Legislator Case Law & Legislation
200018L00594 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsmæglervirksomhed

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Ændringsforslag til 3. behandling 2000 167 Valid

Ændringsforslag stillet den 21. maj 2001

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsmæglervirksomhed

(Midlertidig bestemmende indflydelse for institutionelle investorer, formidling af

forsikringsprodukter, forsikringsselskabers etablering af filialer i andre lande og bidrag til

Finanstilsynet fra ATP, LD og AES)

[af økonomiministeren (Marianne Jelved)]

Af økonomiministeren

Til § 5

1) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 31 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 4 nævnte forhold.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

[Hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, der uddyber kravet til informationsmateriale]

Til § 6

2) Paragraffen affattes således

»§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 31, stk. 4, i lov om forsikringsmæglervirksomhed, som affattet ved § 5, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2002.«

[Ikrafttrædelsestidspunkt og udskudt ikrafttrædelse for udstedelse af informationsmateriale]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter ændringsforslaget gives Finanstilsynet mulighed for at udstede en bekendtgørelse, der uddyber de krav, der stilles til det informationsmateriale, der skal udleveres til kunderne i forbindelse med indgåelse af en forsikringsaftale.

Til nr. 2

Det foreslås, at ikrafttrædelsestidspunktet for det skriftlige informationsmateriale fastsættes til 1. januar 2002, således at der er tid til at udarbejde det skriftlige informationsmateriale. Herved opnås tillige, at der bliver samme ikrafttræden som for den nye 2-årige garantiperiode i købeloven.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →