Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 232 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

45

Betænkning afgivet den 23/5-01

46

Svar på spm. 32 om kommentar til de ændringsforslag, der er indeholdt i det materiale, udvalget har modtaget fra Indukraft i forbindelse med foretræde den 23/5-01, fra miljø- og energiministeren

47

Henvendelse af 29/5-01 fra Indukraft

48

Spm. 33 om kommentar til henvendelse af 29/5-01 fra Indukraft, til miljø- og energiministeren

49

1. udkast til tillægsbetænkning

50

Svar på spm. 33 om kommentar til henvendelse af 29/5-01 fra Indukraft, fra miljø- og energiministeren

51

Aftale af 29/5-01 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti vedrørende naturgasforsyning og energibesparelser

Bilag 1

Handlingsplan til fremme af energibesparelser

Energispareindsatsen skal styrkes. Den statslige indsats til fremme af energibesparelser skal udnyttes mest effektivt med henblik på at fremme de miljø- og energipolitiske målsætninger. Dette gennemføres ved at udmønte de statslige initiativer, herunder tilskudsordninger, i rammeprogrammer, som udliciteres, således at eksterne operatører konkurrerer om at gennemføre disse. Der etableres systematiske evalueringer af de enkelte rammeprogrammer.

Elsparefonden skal sikre gennemførelsen af elvarmekonverteringen til fjernvarme og naturgas samt fremme anvendelsen af effektive elapparater efter målsætningen i loven om Elsparefonden. Elsparefondens indsats udvides til handels-, service- og produktionssektoren, således at indkøbsaftaler og andre ordninger til fremme af energieffektive elapparater, som udvikles i forbindelse med fondens indsats i forhold til husholdninger og den offentlige sektor, også stilles til rådighed for handels- og servicesektoren og produktionsvirksomheder. Elsparefonden skal endvidere fremme elvarmekonvertering i område 4 (det åbne land) til biobrændsler. Derudover får Elsparefonden mulighed for i konkurrence med andre aktører på området at byde på energispareprogrammer, som udmøntes efter gennemførelse af licitationer.

Netselskaberne på el-, naturgas- og fjernvarmeområdet skal fremover varetage energispare- og rådgivningsaktiviteter for PSO-midler. For at sikre effektivitet i anvendelsen af PSO-midlerne gennemføres efter aftale med netselskaberne forsøg med udlicitering af programmer, som er finansieret via PSO-midler. Netselskaberne kan på lige fod med andre operatører deltage i konkurrence om de programmer, der udliciteres for såvel PSO-midler som statslige midler.

Med henblik på at sikre effektivitet og koordinering i den samlede energispareindsats gennemfører Energistyrelsen den overordnede planlægning, særlig med henblik på gennemførelse af licitationer under de fremtidige rammeprogrammer. Der gennemføres i forbindelse med udliciteringer evalueringer af gennemførelsen af rammeprogrammerne for at sikre effektiviteten i gennemførelsen af disse.

Initiativerne tilrettelægges med henblik på at sikre opfyldelsen af følgende besparelsesmål som foreslået i Energistyrelsens rapport »Fremme af Energibesparelser«, september 2000

1999

2005

Energisparemål 2005

Sektor

Aktuelt forbrug

Fremskrivning u. nye initiativer

PJ

Besparelse

PJ

CO2-reduktion

1000 tons

Besparelse i pct.

i.f.t. fremskrivning i 2005

Husholdninger

190

184

8

940

-4

Offentlig service

25

26

2

330

-8

Privat handel og service

55

56

3

490

-5

Produktionserhverv

171

159

2

380

-1

I alt ekskl. transport

442

425

15

2140

-4

Besparelsesmålet på 2,1 mio. tons CO2 udgør 3,5 pct.-point af den samlede CO2-målsætning på 20 pct.

Parterne er enige om at fremme adfærdsregulerende produktafgifter som et effektivt middel til at fremme energibesparelser. Hele provenuet fra afgiften tilbageføres. Produktafgifter virker i købssituationen, der er helt afgørende for realiseringen af besparelser. Produktafgifterne og tilbageføringen udformes således, at de fremmer salget af de energimæssigt bedste produkter. I forbindelse med energispareredegørelsen for 2001 skal miljø- og energiministeren fremlægge et konkret forslag til indførelse af sådanne produktafgifter for udvalgte produkter. Samtidig skal miljø- og energiministeren fremlægge forslag til, hvordan PSO-midlerne kan anvendes som virkemiddel til opnåelse af sparemålene for kommuner og amter.

Samtidig er parterne bag denne aftale enige om at drøfte mulighederne for at indføre andre økonomiske incitamenter til energibesparelser, bl.a. på baggrund af rapporten fra det interministerielle udvalg, »Økonomiske incitamenter til fremme af energibesparelser« fra september 2000 med henblik på vedtagelse inden miljø- og energiministerens fremlæggelse af energispareredegørelsen i september 2002.

Herudover er der enighed om gennemførelsen af følgende mere specifikke initiativer

Fremme af energieffektive produkter: Arbejdet i EU med obligatoriske mærkningsordninger og normer gives høj prioritet. Regeringen vil i forbindelse med vedtagelsen af EU s 6. rammeprogram målrettet arbejde for en opprioritering af EU s forskningsmidler til VE-teknologier, energibesparelser og energieffektivitet. Parallelt hermed gennemføres der kampagner mv. i Danmark, bl.a. vedrørende vinduer, standby, kedler og frivillige mærkningsordninger. Fremme af energieffektivt IT-udstyr skal have høj prioritet, og der skal i energispareredegørelsen 2001 fremlægges en plan for indsatsen inden for dette område. Indsatsen for fremme af energieffektive produkter skal koordineres med bl.a. Elsparefonden og netselskaberne.

Styrket energispareindsats i statslige institutioner: De statslige institutioner pålægges en styrkelse og udvidelse af de nuværende energispareaktiviteter. Bl.a. skal alle institutioner udarbejde grønne energiregnskaber og indkøbspolitikker, planer for realisering af energibesparelser samt i øget omfang prioritere energieffektivitet i forbindelse med indkøb, vedligeholdelse og projektering. Der fastsættes krav til energispareaktiviteter og energieffektivitet vedrørende bygninger og apparater i statslige institutioner. Samtidig skal institutionerne motiveres til at indgå Aikke luft-indkøbsaftaler med Elsparefonden. Miljø- og energiministeren redegør i næste energispareredegørelse for mulighederne for at anvende effektive økonomiske virkemidler til begrænsning af institutionernes energiforbrug. Provenuet tilbageføres fuldtud som tilskud til energibesparelser.

Styrket energispareindsats i den kommunale sektor: Der søges indgået en aftale med henholdsvis amtskommunerne og primærkommunerne om fremme af energibesparelser i kommunerne. Udgangspunktet for forhandlingerne er, at disse områder i aftalerne skal forpligtige sig til at nå det fastsatte besparelsesmål for den offentlige sektor. Inden for denne ramme bør kommunerne have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, men indgåelse af A-indkøbsaftaler med Elsparefonden bør være et naturligt element i indsatsen. Som led i en aftale udarbejder kommunerne fremover grønne energiregnskaber efter ensartede retningslinjer. Indsatsen følges op, og ministeren redegør for fremdriften i den årlige energispareredegørelse med henblik på en vurdering af målopfyldelsen. I lyset af dette redegør ministeren i den næste energispareredegørelse for barrierer og incitamenter til energibesparelser i den kommunale sektor og herunder også for de økonomiske incitamenter.

Energibesparelser i privat handel og service: Energibesparelser inden for privat handel og service videreføres inden for rammerne af en produktrettet strategi. Indsatsen skal koordineres med Elsparefonden, således at deres erfaringer udnyttes og der opnås den maksimale synergieffekt. I 2001 finansieres indsatsen af de tilbageværende midler fra de 1,8 mia. kr. til energibesparelser i erhvervslivet. Som led heri skal parterne drøfte mulighederne for at tilføre denne ordning flere midler fra 2002.

Elnetselskabernes energispareindsats: I overensstemmelse med den udsendte bekendtgørelse skal elnetselskaberne spille en aktiv rolle i bl.a. kampagner og energirådgivning. Energirådgivningen over for større kunder skal styrkes, således at mindst 10 pct. af erhvervskunderne tilbydes energirådgivning hvert år. Som led heri skal der sikres et mere ensartet aktivitetsniveau mellem selskaberne. I forbindelse med energirådgivningen, kampagner mv. bør der efter aftale med sektoren i stigende omfang ske en udlicitering af opgaverne. Energistyrelsen fastlægger forudsætningerne vedrørende omfanget og prioriteringen af indsatsen og fører tilsyn med, at midlerne anvendes effektivt til fremme af målsætningerne.

Naturgas- og fjernvarmeselskabernes energispareindsats: Disse selskaber skal fremover arbejde aktivt for fremme af energibesparelser, og som led heri skal de medvirke i gennemførelsen af kampagner, og de skal tilbyde deres kunder rådgivning om energibesparelser. Indsatsen skal efter en opbygningsperiode have et betydeligt omfang.

Lokale energispareudvalg: De lokale energispareudvalg, som oprettes i henhold til energispareloven, skal spille en central rolle i koordineringen og fremme af det lokale energisparearbejde. Udvalgenes arbejde finansieres af deltagerne i disse, herunder specielt af forsyningsselskaberne. Tværgående projekter i forbindelse med udvalgenes etablering finansieres via den produktrettede tilskudsordning.

Som led i energispareredegørelsen for 2001, som fremlægges i september 2001, gøres der status over energispareindsatsen, herunder over den overordnede prioritering af indsatsen og opfyldelsen af energisparemålene for 2005. Samtidig fremlægges der forslag til energisparemål for 2008-12.

Miljø- og Energiministeriet

Departementet

Den 28. maj 2001

Det Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

Til udvalget følger vedlagt i 70 eksemplarer forslag til ændring af vedtægtsmæssige formål for DONG A/S, DONG Naturgas A/S og DONG E&P samt forslag til vedtægtsmæssige formål for to nye datterselskaber DONG Norge AS og DONG Færoyar P/F, der tænkes oprettet under DONG E&P.

Ændringer af DONG selskabernes vedtægtsmæssige formål skal efter § 2, stk. 2, i Lov nr. 254 af 8. juni 1983 om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v., godkendes af miljø- og energiministeren med tilslutning fra et af Folketinget nedsat udvalg. Folketingets Energipolitiske Udvalg anmodes på den baggrund om at give sin tilslutning til de fremsendte forslag til vedtægtsmæssige formål for DONG, DONG Naturgas, DONG E&P og for de to datterselskaber, der tænkes oprettet under DONG E&P.

Den foreslåede udvidelse af DONG s, DONG Naturgas og DONG E&P s vedtægtsmæssige formål skal ses med baggrund i forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning (L 232), der blev fremsat den 27. april 2001 af miljø- og energiministeren, hvoraf det fremgår, at miljø- og energiministeren vil fremlægge et forslag til ændring af DONG s vedtægter over for Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at regeringen lægger vægt på, at der samtidig med markedsåbningen etableres et tilfredsstillende grundlag for DONG s kommercielle virksomhed. Det fremgår endvidere, at regeringen lægger vægt på, at DONG får samme kommercielle og strategiske muligheder som andre energiselskaber. Dette gælder bandt andet udnyttelse af den viden, DONG har opbygget især vedrørende efterforskningsvirksomhed i Nordsøen. Der bør også gives mulighed for samarbejde og alliancer med andre energiselskaber, for eksempel elselskaber og de regionale naturgasselskaber. Endvidere vil DONG få mulighed for at yde et bidrag inden for vedvarende energi. Det gælder blandt andet etablering af havvindmøller og fremme af geotermi.

Endvidere har et flertal i Folketinget i forbindelse med forespørgselsdebatten F 51 af 8. maj 2001 besluttet, at DONG på kommercielt grundlag får samme muligheder som sine konkurrenter, således at den danske gassektor også fremover bidrager til Danmarks forsyningssikkerhed og opfyldelse af de miljøpolitiske målsætninger.

DONG s formålsparagraf foreslås ændret, således at koncernen kan beskæftige sig med alle former for energi samt levere produkter og ydelser i sammenhæng hermed. Muligheden for at beskæftige sig med andre former for energi er også medtaget i datterselskabernes vedtægter, da det endnu er uvist, hvorledes de forskellige aktiviteter organiseres indenfor koncernen. Det er dog fastlagt, at DONG-koncernens aktiviteter inden for vedvarende energi vil blive placeret i et særskilt selskab med begrænset ansvar (aktieselskab). Dette selskabs vedtægter vil senere blive forelagt udvalget.

Herudover er foreslået en udvidelse af DONG E&P s geografiske aktivitetsområde til at omfatte nordsølandene generelt, dvs. Norge, Storbritannien, Holland og Tyskland.

DONG har omkring baggrunden for oprettelsen af de to nye datterselskaber DONG Norge og DONG Færoyar oplyst, at lokale, kommercielle og skattemæssige forhold er baggrunden for, at DONG E&P ønsker at organisere sine aktiviteter i Norge og Færøerne i selvstændige selskaber på samme måde, som aktiviteterne i Grønland er placeret i selskabet DONG Grønland.

Med hensyn til oprettelse af datterselskabet DONG Norge har jeg tidligere i brev af 26. oktober 2000 (Alm. del bilag 75) orienteret udvalget om, at der kunne blive tale om oprettelse af et nyt datterselskab til varetagelse af DONG s aktiviteter.

DONG har i øvrigt i forlængelse af oprettelsen af de to nye datterselskaber oplyst, at DONG også forventer at placere sine aktiviteter på britisk sokkel ved grænsen til den færøske sokkel i et selvstændigt datterselskab.

Såfremt Folketinget vedtager forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning (L 232), vil DONG Naturgas som følge af forslaget om den selskabsmæssige adskillelse af transmission, distribution, forsyning af forbrugere på faste vilkår og forsyning af forbrugere på individuelle vilkår skulle oprette flere nye selvstændige selskaber. Udvalget vil i overensstemmelse med DONG-loven også få disse nye selskabers vedtægtsmæssige formål oversendt med henblik på at give sin tilslutning inden selskabernes stiftelse.

Til brug for udvalgets behandling af ændringen af DONG-selskabernes vedtægtsmæssige formål vedlægges notat om DONG s friere forretningsmæssige rammer bilagt notat fra DONG om udvidelse af det geografiske område for DONG E&P.

Svend Auken / Thomas Hopp

DONG A/S formålsparagraf (§ 2)

Eksisterende

Forslag

Selskabets formål er direkte eller indirekte, såvel her i landet som i udlandet, at fremskaffe, opbevare, transportere og sælge olie, olieprodukter og naturgas samt drive hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet driver tillige virksomhed med efterforskning og indvinding af geotermisk energi, men ikke distribution af geotermisk energi.

Selskabets formål er at bidrage til et velfungerende og stabilt energimarked i Danmark ved, direkte eller indirekte, såvel her i landet som i udlandet, på et kommercielt grundlag at udvikle, efterforske, indvinde, fremskaffe, opbevare, behandle, transportere, producere og handle med energiprodukter samt produkter og ydelser i sammenhæng hermed.

DONG Naturgas A/S formålsparagraf (§ 2)

Eksisterende

Forslag

Selskabets formål er direkte eller indirekte, såvel her i landet som i udlandet, at fremskaffe, opbevare, transportere og sælge naturgas samt drive hermed beslægtet virksomhed.

Selskabets formål er at bidrage til et velfungerende og stabilt energimarked i Danmark ved, direkte eller indirekte, såvel her i landet som i udlandet, på et kommercielt grundlag at fremskaffe, opbevare, behandle, transportere og handle med naturgas såvel som andre relevante energiformer samt produkter og ydelser i sammenhæng hermed.

DONG E&P s formålsparagraf (§ 2)

Eksisterende

Forslag

Selskabets formål er at efterforske og indvinde kulbrinter på dansk område og i grænseområder til Danmark (inkl. Grønland og Færøerne) samt at opbevare, behandle, transportere og sælge kulbrinter samt drive den til opfyldelsen af ovennævnte formål fornødne finansieringsvirksomhed.

Selskabets formål er at bidrage til et velfungerende og stabilt energimarked i Danmark ved, direkte eller indirekte, på et kommercielt grundlag at efterforske og indvinde kulbrinter i Danmark (inkl. Grønland og Færøerne) og i landene omkring Nordsøen samt at opbevare, behandle, transportere og handle med kulbrinter såvel som andre relevante energiformer samt produkter og ydelser i sammenhæng hermed.

DONG Norge AS s formålsparagraf (§ 3)

Forslag

Selskapets formål er å lete etter og utvinne olje og gass på norsk område, å oppbevare, behandle, transportere og handle med hydrokarboner såvel som andre relevante energiformer, samt produkter og tjenester i denne sammenheng.

DONG Føroyar P/F s formålsparagraf (§ 2)

Forslag

Selskabets formål er, at efterforske og indvinde kulbrinter på færøsk område, at opbevare, behandle, transportere og handle med kulbrinter såvel som andre relevante energiformer, samt produkter og ydelser i sammenhæng hermed.

Miljø- og Energiministeriet

Energistyrelsen

Den 25. maj 2001

Notat vedrørende DONG s friere forretningsmæssige rammer

Det fremgår af bemærkningerne til Forslag til Lov om naturgasforsyning (lovforslag nr. L 232), at regeringen lægger vægt på, at der samtidig med markedsåbningen etableres et tilfredsstillende grundlag for DONG s kommercielle virksomhed, og at miljø- og energiministeren i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget vil fremlægge et forslag til ændring af DONG s vedtægter for Folketingets Energipolitiske Udvalg. Nedenfor gives en redegørelse for indholdet i forslaget til ændring af DONG-selskabernes vedtægtsmæssige formålsbestemmelser.

Vedvarende energi

DONG har foreslået, at selskabet skal have mulighed for at engagere sig i vedvarende energi og miljøvenlige energiteknologier på et kommercielt grundlag. Blandt andet arbejder selskabet med muligheden for på et kommercielt grundlag at indgå i etablering af havvindmøller og geotermi. DONG vil med forslaget få mulighed for at yde et væsentligt bidrag inden for vedvarende energi. Det vil samtidig blive foreslået, at der gives DONG mulighed for samarbejde og alliancer med andre energiselskaber, herunder elselskaber, således at f.eks. etablering af havvindmøller kan ske i samarbejde med elselskaber.

DONG s mulige engagement i vedvarende energi på et kommercielt grundlag bør imidlertid ske på en sådan måde, at det sikres, at der ikke sker krydssubsidiering, og det klart fremgår hvilke midler, der investeres i området, og hvilke afkast, dette giver.

For at sikre dette og en høj grad af gennemsigtighed af de kommercielle aktiviteter inden for vedvarende energi bør aktiviteterne inden for vedvarende energi ske i et særskilt selskab med begrænset hæftelse (aktieselskab) som et datterselskab under DONG-koncernen.

Efterforskning og Produktion

Formålet med vedtægtsændringen er at give selskabet mulighed for yderligere at udvikle sine aktiviteter i landene omkring Nordsøen, hvor der er mange lighedstræk til det danske område både med hensyn til de geologiske, tekniske og myndighedsmæssige forhold. Det er således ikke tanken, at DONG E&P geografisk vil gå uden for landene omkring Nordsøen eller Færøerne og Grønland.

Engagementet i efterforskning og produktion vil fortsat ske på et forretningsmæssigt grundlag i samarbejde med store internationale olieselskaber på samme måde som DONGs hidtidige aktiviteter uden for Danmark. Investeringerne vil ske både ved deltagelse i efterforskning og ved køb af andele af licenser, hvor der allerede er gjort fund af kulbrinter og evt. en igangværende produktion.

DONG E&P vil kunne gå ind i de behandlingsaktiviteter, der knytter sig til produktion og transport af olie og naturgas, hvorimod det ikke er tanken, at DONG skal involvere sig i egentlig raffinaderivirksomhed.

I vedlagte notat har DONG nærmere beskrevet grundlaget for en udvidelse af det geografiske område for DONG E&P.

Alliancer og samarbejde med andre energiselskaber

De europæiske energimarkeder undergår i disse år betydelige forandringer. Udviklingen drives af EU s initiativer med henblik på en liberalisering af markedet for energiforsyning med ledningsbunden energi. Energisektorens reaktion på liberaliseringen er at effektivisere driften og øge konkurrencedygtigheden. Det sker f.eks. ved alliancer og sammenlægninger både inden for og på tværs af el- og gassektorerne og på tværs af landegrænserne. Danmarks integration med den øvrige del af Europa betyder, at denne udvikling også slår igennem på det danske energimarked, hvilket fundamentalt vil ændre DONGs konkurrencesituation og økonomiske grundlag.

En forudsætning for, at DONG fortsat kan varetage både sine samfundsmæssige og forretningsmæssige hensyn i et stadigt mere liberaliseret marked, er, at selskabet får samme kommercielle og strategiske muligheder som konkurrenterne, herunder mulighederne for at indgå samarbejde og alliancer med andre energisselskaber, for eksempel elselskaber og de regionale gasselskaber, samt muligheden for at deltage på vedvarende energiområdet.

DONG

DONG Efterforskning og Produktion A/S

Den 23. maj 2001

Notat om udvidelse af det geografiske område for DONG

Efterforskning og Produktion A/S

DONG har været aktiv i efterforskning på dansk sokkel siden 1984. Efter betydelige kapitalindskud fra staten og moderselskabet i 80 erne og 90 erne til deltagelsen i efterforskning og opbygning af selskabets kompetencer er der nu opnået indtjening fra produktion fra tre felter i Nordsøen. Denne produktion bidrog i år 2000 med en omsætning på næsten 2 mia. kr. og et resultat på ca. 600 mio. kr. efter skat.

Med købet af Danop i 2000 er der opnået en betydelig kompetence indenfor boreoperationer, og selskabet har i dag en organisation, der er anerkendt af olieselskaberne både som partner, som operatør og som boreorganisation. DONGs kompetencer indenfor efterforskning har vist sig bl.a. i forbindelse med Nini- og Cecilie fundene, hvor selskabet er operatør. DONG har endvidere som boreoperatør opnået betydelige besparelser på egne og partneres vegne ved at stå for gennemførelsen af en lang række boringer i Danmark i de forløbne år. Senest har de norske myndigheder efter en grundig gennemgang af selskabets kompetencer meddelt, at DONG vil være kvalificeret som operatør på norsk sokkel.

DONG E&P s vedtægter rummer i dag mulighed for efterforsknings- og produktionslicenser i Danmark, Grønland og Færøerne samt i grænseområder hertil. Selskabet har således 40 licenser i Danmark, 2 i Grønland, en ved Færøerne, 2 i Norge, 3 i Storbritannien, samt 1 i hhv. Tyskland og Holland.

De nuværende rammer lægger en geografisk begrænsning, der ikke er geologisk begrundet og låser selskabet til områder med forholdsvis høj efterforskningsrisiko. Ved at sprede investeringsrisikoen over et større geografisk område, der omfatter alle Nordsølandene, vil selskabet få bedre muligheder for at sikre reservetilvæksten - bl.a. ved at købe sig ind i eksisterende produktion - og dermed opretholde produktions- og indtjeningsniveauet. I modsat fald er der risiko for, at forrentningen af den kapital, der er investeret i selskabet bliver ringe, idet den forventede produktion fra de nuværende fund falder i de nærmeste år. Derved opnås ikke det mulige udbytte af den opbyggede kompetence og den investerede kapital, hvorfor de værdier, som staten over en lang årrække har opbygget i DONG på efterforskningsområdet, kan gå tabt, ligesom det økonomiske grundlag for fortsat deltagelse i dansk efterforskning vil svækkes.

En udvidelse af det geografiske område vil give selskabet mulighed for at opnå en mere stabil økonomisk udvikling. Samtidig vil DONGs mulighed for adgang til egne gasreserver øges, hvilket vil styrke koncernens konkurrencesituation på selskabets markeder i Danmark, Sverige og Tyskland, samt øge forsyningssikkerheden på det danske gasmarked i fremtiden til gavn for danske forbrugere.

Engagementet i efterforskning og produktion i det udvidede geografiske område vil ske i samarbejde med store internationale olieselskaber på samme måde som DONGs hidtidige aktiviteter uden for Danmark, hvor DONG har licenser sammen med Shell, Texaco, Amerada Hess, Statoil, Phillips m.fl. Investeringerne vil ske både ved deltagelse i efterforskning og ved køb af andele af licenser, hvor der allerede er gjort fund af kulbrinter og evt. en igangværende produktion.

I vedlagte bilag er DONGs kompetencer i Nordsøområdet nærmere beskrevet. I hele området kan der være prospekter eller felter, hvor DONG vil have en konkurrencefordel i kraft af den viden selskabet har opbygget om undergrunden i regionen i forbindelse med de danske aktiviteter. DONG har endvidere etableret et netværk og kontakter til myndigheder og olieselskaber i andre Nordsølande og selskabet får regelmæssigt henvendelser fra olieselskaber, der ønsker DONG som partner i forbindelse med nye udbudsrunder eller omlægninger af licensporteføljer.

Bilag 1

DONG s kompetencer i forhold til Nordsøen

Hovedparten af de kulbrinter, der produceres i Nordsøen stammer fra felter i et Centralt sækningsområde benævnt Centralgraven og Viking Graven. Andre vigtige områder er Det Sydlige Gasbassin, Moray-Firth-Området og Færø-Vest Shetland Bassinet - se vedlagte kort. De produktive bassiner, der har mange geologiske lighedtræk er grænseoverskridende mellem Holland, Tyskland, Danmark, Storbritannien og Norge.

Olieselskaberne, der efterforsker og producerer olie og gas fra Nordsøen er for et flertals vedkommende aktive i hele Nordsø-regionen på tværs af nationale grænser.

DONG har opbygget og udviklet en betydelig viden indenfor efterforskning af olie og gas, både hvad angår operationer på landjorden og i den danske del af Nordsøen. Der er således opbygget et betydeligt regionalt kendskab til de geologiske provinser indenfor og udenfor Danmarks grænser. Efterforskning indenfor en enkelt licens er altid betinget af et regionalt kendskab til en større og mere udbredt geologisk provins. Der er kun ubetydelige forskelle i efterforskningen og beskrivelsen af de prospektmuligheder, der findes i den danske del af Nordsøen og de muligheder, der findes i såvel den norske som den engelske del af Nordsøen. Efterforskningen og produktionen af olie og gas indenfor forskellige geologiske lag i Nordsø-området bygger i udstrakt grad på den samme geologiske model og produktionsforholdene adskiller sig ikke væsentligt fra forholdene på dansk sokkel.

Udenfor det centrale strøg har den mest succesfulde efterforskning i Danmark koncentreret sig om områder med geologiske forhold, der først resulterede i Siri-fundet, og senere i de succesfulde boringer Nini, Cecilie, der alle har fundet olie. Samme geologiske forhold er gældende vest for Shetland, hvor der foregår en betydelig olieproduktion. DONG har sammen med et internationalt olieselskab siden 1995 været aktiv deltager i det færøske område, samt det område, hvor grænsedragningen til Storbritannien tidligere ikke var fastlagt. I dette samarbejde har DONG bidraget med sin viden fra det danske område og har været meget succesfuld med en tildeling af en licens i det færøske område, samt tildeling af tre licenser på det britiske område.

Bilag 2

Henvendelse fra Indukraft samt et spørgsmål fra udvalget og miljø- og energiministeren svar herpå

Henvendelsen fra Indukraft samt spørgsmål 33 og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

E-mail modtaget den 29. maj 2001

INDUKRAFT

Gladsaxe Møllevej 15

DK - 2860 Søborg

Tlf: +45 39 555 999/928

Fax: +45 39 696 002

Fax lokal: +45 39 555 800

E-mail: nils.peter.astrupgaard@dk-TEKNIK.dk

Til Folketingets Energipolitiske udvalg

Danmark er det eneste land i EU, som ikke har åbnet gasmarkedet (dvs. har indført frit leverandørvalg) for kunder med årsforbrug større end 25 mio. m3, idet et frit valg af leverandør først kan gøres gældende ved forbrug større end 35 mio. m3. Dette stiller specielt industrien i en svær konkurrencesituation, idet forskellen i gaspriser kan betyde udgiftsforskelle på tocifrede millionbeløb i forhold til bedste europæiske markeder. De berørte industrielle gasforbrugere i INDUKRAFT er tilmed energi og miljørigtige industrielle kraftværker, hvilket ikke altid er tilfældet i de øvrige europæiske lande.

Den gældende reformaftale har bl.a. til formål at regulere naturgassektoren efter følgende overordnede hensyn: »Fastholdelse af Danmarks lave gaspriser til industrien«. Endvidere kan citeres fra aftalen: »Markedsåbningen vil udgøre 30 pct. i 2000 stigende til 38 pct. og 43 pct. i henholdsvis 2003 og 2008.«

Det gældende EU direktiv sætter et krav på en markedsåbning på mindst 30 pct.. Markedsåbningen er i dag ca. 33 pct. og ville fra efteråret 2001 som årsbetragtning nå ca. 38 pct. såfremt Avedøreværk 2 var blevet sat i drift med et årligt forbrug på ca. 600 mio. m3/år. Denne markedsåbning skal i øvrigt ses i relation til den gennemsnitlige markedsåbning i EU, som i dag på ca. 80 pct.!

Da Avedøreværket nu skal brænde biomasse i stedet for gas, kommer dette gasforbrug ikke i anvendelse. Altså vil det stigende gasforbrug ikke nå 38 pct. i år, men sandsynligvis først i 2003, som det minimum skal. Læg mærke til, at den politiske aftale ikke er til hinder for, at gasforbruget stiger over årene frem til henholdsvis 2003 og 2008.

Derfor forstår INDUKRAFT ikke, at revisionen af lov om naturgas på nuværende tidspunkt ikke lægger op til at åbne for alle kunder større end 25 mio. m3/år ligesom i resten af EU, og som minimum åbne for de store gasfyrede kraftværker i industrien - værker som er i skrap indre europæisk konkurrence. Åbningen vil kun omfatte et årsforbrug på ca. ekstra 100 mio. m3, hvis det kun bliver industrielle kraftværker som omfattes.

Udviklingen af et gas til gas marked i Danmark er stærkt afhængigt af markedsstørrelsen. I industrisektoren vil indførelsen af 25 mio. m3/år kravet bevirke en øgning af det potentielle gasmarked til industriens privilegerede kunder på ca. 50 pct., hvilket i kombination med benchmark baserede transportpriser kan give besparelser på ca. 25 øre/m3 gas eller minimum en besparelse på over 6 mio. kr./år for virksomheder med et årsforbrug på 25 mio. m3 og naturligvis større ved større gasforbrug. Disse i dagværende ekstraudgifter kan direkte aflæses i virksomhedernes bundlinie og er så store, at de kan være den afgørende faktor for en virksomheds overlevelse. Under alle omstændigheder medvirker de til en svækket konkurrenceevne. En konkurrence, som INDUKRAFT er blevet påført, gennem en ikke afbalanceret åbning af det danske gasmarked.

Derfor foreslår INDUKRAFT følgende ændringsforslag til lov om naturgas (L232)

»§ 8, stk. 2. Industrielle naturgasfyrede kraftværker som ved lovens vedtagelse opfylder EU direktiv 98/30/EF krav om forbrug på mere end 25 mio. m3/år er ikke omfattet af stk. 1. Ved lovens vedtagelse vil de være naturgasforbrugere med ret til valg af leverandør.«

Vi ser frem til en positiv behandling af vores forslag

Med venlig hilsen

Nils Peter Astrupgaard

Sekretariatschef

Spørgsmål 33

Ministeren bedes kommentere henvendelsen (e-mail) af 29. maj 2001 fra Indukraft, jf. L 232 bilag 47.

Svar

Jeg skal, for så vidt angår markedsåbning og gaspriser, henvise til det ved brev af 15. maj 2001 fremsendte resumé af de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning (L 232 bilag 16) og mine besvarelser af spørgsmål 2 (L 232 bilag 14), spørgsmål 18 (L 232 bilag 20) og spørgsmål 31 (L 232 bilag 41), hvor Indukrafts synspunkter vedrørende markedsåbning og gaspriser allerede er kommenteret.

Jeg kan ikke støtte Indukrafts forslag til ændringsforslag, der vil give industrielle naturgasfyrede kraftvarmeværker markedsadgang ved en lavere kubikmetergrænse end andre forbrugere.

Bilag 3

Aftale mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti og forslag til ændring af vedtægtsmæssige formål for DONG A/S m.fl.

Materialet er optrykt efter ønske fra udvalget.

Den 29. maj 2001

Naturgasforsyning og energibesparelser

Aftale mellem

regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti

I forlængelse af reformopfølgningsaftalen af 22. marts 2000 har parterne indgået følgende aftale om naturgasforsyning og energibesparelser.

1. Naturgasforsyning

Reformopfølgningsaftalen af 22. marts 2000 fastlagde rammerne for den danske implementering af gasdirektivet i naturgasforsyningsloven.

Kommissionen har i marts 2001 fremsat ændringsforslag til gasdirektivet. For at fremme konkurrencen på naturgasmarkedet lægger Kommissionen op til en større markedsåbning end den, der er fastsat i naturgasforsyningsloven, en selskabsmæssig adskillelse af transmission, distribution og forsyning (handel) samt krav om reguleret netadgang.

Efter naturgasforsyningslovens ikrafttræden den 1. juli 2000 har der været rejst kritik af manglende gennemsigtighed af det danske gasmarked. Endvidere har Kommissionen i forbindelse med notifikationen af aftaleforholdene i gassektoren rejst tvivl om, hvorvidt bestemmelserne om bindende videresalgspriser i såvel lov om naturgasforsyning som gasaftalen af 22. juni 2000 mellem DONG og HNG/MN er i overensstemmelse med traktatens konkurrencebestemmelser.

Parterne bag reformopfølgningsaftalen af 22. marts 2000 er på den baggrund enige om følgende

Naturgasforsyningslovens bestemmelser om bindende videresalgspriser ophæves.

Der skabes større gennemsigtighed i reguleringen af det danske naturgasmarked ved en selskabsmæssig adskillelse af handel og infrastruktur. Endvidere indføres reguleret adgang til transmissionsnettet. Regeringen forpligter sig samtidig til at arbejde for, at der skabes tilsvarende gennemsigtige vilkår i de øvrige EU-lande.

Der er fortsat enighed om, at gasinfrastrukturen naturgasnettet og naturgaslagre - skal forblive i offentligt eje.

Proceduren for fastsættelse af markedsåbningen ændres, således at miljø- og energiministeren efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg får mulighed for at ændre grænserne for markedsåbning. Hermed kan en ændring af markedsåbningen, der følger af en revision af gasdirektivet, implementeres uden lovændring. En ændring af markedsåbningen forudsætter parternes tilslutning. I henhold til aftalen af 22. marts 2000 er parterne fritstillede med hensyn til markedsåbning efter udgangen af 2003.

Der åbnes mulighed for, at naturgasselskabernes energirådgivningsforpligtelse også kan omfatte rådgivning af forbrugere med markedsadgang.

Parterne er tillige enige om, at der samtidig med forslagene til øget gennemsigtighed af det danske gasmarked gives DONG friere forretningsmæssige rammer gennem en ændring af DONG s vedtægtsmæssige formål.

DONG skal have samme kommercielle muligheder som sine konkurrenter for at indgå strategiske alliancer med andre energiselskaber samt mulighed for at etablere sig som energiselskab, herunder specielt mulighed for ud fra kommercielle hensyn at engagere sig i vedvarende energi som f.eks. havvindmøller og geotermi.

DONG kan på et kommercielt grundlag etablere rørforbindelser til udlandet, således at eventuelle overskydende take-or-pay-mængder kan afsættes dér.

Den viden og erfaring, DONG har opbygget, især vedrørende efterforskningsvirksomhed i Nordsøen, skal ud fra kommercielle motiver kunne udnyttes i andre lande omkring Nordsøen. Principperne herfor skal drøftes mellem parterne.

Endelig er parterne enige om, at der ud fra kommercielle hensyn i særlige tilfælde kan tilbydes en særlig præferencetarif, såfremt sådanne vilkår tilbydes i andre EU-lande, og hvis det kan sikres, at det ikke har afsmittende effekt på resten af markedet.

DONG har oplyst, at selskabet har tilbudt de store elværker (Energi E2 og Elsam) at frigøre dem fra de langvarige take-or-pay-kontrakter fra den 1. juli 2001.

2. Energibesparelser

Handlingsplanen til fremme af energibesparelser (bilag 1) bør udgøre rammen for energispareindsatsen frem til 2005. Handlingsplanen bør løbende justeres i forbindelse med de årlige energispareredegørelser, og der vil som led heri skulle fremlægges nye initiativer, som er nødvendige for at nå de fastsatte besparelsesmål. Alt tyder på, at der er et stort energibesparelsespotentiale.

De centrale elementer i handlingsplanen er

Fastsættelse af klare energisparemål i 2005 for de enkelte sektorer, herunder den offentlige sektor, privat handel og service, husholdninger og produktionssektoren med henblik på at sikre opnåelsen af det samlede mål for energibesparelser.

Indførelse af adfærdsregulerende produktafgifter, der fremmer salget af de mest energieffektive produkter, og hvor hele provenuet tilbageføres. Parterne vil endvidere drøfte andre økonomiske incitamenter.

Udmøntning af de statslige energispareinitiativer, herunder tilskudsordninger, i rammeprogrammer, som udliciteres med henblik på at sikre størst mulig effektivitet i aktiviteterne. Tilsvarende bør der efter aftale med netselskaberne gennemføres forsøg med udlicitering af programmer, som er finansieret via PSO-midler.

Udvidelse af Elsparefondens indsats, således at indkøbsaftaler og andre ordninger til fremme af energieffektive elapparater, som udvikles i forbindelse med fondens indsats i forhold til husholdninger og den offentlige sektor, også stilles til rådighed for handels- og servicesektoren og produktionsvirksomheder. Elsparefonden skal endvidere arbejde med elvarmekonvertering i område 4 (det åbne land) til anvendelse af biobrændsler. Elsparefonden og netselskaberne kan i konkurrence med andre aktører byde på energispareprogrammer, som udliciteres.

Energispareindsatsen i den offentlige sektor skal styrkes. Dette sker på det statslige område ved, at de statslige institutioner pålægges en styrkelse og udvidelse af de nuværende energispareaktiviteter. På det kommunale område sker styrkelsen ved, at der med henholdsvis amtskommunerne og primærkommunerne søges indgået en aftale, som sikrer, at besparelsesmålene for den offentlige sektor nås.

Energispareindsatsen inden for privat handel og service videreføres inden for rammerne af en produktrettet strategi. Parterne skal drøfte finansieringen af indsatsen fra 2002.

Elnetselskabernes indsats over for større kunder styrkes, således at mindst 10 pct. af erhvervskunderne tilbydes energirådgivning hvert år.

Der etableres systematiske evalueringer af de statslige initiativer, som udliciteres.

Tillægsbetænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 30. maj 2001

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning

[af miljø- og energiministeren (Svend Auken)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2001 og var til 1. behandling den 8. maj 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Udvalget afgav betænkning den 23. maj 2001. Lovforslaget var til 2. behandling den 29. maj 2001, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget en skriftlig henvendelse fra Indukraft. Miljø- og energiministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Henvendelsen fra Indukraft er optrykt i bilag 2 til tillægsbetænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Udvalgets spørgsmål og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til tillægsbetænkningen.

Andet skriftligt materiale

Miljø- og energiministeren har sendt udvalget en aftale af 29. maj 2001 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti vedrørende naturgasforsyning og energibesparelser.

Miljø- og energiministeren har endvidere sendt udvalget et forslag til ændring af vedtægtsmæssige formål for DONG A/S, DONG Naturgas A/S og DONG E&P samt et forslag til vedtægtsmæssige formål for to nye datterselskaber, DONG Norge AS og DONG Færoyar P/F, der tænkes oprettet under DONG E&P, jf. alm. del bilag 657.

Materialet er optrykt i bilag 3 til tillægsbetænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal i udvalget (DF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Dansk Folkeparti henviser til sine bemærkninger i betænkningen over lovforslaget. Miljø- og energiministeren har fremsendt et forslag til ændring af de vedtægtsmæssige formål for DONG. Det fremgår heraf, at DONG-koncernens aktiviteter inden for vedvarende energi vil blive placeret i et særskilt aktieselskab, og at dette selskabs vedtægter senere vil blive forelagt udvalget. Dansk Folkeparti finder det kritisabelt, at ministeren ikke forelægger vedtægterne for udvalget inden lovforslagets 3. behandling, således at der er mulighed for at gøre sig bekendt hermed. Det centrale er jo, at der investeres på vilkår, der vel fra DONG s side kan opfattes som kommercielle, og som sikkert kan give en god forrentning, men hvor det er elforbrugerne, der via overpris for vindmølle-el kommer til at finansiere denne kunstigt skabte »kommercialisme«.

Ministeren har ligeledes fremsendt aftalen med forligspartierne om naturgasforsyning og energibesparelser. Dansk Folkeparti kan ikke acceptere, at de forbrugerbetalte PSO-midler skal benyttes til at finansiere den handlingsplan til fremme af energibesparelser, som forligspartierne er blevet enige om. Elregningens PSO-del bliver en stadig større økonomisk belastning for alle forbrugere. Dansk Folkeparti advarer mod denne form for stadigt stigende afgifter ad bagdøren, der ikke er undergivet finanslovens demokratiske kontrol. Dansk Folkeparti advarer ligeledes mod indførelse af de nye adfærdsregulerende produktafgifter, der ligger i handlingsplanen.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Martin Glerup (S) fmd. Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V) Helga Moos (V) Kim Andersen (V) Eva Møller (KF) Gitte Seeberg (KF) Aase D. Madsen (DF) nfmd. Kim Behnke (UP)

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne