Legislator Case Law & Legislation
200015L00236 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 2000 35 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag omdelt på L 35 efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

17

Henvendelse nr. 3 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

18

Udkast til tillægsbetænkning

19

Betænkning afgivet 30/11 2000

20

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse nr. 3 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

21

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse nr. 2 fra Shell Olie og Gas Udvinding og Dansk Shell

22

Henvendelse nr. 3 fra Shell Olie og Gas Udvinding og Dansk Shell

23

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse nr. 3 fra Shell Olie og Gas Udvinding og Dansk Shell

Tillægsbetænkning over lovforslag 2000 35 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 6. december 2000

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven

(CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger)

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 24. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 30. november 2000. Lovforslaget blev 2. behandlet den 5. december 2000, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget skriftlige henvendelser fra

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

Shell Olie og Gas Udvinding og Dansk Shell.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, KF, DF, CD, KRF og FRI) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Flertallet i udvalget bemærker med hensyn til den del af lovforslaget, der vedrører koncerninterne forsikringer, at Shell og Texaco i Danmark under udvalgsbehandlingen har godtgjort, at disse selskabers anvendelse af koncerninterne forsikringsselskaber er forretningsmæssigt begrundet, ligesom de har oplyst, at forsikringsselskaberne er beliggende i lande med normal beskatning. Skatteministeren har i sin kommentarer til disse henvendelser oplyst, at beskæringen af fradragsretten for forsikringspræmier i sådanne tilfælde er fuldstændig tilsigtet. Flertallet i udvalget finder, at konsekvenserne af denne del af lovforslaget går videre end sigtet om at fjerne de rent skattemæssige incitamenter til koncerninterne forsikringer. Lovforslaget kan således påføre erhvervslivet omkostninger og dermed forringe konkurrenceevnen.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid afspejler et flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FRI)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →