Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission, der skal kulegrave de kommunale bloktilskud og udligningsordninger

Fremsat den 11. oktober 2000 af Ole M. Nielsen (KRF) Jens Ove Kjeldsen (KRF), Flemming Kofod-Svendsen (KRF) og Jann Sjursen (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af en kommission, der skal kulegrave de kommunale bloktilskud og udligningsordninger

Regeringen pålægges at nedsætte en kommission bestående af uvildige eksperter og repræsentanter for kommunerne og staten, der skal kulegrave de kommunale tilskuds- og udligningsordninger samt komme med forslag til et nyt kommunalt tilskuds- og udligningssystem. Målet med et nyt system skal være at

sikre større gennemskuelighed og enkelhed,

sikre kommunernes økonomiske bæredygtighed,

bevare kommunernes incitamenter til at påvirke egne udgiftsbehov og

bevare kommunernes ret til selvstændigt at udskrive skat og bevare deres incitamenter til at påvirke egne beskatningsgrundlag.

Bemærkninger til forslaget

Mange kommuner har vanskeligheder ved at få økonomien til at hænge sammen. Forventninger fra Folketinget og borgerne til den kommunale service, især vedrørende offentlig dagpasning, folkeskole og ældreservice medvirker til et stigende udgiftspres for kommunerne. Konsekvensen bliver, at kommuner med en ugunstig økonomisk udvikling og dermed stagnation i skattegrundlaget i særlig grad får økonomiske problemer. Fra år 2001 forventer knap 80 kommuner at skulle sætte skatten op for at få økonomien til at hænge sammen.

Samtidig har det været påpeget bl.a. fra foreningen »Det skæve Danmark«, at der er en række forhold i det nuværende system, der forøger den økonomiske ulighed mellem kommunerne. Det påpeges bl.a., at fordeling af bloktilskuddet efter kommunernes skattegrundlag fører til, at rige kommuner bliver overkompenseret ved overførsel af opgaver til kommunerne, og at fattige kommuner tilsvarende bliver underkompenseret. Foreningen foreslår derfor, at bloktilskuddet fordeles via antal indbyggere, at det eksisterende § 18-tilskud til særlig økonomisk svage kommuner bortfalder, at udligningsniveauet forhøjes, og at den kommunale andel af selskabsskat og pensionsudgifter inddrages i beskatningsgrundlaget.

Forslagsstillerne finder på den baggrund, at der er behov for at få analyseret, hvorfor en række kommuner oplever økonomiske problemer. Er det, fordi de eksisterende tilskuds- og udligningsordninger er skruet sammen på en måde, der over tid fører til øget ulighed mellem rige og fattige kommuner? Er det, fordi den økonomiske udvikling i Danmark er koncentreret om visse geografiske områder, mens andre områder oplever økonomisk stagnation eller tilbagegang?

De kommunale tilskuds- og udligningsordninger er i dag hverken gennemskuelige eller enkle, hvilket begrunder, at der er behov for at arbejde for et mere gennemskueligt system.

Det må endvidere sikres, at det kommunale selvstyre bevares. Kommunerne skal selv kunne vælge deres serviceniveau og skatteudskrivning. Kommuner, der ønsker et højt serviceniveau, må også betale via et højere skatteniveau. Kommuner med et ringe skattegrundlag skal derimod have mulighed for at opretholde et rimeligt serviceniveau gennem mellemkommunal udligning.

Det er ikke forslagsstillernes hensigt med dette beslutningsforslag at åbne diskussionen om kommunesammenlægninger, idet dette emne efter forslagsstillernes opfattelse er de berørte kommuners anliggende.

I kommuneaftalen for 2001 nævnes, at Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg skal foretage en vurdering af det kommunale tilskuds- og udligningssystem i forhold til de udsatte dele af landet.

Forslagsstillerne mener, der er behov for en mere generel undersøgelse af, hvordan det kommunale tilskuds- og udligningssystem fungerer, og ikke kun en undersøgelse af de udsatte dele af landet. Dertil kommer, at der er behov for at inddrage uvildige eksperter og repræsentanter for de kommuner, der til daglig berøres af systemet, bliver repræsenteret i udvalgsarbejdet. I det nuværende udvalgsarbejde har repræsentanter for ministerierne for stor vægt.

En række eksempler viser, at det eksisterende kommunale tilskuds- og udligningssystem fungerer uhensigtsmæssigt.

Den 1. januar 1999 trådte finansieringsomlægningen af førtidspensionen i kraft. Omlægningen medfører, at den statslige refusion af kommunernes udgifter falder fra 50 pct. til 35 pct. Kommunerne kompenseres under ét for de kommunale merudgifter via den kommunale budgetgaranti, der medfører, at det kommunale statstilskud korrigeres for den løbende ændring i bl.a. de kommunale udgifter til kontanthjælp og førtidspension. Kompensationen via bloktilskuddet indebærer, at rige kommuner får en større kompensation end fattige kommuner. Der er dog indført en overgangsordning fra 2001 til 2003, der medfører, at særlig vanskeligt stillede kommuner får et tilskud, der finansieres af bloktilskuddet. Nakskov Kommune oplyser, at man taber 6 mio. kr. om året på finansieringsomlægningen på førtidspensionsområdet.

Nakskov Kommune er i den paradoksale situation, at investeringer i nye arbejdspladser fører til en stigning i den kommunale skatteprocent. Dette kan henføres til, at kommunen taber mere via bortfald af tilskud og udligninger, end den får i øgede skatteindtægter som følge af, at flere beskæftigede betaler skat til kommunen, når der kommer flere arbejdspladser.

Nakskov Kommune vurderer endvidere, at man på det sociale område er blevet underkompenseret med 37 mio. kr. fra 1995 til 2001.

Som en konsekvens heraf har Nakskov været nødt til at spare på de kommunale kerneområder såsom folkeskole, børnepasning og ældre, områder, hvor kommunens udgiftsniveau i forvejen ligger under landsgennemsnittet.

Som en konsekvens af de ændrede betalingsregler for vidtgående specialundervisning, der trådte i kraft den 1. august 2000, pålægges kommunerne øget betaling for vidtgående specialundervisning og dermed en større økonomisk byrde, der kompenseres ved et øget bloktilskud til kommunerne på omkring 1 mia. kr. En overgangsordning begrænser kommunernes tab ved omlægningen. De enkelte kommuner modtager deres andel af bloktilskuddet i forhold til skattegrundlaget i kommunen, så rige kommuner får et større tilskud og fattigere kommuner får en mindre del af bloktilskuddet i forhold til deres faktiske udgifter. Konsekvensen for en fattig kommune kan være, at den må give børnene en ringere specialundervisning fremover.

En del mindre kommuner har i de senere år fået et stigende antal kontanthjælpsmodtagere. For Arden Kommune har det ført til en ekstraudgift på omkring 4 mio. kr. i 2000 i forhold til 1999. Kontanthjælpsmodtagere i storbyerne bor typisk i almennyttige boliger, hvortil staten giver tilskud. Når de flytter til en mindre kommune, typisk uden almennyttige boliger, overtager kommunen en større del af finansieringen til boliger.

I Hørsholm Kommune er der ikke et tilstrækkeligt incitament til at sikre en mere effektiv skatteligning, idet man skal betale op til 90 pct. af merprovenuet i mellemkommunal udligning til de fattigere kommuner.

Skriftlig fremsættelse

Ole M. Nielsen (KRF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission, der skal kulegrave de kommunale bloktilskud og udligningsordninger.

(Beslutningsforslag nr. B 18).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.