Forslag til folketingsbeslutning om sanktioner ved brud på ungdomskontrakter

Bilag 1

Bilag 1

Vejledning om ungdomskontraker

Nedenstående er et uddrag af gældende vejledning om ungdomskontrakter nr. 119 af 3. juli 1998 til samtlige kommuner og amter m.fl. Vejledningen er udsendt af Justitsministeriet og Socialministeriet.

1. Indledning

Justitsministeriet og Socialministeriet gennemførte i perioden 1. september 1991 til 31. august 1993 en forsøgsordning med ungdomskontrakter i en række udvalgte politikredse og kommuner og på baggrund af erfaringerne fra forsøget blev ordningen om ungdomskontrakter i 1998 gjort permanent og landsdækkende.

Den foreliggende vejledning udsendes til brug for de sociale myndigheders arbejde med ungdomskontrakter. Samtidig udsender Rigsadvokaten Meddelelse nr. 7/98 til politiet og anklagemyndigheden om »Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere«. Der henvises herudover til Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998: Særlig støtte til børn og unge, Lov om social service.

2. Generelt om ordningen med ungdomskontrakter

En ungdomskontrakt er en aftale, hvorved den unge med samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden forpligter sig til at deltage i visse nærmere opregnede aktiviteter m.v. mod, at anklagemyndigheden afstår fra yderligere retsforfølgning.

Sigtet med ordningen er at udbygge samarbejdet mellem politiet og de sociale myndigheder, således at de sociale myndigheder inddrages umiddelbart efter en lovovertrædelses opklaring og i større omfang end hidtil. Ungdomskontrakten skal desuden ses som en reaktion, der både er umiddelbart mærkbar og giver en ramme og et perspektiv for den unge.

Ungdomskontrakt kan især tilbydes unge 15-17 årige, der ikke er kommet ind i et mere fast kriminalitetsmønster. Det er unge, som efter hidtil gældende retspraksis skulle have tiltalefrafald med vilkår om tilsyn af de sociale myndigheder m.v. eller eventuelt den første betingede dom.

Der vil typisk være tale om unge, der har begået indbrudstyveri eller andet tyveri, visse hærværksforhold eller brugstyveri af cykler eller knallerter eller helt enkeltstående brugstyverier af biler uden samtidig forvoldelse af konkret fare for skade på personer eller ting.

Ved indgåelse af en ungdomskontrakt kan den unge opnå, at lovovertrædelsen anføres på straffeattesten i kortere tid (1 år, hvis det er første gang den unge modtager en afgørelse for overtrædelse af straffeloven eller lov om euforiserende stoffer), ligesom den unge normalt ikke vil blive pålagt vilkår om bøde.

Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår om andre hjælpeforanstaltninger efter serviceloven, anføres på straffeattesten i 2 år. Det samme gælder for tiltalefrafald uden særlige vilkår.

Hjemmelen til at afgøre sagen med tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt er retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 723, stk. 1, og servicelovens § 40 om foranstaltninger.

3. Særligt om Socialministeriets lovgivning

3.1 Den målrettede indsats

Servicelovens børneregler er først og fremmest et tilbud til børn og unge under 18 år og deres familier, og indsatsen hviler på forudsætninger om, at den skal virke støttende og motiverende, og med et perspektiv, der handler om at bringe familien og den unge ud af et negativt udviklingsforløb og gøre den unge i stand til at klare sig selv.

Reglerne giver mulighed for at reagere med målrettede og relevante reaktioner både i forhold til familien og i forhold til børnene og de unge, som viser uacceptabel adfærd, herunder begår lovovertrædelser. Reglerne om foranstaltninger medvirker bl.a. til, at indsatsen kan målrettes ved at stille krav om en undersøgelse og ved at stille krav om en plan ved anbringelse uden for hjemmet. Den kriminalitetshæmmende påvirkning af barnet eller den unge søges derved styrket mest muligt.

Kompetencen til at træffe afgørelse efter servicelovens regler om børn og unge tilkommer kommunalbestyrelsen, idet afgørelser om gennemførelse af tvangsmæssige foranstaltninger dog efter servicelovens § 62, stk. 1, er henlagt til børn og unge-udvalget.

Det følgende indeholder en kortfattet beskrivelse af de centrale børneregler i serviceloven. For en uddybende gennemgang af reglerne henvises til Socialministeriets vejledning om servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge.

3.2 Tilsyn

Det følger af servicelovens § 6, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever. Kommunalbestyrelsen skal endvidere efter servicelovens § 5 sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.

Det kan være hensigtsmæssigt, at kommune og politi igennem løbende møder sikrer udveksling af oplysninger i forhold til de sager, hvor der er brug for et samarbejde mellem myndighederne omkring en tidlig indsats, herunder beskrivelse og udformning af en ungdomskontrakt.

3.3 Undersøgelse

Efter servicelovens § 38, stk. 1, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at undersøge forholdene nærmere, når det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Det bemærkes i den forbindelse, at oplysning om et barns eller en ungs kriminelle adfærd kan fremkomme gennem SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi. For så vidt angår retningslinjerne for udveksling af oplysninger i tilslutning til SSP-arbejdet henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 163 af 17. august 1990.

3.4 Foranstaltninger

Efter servicelovens § 40, stk. 1, kan kommunen træffe beslutning om iværksættelse af foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Det bør i den forbindelse tilstræbes, at barnet eller den unge kan blive i hjemmet.

De beslutninger, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at iværksætte, er opregnet i servicelovens § 40, stk. 2, og omfatter konsulentbistand, støtte i hjemmet, familiebehandling, døgnophold for familien, aflastningsordning, udpegning af personlig rådgiver, udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge, økonomisk støtte samt anbringelse uden for hjemmet på en døgninstitution, i en plejefamilie eller andet godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov.

4. Fremgangsmåden ved indgåelse af en ungdomskontrakt

4.1 Politiets visitation

Under efterforskningen af en sag vedrørende en ung lovovertræder vurderer politiet, om sagen egner sig til at blive afgjort med et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt. Det er en forudsætning for at anvende ungdomskontrakt, at den unge er 15-17 år på gerningstidspunktet, og at tilståelsen er underbygget.

Skønner politiet, at sagen egner sig til afgørelse ved indgåelse af en ungdomskontrakt, underretter politiet snarest muligt den unges opholdskommune.

4.2 Kommunens visitation

I den sociale forvaltning bør hovedansvaret for udarbejdelse af ungdomskontrakter hvile på få personer. Det vil bl.a. være hensigtsmæssigt, ikke mindst for at sikre en hurtig kontrakt, at der udpeges en person, som står for koordination og sikrer, at alle relevante parter inddrages, og som kan modtage underretning fra politiet om begåede lovovertrædelser. Den nærmere tilrettelæggelse kan dog variere fra kommune til kommune, bl.a. under hensyn til kommunens størrelse. Det formelle ansvar for ungdomskontrakterne vil altid påhvile kommunalbestyrelsen.

Hvis den unge ikke vil indgå en ungdomskontrakt, kan politiet søge sagen afgjort ved dom eventuelt med vilkår om foranstaltninger efter serviceloven. Hvis der ikke foreligger en tilståelse, må sagen ligeledes afgøres ved dom.

Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår om foranstaltninger efter servicelovens § 40, kan undtagelsesvis anvendes efter indstilling fra kommunen.

Kommunen bør derfor under alle omstændigheder - også i situationer, hvor der ikke er grundlag for en ungdomskontrakt - undersøge, om der bør iværksættes foranstaltninger efter serviceloven, og indstille til politiet, hvilke foranstaltninger kommunen kan foreslå som led i sagens afgørelse.

Det må forventes, at politiet, der har den første kontakt med den unge lovovertræder, orienterer denne om muligheden for eventuelt at afgøre sagen med en ungdomskontrakt. Det er imidlertid kommunen, der på baggrund af en nærmere undersøgelse af den unges sociale og personlige situation konkret vurderer, om der i den enkelte sag er grundlag for at anvende en ungdomskontrakt.

Derfor er det vigtigt, at kommunen ved det første møde med den unge og forældrene giver en grundig information om, hvad ordningen med ungdomskontrakter indebærer, og hvilke alternativer der er til ordningen.

Hvis kommunen skønner, at en ungdomskontrakt kan anvendes, udarbejdes der i fællesskab med den unge og dennes forældre et udkast til de sociale foranstaltninger i en ungdomskontrakt.

Udkastet skal forelægges politiet til godkendelse og med henblik på, at politiet kan fastsætte de vilkår om straffri vandel m.v., der skal indgå i ungdomskontrakten, jf. kapitel 5.

Kontrakten skal underskrives af den unge, indehaveren af forældremyndigheden, kommunen og politiet. Det bør tilstræbes, at underskrivelsen sker på et møde med deltagelse af de involverede parter, hvor indholdet af kontrakten og betydningen af dens overholdelse gennemgås.

Den underskrevne kontrakt fremsendes af politiet til den stedlige byret, som skal godkende vilkårene og kontrakten.

Straks efter rettens godkendelse underretter politiet kommunen, således at de initiativer, som er fastsat i kontrakten, kan iværksættes snarest muligt.

5. Ungdomskontraktens indhold

5.1 Sociale foranstaltninger

En ungdomskontrakts indhold vedrørende de sociale foranstaltninger skal udarbejdes således, at der (konkret) tages hensyn til den unges særlige forhold. I princippet kan der anvendes alle de former for foranstaltninger, der er nævnt i servicelovens § 40, herunder økonomisk støtte til udgifter, der følger af foranstaltningerne.

Som udgangspunkt skal foranstaltningerne - som altid ved iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter serviceloven - bygge på den unges og forældrenes motivation til samarbejde.

Der bør specielt fokuseres på de områder, hvor der er behov for at få den unge til at arbejde med at ændre holdning og adfærd, og hvor der er behov for at støtte den unge i udvikling af et positivt forløb. Indholdet i kontrakten vedrørende den sociale indsats, herunder de forhold, som den unge forpligter sig til at overholde, bør derfor være fremadrettet og behøver ikke at relatere sig til den eller de kriminelle handlinger, som den unge har begået.

Kontrakten skal indeholde en plan, som detaljeret fastlægger de foranstaltninger, som inden for et bestemt tidsrum skal udgøre en samlet indsats over for den unge og udgøre en forpligtelse for den unge. Det kan indgå som en del af kontrakten, at familien skal følge en bestemt fremgangsmåde, eventuelt i tilslutning til nærmere angivne foranstaltninger.

F.eks. kan det fastsættes i kontrakten, at den unge skal søge en skole eller andet uddannelsessted, en ungdomsklub eller lignende, eller deltage i forskellige foreningsaktiviteter, f.eks. i sportsforeninger.

Endvidere kan kontrakten indeholde bestemmelser om, hvor den unge skal bo, f.eks. hos familie eller et sted der er anvist af de sociale myndigheder, eventuelt i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.

Det kan også indgå i kontraktens plan for den samlede sociale indsats, at den unge får beskikket en personlig rådgiver eller får en fast voksen kontaktperson i et nærmere fastlagt omfang. I særlige tilfælde vil det efter en konkret vurdering kunne fastsættes i kontrakten, at den unge indgår i behandling mod alkohol- og narkotikamisbrug.

Kontrakten skal indeholde bestemmelser om de sociale myndigheders tilsyn med den unges overholdelse af de forpligtelser, der følger af de sociale foranstaltninger.

5.2 Vilkår fastsat af politiet

Udover kontraktens sociale vilkår, som fastsættes af kommunen i samarbejde med den unge og dennes forældre, indeholder kontrakten vilkår, som fastsættes af politiet. En ungdomskontrakt gøres således altid betinget af straffri vandel, dvs. at den pågældende ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Prøvetiden fastsætter politiet i reglen til 1 år.

I en ungdomskontrakt vil der kunne indgå vilkår om betaling af erstatning og konfiskation. Der bør normalt ikke fastsættes vilkår om bødebetaling. Hvis ungdomskontrakten kun indeholder mindre forpligtelser over for den unge, f.eks. krav om at fastholde et påbegyndt skole- eller uddannelsesforløb, kan der dog være behov for at fastsætte vilkår om bøde.

Virkningen af, at kontrakten ikke overholdes af den unge, herunder betydningen af ny kriminalitet i prøvetiden, skal anføres i kontrakten.

5.3 Varighed

En ungdomskontrakt bør normalt ikke løbe i over et år og ikke i kortere tid end 3 måneder. De sociale foranstaltninger kan imidlertid godt fortsætte udover kontraktperioden afhængig af den unges behov for social støtte, og eventuelt som en opfølgning af den sociale plan, der er lagt for støtten til den unge.

Ungdomskontrakter ophører normalt ved det fyldte 18. år. En ungdomskontrakt med vilkår i form af en personlig rådgiver, en fast kontaktperson eller døgnophold i institution, plejefamilie eller andet egnet opholdssted vil dog kunne række ud over det fyldte 18. år. Der henvises til servicelovens § 46, stk. 2, hvorefter disse foranstaltningsformer kan opretholdes, indtil den unge fylder 20 år, hvis den unge er indforstået hermed.

6. Opfølgning

6.1 Kontraktens gennemførelse

Baggrunden for ordningen med ungdomskontrakter er bl.a. at skabe mulighed for at sætte hurtigt ind med umiddelbart mærkbare reaktioner over for unge lovovertrædere og samtidig at give en ramme og et perspektiv for de unge. Det er derfor vigtigt, at de initiativer, som er fastsat i kontrakten, iværksættes hurtigst muligt.

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at kontraktens sociale foranstaltninger bliver iværksat, og for tilsynet med, at den unge overholder de forpligtelser, der følger af foranstaltningerne. Udførelsen af opgaverne kan overlades til medarbejdere i nærmiljøet, som har en løbende personlig kontakt med den unge, f.eks. klubmedarbejdere, pædagoger, lærere, nære familiemedlemmer bortset fra forældre.

Efter § 9, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har børn og unge samme opholdskommune som forældremyndighedens indehaver.

Reglerne indebærer, at hvis den unge skifter opholdskommune, ophører fraflytningskommunens forpligtelser i henhold til kontrakten. I disse tilfælde forudsættes det, at fraflytningskommunen straks kontakter tilflytningskommunen med henblik på, at denne kan vurdere spørgsmålet om den fortsatte opfyldelse af kontrakten. Fraflytningskommunen skal samtidig underrette politiet om flytningen. Tilflytningskommunen giver politiet meddelelse om sin stillingtagen.

6.2 Vilkårsovertrædelse

Ungdomskontrakten træder formelt i kraft, når vilkårene er godkendt af retten.

Det er politiet, der påser overholdelsen af vilkåret om straffri vandel. Kommunen skal føre tilsyn med, at den unge overholder forpligtelserne i henhold til kontraktens bestemmelser om sociale foranstaltninger.

Konstaterer den eller de medarbejdere, som efter kommunens bestemmelse har ansvaret for tilsynet, at den unge bryder kontraktens bestemmelser vedrørende de sociale foranstaltninger, skal der foretages en vurdering af, om overtrædelsen er så væsentlig, at der bør ske underretning til politiet. Grov eller gentagen misligholdelse skal hurtigst muligt indberettes til politiet med angivelse af, hvilke foranstaltninger kommunen kan foreslå, f.eks. i form af ændring af vilkår, tidsmæssig forlængelse af kontrakten eller med oplysning om, at man ikke har mulighed for at tilbyde den unge yderligere foranstaltninger.

Hvem der foretager vurderingen af, om politiet skal underrettes, vil afhænge af, hvorledes den enkelte kommune har tilrettelagt samarbejdet med politiet, herunder om kommunen har udpeget en person som ansvarlig for koordinationen i forbindelse med arbejdet med ungdomskontrakter, jf. afsnit 4.2.

Foretages der underretning, afgør politiet, hvad der videre skal ske, herunder om sagen skal forelægges for retten.

Anklagemyndigheden kan forelægge sagen for retten enten med henblik på rettens godkendelse af en ændring af ungdomskontraktens vilkår og/eller løbetid - hvilket forudsætter, at der kan opnås samtykke hertil fra den unge, dennes forældre og kommunen - eller til godkendelse af et tiltalefrafald på vilkår eller med henblik på, at der rejses tiltale med påstand om idømmelse af sanktioner - typisk i forbindelse med en betinget dom.

Bilag 2

Bilag 2

Svar på spørgsmål stillet til justitsministeren gennem Retsudvalget (folketingsåret 1999-2000)

Spørgsmål nr. 346: Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ungdomskontrakter, der er indgået siden ordningen blev indført?

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse. Rigspolitichefen har oplyst, at han ikke er i besiddelse af oplysninger, som kan besvare det stillede spørgsmål.

Justitsministeriet har telefonisk fået oplyst fra Danmarks Statistik, at der i 1998 er registeret 15 afgørelser med vilkår om ungdomskontrakt.

I 1999 er der registreret 161 afgørelser med vilkår om ungdomskontrakt. Der er tale om foreløbige tal.

Spørgsmål nr. 347: Ministeren bedes redegøre for, hvordan sanktionsmulighederne typisk er over for unge, der bryder vilkårene for en indgået ungdomskontrakt, herunder oplyse, hvor mange kontrakter, der hidtil er konstateret brudt?

Svar

Justitsministeriet har til brug for bevarelsen af spørgsmålet anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse. Rigsadvokaten har oplyst følgende

»I min meddelelse nr. 7/1998 om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere er der fastsat retningslinier om tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt. Af meddelelsens pkt. 2.1.2.7. fremgår det, at det er de sociale myndigheder, der fører tilsyn med, at de aktiviteter, der er fastsat i kontrakten, overholdes. De sociale myndigheder underretter politiet om eventuelle væsentlige tilsidesættelser af vilkår i ungdomskontrakten og om eventuelle behov for ændringer i kontrakten. Politiet afgør, om sagen skal indbringes for retten. Det er endvidere politiet, der påser overholdelsen af vilkår om straffri vandel. Der er således mulighed for at genoptage sagen, hvis den unge i prøvetiden gør sig skyldig i nyt strafbart forhold eller begår en væsentlig overtrædelse af vilkårene for tiltalefrafaldet, jf. også meddelelsens pkt. 2.1.4. Ny kriminalitet, der ikke kan afgøres med bøde eller advarsel, bør medføre, at sagen søges afgjort ved dom. Der vil til en betinget dom kunne knyttes vilkår om hjælpeforanstaltninger, jf. herved meddelelsens pkt. 2.1.5.1. Der bør normalt ikke under den nye sag igen meddeles et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt. Har den unge begået en væsentlig overtrædelse af andre vilkår for tiltalefrafaldet, herunder en overtrædelse af vilkår i ungdomskontrakten, kan der under en genoptagelse af sagen træffes afgørelse om ændring af vilkårene for tiltalefrafaldet. Det er også muligt under en genoptagelse af sagen at fortsætte forfølgningen, således at sagen nu afgøres ved dom. Reaktionen i anledning af den unges overtrædelse af vilkårene fastsættes af retten efter en konkret vurdering af omstændighederne i sagen.

Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvilken reaktion der oftest anvendes i disse tilfælde.

Jeg er ligeledes ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor mange kontrakter der er brudt efter indførelsen af den permanente ordning med ungdomskontrakter i 1998.«

Spørgsmål nr. 348: Ministeren bedes redegøre for, i hvor mange tilfælde, der er iværksat de i ungdomskontrakten aftalte sanktioner ved brud på kontrakten?

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.

Rigspolitichefen har oplyst, at han ikke er i besiddelse af oplysninger, som kan besvare det stillede spørgsmål.

Fremsat den 31. oktober 2000 af Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) ;og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om sanktioner ved brud på ungdomskontrakter

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2000 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer, der præciserer og indskærper over for de myndigheder, der behandler og forvalter sager om ungdomskontrakter, at de sanktioner, som er aftalt i kontrakten, skal iværksættes hurtigt ved overtrædelse af vilkårene, alternativt udløse en betinget dom.

Bemærkninger til forslaget

Det er forslagsstillernes opfattelse, at brud på vilkårene i en ungdomskontrakt skal udløse en sanktion hurtigt, alternativt udløse en betinget dom for den unge.

En ungdomskontrakt er en aftale, hvorved den unge forpligter sig til at deltage i visse nærmere opregnede aktiviteter m.v. mod, at anklagemyndigheden afstår fra yderligere retsforfølgning.

En ungdomskontrakt er et godt tilbud til unge, et alternativ til en betinget dom med en anmærkning på straffeattesten i tre år, og netop derfor er det vigtigt, at betingelserne i ungdomskontrakten overholdes. Både af den unge og af samfundet.

Overholder den unge ikke kontrakten, er samfundet til grin og, hvad værre er, oplever eller forstår den unge måske slet ikke alvoren af lovovertrædelsen og baggrunden for ungdomskontrakten.

Høje-Taastrup Kommune har i et brev af 4. maj 2000 rettet henvendelse til Socialministeriet netop for at gøre opmærksom på, at det er nødvendigt i forbindelse med anvendelse af kontrakter at indbygge mulighed for opfølgning af kontrakten, herunder mulighed for konsekvens, når kontrakten ikke overholdes. Henvendelsen er omdelt på alm. del bilag 91 i indeværende folketingsår.

I henvendelsen hedder det bl.a.: »Høje-Taastrup Kommune har gennem intensiveret SSP-samarbejde, ansættelse af gademedarbejdere og projektorienteret socialpædagogisk indsats over for utilpassede unge søgt at opnå en øget effekt af den samlede indsats over for denne gruppe af unge. Kommunens lokalt placerede familiecenter varetager opgaverne omkring børn og unge i henhold til lov om social service. Bliver en ung sigtet for kriminalitet, får Familiecentret ofte en forespørgsel fra politiadvokaten om mulighed for indgåelse af ungdomskontrakt en kontrakt som ofte bliver en del af den dom den unge får. Det er kommunens erfaring, at ungdomskontrakter er gode til unge, hvor der såvel hos den unge som forældre er nogle moralbegreber, der betyder, at når man indgår en kontrakt, har man forpligtet sig til at overholde denne.«

Videre hedder det i henvendelsen: »Desværre er det kommunens erfaring, at disse moralbegreber meget sjældent er til stede hos de unge som begår alvorlig kriminalitet, og hvor der derfor er særligt behov for at igangsætte hjælpeforanstaltning for at hjælpe den unge ud af kriminaliteten. Overholder den unge ikke kontrakten, sender Familiecentret besked om dette til den retskreds, der har underskrevet kontrakten. Det er imidlertid kommunens erfaring, at der ikke er nogen konsekvens af at bryde en kontrakt. Der savnes sanktionsmulighed, herunder genoptagelse af retssagen med henblik på at vurdere denne igen. Dette betyder, at ungdomskontrakter reelt ikke er et virkemiddel, som kan anvendes, når der er tale om utilpassede unge. Høje-Taastrup Kommune skal opfordre til, at der under Folketingets arbejde med regeringens indsats over for utilpassede unge herunder anvendelse af kontrakter, indarbejdes sanktionsmuligheder når kontrakten ikke overholdes«, slutter henvendelsen fra Høje-Taastrup Kommune.

Socialminister Henrik Dam Kristensen har i et brev af 20. juli 2000 svaret Høje-Taastrup Kommune, jf. alm. del bilag 91. Af brevet fremgår blandt andet: » Jeg kan oplyse dig om, at vi på det seneste møde den 4. maj 2000 i ministerudvalget vedrørende regeringens initiativer mod vold netop drøftede anvendelsen af ungdomskontrakter og det ønskelige i en øget anvendelse af dem. Udvalget, der består af justitsministeren, undervisningsministeren og mig selv, besluttede derfor at bede Det kriminalpræventive Råd om at indsamle erfaringer fra de enkelte politikredse med henblik på at udarbejde et inspirationsmateriale til kommunale medarbejdere. Materialet skal ses som en opfølgning på den vejledning som Socialministeriet og Justitsministeriet i juli 1998 udsendte om ordningen «, slutter brevet.

Socialministeren svarer overhovedet ikke på det konkrete indhold i den alvorlige henvendelse fra Høje-Taastrup Kommune, og det virker mest af alt, som om ministeren slet ikke forstår alvoren i sagen. Brevet imødekommer på ingen måde Høje-Taastrup Kommune, og der tales på ingen måde om at indarbejde sanktionsmuligheder i kontrakterne, når disse brydes.

Blandt andet på baggrund af henvendelsen fra Høje-Taastrup Kommune til Socialministeriet stillede forslagsstillerne gennem Folketingets Retsudvalg 3 spørgsmål, jf. alm. del bilag 1024 (folketingsåret 1999-2000). Spørgsmålene og justitsministerens svar er optrykt som bilag 2 til dette beslutningsforslag. Det fremgår af svarene, at justitsministeren slet ikke følger området. Derfor er ministeren slet ikke i stand til at tage stilling til, om Høje-Taastrup Kommunes oplevelser i praksis er en udbredt tendens. Det eneste, ministeren er i stand til, er at opremse noget tekst fra en meddelelse, som Rigsadvokaten har udsendt. Den procedure, som beskrives i meddelelsen, er jo netop den, som kommunerne sætter spørgsmålstegn ved bliver efterlevet i praksis.

Forslagsstillerne har også noteret, at regeringen i udgivelsen: »Regeringens initiativer mod volden« , af Karen Jespersen, Frank Jensen og Margrethe Vestager, skriver følgende om ungdomskontrakter: »Formålet med brug af ungdomskontrakter er at opnå en hurtigere og mere umiddelbar og mærkbar reaktion over for unge lovovertrædere kombineret med en mere fast og konsekvent holdning fra myndighedernes side i forbindelse med vilkårsovertrædelser «. Bemærk venligst: » og konsekvent holdning fra myndighedernes side i forbindelse med vilkårsovertrædelser«.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at det fremgår af Justitsministeriets og Socialministeriets vejledning om ungdomskontrakter, punkt 5.2., at virkningen af, at kontrakten ikke overholdes af den unge, herunder betydningen af ny kriminalitet i prøvetiden, skal anføres i kontrakten, jf. bilag 1 til dette beslutningsforslag, hvor et uddrag af vejledningen om ungdomskontrakter er optrykt.

Det fremgår videre af samme vejlednings punkt 6.2, at konstaterer den eller de medarbejdere, som efter kommunens bestemmelse har ansvaret for tilsynet, at den unge bryder kontraktens bestemmelser vedrørende de sociale foranstaltninger, skal der foretages en vurdering af, om overtrædelsen er så væsentlig, at der bør ske underretning til politiet. Grov eller gentagen misligholdelse skal hurtigst muligt indberettes til politiet med angivelse af, hvilke foranstaltninger kommunen kan foreslå, f.eks. i form af ændring af vilkår, tidsmæssig forlængelse af kontrakten eller med oplysning om, at man ikke har mulighed for at tilbyde den unge yderligere foranstaltninger. Hvem der foretager vurderingen af, om politiet skal underrettes, vil afhænge af, hvorledes den enkelte kommune har tilrettelagt samarbejdet med politiet, herunder om kommunen har udpeget en person som ansvarlig for koordinationen i forbindelse med arbejdet med ungdomskontrakter, jf. afsnit 4.2. Foretages der underretning, afgør politiet, hvad der videre skal ske, herunder om sagen skal forelægges for retten.

Det viser sig i midlertidig, at der mangler konsekvens ved aftalebrud på ungdomskontrakten, jf. henvendelsen fra Høje-Taastrup Kommune til Socialministeriet. Henvendelsen er omdelt i Retsudvalget på alm. del bilag 91.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det skal præciseres og indskærpes i administrative forskrifter og vejledninger vedrørende ungdomskontrakter samt over for de myndigheder, der behandler og forvalter sager om ungdomskontrakter, at de i kontrakten aftalte sanktioner ved overtrædelse af vilkårene skal iværksættes hurtigt, alternativt udløse en betinget dom. Det er specielt punkt 5.2 i vejledningen om ungdomskontrakter (jf. bilag 1), der skal præciseres og indskærpes over for relevante myndigheder.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om sanktioner ved brud på ungdomskontrakter.

(Beslutningsforslag nr. B 27).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.