Legislator Case Law & Legislation
200015L00522 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om børnepasningsorlov, lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 2000 78 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 78 omdelt efter afgivelse af betænkning

46

Spm. 60 om oversendelse af udtalelse fra Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening, til arbejdsministeren

47

Betænkning

48

Svar på spm. 60 om oversendelse af udtalelse fra Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening, fra arbejdsministeren

49

1. udkast til tillægsbetænkning

Tillægsbetænkning over lovforslag 2000 78 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 23. maj 2001

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om børnepasningsorlov, lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger

[af arbejdsministeren (Ove Hygum)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. november 2000 og var til 1. behandling den 17. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 16. maj 2001. Lovforslaget var til 2. behandling den 22. maj 2001, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til arbejdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er tilfredse med, at lovforslaget nu afspejler, at den gældende retstilstand fortsat opretholdes, hvorefter domstolene ud fra en almindelig fri bevisbedømmelse tager stilling til, om det kan anses for påvist, at der er tale om omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Venstre og Det Konservative Folkeparti undrer sig meget over det forløb, som lovforslaget har haft, hvor en række partier og arbejdsministeren fra starten afviste, at lovforslaget overhovedet havde retssikkerhedsmæssige konsekvenser. I måneder sad regeringen protester og advarsler fra flere sider overhørig. Først i allersidste øjeblik, da det gik op for regeringen, at den ikke havde flertal for sit lovforslag og ikke turde lukke øjnene for Dommerforeningens skarpe kritik, fremkom regeringen med de nødvendige ændringsforslag, der sikrer en videreførelse af den hidtidige retstilstand. Dermed anerkendte regeringen endelig den kritik, som blev rejst allerede ved førstebehandlingen af lovforslaget.

Venstre og Det Konservative Folkeparti undrer sig ligeledes over, at det overhovedet har været nødvendigt at fremsætte forslag om en lovændring, hvis målet har været at bevare den nuværende retstilstand.

Venstre og Det Konservative Folkeparti begrunder tilslutningen til lovforslaget med, at det nu klart og utvetydigt er fastslået, at der ikke er tale om en ændring af bevisbyrdereglerne, men derimod om en videreførelse af gældende praksis på området.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Poul Erik Dyrlund (S) Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Klaus Kjær (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →