Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af retskrav på familiesammenføring samt om skærpede forsørgelseskrav

Bilag 1

Bilag 1

Antal familiesammenføringstilladelser i perioden 1990 til 1999

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

Ægtefæller/faste samlevere

5.481

5.874

5.215

3.570

4.436

4.580

6.112

5.665

6.442

6.737

Reference til flygtning

865

877

878

715

972

891

1.338

1.179

1.491

1.410

Reference til indvandrer

1.541

1.821

1.396

636

666

859

1.325

1.115

1.058

794

Reference til dansk/nordisk

3.075

3.176

2.941

2.219

2.798

2.830

3.449

3.371

3.893

4.433

Mindreårige børn

2.001

2.120

2.214

1.257

1.425

1.631

2.429

1.843

3.004

2.585

Børn af flygtninge

823

484

762

446

718

742

1.309

743

1.322

1.281

Børn af andre

1.178

1.636

1.452

811

707

889

1.120

1.100

1.682

1.304

Forældre over 60 år

390

523

662

206

156

116

186

200

241

200

Forældre til flygtninge

138

304

473

94

71

57

71

88

75

59

Forældre til indvandrer

102

113

93

34

34

22

38

50

49

12

Forældre til dansk/nordisk

150

106

96

78

51

37

77

62

117

129

Tilladelser i alt

7.872

8.517

8.091

5.033

6.017

6.327

8.727

7.708

9.687

9.422

Kilde: Udlændinge 2000, Indenrigsministeriet, juli 2000.

Fremsat den 5. december 2000 af Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pia Kjæ ;rsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ophævelse af retskrav på familiesammenføring samt om skærpede forsørgelseskrav

Folketinget pålægger regeringen snarest muligt og inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte forslag til ændring af udlændingeloven og foretage fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter, så

retskravet på familiesammenføring ophæves overalt, hvor det ikke er i strid med internationale forpligtelser, og

forsørgelseskravene i forbindelse med familiesammenføringer skærpes.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at reglerne om familiesammenføring skal strammes betydeligt med det sigte at nedbringe antallet af familiesammenføringer. Det skal dels ske ved, at udlændingeloven ændres, så retskravet på familiesammenføring ophæves overalt, hvor det ikke strider mod internationale forpligtelser, og ved, at alle ansøgninger om familiesammenføring fremover behandles og vurderes individuelt og kun imødekommes, når forsørgelseskrav og andre krav, der til enhver tid måtte blive stillet, er opfyldt.

Reglerne for familiesammenføring i dag

Det såkaldte retskrav på familiesammenføring fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, 3 og 4. Der skelnes mellem, om en person bliver familiesammenført med en herboende dansk eller nordisk statsborger, en herboende flygtning eller en herboende indvandrer.

Tilladelse til familiesammenføring skal gives til personer over 25 år, der samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold med danske/nordiske statsborgere, herboende flygtninge, eller indvandrere med tidsubestemt opholdstilladelse i mindst tre år (udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2).

Endvidere skal der gives tilladelse til familiesammenføring til mindreårige børn af herboende flygtninge, herboende indvandrere eller herboende danske eller nordiske statsborgere (udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 3).

Endelig skal forældre over 60 år til herboende danske eller nordiske statsborgere eller flygtninge meddeles tilladelse til familiesammenføring (udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 4). Forældre over 60 år til herboende indvandrere har efter ændringen af udlændingeloven i 1998 ikke længere et retskrav på familiesammenføring.

Retskravet på familiesammenføring begrundet i samlivsforhold eller ægteskab gælder ikke for personer under 25 år. Personer omfattet af 25-års-reglen kan imidlertid blive familiesammenført, hvis ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske eller særlige forhold i øvrigt taler herfor, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 7.

Herudover kan der gives opholdstilladelse til en person, som har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, hvis den herboende påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil, jf. § 9, stk. 3.

Der stilles ikke krav om, at den herboende kan forsørge den familiesammenførte i tilfælde, hvor der sker familiesammenføring med ægtefæller, faste samlevere eller mindreårige børn til herboende danske eller nordiske statsborgere eller flygtninge.

Ved familiesammenføring med ægtefæller eller faste samlevere til herboende indvandrere skal der derimod stilles forsørgelseskrav, medmindre særlige grunde taler imod. Ved familiesammenføring med mindreårige børn til herboende indvandrere kan der i særlige tilfælde stilles forsørgelseskrav. Endelig skal der stilles forsørgelseskrav ved familiesammenføring med forældre over 60 år til danske eller nordiske statsborgere eller flygtninge, medmindre særlige grunde taler imod. Som hovedregel skal en ansøgning om familiesammenføring indgives i udlandet.

Retskravet ophæves

Det er forslagsstillernes tanke med forslaget, at udlændingeloven generelt skal udformes på en måde, så ingen, ud over personer, der har et retskrav i henhold til internationale forpligtigelser, har krav på familiesammenføring, men at alle ansøgninger om opholdstilladelse i familiesammenføringssager skal behandles og vurderes individuelt og kun imødekommes, når forsørgelseskrav og andre krav, der til enhver tid måtte blive stillet, er opfyldt.

At retskravet på familiesammenføring ophæves for alle, bortset fra personer, der har et retskrav i henhold til internationale forpligtigelser, betyder, at også danske statsborgere mister kravet på at blive familiesammenført med deres samlever eller ægtefælle fra udlandet. Forslagsstillerne finder det rimeligt og naturligt, at alle ansøgere stilles lige og skal opfylde de samme betingelser.

Folketinget gennemførte i maj 2000 en række ændringer af udlændingeloven, hvorved bl.a. alders-grænsen for, hvornår der gives opholdstilladelse til en udlænding, som samlever på fælles bopæl eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person, blev forhøjet fra 18 år til 25 år. Herudover blev der indsat en ny bestemmelse om, at hvis en udlænding over 18 år samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år og ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor, kan der gives opholdstilladelse.

I forbindelse med disse ændringer blev forholdet til grundlovens § 70 og forholdet til internationale konventioner grundigt undersøgt og belyst i bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 208, folketingsåret 1999-2000), og regeringen fandt, at der intet var til hinder for at gennemføre forslaget om, at personer mellem 18 og 25 år ikke skulle have et retskrav på familiesammenføring.

Forslagsstillerne er derfor overbevist om, at en fuldstændig ophævelse af retskravet for alle aldersgrupper, og at alle ansøgninger skal underkastes en individuel sagsbehandling, heller ikke vil stride mod hverken grundloven eller danske internationale forpligtigelser.

Forsørgerkrav

Forslagsstillerne mener, at forsørgelseskravene i familiesammenføringssager ud over de krav, der stilles i dag, skal strammes på følgende måder.

Ansøgeren (den herboende)

Ansøgeren må ikke have gæld til det offentlige eller været straffet efter straffeloven i en periode på 5 år forud for ansøgningstidspunktet.

Ansøgeren skal ligeledes forpligte sig til at forsørge og være garant for den familiesammenførte i de første 5 år og erklære sig indforstået med, at hvis forsørgergrundlaget ikke længere er til stede, bortfalder opholdstilladelsen, og den familiesammenførte udvises, og at eventuel offentlig hjælp indkræves hos garanten efter loven om inddrivelse af skatter.

Ansøgeren skal ved erklæring dokumentere, at den familiesammenførte kan tilbagerejse, tilbagesendes eller udvises til oprindelseslandet.

Ansøgeren skal kunne tale dansk.

Den familiesammenførte

Opholdstilladelen til den familiesammenførte gives i første omgang midlertidigt for 5 år og kan derefter forlænges for 5 år ad gangen. En midlertidig opholdstilladelse kan efter 5 år erstattes af en permanent opholdstilladelse, såfremt den familiesammenførte kan dokumentere at have bestået folkeskolens 9. klasses afgangseksamen i dansk.

Straffes den familiesammenførte for overtrædelse af straffeloven i en periode på 5 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen, bortfalder opholdstilladelsen automatisk, og den familiesammenførte udvises.

Den familiesammenførte skal forpligte sig til at tilegne sig danske sprogfærdigheder og til at respektere danske demokratiske samfundsværdier, danske traditioner og normer og danske ligestillingsværdier.

Opholdstilladelser og familiesammenføringer

I 1999 gav Danmark opholdstilladelse til i alt 29.245 personer. De fordeler sig med asyl til 4.443, familiesammenføring til 9.422, EF/EØS-opholdsbeviser til 5.706 og andre opholdstilladelser til 9.674, heraf 3.074 af beskæftigelsesgrunde.

De i alt 9.422 udenlandske ægtefæller, børn og forældre, der blev familiesammenført til Danmark i 1999, kan inddeles i tre hovedgrupper

1. Ægtefæller og faste samlevere. 6.637 familiesammenføringstilladelser fordelt med 1.410 med referencen herboende flygtning, 794 med referencen herboende indvandrer og 4.433 med referencen herboende dansk/nordisk.

2. Mindreårige børn. 2.585 familiesammenføringstilladelser fordelt med 1.281 til børn af herboende flygtninge og 1.304 til børn af andre.

3. Forældre over 60 år. 200 familiesammenføringstilladelser fordelt med 59 forældre til herboende flygtninge, 12 forældre til herboende indvandrere og 129 til forældre til herboende dansk/nordisk.

Udviklingen i antallet af familiesammenføringstilladelser i perioden 1990 til 1999 fremgår af bilaget til dette beslutningsforslag.

Danmark på vej til at blive et problemfyldt, multietnisk samfund

Forslagsstillerne er bekymrede for, at indvandringen til Danmark afgørende kommer til at ændre Danmark for altid. Danmark har indtil slutningen af 1960´erne været et af de mest homogene lande i Europa, men i de seneste 30 år har befolkningssammensætningen taget retning mod et multietnisk samfund.

Efter forslagsstillernes opfattelse tyder meget på, at der er en overordentlig stor forskel på den politik, der føres fra Christiansborg, og den politik, danskerne ønsker med hensyn til indvandrere og flygtninge. Danskerne burde spørges om udlændingepolitikken gennem en folkeafstemning, hvilket forslagsstillerne har stillet forslag om flere gange.

I århundreder har Danmark haft en relativt homogen befolkning med en meget lille indvandring til landet. Den danske befolkning er hverken historisk eller kulturelt vant til en massiv indvandring til landet som den indvandring, der sker i disse årtier, og som stærkt er på vej til at forandre Danmark for altid.

Danmark er hurtigt på vej mod at blive et multikulturelt samfund med de mange problemer, der følger heraf. Ikke nok med, at flere bydele i storbyerne og flere kommuner allerede er multietniske, så tager befolkningsudviklingen også en retning, der betyder, at indvandrerne er stærkt på vej til at få flertal i befolkningstætte kommuner og det i løbet af få år. Man kan med rette frygte, at danskerne hurtigt er på vej til at komme i mindretal i deres eget land.

I 1980 var der 152.958 udlændinge i Danmark fordelt med 90.359 fra Norden, EU og Nordamerika og 62.599 fra den tredje verden. Pr. 1. januar 2000 var der 378.162 personer med udenlandsk baggrund i Danmark, svarende til 7,1 pct., fordelt med 102.571 fra Norden, EU og Nordamerika, næsten uændret, mens gruppen af personer fra den tredje verden var steget til 275.591, i alt godt en firedobling af gruppen af personer fra den tredje verden.

I perioden 1990 til 1999 har 65.092 fået dansk statsborgerskab. Alene i 1999 fik 12.416 dansk statsborgerskab, heraf 595 fra EU-lande, 4.477 fra det øvrige Europa (3.154 fra Tyrkiet), 903 fra Afrika, 58 fra Nordamerika, 149 fra Syd- og Mellemamerika, 4.765 fra Asien, 19 fra Oceanien, 1.448 statsløse og 2 uoplyste.

Den seneste fremskrivning af antallet af udlændinge i Danmark er lavet af Danmarks Statistik i 1997, blandt andet gengivet i Morgenavisen Jyllands-Posten i august 1999 og i regeringens rapport om integration og utilpassede unge fra februar 2000, og fremskrivningen havde følgende hovedresultater

Antallet af indvandrere og efterkommere antages at stige fra 330.000 i 1997 til 762.000 personer i 2020. Det betyder, at indvandrere og efterkommere vil udgøre 13,7 pct. af befolkningen i 2020 mod 6,3 pct. i 1997.

Heraf antages antallet af efterkommere at stige fra 64.000 i 1997 til 257.000 personer i 2020.

Antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande antages at udgøre en stigende del af det samlede antal indvandrere og efterkommere.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten viste prognosen endvidere, at af de 762.000 personer, der vil bo i Danmark i 2020, vil næsten en halv million indvandrere og deres efterkommere komme fra lande som Tyrkiet, Somalia og Libanon.

Forslagsstillerne står ikke alene med bekymringen over udviklingen. Statsministerens nytårstale 1. januar 2000 indeholder følgende afsnit: » Det er et reelt problem, hvis danske familier i deres egen opgang, i deres eget kvarter, i deres egen by oplever, at de kommer i mindretal, at børnene får problemer i skolen at de så at sige bliver ofre for en ghettodannelse. Det er et reelt problem, hvis danske familier i visse byområder begynder at føle sig som fremmede i deres eget land. Det er et reelt problem, hvis de ikke føler, at der bliver lyttet, og ikke fornemmer, at de bliver hørt. «

Om Danmark er et multietnisk samfund, er der flere opfattelser af. På spørgsmål nr. S 1052, folketingsåret 1999-2000, til statsministeren lydende: »Hvordan vil statsministeren definere et multietnisk og multikulturelt samfund, og kan Danmark karakteriseres som værende et multietnisk og multikulturelt samfund? «, svares blandt andet følgende: »Ved et multietnisk samfund forstår jeg et delt samfund. Et samfund i Danmark, hvor det danske sprog ikke tales af alle. Et samfund, der er opdelt i ghettoer overladt til dem selv. Et samfund uden en integrationspolitik. Et samfund uden det danske fællesskabs værdier. Efter min opfattelse kan Danmark ikke karakteriseres som et sådant multietnisk samfund.« Imidlertid bliver det i publikationen » Velfærdssamfundets fremtid«, side 21, Socialforskningsinstituttet, oktober 1999, slået fast, at Danmark er et multietnisk og multikulturelt samfund.

Udgifterne til udlændingeområdet påvirker den offentlige samfundshusholdning betydeligt. Dansk Folkepartis egen undersøgelse fra september 1997 af udlændingeudgifterne, der dokumenterede en årlig bruttoudgift på 29,8 mia. kr., understøttes godt af Økonomiministeriets opgørelse fra december samme år, der angiver bruttoudgifterne på området til 29,1 mia. kr.

Det drejer sig jo ikke mindst om at kunne opretholde et velfærdssamfund på de præmisser, der er gældende i dag. Det kan blive meget vanskeligt at opretholde et sygehusvæsen og et social- og sundhedssystem, som vi kender, når indvandringen fortsætter massivt. Kravene til plejehjem, behandling af nye sygdomme m.v. stiller så store krav, at budgetterne ganske enkelt ikke rækker.

Økonomien er et vigtigt element i udlændingedebatten, men er ikke det afgørende element for Dansk Folkeparti. Det centrale for Dansk Folkeparti er at bevare Danmark som et homogent samfund og forsvare danskheden baseret på et kristent værdigrundlag.

Det må efter forslagsstillernes opfattelse være et ufravigeligt princip i dansk flygtningepolitik, at flygtninge vedvarende har for øje at skulle vende tilbage til deres oprindelsesland, når forholdene igen er til det. Flygtninge må ikke gøres til indvandrere, og derfor skal der ikke iværksættes nogen integrationsindsats over for flygtninge.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af retskrav på familiesammenføring samt om skærpede forsørgelseskrav.

(Beslutningsforslag nr. B 64).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.