligloven.

Statens udgifter til grundkapitalindskuddene finansieres af en pulje på 100 mio. kr. årligt. Det øgede statstilskud under både A og B bør kun gives til ældreboligbyggeri, hvor forholdet mellem pris, kvalitet og beboernes behov er optimalt. Derfor foreslås, at staten kun giver tilskud på 7 pct. for den del af et ældrebolig-/plejeboligbyggeri, der ikke overskrider vejledende nøgletal, som By- og Boligministeriet har udarbejdet. P.t. er det gennemsnitligt ca. 726.000 kr. for ombyggede ældreboliger på 65 m2. Der er p.t. ikke beregnet nøgletal for nybyggede ældreboliger.

Institutionen skal kunne anmelde momsen vedrørende ombygning af servicearealerne til den kommunale momsudligningsordning. Kommunerne under ét kommer således til at finansiere momsafløftningen.

Samme finansiering skal gælde ved nyopførelse eller ombygning af boliger til yngre handicappede.

Puljen på 100 mio. kr. årligt giver mulighed for at ombygge eller nyopføre ca. 1.500 boliger årligt.

Beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for beboerne

Beboernes husleje skal i alle tilfælde udregnes efter reglerne i lov om almene boliger, hvorefter der ydes ydelsesstøtte fra staten. Huslejen beregnes således: 3,4 pct. af anskaffelsessummen plus administrationsbidraget til kreditforeningen/KommuneKredit samt udgifter til drift, vedligeholdelse, henlæggelser, skatter, forsikringer og administration af boligerne.

Bruttohuslejen i de selvejende plejeboliger med kommunal overenskomst (A) vil komme til at svare til huslejen for kommunale almene plejeboliger.

Bruttohuslejen i de selvejende plejeboliger uden overenskomst med beliggenhedskommunen (B) vil være ca. 1.100 kr. dyrere om året, da disse boliger finansieres med kreditforeningslån. Finansiering med KommuneKreditlån er billigere end med realkreditlån, da der ikke skal betales tinglysningsafgift (1,5 pct. af hovedstolen) ved et KommuneKreditlån, og da administrationsbidraget for et KommuneKreditlån ofte er væsentlig lavere end ved et realkreditlån. Se beregningerne under huslejeberegning, jf. bilag 2.

Beboerne kan i alle typer af boligerne få boligydelse. Den eksisterende ordning med mellemkommunal refusion for den kommunale boligydelse opretholdes, således at den kommune, der visiterer en borger til en almen plejebolig i en anden kommune skal betale den kommunale andel af boligydelsen.

Beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for kommunerne

Momsafløftningen vedr. om/nybygning af servicearealer for almene plejeboliger generelt kan begrundes med, at kommunerne alternativt skulle have finansieret dette, hvis boligerne var opført af en kommune. Når boligerne opføres af selvejende (almene) institutioner, vil presset på kommunerne for at bygge kommunale almene plejeboliger mindskes.

Beskrivelse af konsekvenserne for den selvejende institution

Med forslaget ligestilles selvejende plejehjem med kommunale plejehjem, når om- og tilbygning til almene plejeboliger skal foretages. Der vil ikke være økonomisk begrundelse for, at kommuner skulle ønske at overtage et selvejende plejehjem og selv ombygge dem til almene plejeboliger.

Forslaget indebærer endvidere, at institutionen kan gøre sig totalt uafhængig af beliggenhedskommunen og udføre pleje og omsorg i fuld overensstemmelse med institutionens holdninger.

Huslejen vil i denne situation være lidt dyrere, og der vil ikke være garanti for huslejeindbetalingen.

Med hensyn til omsorg og pleje vil institutionen være i konkurrence med andre institutioner, herunder kommunale.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad A

1. Det er en forudsætning, at kommunerne fremover kan give kommunegaranti for et lån i KommuneKredit vedrørende finansiering af 84 pct. af anskaffelsessummen.

2. I forbindelse med ombygning af ældreboliger eller plejehjem yder staten et tilskud på 7 pct. af grundkapitalen, mens den selvejende institution finansierer helt eller delvis 7 pct. i grundkapital med egne midler, typisk ved hjælp af friværdien i ejendommen. Ligeledes finansieres ombygningen af servicearealerne helt eller delvis af egne midler. Beboeren betaler 2 pct.

3. I forbindelse med nybyggeri af ældreboliger eller plejeboliger finansierer den selvejende institution 3,5 pct. af anlægsudgiften, kommunen 3,5 pct., staten 7 pct., beboeren 2 pct., og de resterende 84 pct. realkreditfinansieres.

4. Endelig kan der fortsat ske momsafløftning via den kommunale momsudligningsordning, for så vidt angår udgifterne til ombygning af servicearealer.

Beliggenhedskommunen kan yde tilskud til om- og tilbygningen i form af hel eller delvis finansiering af 7 pct. grundkapital og/eller anlægstilskud til servicearealerne. Beliggenhedskommunen indgår i den forbindelse driftsoverenskomst vedrørende omsorg og pleje med den selvejende institution og får anvisningsretten til boligerne, men garanterer samtidig for huslejen.

Kommunerne ombygger i disse år deres egne plejehjem til almene plejeboliger med servicearealer. Forslaget indebærer, at der økonomisk ikke bliver forskel på, om den selvejende institution selv bygger om, eller om den selvejende institution overlader bygningen til beliggenhedskommunen, der derefter bygger den om. Kommunen vil økonomisk være stillet på samme måde med hensyn til momsafløftning uanset, hvem der bygger hjemmet om.

Ad B

1. Ønsker den selvejende institution at drive et plejecenter/bygge ældreboliger uafhængig af beliggenhedskommunen, yder staten også et grundkapitalindskud på 7 pct. af anskaffelsssummen i forbindelse med en ombygning af plejehjemmet til moderne plejeboliger og i forbindelse med tilbygning eller nyopførelse af plejeboliger/ældreboliger. Den selvejende institution finansierer selv 7 pct. af anskaffelsessummen i tilfælde, hvor der skal ske ombygning af en selvejende institutions ejendom, vil friværdien typisk blive anvendt til dette. Beboeren betaler 2 pct., og de resterende 84 pct. realkreditfinansieres.

2. Staten giver garanti for den del af lånet, der ligger ud over 65 pct. af anskaffelsessummen.

3. Det offentlige indgår ikke driftsoverenskomst vedrørende udgifterne til omsorg og pleje med den selvejende institution, og denne fastsætter selv niveauet for driften; dog har beliggenhedskommunen en tilsynsforpligtelse.

4. Den selvejende institution forestår selv omsorg og pleje og skal i hvert enkelt tilfælde indgå aftale med bopælskommunen vedrørende udgifterne til omsorg og pleje.

5. Momsen vedrørende udgifterne til ombygning eller nyopførelse af servicearealerne skal kunne afløftes via den kommunale momsudligningsordning.

Nogle selvejende institutioner ønsker at drive plejehjem/plejeboliger uafhængig af beliggenhedskommunen, bl.a. fordi de ønsker selv at kunne anvise boligerne og selv udforme retningslinjerne for pleje og omsorg ud fra det livssyn, institutionen oprindelig er grundlagt ud fra. Kommunerne skal fortsat visitere til plejeboliger, da det er kommunerne, der betaler for omsorg og pleje. Kommunerne kan visitere, men ikke anvise til disse boliger. Opholdskommunen er forpligtet til at afholde udgifterne for omsorg og pleje for en visiteret beboer, der vælger at bo i en af de selvejende institutioners boliger. Forpligtelsen gælder kun udgifter på niveau med de udgifter, kommunen ville have haft, hvis beboeren havde valgt en af kommunens egne plejeboliger. Hvis udgifterne overstiger dette niveau, skal der indgås aftale mellem opholdskommunen og den selvejende institution for hver enkelt beboer.

Skriftlig fremsættelse

Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre.

(Beslutningsforslag nr. B 76).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.