Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love

Ændringsforslag stillet den 11. december 2000

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love

(Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter)

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

Af skatteministeren

Til § 1

1) I det under nr. 5 foreslåede § 28, stk. 4, udgår sidste pkt.

[Justering af fradragsregel, hvor tegningsretterne er ydet af et koncernselskab]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse har selskabet fradragsret for udgifter ved ydelsen af tegningsretter til aktier. Fradragsreglen omfatter også den situation, hvor tegningsretterne ydes af et koncernselskab, f.eks. et moderselskab, til de ansatte i et andet koncernselskab, f.eks. et datterselskab. I forhold til sidstnævnte situation er det i sidste punktum fastsat, at en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat, først indtræder, når den ansatte udnytter tegningsretten.

Ved den foreslåede ændring udgår dette sidste punktum om tidspunktet for en eventuel beskatning af arbejdsgiverselskabet, hvor tegningsretterne er ydet til de ansatte af et koncernselskab. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at en beskatning af arbejdsgiverselskabet ikke er relevant, når der er tale om ydelse af tegningsretter. Udgiften ved at yde tegningsretter til ansatte er egentlig ikke en udgift for det ydende selskab, men derimod en udgift for de øvrige aktionærer i det selskab, som yder tegningsretterne. Ved den foreslåede fradragsret gives der således selskabet fradragsret for en udgift, som formelt set er en udgift for selskabets aktionærer. Typisk vil det være således, at såfremt arbejdsgiverselskabet ikke godtgør koncernselskabet de udgifter, som koncernselskabet har afholdt på arbejdsgiverselskabets vegne, så anses arbejdsgiverselskabet for at have modtaget et tilskud, en udlodning eller lignende fra koncernselskabet. Dette tilskud m.m. kan være skattepligtigt efter skattelovgivningens almindelige regler. Derudover vil arbejdsgiverselskabet så kunne fradrage et beløb af samme størrelse som det skattepligtige tilskud m.v. som en driftsudgift. Da situationen i forhold til tegningsretter imidlertid er den, at det formelt set ikke er koncernselskabet, men derimod koncernselskabets aktionærer, der har afholdt udgifter på arbejdsgiverselskabets vegne, har betragtningerne om tilskudsbeskatning m.v. ikke relevans for den situation, hvor et koncernselskab yder tegningsretter til ansatte i et andet koncernselskab. Det sidste punktum i den foreslåede bestemmelse er derfor overflødigt.

Situationen, hvor tegningsretterne ydes af ét koncernselskab (moderselskab) til de ansatte i et andet koncernselskab (arbejdsgiverselskabet), kan herefter på selskabsniveau beskrives således: Såfremt arbejdsgiverselskabet ikke betaler nogen godtgørelse til moderselskabet, så vil moderselskabet (forudsat dansk skattepligt) have fradrag for udgiften til ydelse af tegningsretterne, mens arbejdsgiverselskabets indkomstopgørelse ikke berøres. Arbejdsgiverselskabet har ikke modtaget noget tilskud m.v. fra moderselskabet og har dermed hverken en skattepligtig indtægt eller noget fradrag. Såfremt arbejdsgiverselskabet betaler en godtgørelse til moderselskabet, så vil slutresultatet tilsvarende blive et fradrag for moderselskabet (forudsat dansk skattepligt), mens arbejdsgiverselskabets indkomstopgørelse ikke berøres. Den betalte godtgørelse vil udgøre en udlodning fra arbejdsgiverselskabet (datterselskabet) til moderselskabet, som vil være omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 13 om skattefri datterselskabsudbytter. Arbejdsgiverselskabet (datterselskabet) vil ikke have fradrag for udlodningen (den betalte godtgørelse).