Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
Statutory Text (1 Articles)
Ændringsforslag stillet den 15. maj 2001 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
(Forhøjelse af godtgørelsen for varigt mén og indførelse af pligt til genvurdering ved klagesagsbehandling)
[af socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]
Af Jette Gottlieb (EL)
Til § 1
3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 33 affattes stk. 5 således
»Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden fyldt 60 år, nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede godtgørelse med 5 pct. for hvert år, skadelidte på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.«
Bemærkninger
Til nr. 3
Lovforslaget indfører en ny aldersgrænse på 40 år for nedtrapning af godtgørelsen for varigt mén. En grænse, der ikke kan findes nogen objektiv begrundelse for. Derfor foreslås det, at denne del af lovændringen udgår. Ændringsforslaget medfører, at § 33, stk. 5, udformes som i den gældende lov. Det skal bemærkes, at en relativt stor del af de anerkendte arbejdsskader netop omhandler aldersgruppen 40-59 år, og det er denne gruppe, som vil blive ramt af den nye nedtrapningsgrænse.