Legislator Case Law & Legislation
200015L00255 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. med flere love og om ophævelse af lov om et forbyggelsespolitisk råd og et tobaksskaderåd

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 2000 87 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag omdelt på L 87 efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

18

Betænkning

19

Ændringsforslag til 2. behandling

20

Spm. 5 om overensstemmelse mellem FFL 2001 og forslaget om nedlæggelse af Alkoholpolitisk Kontaktudvalg, til sundhedsministeren

Spm. 6 om, hvorledes de landsdækkende organisationer for frivilligt arbejde på forebyggelsesområdet vil blive repræsenteret i det foreslåede nationale råd for folkesundhed, til sundhedsministeren

21

Svar på spm. 5 om overensstemmelse mellem FFL 2001 og forslaget om nedlæggelse af Alkoholpolitisk Kontaktudvalg, fra sundhedsministeren

Svar på spm. 6 om, hvorledes de landsdækkende organisationer for frivilligt arbejde på forebyggelsesområdet vil blive repræsenteret i det foreslåede nationale råd for folkesundhed, fra sundhedsministeren

22

Samrådsspm. A om satspuljeforhandlingerne, til sundhedsministeren

Samrådsspm. B om opgavevaretagelse i overgangsperioden, til sundhedsministeren

23

Udkast til tillægsbetænkning

24

Spm. 7 om anmodning om talepapir fra samrådet om samrådsspørgsmål A og B (Alkoholpolitisk Kontaktudvalg), til sundhedsministeren

Tillægsbetænkning over lovforslag 2000 87 Valid

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål og sundhedsministeren svar herpå samt uddrag af ændringsforslag til finanslov for 2001

Spørgsmål 5 og 6 og sundhedsministerens svar herpå og uddraget fra FFL 2001 er optrykt efter ønske fra V, DF, CD og KRF.

Spørgsmål 5

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes der er overensstemmelse mellem forslag til finanslov 2001, § 15.75.21, og forslaget om nedlæggelse af Alkoholpolitisk Kontaktudvalg i L 87.

Svar

Forslag til finanslov 2001, § 15.75.21, omfatter midler til en styrkelse af den socialfaglige indsats på alkoholområdet. Kontoen er et led i udmøntningen af satsreguleringspuljen. Der er i alt afsat 30,0 mill. kr. årligt i perioden 2001-2004 til en styrkelse af den sociale og sundhedsfaglige behandlingsindsats på alkoholområdet. Heraf skal 20,0 mill. kr. årligt anvendes til etablering af nye døgnbehandlingsforløb og ambulante forløb i Sundhedsministeriets regi. Midlerne udmøntes som en ansøgningspulje, der administreres af Sundhedsministeriet. Ifølge bemærkningerne til Socialministeriets konto, § 15.75.21, påser Alkoholpolitisk Kontaktudvalg, at kriterierne for anvendelse af puljen opfyldes.

Jeg vil i første kvartal år 2001 fremlægge et aktstykke for Folketingets Finansudvalg om den fremtidige organisering af den centrale forebyggelsesindsats. I den forbindelse vil den endelige placering af Alkoholpolitisk Kontaktudvalgs opgaver blive afklaret.

Under alle omstændigheder vil udmøntning og opfølgning blive forelagt satspuljepartiernes ordførere.

Spørgsmål 6

Ministeren bedes oplyse, hvorledes de landsdækkende organisationer for frivilligt arbejde på forebyggelsesområdet vil blive repræsenteret i det foreslåede nationale råd for folkesundhed.

Svar

Jeg har endnu ikke taget stilling til den konkrete sammensætning af det nationale råd for folkesundhed. Men som det fremgår af mine tidligere besvarelser af spørgsmål i forbindelse med behandlingen af L 87, har jeg tilkendegivet, at i hvert fald et af rådets elleve medlemmer skal være sagkyndig på alkoholområdet, og at jeg finder det meget relevant, at rådet også kommer til at omfatte sagkundskab med erfaring fra det frivillige arbejde på forebyggelsesområdet.

Uddrag af ændringsforslag til FFL 2001

15.75.21 Styrkelse af den socialfaglige indsats på alkoholområdet (Reservationsbev.)

Specifikation af ændringsforslag

Mio. kr.

F

2002

2003

2004

Udgiftsbevilling .

17,0

12,7

11,1

11,1

10.

Styrkelse af den socialfaglige indsats på alkoholområdet.

Udgift .

17,0

12,7

11,1

11,1

54. Tilskud til anden virksomhed ...

16,5

12,3

10,8

10,8

71. Interne statslige overførselsudgifter .

0,5

0,4

0,3

0,3

Som led i udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2001 oprettes kontoen, og der er for 2001-2004 inkl. afsat 30,0 mio. kr. årligt til en styrkelse af den sociale og sundhedsfaglige behandlingsindsats på alkoholområdet.

Det er et overordnet mål, at de afsatte midler i overvejende grad omsættes til konkrete behandlingstilbud/konkret støtte til alkoholmisbrugere og deres familier. De frivillige organisationer og foreninger på området skal inddrages i initiativerne.

Der anvendes 20,0 mio. kr. årligt til etablering af nye døgnbehandlingsforløb og ambulante forløb i Sundhedsministeriets regi. Beløbet overføres til Sundhedsministeriets konto § 16.21.35. Pulje til styrkelse af den social- og sundhedsfaglige indsats på alkoholområdet. Midlerne udmøntes som en ansøgningspulje, der administreres af Sundhedsministeriet.

Alkoholpolitisk Kontaktudvalg påser, at kriterierne for anvendelse af denne pulje opfyldes.

Der skal endvidere ske en styrkelse af den socialfaglige indsats på alkoholområdet. Initiativerne kan bl.a. være kvalitetsudvikling, efterbehandlingsprojekter, beskæftigelses- og uddannelsesaktiviteter i tilknytning til alkoholbehandling, sociale tilbud til særlige målgrupper i alkoholindsatsen.

Der nedsættes en faglig følgegruppe under Socialministeriet, der følger midlernes anvendelse og udviklingen i de igangsatte initiativer.

Derudover er der afsat 4,0 mio. kr. årligt til Blå Kors i Danmark til støtte til indsats over for børn og unge fra misbrugerhjem og oprustning af døgnbehandlingssteder for alkoholmisbrugere. Der er endvidere afsat 3,0 mio. kr. årligt til KFUM til behandling af enlige mødre og andre svage grupper med svære alkoholproblemer.

Endelig er der afsat midler til Center for Rusmiddelforskning med 4,3 mio. kr. i 2002 og 5,9 mio. kr. i hvert af årene 2003 og 2004. Disse midler overføres til konto § 15.75.16. Center for Rusmiddelforskning.

Der er fra konto § 15.75.02.10. Udmøntning af Byudvalgets forslag mv. overført 7,0 mio. kr. årligt til kontoen.

Af bevillingen kan anvendes 3,0 pct. til administration, heraf 2/3 til løn, der overføres til konto 15.11.01. Departementet, jf. standardkonto 15.75.21.10.71.

Tillægsbetænkning over lovforslag 2000 87 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 13. december 2000

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. med flere love og om ophævelse af lov om et forbyggelsespolitisk råd og et tobaksskaderåd

(Oprettelse af et nationalt råd for folkesundhed samt styrkelse af Sundhedsstyrelsens opgaver vedrørende kvalitetsudvikling, evaluering m.v. inden for sundhedsvæsenet)

[af sundhedsministeren (Sonja Mikkelsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2000 og var til 1. behandling den 17. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 29. november 2000. Lovforslaget var til 2. behandling den 7. december 2000. Ved 3. behandling af lovforslaget den 13. december 2000 blev behandlingen afbrudt, og lovforslaget blev henvist til fornyet behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Spørgsmål

Udvalget har, efter at der blev afgivet betænkning over lovforslaget, stillet to spørgsmål til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, samt under den fornyede behandling af lovforslaget stillet to spørgsmål til sundhedsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret. To af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens svar herpå samt uddrag af forslag til finanslov for 2001 er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

2. Særligt om Alkoholpolitisk Kontaktudvalg

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget påpeger, at der består en konflikt mellem lovforslaget om nedlæggelse af Alkoholpolitisk Kontaktudvalg og den konsensusaftale, der er indgået mellem satspuljepartierne. Ifølge denne aftale er overvågning af overholdelse af anvendelseskriterierne henlagt til Alkoholpolitisk Kontaktudvalg. Partierne beklager, at sundhedsministeren ikke under respekt af aftalen har villet forlænge Alkoholpolitisk Kontaktudvalgs funktionsperiode.

3. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (V, KF og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et tredje mindretal i udvalget (DF og CD) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Frihed 2000 var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Lone Møller (S) nfmd. Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Sandy Brinck (S) Anni Svanholt (SF) Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd. Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Frank Aaen (EL) Jørgen Winther (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V) Henriette Kjær (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →