Legislator Case Law & Legislation
200018L00165 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Ændringsforslag til 3. behandling 2000 36 Valid

Ændringsforslag stillet den 1. december 2000

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven

(Ændring af successionsreglerne ved overdragelse af aktier)

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

Af skatteministeren

Til § 1

1) I det under nr. 2 foreslåede § 11, stk. 8, affattes 1. pkt. således

»Betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 2 b, stk. 2-5, eller § 3.«

[Udvidelse af successionsadgangen ved overdragelse af andelsbeviser i foreninger stiftet før 22. maj 1987]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at 1. pkt. i den foreslåede § 11, stk. 8, udvides til også at omfatte andelsbeviser i foreninger stiftet før 22. maj 1987.

Aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5, blev ændret ved lov nr. 166 af 24. marts 1999. Tidligere kunne ejere af andelsbeviser i foreninger stiftet før 22. maj 1987 ansøge skatteministeren om at blive fritaget for den strengere beskatning efter § 2 b, stk. 2-4. Ansøgningen skulle indgives i forbindelse med en overdragelse af andelsbeviserne. Blev der ikke ansøgt, eller blev ansøgningen afslået, var andelsbeviserne omfattet af stk. 2-4.

Det betød, at ønskede man at overdrage andelsbeviser af denne type med succession, kunne man undlade at søge om fritagelsen, for derved at være omfattet af stk. 2-4, med den udvidede successionsadgang til følge. Denne mulighed blev utilsigtet fjernet ved lov nr. 166 af 24. marts 1999.

Andelsbeviser i foreninger stiftet før 22. maj 1987 er ikke forskellige fra andelsbeviser i foreninger stiftet efter denne dato. Baggrunden for § 2 b, stk. 5, var, at da man indførte den strengere beskatning efter § 2 b, stk. 2-4, ønskede man ikke at give reglerne tilbagevirkende kraft, hvorfor foreninger stiftet inden indførelsen § 2 b skulle have mulighed for at undgå den strengere beskatning.

Det foreslås derfor, at også andelsbeviser som nævnt i stk. 5 omfattes af stk. 8, 1. pkt., i den foreslåede § 11, hvorefter andelsbeviserne kan overdrages med succession, når bare det sker til den nære familie.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →