DK
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Bilagsoversigt
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar fra by- og boligministeren
2
Høringsnotat, fra by- og boligministeren
3
Henvendelse fra Kommunernes Landsforening
4
Henvendelse fra Byfornyelsesrådet
5
Meddelelse om åbning for spørgsmål til lovforslaget
6
Sidste frist for spørgsmål samt planlagt dato for afgivelse af betænkning
7
Spm. 1 om beregning af konsulenthonorar i forbindelse med byfornyelsesprojekter, til by- og boligministeren
8
Spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 15. november 2000 fra Byfornyelsesrådet, til by- og boligministeren
9
Spm. 3 om ministerens kommentar til henvendelse af 15. november 2000 fra Kommunernes Landsforening, til by- og boligministeren
10
Spm. 4 om en oversigt, der sammenligner lovforslaget med Finansministeriets anbefalinger fra november 1999, til by- og boligministeren
Spm. 5 om baggrunden for eventuelle afvigelser i lovforslaget i forhold til Finansministeriets anbefalinger fra november 1999, til by- og boligministeren
Spm. 6 om redegørelse for de forventede besparelser, hvis budget-analysen blev gennemført i fuldt omfang, til by- og boligministeren
Spm. 7, om lovforslaget tager højde for de stigende statslige refusionsudgifter til forsøg, til by- og boligministeren
Spm. 8 om størrelsen af de statslige refusionsudgifter til forsøg i perioden 1990-1999, til by- og boligministeren
Spm. 9 om, hvordan lovforslaget vil forenkle den nuværende byfornyelsesproces, til by- og boligministeren
Spm. 10 om risikoen for kommunal overbudgettering, til by- og boligministeren
Spm. 11 om smidiggørelse af rammefordelingssystemet, til by- og boligministeren
Spm. 12 om konsekvenserne, hvis udgifterne til friarealer fremover indgår i ombygningsudgifterne, til by- og boligministeren
Spm. 13 om de huslejemæssige konsekvenser, hvis huslejeloftet hæves til 90-100 pct. af sammenligningshuslejen, til by- og boligministeren
Spm. 14, om veldokumenterede resultater fra Projekt Renovering er indarbejdet i lovforslaget, til by- og boligministeren
Spm. 15 om redegørelse for, hvorfor andelsboligforeninger skal bære en større del af udgifterne i forbindelse med byfornyelse end udlejningsboliger, til by- og boligministeren
Spm. 16 om størrelsen af den boligafgift, andelshavere kan forvente efter byfornyelse, til by- og boligministeren
Spm. 17 om konsekvenserne, hvis andelsboliger fremover reguleres ved, at boligafgiften hæves op til et interval mellem 83 og 100 pct., til by- og boligministeren
Spm. 18, om der foreligger analyser om byfornyelse kontra renovering af ejendomme, til by- og boligministeren
Spm. 19, om ejendomme, der står over for byfornyelse, med fordel kan renoveres under reglerne om aftalt boligforbedring, til by- og boligministeren
Spm. 20 om indvendige vedligeholdelsesomkostninger, til by- og boligministeren
11
Henvendelse fra Københavns Kommune
12
Spm. 21 om ministerens kommentar til henvendelse fra Københavns Kommune, til by- og boligministeren
13
Spm. 22 om konsekvenserne for de foreslåede regelændringer for huslejen i andelsboligforeninger, til by- og boligministeren
Spm. 23 om, hvor meget dyrere det vil blive at gennemføre byfornyelse for andelsboligforeninger, til by- og boligministeren
Spm. 24, om de ændrede regler vil have nogen effekt på den måde, hvorpå andelsboligforeninger vil byforny, til by- og boligministeren
Spm. 25 om kommuner kan overbudgettere i forbindelse med hjemtagelse af tilsagn til bygningsfornyelse m.v., til by- og boligministeren
Spm. 26 om betydningen af overbudgettering for økonomistyringen af den enkelte byfornyelsessag, til by- og boligministeren
Spm. 27 om beskrivelse af registreringen i forbindelse med udarbejdelse af en byfornyelsesbeslutning, til by- og boligministeren
Spm. 28 om konsekvensen af nedsættelse af støtten til ombygning af erhvervsbygninger/arealer, til by- og boligministeren
Spm. 29 om tomme erhvervsbygninger, som ikke vil blive byfornyet, til by- og boligministeren
Spm. 30 om ikrafttrædelsesdatoen, til by- og boligministeren
Spm. 31 om konsekvenserne for de kommunale budgetter, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2001, til by- og boligministeren
Spm. 32 om, hvornår og hvordan kommunerne kan ændre deres budgetter, såfremt loven træder i kraft den 1. januar 2001, til by- og boligministeren
Spm. 33 om ændring af forudsætningerne for byfornyelsesaktiviter, der allerede er sat i gang, til by- og boligministeren
Spm. 34 om, hvordan lovforslaget medfører besparelser, til by- og boligministeren
Spm. 35 om mindreudgift for staten i år 2001 på byfornyelsesrammen, til by- og boligministeren
14
Svar på spm. 3 om ministerens kommentar til henvendelse af 15. november 2000 fra Kommunernes Landsforening, fra by- og boligministeren
15
Svar på spm. 1 om beregning af konsulenthonorar i forbindelse med byfornyelsesprojekter, fra by- og boligministeren
16
Spm. 36 om kommunernes anvendelse af aftalt finansiering, til by- og boligministeren
Spm. 37 om støtte til tabsgivende ombygninger af erhvervsejendomme, til by- og boligministeren
Spm. 38 om støtte efter gældende regler til ombygning af erhvervsejendomme i områder, hvor der gennemføres en helhedsorienteret byfornyelse, til by- og boligministeren
Spm. 39 om adgangen til at give støtte til den tabsgivende del af ombygningsudgifterne på erhvervsejendomme, til by- og boligministeren
Spm. 40 om adgangen til mertilsagn, til by- og boligministeren
Spm. 41 om, hvilke 5 kommuner der vil blive ramt hårdest, hvis kommunerne selv skal finansiere de tabsgivende forbedringsudgifter, til by- og boligministeren
Spm. 42 om omfanget af tabsgivende ombygninger udført i andelsboliger, til by- og boligministeren
17
Svar på spm. 13 om de huslejemæssige konsekvenser, hvis huslejeloftet hæves til 90-100 pct. af sammenligningshuslejen, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 15 om redegørelse for hvorfor andelsboligforeninger skal bære en større del af udgifterne i forbindelse med byfornyelse end udlejningsboliger, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 16 om størrelsen af den boligafgift andelshavere kan forvente efter byfornyelse, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 22 om konsekvenserne for de foreslåede regelændringer for huslejen i andelsboligforeninger, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 23 om, hvor meget dyrere det vil blive at genneføre byfornyelse for andelsboligforeninger, fra by- og boligministeren
18
Svar på spm. 4 om en oversigt, der sammenligner lovforslaget med Finansministeriets anbefalinger fra november 1999, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 5 om baggrunden for eventuelle afvigelser i lovforslaget i forhold til Finansministeriets anbefalinger fra november 1999, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 6 om redegørelse for de forventede besparelser, hvis budgetanalysen blev gennemført i fuldt omfang, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 7, om lovforslaget tager højde for de stigende statslige refusionsudgifter til forsøg, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 8 om størrelsen af de statslige refusionsudgifter til forsøg i perioden 1990-1999, fra by- og boligministeren
19
Svar på spm. 9 om, hvordan lovforslaget vil forenkle den nuværende byfornyelsesproces, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 10 om risikoen for kommunal overbudgettering, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 11 om smidiggørelse af rammefordelingssystemet, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 17 om konsekvenserne, hvis andelsboliger fremover reguleres ved, at boligafgiften hæves op til et interval mellem 83 og 100 pct., fra by- og boligministeren
Svar på spm. 24, om de ændrede regler vil have nogen effekt på den måde, hvorpå andelsboligforeninger vil byforny, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 27 om beskrivelse af registreringen i forbindelse med udarbejdelse af en byfornyelsesbeslutning, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 28 om konsekvensen af nedsættelse af støtten til ombygning af erhvervsbygninger/arealer, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 29 om tomme erhvervsbygninger, som ikke vil blive byfornyet, fra by- og boligministeren
20
Svar på spm. 31 om konsekvenserne for de kommunale budgetter, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2001, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 32 om, hvornår og hvordan kommunerne kan ændre deres budgetter, såfremt loven træder i kraft den 1. januar 2001, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 34 om, hvordan lovforslaget medfører besparelser, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 35 om mindreudgift for staten i år 2001 på byfornyelsesrammen, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 37 om støtte til tabsgivende ombygninger af erhvervsejendomme, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 38 om støtte efter gældende regler til ombygning af erhvervsejendomme i områder, hvor der gennemføres en helhedsorienteret byfornyelse, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 39 om adgangen til at give støtte til den tabsgivende del af ombygningsudgifterne på erhvervsejendomme, fra by- og boligministeren
21
Svar på spm. 30 om ikrafttrædelsesdatoen, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 33 om ændring af forudsætningerne for byfornyelsesaktiviter, der allerede er sat i gang, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 36 om kommunernes anvendelse af aftalt finansiering, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 41 om, hvilke 5 kommuner der vil blive ramt hårdest, hvis kommunerne selv skal finansiere de tabsgivende forbedringsudgifter, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 42 om omfanget af tabsgivende ombygninger udført i andelsboliger, fra by- og boligministeren
22
Svar på spm. 21 om ministerens kommentar til henvendelse fra Københavns Kommune, fra by- og boligministeren
23
Svar på spm. 25, om kommuner kan overbudgettere i forbindelse med hjemtagelse af tilsagn til bygningsfornyelse m.v., fra by- og boligministeren
Svar på spm. 26 om betydningen af overbudgettering for økonomistyringen af den enkelte byfornyelsessag, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 40 om adgangen til mertilsagn, fra by- og boligministeren
24
Svar på spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 15. november 2000 fra Byfornyelsesrådet, fra by- og boligministeren
25
Svar på spm. 12 om konsekvenserne, hvis udgifterne til friarealer fremover indgår i ombygningsudgifterne, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 14, om veldokumenterede resultater fra Projekt Renovering er indarbejdet i lovforslaget, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 18, om der foreligger analyser om byfornyelse kontra renovering af ejendomme, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 19, om ejendomme, der står over for byfornyelse, med fordel kan renoveres under reglerne om aftalt boligforbedring, fra by- og boligministeren
Svar på spm. 20 om indvendige vedligeholdelsesomkostninger, fra by- og boligministeren
26
Henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger
27
Spm. 43 om kommentar til henvendelsen af 27. november 2000 fra Danmarks Lejerforeninger, til by- og boligministeren
28
Udkast til betænkning
29
Supplerende svar på spm. 3 om ministerens kommentar til henvendelse af 15. november 2000 fra Kommunernes Landsforening, fra by- og boligministeren
30
Supplerende svar på spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 15. november 2000 fra Byfornyelsesrådet, fra by- og boligministeren
31
Ændringsforslag til 2. behandling, fra by- og boligministeren
32
Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelsen af 27. november 2000 fra Danmarks Lejerforeninger, fra by- og boligministeren
33
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 7. december 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse
(Ændrede finansieringsregler m.v.)
[af by- og boligministeren (Jytte Andersen)]
1. Ændringsforslag
By- og boligministeren har stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2000 og var til 1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i tre møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Byfornyelsesrådet,
Danmarks Lejerforeninger,
Kommunernes Landsforening og
Københavns Kommune.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 43 spørgsmål til by- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget, (S, V, KF, DF, CD, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
SF støtter intentionerne i lovforslaget og kan med de undtagelser, der er nævnt nedenfor, tiltræde virkemidlerne i lovforslaget, efter at de er korrigeret med de ændringsforslag, som by- og boligministeren har fremsat.
SF finder det væsentligt, at bidraget til Byggeskadefonden ikke medfører ekstra huslejeforhøjelser, at det bliver muligt for kommunerne, hvis de finder det nødvendigt, at give tilskud til renovering af erhvervsejendomme, samt at kommunerne fortsat kan få refusion til dækning af informationsvirksomhed til aftalt byfornyelse.
Det er SF s opfattelse, at der gennem forhandlet finansiering ligger muligheder for yderligere at reducere det offentliges udgifter, uden at det går ud over den nødvendige kvalitet og omfanget af byfornyelsen. Forhandlet finansiering giver mulighed for, at man i hvert tilfælde konkret kan vurdere, i hvilket omfang den offentlige støtte til en ejer er nødvendig. Forhandlet finansiering har imidlertid kun været brugt i meget begrænset omfang, men i det tilfælde det har været anvendt, har det for hver ejendom sparet det offentlige for ca. ½ mio. kr. SF havde gerne set, at udgangspunktet for byfornyelsen var, at finansieringen skulle forhandles.
De foreslåede ændringer lægger op til, at kommunerne i højere grad vil have interesse i at bruge forhandlet finansiering, og SF vil opfordre ministeren til nøje at følge udviklingen i anvendelsen af forhandlet finansiering.
Nogle andelsejendomme kan være i så dårlig stand, specielt hvis de inden for de senere år er overgået fra privat udlejning til andelsboliger, at det kan være nødvendigt at yde tilskud til ikke-værdiforøgende forbedringer. Det er derfor SF s opfattelse, at kommunerne bør have mulighed for at dække ikke-værdiforøgende forbedringer i andelsboligejendomme, hvor det er nødvendigt for at få renoveret ejendommen.
SF finder det meget problematisk, at det ikke i lovforslaget er angivet, hvorledes kommunernes ekstra udgifter til dækning af de ikke-værdiforøgende forbedringer vil fordele sig på kommunerne, og ej heller, hvor store ekstra udgifter kommunerne får som følge heraf. Det er SF s opfattelse, at det sandsynligvis vil give de større bykommuner ekstra udgifter, som de bør kompenseres for. Konsekvensen kan blive en mindre byfornyelsesaktivitet i forhold til de tungeste ejendomme.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-5 og nr. 7-13, og mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 6.
Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, der handler om at spare penge på byfornyelsen, hvilket betyder dårligere vilkår for andelsboligforeningers byfornyelse, risiko for kommunal overbudgettering i forbindelse med byfornyelsessager og i almindelighed gør byfornyelsen mere uoverskuelig.
Enhedslisten kan støtte de fleste af ændringsforslagene, der giver nødvendige præciseringer af dårligt forberedte paragraffer og retter op på nogle af forringelserne i lovforslaget. Ændringsforslag nr. 6 øger forbedringstilskuddet til 100 pct. ved kommunalt påbud. Enhedslisten undrer sig over denne form for incitamentsstruktur, idet dette vel betyder, at en ejer blot kan vente på kommunalbestyrelsens påbud og ikke selv tage initiativer, idet støtten derved stiger fra 97 til 100 pct. Usikkerheden om dette punkt betyder, at Enhedslisten vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 6.
Et tredje mindretal i udvalget (FRI) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Frihed 2000 erkender, at der i det fremsatte lovforslag findes små forbedringer i forhold til den eksisterende byfornyelseslov, men lovforslaget ændrer ikke afgørende på, at byrdefordelingen mellem stat og kommuner er grundlæggende forkert, idet den medfører et alt for stort spild af offentlige midler.
Frihed 2000 skal henvise til det lovforslag om ændring af byfornyelsesloven, som Frihed 2000 fremsatte i folketingsåret 1999-2000 (L 279, se Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 7671 samt tillæg A side 7756 og 7760).
Frihed 2000 skal i den forbindelse gentage sine bemærkninger fra L 279 om, at en lang række ombygninger med offentlig støtte efter byfornyelsesloven koster langt mere, end det koster at opføre helt nyt byggeri. Ombygningsudgifter på 12.000 kr., 15.000 kr., 20.000 kr., ja, helt op til 35.000 kr. pr. m2 er om ikke typiske så dog ikke usædvanlige. Dette skal ses i forhold til, at det koster i størrelsesordenen 10.000-11.000 kr. pr. m2 at opføre nyt almennyttigt byggeri, når det er dyrest. En alt for stor del af ressourcerne til byfornyelse anvendes således samfundsøkonomisk urentabelt, idet der i mange tilfælde betales langt mere for en tidssvarende bolig, end det er nødvendigt. Nyere eksempler fra medierne viser således, at enkeltlejligheder i københavnsområdet er byfornyet for både 2 og 3 mio. kr.
Det betyder også, at det går unødvendigt langsomt med at forbedre boligstandarden. I perioden 1990-95 er der givet tilsagn på i alt ca. 3,1 mia. kr. til ombygninger, som ligger over 10.000 kr. pr. m2 . Det svarer til ca. 30 pct. af samtlige tilsagn til ombygningsudgifter efter byfornyelsesloven i perioden. I perioden 1996-99 (4 år) har der været afsat ca. 8,7 mia. kr. til offentlig byfornyelse. En del af disse midler kunne være anvendt langt mere hensigtsmæssigt, således at et større antal boliger kunne være blevet gjort tidssvarende.
En af grundene til, at dette samfundsøkonomisk set helt åbenlyse spild af ressourcer finder sted, er, at det støttesystem, som er opbygget omkring den offentlige byfornyelse, ikke indeholder den rette motivation til at holde igen. Eller rettere sagt, betalingen og ansvaret for at gennemføre ombygninger til de nævnte høje omkostninger følges ikke ad.
Støttesystemet har for de høje ombygningsudgifter den konsekvens, at den del af udgiften, der typisk ligger ud over 6.000-8.000 kr. pr. m², ikke har nogen huslejeeffekt, men alene betales af det offentlige. Endvidere er det sådan, at staten betaler en stor del af den offentlige støtte, samtidig med at den ikke har nogen indflydelse på ombygningsudgiftens størrelse. Denne er i praksis alene et anliggende for kommunen. Det vil sige, at der ikke er nogen motivation for kommunen til at holde igen, idet det relativt set ikke er byrdefuldt for kommunen at beslutte at gennemføre sådanne omkostningskrævende ombygninger.
Der bør derfor etableres en ordning, som mere effektivt er i stand til at regulere den ovennævnte adfærd. Principielt kan en sådan ordning etableres med to sigtepunkter. På den ene side kunne en ordning gå ud på at afskære den offentlige støtte til den del af udgifterne, som overstiger et bestemt beløb. En sådan ordning vil imidlertid være så ufleksibel og firkantet, at den vil blive meget vanskelig at administrere i praksis. På den anden side kunne motivationen til at holde igen styrkes enten ved, at beboerne skulle betale mere, eller ved at ændre byrdefordelingen mellem stat og kommune, således at kommunen kommer til at betale mere i forbindelse med de store omkostninger.
Det er tvivlsomt, om en styrkelse af motivationen hos beboerne i form af højere beboerbetaling overhovedet vil være effektiv. Det forudsætter store ændringer i lejefastsættelsessystemet, herunder en væsentlig forøgelse af det maksimale lejeniveau og beboerbetaling for en del af vedligeholdelsesudgifterne.
Tilbage er kommunen. Byfornyelsesloven er en decentral lov, som henlægger alle væsentlige afgørelser vedrørende gennemførelsen af byfornyelsen til kommunalbestyrelsen, således også alle afgørelser vedrørende omfang og kvalitet af ombygningerne og dermed også alle afgørelser om ombygningsudgifternes størrelse.
Frihed 2000 mener derfor, at der bør være tale om en ordning, hvorefter kommunen afholder al offentlig støtte inklusive eventuelle tab på garantier efter loven til den del af de godkendte forbedringsudgifter, der dels er anvendt til ombygning af boliger og dels overstiger beløbet i § 8 i bekendtgørelse nr. 459 af 14. juni 1999 om huslejefastsættelse, nybyggeri m.v. efter lov om byfornyelse.
Med henblik på at sikre, at et projekt ikke blot deles i etaper for at komme under dette beløb, bør der i forbindelse med afgørelsen af, om omkostningerne ligger under eller over beløbet i ovennævnte bekendtgørelses § 8, tillægges den godkendte forbedringsudgift de forbedringsudgifter, som inden for en periode på 3 år før tilsagnstidspunktet er afholdt på ejendommens boliger. Ved forbedringsudgifter forstås alle udgifter afholdt af ejeren på ejendommen, herunder vedligeholdelsesudgifter og andre udgifter efter lejelovgivningen, samt alle udgifter, hvortil der er ydet offentlig støtte.
Dette er en ordning, som i princippet allerede er indført, for så vidt angår det almennyttige nybyggeri, idet rammebeløbet kun er vejledende for kommunens godkendelse af anskaffelsessummen, og idet kommunen alene bærer de offentlige udgifter til støtte til den del af anskaffelsessummen, som ligger ud over det vejledende rammebeløb.
Selv om der med lovforslaget indføres mindre forbedringer i forhold til den nugældende byfornyelseslov, mener Frihed 2000, at det er sørgeligt, hvor lidt der i lovforslaget og de stillede ændringsforslag er taget højde for de ovenstående bemærkninger. Det fremsatte lovforslag ændrer som nævnt efter Frihed 2000 s opfattelse ikke afgørende på byrdefordelingen, og på den baggrund indstiller Frihed 2000 lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, ligesom Frihed 2000 vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL og KRF)
Til § 1
1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 49, stk. 1, ændres »det første år af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59« til: »af de værdiforøgende forbedringsudgifter for perioden indtil den første regulering, jf. § 61, stk. 3«.
[Præcisering vedrørende beregning af den første lejefastsættelse]
2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer
»01. I § 49, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum
»Lejeforhøjelsen reguleres efter principperne i § 61, stk. 3 og 4.««
[Præcisering vedrørende regulering af lejen i ombyggede erhvervsejendomme]
3) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 55 indsættes efter »andelsboliger« ordene: »og erhvervsandele i ejendommen «.
[Præcisering vedrørende boligafgiftsstigning i erhvervsejendomme]
4) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer
»02. I § 56, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde tilskud til ombygning af privat erhverv til beboelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, af egne midler.««
[Kommunalt tilskud til ombygning af erhvervsejendomme til beboelse]
5) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 59, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., udgår »samt bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177«, og i stk. 5 og stk. 7 udgår », herunder bidrag til Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, jf. § 177 «.
[Finansieringsændring af byggeskadefondsbidrag]
Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF, DF, CD, RV og KRF)
6) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 61, stk. 2, 1. pkt. indsættes efter »§ 49, stk. 1«: » og § 55 «, og i 2. pkt. indsættes efter »§ 33«: »og § 166«.
[Redaktionel ændring vedrørende støtte i påbudssager]
Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL og KRF)
7) I den under nr. 38 foreslåede ændring af § 81, stk. 1, 1. pkt., ændres »det første år af den godkendte anskaffelsessum« til: »af den godkendte anskaffelsessum for perioden indtil den første regulering, jf. § 61, stk. 3«.
[Præcisering vedrørende beregning af den første lejefastsættelse]
8) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer
»03. I § 87, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »kapitel 3,«: »4,«.«
[Præcisering vedrørende refusion af tabserstatning]
9) Efter nr. 43 indsættes som nyt nummer
»04. I § 87, stk. 1, indsættes som nr. 16
»16) Bidrag til byggeskadefond, jf. § 177, stk. 1.««
[Finansieringsændring af byggeskadefondsbidrag]
10) Nr. 54 udgår.
[Konsulentbistand til aftalt boligforbedring]
11) Nr. 60 udgår.
[Konsulentbistand til aftalt boligforbedring]
12) Efter nr. 67 indsættes som nyt nummer
»05. § 177, stk. 1, affattes således
»Bidrag til fonden udgør 1,5 pct. af de godkendte ombygningsudgifter, dog 1 pct. af de godkendte udgifter ved nybyggeri. Bidraget indbetales af kommunalbestyrelsen til fonden, når regnskabet for ombygningen eller nybyggeriet er godkendt.««
[Indbetaling af byggeskadefondsbidrag]
Til § 2
13) I stk. 3 indsættes efter »§ 1, nr. 20,«: »§ 71, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31,«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum
»Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer. «
[Udvidelse af overgangsreglerne]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 7
Da grundydelsen på 5 pct. af de værdiforøgende forbedringsudgifter henholdsvis den godkendte anskaffelsessum reguleres hvert år pr. 1. januar, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 (§ 61), vil den første lejeforhøjelse henholdsvis lejefastsættelse være gældende i en periode på mellem 6 og 18 måneder.
Med ændringsforslaget præciseres det derfor, at fastsættelsen af grundydelsen på 5 pct. er gældende for perioden, indtil den første regulering finder sted, jf. § 61, stk. 3.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget præciseres det, at lejeforhøjelsen i erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse, reguleres efter samme principper som beboelsesejendomme.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget præciseres det, at boligafgiften for erhvervsandele i private andelsboligejendomme som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse skal forhøjes efter de samme regler, som gælder for andelsboliger. Det vil sige med et beløb svarende til en grundydelse på 6 pct. af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås det, at der åbnes mulighed for, at kommunerne af egne midler kan yde tilskud til ombygning af privat erhverv til beboelse. Kommunerne har mulighed for at finansiere 95 pct. af den kommunale udgift til tilskuddet efter reglerne i Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at kommunerne indberetter omfanget af tilskuddet til det administrative edb-system med henblik på evaluering af forslagets ændrede finansieringsbestemmelser, jf. de almindelige bemærkninger om lovovervågning.
Det skønnes, at ændringsforslaget vil medføre et lidt højere aktivitetsniveau for omdannelse af privat erhverv til beboelse.
Til nr. 5, 9 og 12
Med ændringsforslagene foreslås det at udtage forslaget om omlægning af byggeskadefondsbidraget fra at være en tabsudgift til en værdiforøgende udgift. Baggrunden for ændringsforslagene er at undgå konsekvenser for beboerne i form af højere beboerbetaling ved gennemførelse af det oprindelige forslag.
Efter ændringsforslagene vil bidraget til Byggeskadefonden blive en refusionsberettiget udgift og som hidtil blive betalt fuldt ud af det offentlige. Ændringsforslagene vil derfor ikke betyde en ændring i beboerbetalingen i forhold til de gældende regler.
Ved ændringsforslagene bortfalder de beregnede økonomiske konsekvenser for det offentlige, herunder de boligstøttemæssige konsekvenser. Ændringsforslagene indebærer desuden, at den forudsatte stigning i beboerbetalingen på ca. 1 pct. ligeledes bortfalder. Ændringsforslagene vil netto medføre skønnede offentlige mindreudgifter (nutidsværdi pr. tilsagnsårgang) i forhold til lovforslaget på i alt ca. 14 mio. kr.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget præciseres det, at lejeforhøjelsen i andelsboliger reguleres efter reglerne for udlejningsejendomme.
Det fremgår af 2. pkt. i den foreslåede § 61, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, at forbedringstilskuddet forhøjes med 3 pct. til 100 pct. af ydelsen på det i stk. 1 nævnte lån, såfremt kommunalbestyrelsen meddeler påbud om gennemførelse af foranstaltninger efter § 33. Bestemmelsen skal imødegå den situation, at et påbud meddelt af kommunalbestyrelsen får ekspropriativ karakter. Det foreslås præciseret, at bestemmelsen tillige finder anvendelse for påbud om afhjælpning af sundheds- eller brandfare, der meddeles af kommunalbestyrelsen efter § 166.
Til nr. 8
Ved ændringsforslaget præciseres det, at erstatninger, jf. § 87, stk. 1, nr. 1, tillige omfatter erstatning for ombygningstab efter lovens kapitel 4.
Til nr. 10 og 11
Med ændringsforslagene foreslås det at udtage forslaget om afskaffelse af statsrefusion af kommunale udgifter til information og konsulentbistand til aftalt boligforbedring. Baggrunden herfor er, at der fortsat skønnes at være behov for ordningen.
Refusionsordningen vil i stedet blive taget op til overvejelse som led i de administrative initiativer, der med baggrund i rapporten af juni 2000 »Undersøgelse af kommunernes honorarpolitik på byfornyelsesområdet« vil blive iværksat på området i forlængelse af lovforslagets vedtagelse med henblik på at tilskynde til en udvikling af en mere hensigtsmæssig incitamentsstruktur, også på honorarområdet. Om de enkelte initiativer henvises til afsnittet om administrative tiltag vedrørende tilskyndelse til begrænsning af honorarudgifter i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med ændringsforslagene bortfalder de i lovforslaget beregnede økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Til nr. 13
Det er i overgangsbestemmelsens stk. 3 foreslået, at ombygningstab vedrørende ejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil kommunalbestyrelsen har hjemtaget bindende tilsagnsramme før den 1. januar 2001, og hvor ejeren ikke har hjemtaget endeligt lån eller foretaget acontolåneoptagelse til ombygningstabet, skal støttes efter forslagets regler om kontant tabserstatning.
Ved ændringsforslaget foreslås overgangsordningen udvidet, således at bestemmelsens 1. pkt. tillige finder anvendelse for beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer. Det betyder, at også ombygningstabet for ejendomme omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagnsramme før den 1. januar 2001, og hvor der ikke er påbegyndt aconto- eller endelig finansiering, støttes med kontant tabserstatning. Tilsagn efter lov om byfornyelse og boligforbedring omfatter som hovedregel tilsagn frem til ikrafttrædelsen af lov om byfornyelse den 1. januar 1998. Kommunerne har mulighed for at lånefinansiere hele den kommunale udgift til tabs-erstatningen efter reglerne i Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse, idet lovforslagets bestemmelser om begrænsning af kommunernes lånefinansiering til 95 pct. af udgiften til tabserstatningen kun har betydning for beslutninger, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagn efter den 31. december 2000.
Som en konsekvens af overgangsbestemmelsen foreslås det samtidig, at de foreslåede bestemmelser i § 71, stk. 3, og stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, tillige finder anvendelse for ejendomme omfattet af overgangsbestemmelsen. Lovforslagets § 71, stk. 3, omhandler tinglysning af en deklaration på ejendommen om vilkår om hel eller delvis tilbagebetaling af tabserstatningen, såfremt ejendommens status ændres inden et fastsat åremål på maksimalt 30 år. Lovforslagets § 71, stk. 4, omhandler undtagelse fra reglerne om statusskift vedrørende andelsboliger.
Ændringsforslaget skønnes at medføre en engangsbesparelse for staten, som udgør et nutidsværdibeløb i størrelsesordenen knap 40 mio. kr.
Ændringsforslagets samlede konsekvenser i forhold til lovforslaget er angivet i tabel 1. Engangsbesparelsen vedrørende overgangsbestemmelsen indgår ikke i nutidsværdiberegningen i tabel 1.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af ændringsforslag i forhold til lovforslaget (2001-priser, mio. kr.)
2001
2002
2003
2004
Nutidsværdiberegning
16
16
15
15
heraf staten
3
3
2
2
heraf kommunerne
13
13
13
13
Løbende likviditetsvirkning for det offentlige
25
12
8
11
heraf staten
25
10
3
2
heraf kommunerne
0
2
5
8
Note. En positiv værdi angiver en merudgift i forhold til lovforslaget. Afrunding kan medføre, at beløb ikke summer til totaler. De likviditetsmæssige konsekvenser af ændringsforslaget vedrørende udvidelse af overgangsbestemmelsen for ombygningstab er indregnet.
Opgjort i nutidsværdi for investeringer med tilsagn i de pågældende finansår skønnes de offentlige merudgifter i forhold til lovforslaget at udgøre 16 mio. kr. i henholdsvis 2001 og 2002 samt 15 mio. kr. i henholdsvis 2003 og 2004. Udgiften er opgjort i nutidsværdi.
Det fremgår videre af tabel 1, at der i faste priser skønnes løbende offentlige merudbetalinger i forhold til lovforslaget på 25 mio. kr. i 2001. Herefter skønnes der løbende offentlige merudbetalinger på 12 mio. kr. i 2002, 8 mio. kr. i 2003 og 11 mio. kr. i 2004.
Lissa Mathiasen (S) nfmd. Henrik Sass Larsen (S) René Skau Björnsson (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Thomas Adelskov (S) Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD) Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL) Gyda Kongsted (V) Rikke Hvilshøj (V) Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (FRI) John Vinther (KF) Pernille Sams (KF) Egil Møller (DF) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne