Legislator Case Law & Legislation
200015L00562 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 2000 236 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 236 omdelt efter afgivelse af betænkning

23

Betænkning afgivet den 23/5-01

24

Spm. 23 om gennemsnitsproteinprocenten for hvede, der dyrkes i Danmark, til fødevareministeren

Spm. 24 om en opgørelse over proteinprocenten for henholdsvis eksporthvede og interventionshvede, til fødevareministeren

25

Fødevareministerens yderligere beskrivelse af dokumentationskrav og afregningspris

26

Spm. 25 om administration og indførelse af brugerbetaling, til fødevareministeren

Spm. 26 om tilkendegivelse fra landbruget om brugerbetaling, til fødevareministeren

Spm. 27 om opgavens omfang og økonomiske konsekvenser, til fødevareministeren

Spm. 28 om administrationen af brødhvedeordningen, til fødevareministeren

Spm. 29, om brødhvedeordningen har behov for brugerbetaling, til fødevareministeren

27

1. udkast til tillægsbetænkning

28

Svar på spm. 25 om administration og indførelse af brugerbetaling, fra fødevareministeren

Svar på spm. 26 om tilkendegivelse fra landbruget om brugerbetaling, fra fødevareministeren

Svar på spm. 27 om opgavens omfang og økonomiske konsekvenser, fra fødevareministeren

Svar på spm. 28 om administrationen af brødhvedeordningen, fra fødevareministeren

Svar på spm. 29, om brødhvedeordningen har behov for brugerbetaling, fra fødevareministeren

Tillægsbetænkning over lovforslag 2000 236 Valid

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå samt fødevareministerens yderligere beskrivelse af dokumentationskrav og afregningspris

Spørgsmål 25 29 og fødevareministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Fødevareministerens yderligere beskrivelse af dokumentationskrav og afregningspris er optrykt efter ønske fra KRF.

Spørgsmål 25

Kan ministeren uanset De Danske Landboforeningers og Dansk Familielandbrugs tilkendegivelse om ikke at kunne påtage sig opgaven vedrørende administration af brødhvedeordningen uden indførelse af brugerbetaling, jf. L 236 - bilag 10, garantere udvalget, at hvis lovforslaget vedtages vil brødhvedeordningen blive administreret af landbruget uden vederlag, som forudsat i lovforslagets bemærkninger?

Svar

Der henvises til Miljø- og Energiministerens tale ved 2. behandlingen.

Spørgsmål 26

Vil ministeren sende udvalget en tilkendegivelse fra landbruget herom?

Svar

Der henvises til Miljø- og Energiministerens tale ved 2. behandlingen.

Spørgsmål 27

Hvorledes adskiller ministeriets forestillinger om opgavens omfang og økonomiske konsekvenser sig fra landbrugets forestillinger?

Svar

I beskrivelsen af opgaven i skrivelsen af 3. maj 2001 fra Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug og i besvarelsen af spørgsmål nr. 12, jf. L236 bilag 20, har udgangspunktet været, at det administrerende organ skulle have indsendt de kontrakter, der indgås mellem producent og aftager.

Opgavens omfang og økonomiske konsekvenser er efterfølgende drøftet mellem repræsentanter for erhvervet og Fødevareministeriet. Det er i den forbindelse drøftet at tilrettelægge en administrationsmodel, der er mindre ressourcekrævende end tidligere antaget af Plantedirektoratet. Efter denne model består det administrerende organs opgave i behandling af ansøgninger, der udformes som standardformularer, som indeholder de nødvendige oplysninger, og hvor ansøgeren erklærer, at den fornødne dokumention i form af historisk dokumentation og kontrakt om levering er til stede på bedriften. Ansøgningerne vil i givet fald skulle underskrives af både producent og aftager.

Administrationsmodellen omhandler endvidere fremgangsmåden ved behandling af eventuelle klager, herunder at reglerne i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen skal være gældende for sagsbehandlingen.

Spørgsmål 28

Vil ministeren pålægge landbruget opgaven uden vederlag eller vil ministeren sørge for, at opgaven vedrørende administration af brødhvedeordningen løses af staten?

Svar

Det har efter lovforslaget været hensigten at henlægge administrationen af arealgrænsen for anvendelsen af brødhvedenormen til Landbrugets Rådgivningscenter eller et lignende organ.

Det lå således til grund for lovforslaget, at opgaven skulle løses af et privat organ, og at det pågældende organ selv afholder alle de med opgaven forbundne udgifter. Det er således ikke regeringens hensigt, at administrationen af arealgrænsen skal løses af staten.

Fødevareministerens yderligere beskrivelse af dokumentationskrav og afregningspris, jf. L 236 bilag 25

»Idet jeg henviser til det ved samrådet den 23. maj 2001 passerede, fremsender jeg hermed en yderligere beskrivelse af de dokumentationskrav, både m.h.t. forudgående og kommende år, der stilles for at man kan opnå kvælstoftillægget til brødhvedeproduktionen, og af hvordan man vil afgøre, om afregningsprisen er udtryk for kvalitet, eller i højere grad for en markedssituation eller for handelstidspunktet

Plantedirektoratet oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Det er Plantedirektoratets vurdering, at dokumentationen skal bestå af en faktura, kvittering eller lignende, som godtgør, at der på virksomhedens arealer i mindst 1 af de 2 forudgående planperioder har været dyrket hvede, som efterfølgende er leveret til en navngiven grovvare- eller møllervirksomhed til brødfremstilling, og at dokumentationen skal foreligge på bedriften. Plantedirektoratet er i den forbindelse opmærksom på, at de tidligere udfærdigede fakturaer og kvitteringer m.v. ikke er blevet udarbejdet med henblik på efterfølgende brug som historisk dokumentation.

Da hvede til brødfremstilling typisk har en højere afregningspris end andet korn, vil dokumentationen normalt ligge heri.

Det kan imidlertid på det foreliggende grundlag være vanskeligt at vurdere, hvorvidt afgørelsen af, om dokumentationskravet er opfyldt, alene vil kunne baseres på afregningsprisen eller ej, og om det i givet fald er muligt at gennemskue, om afregningsprisen er baseret på kvalitet, markedssituationen eller handelstidspunktet.

Ved vurderingen vil der blive lagt vægt på,

hvilken sort, der er anvendt/at der er tale om en godkendt brødhvedesort

hvilken mængde, der er leveret

at den leverede mængde er en kvalitetshvede, der er afregnet i overensstemmelse med prisniveauet for brødhvede i det pågældende dyrkningsår.

Efter drøftelse med erhvervet vil der hvert år blive fastsat en mindstepris for hvede, der er afregnet som brødhvede.

Til brug for den kommende administration vil Plantedirektoratet fastsætte retningslinier for den historiske dokumentation for brødhvede, der dyrkes i planperioden 2001/2002 og fremover, hvoraf det vil fremgå, at der som minimum skal foreligge en faktura/afregningsbilag med de nævnte oplysninger.«

Tillægsbetænkning over lovforslag 2000 236 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 29. maj 2001

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

(Justering af reglerne om kvælstofnormer)

[af fødevareministeren (Ritt Bjerregaard)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. maj 2001 og var til 1. behandling den 22. maj 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget afgav betænkning den 23. maj 2001. Lovforslaget var til 2. behandling den 29. maj 2001, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) indstiller, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 7 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 23 og 24, som forventes besvaret inden 3. behandling.

4 af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå samt fødevareministerens yderligere beskrivelse af dokumentationskrav og afregningspris er optrykt i bilag 2 til tillægsbetænkningen.

2. Emner, udvalget særligt har behandlet

Administrationsomkostninger i forbindelse med arealgrænsen for brødhvedenormen

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) har noteret sig, at den fungerende fødevareminister fra Folketingets talerstol under 2. behandling af lovforslaget har oplyst, at problemet vedrørende administrationen af arealgrænsen på 50.000 ha for brødhvedenormen nu er løst, idet formanden for De Danske Landboforeninger, Peter Gæmelke, har oplyst over for den fungerende fødevareminister, at erhvervet er villigt til at påtage sig administrationen af ordningen.

Et mindretal i udvalget (Dansk Folkepartis medlem) har noteret sig, at der ikke foreligger nogen ny skriftlig aftale med landbruget, men kun en mundtlig udtalelse fra den fungerende fødevareminister fra Folketingets talerstol i forbindelse med 2. behandling af lovforslaget, hvad Dansk Folkeparti finder er et utilstrækkeligt grundlag.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, CD og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF, EL og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. De miljømæssige konsekvenser af tiltagene er usikre og måske overflødige i forhold til vandmiljøet og i hvert fald økonomisk belastende for de landmænd, hvis udbyttepotentiale ligger højere, end den tildelte kvælstofnorm kan honorere. De skønnede udledningsreduktioner er meget teoretiske af den grund, at kvælstofnormerne er fastsat efter gennemsnitlige udbytteniveauer.

Reduktionen af brødhvedearealet til 50.000 ha er urimelig, især i sammenhæng med den administration af arealbegrænsningen, der er lagt op til.

Fødevareministerens yderligere beskrivelse af dokumentationskrav og vurdering af afregningspris, jf. L 236 bilag 25, som er optrykt i bilag 2 til tillægsbetænkningen, lader ane, at der kan opstå store problemer med administration af ordningen. Det er Kristeligt Folkepartis opfattelse, at begrænsningen af brødhvedearealerne og usikkerheden om, hvor arealerne geografisk kommer til at ligge, samt usikkerheden med hensyn til, om det høstede korn fra disse arealer lever op til kvalitetskravene til brødhvede, let resulterer i, at danske møller vil komme til at importere yderligere mængder brødhvede, og i hvert fald reducere danske landmænds muligheder for at sælge hvede til eksport som industrikorn.

Endelig mener Kristeligt Folkeparti, at det er meget uhensigtsmæssigt, at Folketinget vedtager lovgivning, der resulterer i splid og misundelse blandt danske landmænd.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Erling Christensen (S) Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S) Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF) Kristen Touborg (SF) fmd. Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV) Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V) Jens Kirk (V) Mariann Fischer Boel (V) Peter Hansen-Nord (V) John Vinther (KF) Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) nfmd. Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →