Betænkning over Forslag til lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 40
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat om L 40
2
Tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget
3
Spm. 1 om elevers og studerendes stemmeret i uddannelsesstedets sikkerhedsudvalg, til undervisningsministeren
Spm. 2 om elevers og studerendes klagemuligheder, til undervisningsministeren
Spm. 3 om elevers og studerendes repræsentation i bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø, til undervisningsministeren
Spm. 4 om stemmeret for elevers og studerendes repræsentanter i bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø, til undervisningsministeren
4
Spm. 5 om undervisningsmiljørepræsentanters medlemskab af sikkerhedsudvalg, til undervisningsministeren
Spm. 6 om opkvalifikation af undervisningsmiljørepræsentanter, til undervisningsministeren
Spm. 7 om udgifter vedrørende forbedring af skolers psykiske og æstetiske arbejdsmiljø, til undervisningsministeren
5
Svar på spm. 1 om elevers og studerendes stemmeret i uddannelsesstedets sikkerhedsudvalg, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 2 om elevers og studerendes klagemuligheder, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 3 om elevers og studerendes repræsentation i bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 4 om stemmeret for elevers og studerendes repræsentanter i bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø, fra undervisningsministeren
6
Spm. 8 om begrundelsen for, at elever og studerende ikke omfattes af gældende arbejdsmiljølov, til undervisningsministeren
Spm. 9 om Dansk Center for Undervisningsmiljøs kompetence i forhold til Arbejdstilsynets vejledning og kontrolfunktion, til undervisningsministeren
7
Spm. 10, om Dansk Center for Undervisningsmiljø vil kunne iværksætte undersøgelser om, hvorvidt gældende regler for undervisningsmiljø overholdes, til undervisningsministeren
Spm. 11 om Dansk Center for Undervisningsmiljøs kompentence, til undervisningsministeren
8
Svar på spm. 5 om undervisningsmiljørepræsentanters medlemskab af sikkerhedsudvalg, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 6 om opkvalifikation af undervisningsmiljørepræsentanter, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 7 om udgifter vedrørende forbedring af skolers psykiske og æstetiske arbejdsmiljø, fra undervisningsministeren
9
Henvendelse fra Dansk Metalarbejderforbund afdeling 13
10
Spm. 12 om kommentar til henvendelse fra Dansk Metalarbejderforbund afdeling 13, til undervisningsministeren
11
Spm. 13 om en særlig sikkerhedsuddannelse for elever og studerende, til undervisningsministeren
Spm. 14 om økonomisk tilskud til en sikkerhedsuddannelse for elever og studerende, til undervisningsministeren
12
Spm. 15 om, hvordan ministeren vil sikre, at undervisningsmiljøvurderingerne overholdes, til undervisningsministeren
13
Spm. 16, om lovforslaget giver elever og studerende mulighed for at stille krav til rengøringsstandarden på uddannelsesinstitutionen, til undervisningsministeren
14
Udkast til betænkning
15
Svar på spm. 15 om, hvordan ministeren vil sikre, at undervisningsmiljøvurderingerne overholdes, fra undervisningsministeren
16
Svar på spm. 13 om en særlig sikkerhedsuddannelse for elever og studerende, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 14 om økonomisk tilskud til en sikkerhedsuddannelse for elever og studerende, fra undervisningsministeren
17
Svar på spm. 10, om Dansk Center for Undervisningsmiljø vil kunne iværksætte undersøgelser om, hvorvidt gældende regler for undervisningsmiljø overholdes, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 11 om Dansk Center for Undervisningsmiljøs kompentence, fra undervisningsministeren
18
Svar på spm. 16, om lovforslaget giver elever og studerende mulighed for at stille krav til rengøringsstandarden på uddannelsesinstitutionen, fra undervisningsministeren
19
Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse fra Dansk Metalarbejderforbund afdeling 13, fra undervisningsministeren
20
Svar på spm. 8 om begrundelsen for, at elever og studerende ikke omfattes af gældende arbejdsmiljølov, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 9 om Dansk Center for Undervisningsmiljøs kompetence i forhold til Arbejdstilsynets vejledning og kontrolfunktion, fra undervisningsministeren
21
2. udkast til betænkning
22
3. udkast til betænkning
23
Undervisningsministerens svar på spørgsmål S 1125 om stemmeret til studerende i sikkerhedsudvalg
24
Undervisningsministerens svar på spørgsmål S 1060 om besparelse på rengøring
25
Undervisningsministerens svar på spørgsmål S 1061 om ressourcer til ungdomsuddannelser, hvis eleverne skal deltage i rengøring
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 30. januar 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
[af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3, og Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2000 og var til 1. behandling den 25. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Deputationer
Følgende har mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,
Danske Studerendes Fællesråd,
Gymnasieelevernes Landsorganisation og
Landssammenslutningen af Kursusstuderende.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk Metalarbejderforbund afdeling 13.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal i udvalget (V og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget mener, at kvalitet skal være nøgleordet, når det gælder elever og studerendes undervisningsmiljø, men Venstre finder samtidig, at denne lov ikke er midlet.
Lovens hovedformål - at sætte øget fokus på den eksisterende lovgivning på området - kan opnås ved andre tiltag.
De aktiviteter, der foreslås iværksat under et nyoprettet Dansk Center for Undervisningsmiljø, kan med fordel gennemføres inden for bestående økonomiske rammer som en naturlig opgave for Danmarks Pædagogiske Universitet.
Det æstetiske miljø er et blødt parameter, der er uegnet til lovgivning, ligesom Venstre finder det virkningsløst at benytte lovgivning til regulering af mindreåriges opførsel, som tilfældet er i § 1, stk. 3, hvor man kræver, at elever skal medvirke til at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø og bidrage til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme et godt undervisningsmiljø, virker efter deres hensigt.
At få mindreårige elever til at bidrage til et godt undervisningsmiljø er en pædagogisk opgave, ikke en lovgivningsmæssig opgave.
Da de tiltag, loven kommer med, enten er tiltag, der kan gennemføres inden for de nugældende rammer, eller tiltag, der ikke egner sig til lovgivning, ønsker Venstre ikke at støtte loven.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget kan godt følge intentionerne i lovforslaget. Undervisningsmiljøet har meget stor betydning, men som det også fremgår af lovforslaget, er mange af de forhold, som vedrører studerendes sikkerhed og sundhedsmæssige forhold, allerede undergivet en ganske omfattende regulering og kontrol. Derfor er Dansk Folkeparti af den opfattelse, at etablering af et Dansk Center for Undervisningsmiljø ikke på nuværende tidspunkt er den rigtige model til sikring af et bedre uddannelsesmiljø for studerende. Dansk Folkeparti mener, at det kunne sikres bedre ved at lade f.eks. Arbejdsmiljøinstituttet og Bedriftssundhedstjenesten varetage de opgaver, som lovforslaget lægger op til.
Et tredje mindretal i udvalget (KF) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1, imod ændringsforslag nr. 2 og for ændringsforslag nr. 3.
Et fjerde mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
SF og Enhedslisten opfordrer undervisningsministeren til sammen med elev- og studenterorganisationerne at udarbejde en særlig sikkerhedsuddannelse for elever og studerende, således at disse bliver opkvalificeret til at deltage i arbejdet som undervisningsmiljørepræsentanter. SF og Enhedslisten finder generelt ikke, at lovforslaget er tilfredsstillende. SF og Enhedslisten havde hellere set, at elever og studerende fik rettigheder i henhold til arbejdsmiljøloven i overensstemmelse med de krav, som elevernes og de studerendes organisationer gennem flere år har stillet, og som SF og Enhedslisten har stillet forslag om i Folketinget. Herunder havde SF og Enhedslisten gerne set Arbejdstilsynet som klageinstans og tilsynsmyndighed, hvilket dog er blevet afvist af undervisningsministeren. SF og Enhedslisten har derfor stillet ændringsforslag om, at bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø bliver klageinstans. Samlet set er lovforslaget en forbedring i forhold til gældende regler, og SF og Enhedslisten kan derfor støtte det.
Et femte mindretal i udvalget (CD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag.
CD har længe opfordret regeringen til at komme med forslag til forbedringer af elevers og studerendes undervisningsmiljø. Regeringens initiativ er således resultatet af en forespørgsel den 21. marts 2000, som bl.a. CD var medforslagsstiller til, hvor regeringen blev bedt om at redegøre for sine planer for forbedring af sikkerhed og sundhed for elever og studerende samt for børn i daginstitutioner.
CD havde gerne set, at elever og studerende blev omfattet af reglerne i arbejdsmiljøloven med Arbejdstilsynet som klageinstans og tilsynsmyndighed. CD mener ikke, at det er fornuftigt at opbygge et nyt parallelt system i Dansk Center for Undervisningsmiljø, når der allerede er etableret et velfungerende system med stor faglig ekspertise i Arbejdstilsynet, og når dertil kommer, at elevers og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter allerede er omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser. Samlet set er lovforslaget dog et skridt i den rigtige retning, hvorfor CD støtter det.
Et mindretal (SF s, CD s og Enhedslistens medlemmer af udvalget) havde gerne set, at elever og studerende blev omfattet af reglerne i arbejdsmiljøloven, sådan som det er tilfældet i f.eks. Sverige, og ikke kun når det drejer sig om praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter. Børn og unge tilbringer jo stort set lige så mange timer i skolen eller på uddannelsesstedet, i skolefritidsordninger m.v., som voksne tilbringer på en arbejdsplads. Derfor mener disse partier, at det er nærliggende at forvente den samme form for indretning ikke alene i forhold til de fysiske forhold, men også i forhold til muligheden for at præge stedet.
En moderne dansk virksomhed er indrettet med passende lys, luft og udluftningsmuligheder. Der er kantine eller frokoststue og et køleskab til madpakkerne. Toilet- og badeforhold er ordentlige, og arbejdshøjden og borde og stole passer til medarbejderne. En moderne arbejdsplads er endvidere indrettet med et personligt præg, så medarbejderne netop kan føle sig godt tilpas, kan inspireres, være kreative, effektive og trives sammen med deres kolleger.
Men det er langtfra virkelighed på mange skoler og uddannelsessteder rundt omkring. Det, man omtaler i ejendomsbranchen som »et godt håndværkertilbud«, passer meget godt på beskrivelsen af flere skoler, fritidsordninger og uddannelsessteder, selv om det naturligvis ikke gælder alle elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Partierne anerkender dog, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, og noterer sig, at regeringen er parat til at overveje, hvilke mere indholdsmæssige ændringer i reguleringen af undervisningsmiljøet der måtte være behov for, hvis det skulle vise sig, at regeringens forventninger om, at forslaget vil sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø, ikke holder stik. Partierne konstaterer med tilfredshed, at Folketinget i folketingsåret 2004-05 vil modtage en redegørelse for erfaringerne med loven med henblik på at sikre grundlaget for sådanne overvejelser.
Partierne er desuden af den opfattelse, at elevers og studerendes repræsentanter i en sikkerhedsgruppe bør have stemmeret, når det drejer sig om spørgsmål vedrørende deres eget undervisningsmiljø. På den måde sikres det, at elever og studerende føler et aktivt medansvar og engagement for at skabe et godt undervisningsmiljø på skoler og uddannelsessteder.
Et sjette mindretal i udvalget (KRF) vil redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling.
Frihed 2000 var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af et mindretal (SF, CD og EL)
1) Stk. 2 affattes således
»Stk. 2. Bestyrelsen består af en formand og 16 andre medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde
a) Seks medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og foreninger, der repræsenterer elever og studerende m.v.
b) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Skole og Samfund.
c) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Danske Underviserorganisationers Samråd.
d) Otte medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og foreninger m.v., der repræsenterer ejerne af uddannelsesstederne.«
[Ændret bestyrelsessammensætning]
Af et mindretal (SF og EL)
2) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke
»Stk. 7. Klager over manglende opfyldelse af de i § 1, stk. 1, omtalte krav kan indbringes for bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø.«
[Klageadgang]
Til § 4
Af et mindretal (SF, CD og EL), tiltrådt af et mindretal (KF)
3) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»Elevrepræsentanterne har stemmeret i sager, der direkte vedrører undervisningsmiljøet.«
[Elevrepræsentanters stemmeret]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringerne i sammensætningen af bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø tilgodeses den gruppe af personer, som loven er rettet mod.
Til nr. 2
Med ændringen bliver der en egentlig klageinstans, for så vidt angår undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner.
Til nr. 3
Med ændringen får elevrepræsentanterne stemmeret i sager, der direkte vedrører undervisningsmiljøet, hvilket er logisk bl.a. set i lyset af lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet), jf. lovforslag nr. L 98, folketingsåret 1999-2000
Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S) Svend Erik Larsen (S) Carsten Hansen (S) Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD) Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL) Anders Mølgaard (V) nfmd. Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Christian H. Hansen (DF) Tove Videbæk (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Enhedslisten (EL)
5
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Frihed 2000 (FRI)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
3
Det Radikale Venstre (RV)
7
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne