Forslag til folketingsbeslutning om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk

Fremsat den 4. oktober 2000 af Kristian Jensen (V), Kim Andersen (V), Mariann Fischer Boel (V), Flemming Hansen (KF) og Brian Mikkelsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der fra og med indkomståret 2001 indfører skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk.

Bemærkninger til forslaget

Venstre og Det Konservative Folkeparti foreslår, at regeringen pålægges at fremsætte lovforslag, der indfører skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk.

Skattefritagelsen skal gælde, uanset at adgangen til arbejdsstedets netværk medfører adgang til f.eks. Internettet. Det skal således ikke være en betingelse for skattefritagelsen, at der udelukkende er adgang til en lukket brugergruppe. Begrundelsen herfor er, at en stadig stigende del af arbejdspladsernes netværkssystemer indeholder adgang til bl.a. Internettet som en nødvendig arbejdsmæssig facilitet.

Skattefritagelsen skal gælde, uanset hvilken betegnelse den tekniske dataforbindelse har. Således kan bl.a. ISDN-forbindelser være omfattet, men også andre herunder fremtidige tekniske løsninger, der opfylder de nævnte betingelser, skal være omfattet. (En ISDN-forbindelse er en digital telefonforbindelse med høj transmissionshastighed og med adgang til samtidig tilslutning af telefon, fax eller pc).

Skattefritagelsen skal udelukkende gælde for arbejdsgiverens afholdelse af udgifter vedrørende datatilslutninger til computeren. Således skal udgifter, som afholdes af arbejdsgiveren vedrørende den ansattes brug af telefon og fax i hjemmet, ikke være omfattet.

Skattefritagelsen skal gælde, uanset om pc-tilslutningen sker til en hjemmecomputer, som den ansatte selv har betalt, eller om computeren er betalt af arbejdsgiveren.

Beslutningsforslaget bygger på lovforslag nr. L 207 fremsat af Venstre og Det Konservative Folkeparti i folketingsåret 1998-99. Efter forslagsstillernes ønske blev lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling ved 2. behandling med henblik på at stille uddybende spørgsmål til skatteministeren. Forslaget blev efter forslagsstillernes ønske ikke sat til 3. behandling, men blev liggende i Skatteudvalget til videre behandling. Der henvises vedrørende lovforslag nr. L 207 til Folketingstidende 1998-99, tillæg A 4924 og 4921, forhandlingerne 5782 og 6942 og tillæg B 1022.

Det bemærkes, at skatteministeren i efteråret 1999 har nedsat et tværministerielt udvalg, som bl.a. skal vurdere reglerne om beskatning af fri telefon, herunder en arbejdsgiverbetalt datatransmissionsforbindelse, med det sigte at vurdere, om og i hvilket omfang skatteministeren vil fremsætte lovforslag til justering af det gældende regelsæt, jf. alm. del bilag 98 (folketingssamlingen 1999 2000). Skatteministeren har videre oplyst, at udvalgets arbejde forventes afsluttet, således at eventuelle lovgivningsinitiativer kan fremsættes i forbindelse med åbningen af folketingssamlingen 2000-2001, jf. alm. del bilag 130 (folketingssamlingen 1999-2000).

Begrundelse

Ved lov nr. 437 af 10. juni 1997 om ændring af ligningsloven (Justering af personalegodebeskatningen) blev der gennemført en række ændringer af personalegodebeskatningen. Bl.a. blev værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed til brug for arbejdet, gjort skattefri med virkning for indkomståret 1997, jf. ligningslovens § 16, stk. 10. Af bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lovforslaget (lovforslag nr. L 180 fra folketingsåret 1996-97) fremgår, for så vidt angår omfanget af skattefrihed for tilbehør til computeren: » Software, scanner, modem m.v. betragtes som tilbehør til computeren, hvorimod f.eks. en telefonforbindelse, der kan anvendes til datatransmission, behandles efter reglerne for fri telefon «. Der henvises vedrørende lovforslag nr. L 180 til Folketingstidende 1996-97, tillæg A 3850 og 3842, forhandlingerne 4666, 7669 og 7826, og tillæg B 969.

Forslagsstillerne finder, at den nævnte skattefritagelse i 1997 af arbejdsgiverbetalt hjemme-pc var et skridt i den rigtige retning med henblik på at tilpasse skattereglerne til det moderne teknologiske samfund. Det har imidlertid vist sig, at bestemmelsen om skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt hjemme-pc med tilbehør ikke er tilstrækkelig og kan kritiseres for at være urimelig.

Således er en ISDN-forbindelse og tilsvarende forbindelser stillet til rådighed af arbejdsgiveren ikke omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 10, om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt hjemme-pc. ISDN-forbindelser og lign., der betales af arbejdsgivere, er skattepligtige for arbejdstageren efter reglerne om fri telefon. Værdiansættelsen, dvs. beskatningsgrundlaget for fri telefon (og ISDN-forbindelser og lign.) er 3.000 kr. på årsbasis, hvis arbejdsgiveren har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Den skattemæssige værdi nedsættes med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte selv har betalt til telefon (og ISDN-forbindelser og lign). Hvis de private udgifter er 3.000 kr. eller derover, vil der således ikke ske beskatning. Beskatningen fastholdes, uanset at ISDN-forbindelsen udelukkende er tilkoblet den ansattes pc, og uanset at tilslutningen er begrænset til kun at kunne opnå adgang til arbejdsstedets netværk. I sin begrundelse for at fastholde beskatning har skatteministeren henvist til, at en ISDN-forbindelse til en arbejdsplads ikke kun giver adgang til en lukket brugergruppe, men også giver adgang til at modtage og afsende private e-mails og adgang til Internettet, jf. bl.a. L 207 bilag 7.

Forslagsstillerne finder, at beskatning af sådanne pc-dataforbindelser til arbejdsstedets netværk medfører en åbenbar urimelighed og er i direkte strid med intentionerne bag lovændringen i 1997, hvor arbejdsgiverbetalt hjemme-pc med tilbehør blev skattefritaget. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at formålet med forslaget om at skattefritage arbejdsgiverbetalt hjemme-pc bl.a. var at opnå, »at overvejelser om eventuel etablering af hjemmearbejdspladser med benyttelse af en computer kan foregå uden at støde imod eventuelle skattemæssige problemer for den ansatte.«

Intentionerne om, at hjemmearbejdspladser skal kunne fremmes uden at støde mod skattemæssige problemer for den ansatte, kan imidlertid ikke opfyldes, så længe der sker beskatning af arbejdsgiverbetalte pc-dataforbindelser til arbejdsstedets netværk. Hvis etablering af hjemmearbejdspladser skal kunne foregå uden at støde imod skattemæssige problemer for den ansatte, er det ikke tilstrækkeligt, at pc en, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, er skattefritaget. Mulighederne for reelt at kunne arbejde hjemme vil i almindelighed forudsætte, at den ansatte ikke blot har pc-adgang, men tillige adgang til de systemer m.v., som findes på arbejdsstedets netværk. Den omstændighed, at mange arbejdspladser i dag har internetadgang, er et naturligt og nødvendigt led i den teknologiske udvikling. Den latente mulighed, den ansatte har for at surfe privat på Internettet ved en pc-datatilslutning til arbejdsstedets netværk, er fuldstændig parallel med den ansattes mulighed for at benytte en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc privat. Der er efter forslagsstillernes opfattelse derfor ingen rimelig grund til at sondre mellem værdien af eller den skattemæssige behandling af en eventuel privat benyttelse af pc en henholdsvis tilslutningen til arbejdsstedets netværk. Derimod er skattefritagelse også af sådanne pc-datatilslutninger til arbejdsstedets netværk en nødvendig forudsætning for opfyldelse af de politiske målsætninger om, at etablering af hjemmearbejdspladser med benyttelse af en computer kan foregå uden at støde imod eventuelle skattemæssige problemer for den ansatte.

Hvis sådanne pc-datatilslutninger til arbejdsstedets netværk ikke skattefritages, vil det reelt kunne indebære, at der ikke sker den nødvendige fremme af hjemmearbejdspladser. Det vil være til skade for erhvervslivet, som har behov for fleksible ansatte. De ansattes muligheder for at udøve fleksibilitet i arbejdet og tage arbejde med hjem, når der er behov derfor, begrænses af de økonomiske barrierer, som beskatningen udgør. Konsekvensen for den ansatte ved at tage arbejdet med hjem er efter de gældende regler en skatteregning. Det er ikke blot i arbejdsgivers, men også arbejdstagers interesse at kunne arbejde hjemme. Særlig børnefamilier har behov for at kunne tage arbejde med hjem, som kan laves, når børnene er lagt i seng, når de er syge m.v. Den gældende retstilstand rammer derfor specielt børnefamilierne.

Dertil kommer, at en fortsat beskatning generelt er uhensigtsmæssig i bestræbelserne på at fremme brugen af IT.

Fastholdelse af en beskatning af pc-datatilslutninger til arbejdsstedets netværk strider således mod regeringens erklærede målsætninger om at ville fremme brugen af IT og bedre forholdene for børnefamilierne.

Forslagsstillerne vil heller ikke undlade at gøre opmærksom på, at de gældende beskatningsregler kun kan betegnes som unødigt bureaukratiske. Reduktionen med egne telefonudgifter foregår ved, at den ansatte på selvangivelsen selv skal korrigere for værdien af fri telefon. For meget indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til den særlige pensionsopsparing som følge af korrektionen indgår herefter i den samlede skatteafregning i forbindelse med årsopgørelsen. Dette administrative bureaukrati skal sammenholdes med, at den praktiske hovedregel ifølge skatteministeren er, at beskatningsreglerne fører til, at ansatte ikke beskattes af fri telefon i forbindelse med arbejdsgiverbetalt ISDN-forbindelse på hjemmepc eren, jf. skatteministerens udtalelse herom under 1. behandling af lovforslag nr. L 207. Dertil kommer, at reglerne med rette kan kritiseres for at ramme forkert. Det element, at det faktiske beskatningsgrundlag er afhængig af den ansattes egne udgifter til telefon, indebærer reelt, at ansatte, der kun taler lidt i telefon, kun i begrænset omfang har mulighed for at nedsætte værdien af fri telefon (og således også for ISDN-forbindelser og lign.). Afgørende for størrelsen af beskatningsgrundlaget er således i realiteten omfanget af den ansattes udgifter til privat telefon.

Problemstillinger i forhold til forslaget

I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 207 fremgik det af en besvarelse fra skatteministeren (L 207 bilag 7, jf. også L 207 bilag 20), at Telestyrelsen har oplyst, at det er muligt at foretage en teknisk afgrænsning vedrørende ISDN-forbindelser, således at en tilslutning f.eks. kun gælder pc-brug, men ikke brug af telefon og fax, ligesom det er muligt at få foretaget en regningsspecifikation på brug vedrørende pc en, telefonen henholdsvis fax en. Der eksisterer således forskellige tekniske løsninger, der praktisk muliggør en skattefritagelse alene for dataforbindelser tilsluttet en pc. Af skatteministerens besvarelse kan dog også udledes, at der er behov for en nærmere undersøgelse af fordele og ulemper forbundet med de forskellige tekniske løsningsmuligheder, forinden endelig beslutning herom træffes.

Med hensyn til skatteministerens argument for at opretholde beskatning af f.eks. en ISDN-forbindelse til arbejdsstedets netværk: at dataforbindelsen til arbejdsstedets netværk også kan bruges til private gøremål som at modtage og afsende private e-mails og adgang til Internettet, er det forslagsstillernes opfattelse, at denne latente mulighed for privat brug ikke berettiger til at opretholde en beskatning, der hæmmer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og fremme af brugen af IT. En fjernelse af f.eks. e-mails-funktionen indebærer, at man fjerner muligheden for afsendelse/modtagelse af den interne postfunktion mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvilket i sig selv umuliggør en hjemmearbejdspladsfunktion, idet e-mail-funktionen netop erstatter den fysiske postbesørgelse med kuvert og frimærker, og er den funktion, der muliggør en hurtig, korrekt og tidssvarende udveksling af informationer mellem parterne i den givne arbejdssituation. Dertil kommer, at det forhold, at arbejdsgiveren betaler for brugen af pc-datatilslutningen til arbejdsstedets netværk i sig selv vil indeholde en regulerende mekanisme i forhold til den ansatte, som eventuelt i et større omfang skulle anvende pc-datatilslutningen privat. Problemstillingen er fuldstændig parallel med tilfælde, hvor en ansat på arbejdspladsen bruger for megen tid på privat internetsurfing, telefonsamtaler og lign. Her overlader man det ganske fornuftigt uden indblanding af skatteregler til arbejdsgiver og ansat at løse dette problem. I praksis begrænses omfanget af brugen allerede i dag ved aftaler med arbejdsgiver om, at den ansatte må anvende pc-tilslutningen til arbejdsstedets netværk for f.eks. 1.000 kr. årligt. Som allerede nævnt ovenfor forekommer det endvidere inkonsistent, at arbejdsgiverbetalt hjemme-pc, der også kan anvendes privat, er fritaget for beskatning, hvorimod beskatningen af netværksforbindelser til arbejdsstedet fastholdes med den begrundelse, at der foreligger mulighed for privat benyttelse. I et moderne teknologisk samfund og erhvervsliv er ikke blot pc en, men også relevante tilhørende netværkstilslutninger et helt nødvendigt arbejdsredskab til at opnå hurtig og korrekt information til brug for udførelse af arbejdet. Netværkstilslutningen er således en afgørende forudsætning for fremme af hjemmearbejdspladser.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 207 oplyste skatteministeren, at det ikke er muligt at oplyse antallet af indberettede ISDN-forbindelser eller blot give et skøn over statens indtægter fra beskatningen af ISDN-forbindelser (L 207 bilag 9). Det er imidlertid forslagsstillernes vurdering, at provenuet fra beskatningen af ISDN-forbindelser er minimalt, da den skattemæssige værdi af ISDN-forbindelser på 3.000 kr. jo reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte selv har betalt til en privat telefon. Herved sker der således reelt ingen beskatning, når de private telefonudgifter er 3.000 kr. og derover årligt. Der henvises videre til, at skatteministeren i sit svar på spørgsmål nr. 18 til lovforslag nr. L 207 (L 207 bilag 21) har oplyst, at det element, at skatten er afhængig af brugen af den private telefon meget ofte bevirker, at personer med en arbejdsgiverbetalt ISDN-forbindelse reelt ikke beskattes af værdien af fri telefon.

Sammenfattende er det forslagsstillernes opfattelse, at den gældende beskatning af dataforbindelser tilsluttet pc er med adgang til arbejdsstedets netværk på trods af, at der findes tekniske afgrænsningsmuligheder, og at provenuet heraf må vurderes som ringe, ikke blot er ganske urimelig, men tillige udtryk for en manglende forståelse for den moderne arbejdsplads teknologiske udvikling og krav.

Skriftlig fremsættelse

Kristian Jensen (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk.

(Beslutningsforslag nr. B 5).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.