Betænkning over Forslag til lov om gennemførelse af deltidsdirektivet

Artikel 1

Nærværende direktiv har til formål at iværksætte rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der blev indgået den 6. juni 1997 mellem de generelle tværfaglige organisationer (Unice, CEEP og EFS), og som er vedlagt som bilag.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 214

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar fra arbejdsministeren

2

Henvendelse af 10/4-01 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

3

Tentativ køreplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 19/4-01 fra Akademikernes Centralorganisation (AC)

5

Spm. 1 om deltidsansatte timelæreres omfattelse af deltidsdirektivet, til arbejdsministeren

6

Notat om forslag til Rådets direktiv om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde fra december 1997

7

Beretning om implementering af arbejdstidsdirektivet fra december 1996

8

Spm. 2 om begrundelsen for at samle lovforslaget i ét forslag, til arbejdsministeren

Spm. 3 om kommentarer til høringssvarene, til arbejdsministeren

Spm. 4 om fjernelse af barrierer for deltidsansatte, til arbejdsministeren

Spm. 5 om overenskomster, der udelukker muligheden for deltidsarbejde, til arbejdsministeren

Spm. 6 om ministerens syn på overenskomstaftalers udelukkelse af deltidsarbejde, til arbejdsministeren

Spm. 7 om konsekvensvurdering i forbindelse med behandling af direktivet, til arbejdsministeren

Spm. 8 om, hvor stort timetallet ville være, hvis 15-timersreglen skulle ændres, til arbejdsministeren

Spm. 9 om EU-dom fra 1988 til brug som argument for nedsættelse af 15-timersreglen, til arbejdsministeren

Spm. 10 om ny fortolkning af direktivet vedrørende 15-timersreglen, til arbejdsministeren

Spm. 11 om oplysninger fra EU-Kommissionen, til arbejdsministeren

Spm. 12 om indirekte diskrimination i forbindelse med 15-timersreglen, til arbejdsministeren

Spm. 13 om antallet af deltidsansatte, som vil blive berørt af en eventuel nedsættelse af timegrænsen, til arbejdsministeren

Spm. 14 om en nedsættelse af timetallets betydning for udbuddet af job inden for forskellige brancher, til arbejdsministeren

Spm. 15 om de samlede udgifter for erhvervslivet, når konsekvenser for ændring af opsigelsesvarsler og nye rettigheder medregnes, til arbejdsministeren

9

Henvendelse af 23/4-01 fra Akademikernes Centralorganisation (AC), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening (SALA)

10

Spm. 16 om kommentar til henvendelse af 23/4-01 fra Akademikernes Centralorganisation (AC), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening (SALA), til arbejdsministeren

11

Spm. 17 om LO og DA's accept af deltidsdirektivet, til arbejdsministeren

12

Spm. 18 om, hvorfor implementering af deltidsdirektivet kræver lovgivning i modsætning til arbejdstidsdirektivet, til arbejdsministeren

Spm. 19 om LO/DA-aftalen, til arbejdsministeren

13

Samrådsspm. A om implementering via lovgivning og for den valgte model, til arbejdsministeren

Samrådsspm. B om ministerens syn på de forskellige modeller foreslået af AC, FA, FTF og SALA, til arbejdsministeren

14

Spm. 20 om løn- og ansættelsesvilkårene for timelærere ved de højere læreanstalter, til arbejdsministeren

Spm. 21 om aftaleret på timelærernes løn- og ansættelsesvilkår, til arbejdsministeren

Spm. 22 om, hvorvidt timelærere ved universiteter og andre højere læreanstalter ikke betragtes som »løstansatte«, til arbejdsministeren

15

Svar på spm. 1 om deltidsansatte timelæreres omfattelse af deltidsdirektivet, fra arbejdsministeren

16

Svar på spm. 2 om begrundelsen for at samle lovforslaget i ét forslag, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 3 om kommentarer til høringssvarene, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 4 om fjernelse af barrierer for deltidsansatte, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 5 om overenskomster, der udelukker muligheden for deltidsarbejde, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 6 om ministerens syn på overenskomstaftalers udelukkelse af deltidsarbejde, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 7 om konsekvensvurdering i forbindelse med behandling af direktivet, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 8 om, hvor stort timetallet ville være, hvis 15-timersreglen skulle ændres, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 9 om EU-dom fra 1988 til brug som argument for nedsættelse af 15-timersreglen, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 10 om ny fortolkning af direktivet vedrørende 15-timersreglen, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 11 om oplysninger fra EU-Kommissionen, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 12 om indirekte diskrimination i forbindelse med 15-timersreglen, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 13 om antallet af deltidsansatte, som vil blive berørt af en eventuel nedsættelse af timegrænsen, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 14 om en nedsættelse af timetallets betydning for udbuddet af job inden for forskellige brancher, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 15 om de samlede udgifter for erhvervslivet, når konsekvenser for ændring af opsigelsesvarsler og nye rettigheder medregnes, fra arbejdsministeren

17

Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse af 23/4-01 fra Akademikernes Centralorganisation (AC), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening (SALA), fra arbejdsministeren

18

Svar på spm. 17 om LO og DA's accept af deltidsdirektivet, fra arbejdsministeren

19

Svar på spm. 18 om, hvorfor implementering af deltidsdirektivet kræver lovgivning i modsætning til arbejdstidsdirektivet, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 19 om LO/DA-aftalen, fra arbejdsministeren

20

Svar på spm. 20 om løn- og ansættelsesvilkårene for timelærere ved de højere læreanstalter, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 21 om aftaleret på timelærernes løn- og ansættelsesvilkår, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 22 om, hvorvidt timelærere ved universiteter og andre højere læreanstalter ikke betragtes som »løstansatte«, fra arbejdsministeren

21

Spm. 23 om redegørelse for, hvordan andre EU-lande har implementeret deltidsdirektivet, til arbejdsministeren

Spm. 24 om hjemmel til, at medlemmer af et forbund eller en hovedorganisation omfattes af en kollektiv overenskomst, til arbejdsministeren

Spm. 25 om, hvorvidt en overenskomst for en specifik gruppe af længerevarende uddannet personale kan anvendes for personer i det private, til arbejdsministeren

Spm. 26 om, hvad aftalen i lovforslagets tekst vil referere til, såfremt aftalen mellem LO og DA opsiges, udløber, genforhandles eller ændres, til arbejdsministeren

22

Notat fra foretræde den 2/5-01

23

Spm. 27 om kommentar til notat fra foretræde 2/5-01, til arbejdsministeren

24

Spm. 28 om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A og B, til arbejdsministeren

25

Spm. 29 om, hvorvidt timelønnede deltidsansatte timelærere ved højere læreranstalter er omfattet af de rettigheder, der er indeholdt i direktivet, til arbejdsministeren

26

Spm. 30 om regeringens vurderinger af forslagets konsekvenser, til arbejdsministeren

Spm. 31, om der foreligger indirekte diskrimination af deltidsansatte, til arbejdsministeren

Spm. 32 om typer af begrænsninger i adgangen til deltidsarbejde, som LO har medtaget ved angivelsen af den anførte procent, til arbejdsministeren

Spm. 33 om retvisende tal i forhold til den gruppe af ansatte, som vil blive berørt af en ændring af timegrænsen, til arbejdsministeren

Spm. 34 om vurdering af konsekvenser for funktionærloven, til arbejdsministeren

Spm. 35 regeringens forpligtelse til at oplyse Folketinget om konsekvenserne af et direktivforslag, til arbejdsministeren

Spm. 36 om formålet med at afvente parternes implementeringsforhandlinger, til arbejdsministeren

27

Ændringsforslag fra arbejdsministeren

28

Svar på spm. 23 om redegørelse for, hvordan andre EU-lande har implementeret deltidsdirektivet, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 24 om hjemmel til, at medlemmer af et forbund eller en hovedorganisation omfattes af en kollektiv overenskomst, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 25 om, hvorvidt en overenskomst for en specifik gruppe af længerevarende uddannet personale kan anvendes for personer i det private, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 26 om, hvad aftalen i lovforslagets tekst vil referere til, såfremt aftalen mellem LO og DA opsiges, udløber, genforhandles eller ændres, fra arbejdsministeren

29

Svar på spm. 28 om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A og B, fra arbejdsministeren

30

Svar på spm. 29 om, hvorvidt timelønnede deltidsansatte timelærere ved højere læreranstalter er omfattet af de rettigheder, der er indeholdt i direktivet, fra arbejdsministeren

31

Henvendelse af 7/5-01 fra Håndværksrådet

32

Spm. 37 om kommentar til henvendelse af 7/5-01 fra Håndværksrådet, til arbejdsministeren

33

Ændringsforslag fra arbejdsministeren

34

Svar på spm. 27 om kommentar til notat fra foretræde 2/5-01, fra arbejdsministeren

35

Svar på spm. 30 om regeringens vurderinger af forslagets konsekvenser, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 31, om der foreligger indirekte diskrimination af deltidsansatte, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 32 om typer af begrænsninger i adgangen til deltidsarbejde, som LO har medtaget ved angivelsen af den anførte procent, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 33 om retvisende tal i forhold til den gruppe af ansatte, som vil blive berørt af en ændring af timegrænsen, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 34 om vurdering af konsekvenser for funktionærloven, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 35 regeringens forpligtelse til at oplyse Folketinget om konsekvenserne af et direktivforslag, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 36 om formålet med at afvente parternes implementeringsforhandlinger, fra arbejdsministeren

36

1. udkast til betænkning

37

Kopi af Europaudvalgets alm. del - bilag 1164 vedrørende samrådsspørgsmål AE

38

Svar på spm. 37 om kommentar til henvendelse af 7/5-01 fra Håndværksrådet, fra arbejdsministeren

39

Udvalget har mulighed for at læse referaterne fra Europaudvalgets behandling af deltidsdirektivet fra 1997

40

Spm. 38 om oversendelse af talepapir fra Europaudvalgets samråd den 10/5-01, til arbejdsministeren

41

Spm. 39 om oversendelse af udkast til talepapir, til arbejdsministeren

42

Svar på spm. 38 om oversendelse af talepapir fra Europaudvalgets samråd den 10/5-01, fra arbejdsministeren

43

Supplerende svar på spm. 23 om redegørelse for, hvordan andre EU-lande har implementeret deltidsdirektivet, fra arbejdsministeren

44

Svar på spm. 39 om oversendelse af udkast til talepapir, fra arbejdsministeren

45

Supplerende svar på spm. 23 om redegørelse for, hvordan andre EU-lande har implementeret deltidsdirektivet, fra arbejdsministeren

§ 1: Formål

Formålet med nærværende rammeaftale er

a) at skabe grundlag for en fjernelse af forskelsbehandling af deltidsansatte og en forbedring af kvaliteten af deltidsarbejde

b) at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til behovene hos arbejdsgivere og arbejdstagere.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme nærværende direktiv senest den 20. januar 2000 eller sikrer sig senest denne dato, at arbejdsmarkedets parter har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne kan om nødvendigt for at tage hensyn til særlige vanskeligheder eller til gennemførelse af kollektive overenskomster disponere over maksimalt et år yderligere. De skal straks underrette Kommissionen om disse forhold. De i første afsnit nævnte love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til nærværende direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de vedtager eller har vedtaget på dette direktivs område.

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 24, 25 og 26 og arbejdsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 24

Ministeren bedes angive eksempler på rækkevidden af den hjemmel, som arbejdsministeren ifølge lovforslagets § 2, stk. 4 har til efter ansøgning fra et fagforbund eller en hovedorganisation at tillade, at medlemmer af dette forbund eller denne hovedorganisation omfattes af en anden nærmere angivet kollektiv overenskomst, som gennemfører det i § 1, stk. 1, nævnte direktiv, og som i højere grad omfatter den pågældendes arbejdsfunktioner.

Spørgsmål 25

Det ønskes bl.a. oplyst, hvorvidt en overenskomst for en specifik gruppe af længerevarende, herunder akademisk, uddannet personale, f.eks. læger, ingeniører, sygeplejersker og informationsmedarbejdere på et eller flere offentlige områder kan finde anvendelse for personer med arbejdsfunktioner hos private arbejdsgivere i funktioner, som i højere grad omfatter den pågældendes arbejdsfunktioner.

Svar

Muligheden for at få en tilladelse efter § 2, stk. 4, er begrundet i, at ikke alle privatansattes arbejdsfunktioner naturligt hører under LO/DA-aftalen. Der kan f.eks. være tale om læger eller ingeniører. I den situation kan et fagforbund eller en hovedorganisation få tilladelse til, at deres medlemmer i stedet bruger en anden overenskomst, som i højere grad omfatter deres medlemmers arbejdsfunktioner.

Når arbejdsministeren har givet denne tilladelse, kan lønmodtageren aftale med arbejdsgiveren, at denne anden overenskomst skal finde anvendelse.

Da det afgørende i § 2, stk. 4, er lønmodtagerens arbejdsfunktioner, vil der i denne konkrete situation være mulighed for at anvende også en offentlig overenskomst, forudsat at denne overenskomst i højere grad omfatter lønmodtagerens arbejdsfunktioner end tilfældet er med LO/DA-aftalen.

Spørgsmål 26

Ministeren bedes oplyse, hvad "aftalen" i lovforslagets tekst vil referere til såfremt aftalen i bilaget mellem LO og DA opsiges og udløber eller hvis denne aftale opsiges, genforhandles og ændres.

Svar

Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1, at § 1, stk. 2, § § 2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i aftalen mellem LO og DA af 9. januar 2001 finder anvendelse for lønmodtagere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gennemfører deltidsdirektivet, eller er omfattet af lovforslagets § 2.

Det er disse regler, der vil være gældende for lønmodtagere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gennemfører deltidsdirektivet, eller er omfattet af lovforslagets § 2, uafhængigt af om LO og DA på et senere tidspunkt måtte ændre i aftalen af 9. januar 2001.

§ 2: Anvendelsesområde

1. Denne aftale finder anvendelse på alle deltidsansatte, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, som er defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat.

2. Medlemsstaterne kan, efter høring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis, og/eller arbejdsmarkedets parter kan på passende niveau i overensstemmelse med national arbejdsmarkedspraksis af objektive grunde helt eller delvist undtage deltidsansatte, der arbejder som løst ansatte, fra denne aftales bestemmelser. Sådanne undtagelser bør tages op til overvejelse med jævne mellemrum med henblik på at fastlægge, om de objektive grunde herfor stadig er til stede.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

§ 3: Definitioner

I denne aftale forstås ved

1) »deltidsansat« en ansat, hvis normale arbejdstid, beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til et år, er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat

2) »en sammenlignelig fuldtidsansat« en fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som er involveret i samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til andre forhold, der kan omfatte anciennitet, kvalifikationer/færdigheder. Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed, skal sammenligningen ske ved henvisning til den kollektive aftale, der finder anvendelse, eller - hvis en sådan ikke foreligger - i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 1997.

På Rådets vegne

J.-C. JUNCKER

Formand

(1) EFT C 224 af 8. 9. 1990, s. 6.

(2) EFT C 305 af 5. 12. 1990, s. 8.

(3) EFT C 224 af 8. 9. 1990, s. 4.

(4) EFT C 368 af 23. 12. 1994, s. 6.

§ 4: Princippet om ikke-forskelsbehandling

1. Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.

2. Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om pro rata temporis.

3. Gennemførelsesbestemmelserne til efterlevelse af denne artikel defineres af medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter under hensyntagen til fællesskabsret, national ret, kollektive aftaler og praksis.

4. Når det er berettiget af objektive grunde, kan medlemsstaterne, efter høring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, og/eller arbejdsmarkedets parter kan, hvor det er hensigtsmæssigt, gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig af betingelser såsom anciennitet, arbejdstid eller indtjening. Betingelser i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansættelsesvilkår bør tages op til overvejelse med jævne mellemrum under hensyntagen til princippet om ikke-forskelsbehandling som anført i § 4, stk. 1.

§ 5: Muligheder for deltidsarbejde

1. I relation til denne aftales § 1 og princippet om ikke-forskelsbehandling mellem deltids- og fuldtidsansatte

a) bør medlemsstaterne, efter høring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, identificere og tage op til overvejelse hindringer af juridisk eller administrativ art, der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde, og hvor det er hensigtsmæssigt, fjerne disse hindringer

b) bør arbejdsmarkedets parter, inden for deres kompetenceområde og via de i kollektive aftaler fastsatte procedurer, identificere og tage op til overvejelse hindringer, der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde, og hvor det er hensigtsmæssigt fjerne disse hindringer.

2. En arbejdstagers afvisning af at blive overført fra fuldtids- til deltidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig selv repræsentere en gyldig begrundelse for afskedigelse, uden at dette berører muligheden for afskedigelse i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis af andre årsager, såsom dem der måtte opstå som følge af den berørte virksomheds driftskrav.

3. Så vidt muligt bør arbejdsgiverne tage følgende op til overvejelse

a) anmodninger fra arbejdstagerne om overførsel fra fuldtids- til deltidsarbejde, der bliver ledig i virksomheden

b) anmodninger fra arbejdstagerne om overførsel fra deltids- til fuldtidsarbejde eller om en forøgelse af deres arbejdstid, hvis muligheden opstår

c) tilvejebringelse af rettidig information om ledige deltids- og fuldtidsstillinger i virksomheden med henblik på at lette overførsel fra fuld tid til deltid eller omvendt

d) foranstaltninger til lettelse af adgangen til deltidsarbejde på alle niveauer i virksomheden, herunder faglærte stillinger og lederstillinger, og hvor det er hensigtsmæssigt til lettelse af deltidsansattes adgang til erhvervsfaglig uddannelse med henblik på at øge deres karrieremuligheder og erhvervsfaglige mobilitet

e) tilvejebringelse af hensigtsmæssig information om deltidsarbejde i virksomheden til eksisterende organer, der repræsenterer arbejdstagerne.

BILAG

SAMMENSLUTNINGEN AF INDUSTRI- OG ARBEJDSGIVERORGANISATIONER I EUROPA

DEN EUROPÆISKE FAGLIGE SAMARBEJDSORGANISATION

DET EUROPÆISKE CENTER FOR OFFENTLIG VIRKSOMHED

RAMMEAFTALE OM DELTIDSARBEJDE

Indledning

Denne rammeaftale er et bidrag til den overordnede europæiske beskæftigelsesstrategi. Deltidsarbejde har haft en betydelig indvirkning på beskæftigelsen i de senere år. Af denne grund har parterne bag aftalen givet denne type arbejde en høj grad af opmærksomhed. Det er parternes hensigt at overveje behovet for tilsvarende aftaler i relation til andre typer af fleksibelt arbejde.

I erkendelse af de forskellige forhold i medlemsstaterne samt af, at deltidsarbejde er særlig udbredt i visse sektorer og aktiviteter, fastlægger denne aftale de generelle principper og minimumsforskrifter i relation til deltidsarbejde. Aftalen illustrerer parternes ønske om at etablere en generel ramme for fjernelse af forskelsbehandling af deltidsansatte og bistå udviklingen af mulighederne for deltidsarbejde på et grundlag, der er acceptabelt for arbejdsgivere og arbejdstagere.

Denne aftale vedrører ansættelsesvilkårene for deltidsansatte, idet det erkendes, at anliggender vedrørende lovpligtig social sikring besluttes af medlemsstaterne. I relation til princippet om ligebehandling har aftalens parter bemærket sig udtalelsen om beskæftigelse fra Det Europæiske Råds møde i Dublin i december 1996, hvori Rådet bl.a. understregede behovet for at gøre sociale sikringsordninger mere beskæftigelsesvenlige ved at »udvikle socialsikringssystemer, der kan tilpasses nye arbejdsmønstre og give en passende social beskyttelse til de berørte personer«. Denne aftales parter finder, at denne erklæring bør realiseres.

EPS, Unice og CEEP anmoder Kommissionen om at forelægge denne rammeaftale for Rådet, således at Rådet ved en afgørelse gør disse forskrifter bindende i de medlemsstater, der er parter i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til protokol (nr. 14) om social- og arbejdsmarkedspolitikken, som igen er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Parterne i nærværende aftale anmoder Kommissionen om i sit forslag om iværksættelse af aftalen at bede medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme Rådets afgørelse senest to år efter vedtagelsen eller sikre sig (1), at arbejdsmarkedets parter inden udgangen af denne periode har indført de nødvendige foranstaltninger ad aftalemæssig vej. Medlemsstaterne kan om nødvendigt, for at tage hensyn til særlige vanskeligheder eller til gennemførelse ved kollektiv overenskomst, råde over maksimalt et år yderligere for at efterkomme denne afgørelse.

Med forbehold af de nationale domstoles og Domstolens beføjelser anmoder parterne til denne aftale om, at ethvert spørgsmål, der vedrører fortolkningen af denne aftale på europæisk plan, i første omgang af Kommissionen henvises til parterne med henblik på afgivelse af en udtalelse herom.

Generelle betragtninger

1. Under henvisning til aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til protokol (nr. 14) om social- og arbejdsmarkedspolitikken, som igen er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger

2. I henhold til artikel 4, stk. 2, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken kan iværksættelsen af aftaler, der indgås på fællesskabsplan finde sted efter fælles anmodning fra de underskrivende parter ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen.

3. I sit andet høringsdokument vedrørende fleksibilitet i arbejdstiden og sikring af arbejdstagere bekendtgjorde Kommissionen sin hensigt om at foreslå en fællesskabsretsakt.

4. Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Essen understregede behovet for foranstaltninger til fremme af såvel beskæftigelsen som ligestillingen for mænd og kvinder og opfordrede til foranstaltninger med sigte på »fremme af vækstens evne til at øge beskæftigelsen gennem en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, således at der både tages hensyn til arbejdstagerens ønsker og de konkurrencemæssige krav«.

5. Denne aftales parter lægger vægt på foranstaltninger, der letter adgangen til deltidsarbejde for mænd og kvinder med henblik på forberedelse til pensionering, forening af arbejds- og familieliv samt udnyttelse af uddannelsesmuligheder med henblik på forbedring af deres kvalifikationer og karrieremuligheder til gensidig fordel for arbejdsgivere og arbejdstagere og på en måde, som understøtter virksomhedernes udvikling.

6. Denne aftale overlader det til medlemsstaterne og til arbejdsmarkedets parter at tage stilling til gennemførelsesbestemmelserne til efterlevelse af disse generelle principper, minimumsforskrifter og bestemmelser, således at der kan tages hensyn til forholdene i den enkelte medlemsstat.

7. Denne aftale tager hensyn til, at det er nødvendigt at forbedre social- og arbejdsmarkedspolitikken, at fremme fællesskabsøkonomiens konkurrenceevne og at undgå at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

8. Arbejdsmarkedets parter er bedst placeret til at finde løsninger, som imødekommer arbejdsgivernes og arbejdstagernes behov, og de bør følgelig have en særlig rolle i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af denne aftale.

DE UNDERSKRIVENDE PARTER HAR INDGÅET FØLGENDE AFTALE

§ 6: Afsluttende bestemmelser

1. Medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter kan opretholde eller indføre bestemmelser, der er gunstigere end dem, der er fastsat i denne aftale.

2. Gennemførelsen af bestemmelserne i denne aftale udgør ikke en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne på det område, der dækkes af denne aftale. Dette berører ikke medlemsstaternes og/eller arbejdsmarkedets parters ret til under hensyn til udviklingen at udarbejde afvigende love og administrative eller aftaleretlige bestemmelser og berører ikke anvendelsen af § 5, stk. 1, så længe princippet om ikke-forskelsbehandling som udtrykt i § 4, stk. 1, efterleves.

3. Denne aftale berører ikke arbejdsmarkedets parters ret til på det relevante plan, herunder på europæisk plan, at indgå aftaler om tilpasning og/eller supplering af bestemmelserne heri på en måde, der tager højde for de berørte parters specifikke behov.

4. Denne aftale gælder med forbehold af mere specifikke fællesskabsbestemmelser og i særdeleshed fællesskabsbestemmelser vedrørende ligebehandling af eller lige muligheder for mænd og kvinder.

5. Forebyggelse og behandling af tvister og klager som følge af anvendelsen af denne aftale sker i overensstemmelse med national ret, kollektive aftaler og gældende praksis.

6. De underskrivende parter tager denne aftale op til revision fem år efter datoen for Rådets afgørelse, såfremt en af aftalens parter anmoder herom.

(1) Jf. artikel 2, stk. 4, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.«

[Lovens brugervenlighed]

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, RV, EL og KRF)

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Ny paragraf

4) Efter § 7 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4

På baggrund af de faldne bemærkninger under 1. behandling foreslås lovforslaget delt i 2 lovforslag. I ændringsforslag nr. 4 foreslås indsat en bestemmelse om ikrafttræden af lovforslag B. Det er en konsekvens af ændringsforslaget om deling af lovforslaget.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er af ren teknisk karakter. Formålet med ændringen er, at det klart fremgår, at den aftale, der omtales, er den statslige deltidsaftale og ikke aftalen mellem LO og DA.

Til nr. 3

Der er under behandlingen af lovforslaget peget på, at en lønmodtager på det statslige område efter den foreliggende lovtekst kan have vanskeligheder med at få et overblik over hvilke rettigheder, der er gældende for vedkommende, jf. spørgsmål nr. 27 med tilhørende bilag og svaret herpå. Som følge heraf foreslås det at optrykke den statslige deltidsaftale i sin helhed inkl. dennes bilag - deltidsdirektivet med rammeaftale.

Poul Erik Dyrlund (S) Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Klaus Kjær (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 23. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om gennemførelse af deltidsdirektivet

[af arbejdsministeren (Ove Hygum)]

1. Ændringsforslag

Arbejdsministeren har stillet 1 ændringsforslag om deling af lovforslaget og 3 yderligere ændringsforslag til det delte lovforslag. Et flertal i udvalget (S, SF, DF, RV, EL og KRF) har tiltrådt delingen af lovforslaget.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2001 og var til 1. behandling den 19. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og arbejdsministeren sendte den 5. marts 2001 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 226. Den 29. marts 2001 sendte arbejdsministeren de indkomne høringssvar til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Akademikernes Centralorganisation (AC),

Akademikernes Centralorganisation (AC), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening og

Håndværksrådet.

Arbejdsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Akademikernes Centralorganisation (AC), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening samt Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 37 spørgsmål til arbejdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget støtter en vedtagelse af begge lovforslag (A) og (B). SF ser lovforslaget som det første åbenlyse eksempel på, at regeringen har erkendt, at implementering af EU-direktiver på arbejdsmarkedsområdet volder så store problemer for den danske arbejdsmarkedsmodel med udstrakt vægt på arbejdsmarkedsaftaler mellem faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer, at lovimplementering er nødvendig på områder, der i den danske model er aftalestof.

Lovforslagets implementering af deltidsdirektivet sker ikke udelukkende via aftaler og overenskomster, som det i sin tid skete med arbejdstidsdirektivet. Det erkendes, at direktivet kun kan implementeres forsvarligt i forhold til EU-jura ved, at der lovgives på et område, som ellers i den danske arbejdsmarkedsmodel henhører under overenskomster og aftaler. SF er enig i denne beklagelige politiske erkendelse.

Når det, mod SF s ønske, er nødvendigt med en kombination af aftale- og lovregulering, støtter SF et princip om, at der skal kunne ske implementering via overenskomster m.v. uden bindende lovregler, så langt som det er muligt for parterne. Dette princip lever lovforslaget op til.

Dernæst, og her er der tale om brud med den danske model på en, desværre, nødvendig måde, fordi Danmark er og vil være med i EU, bør lovgivningen i videst muligt omfang henvise områder uden overenskomstmæssig implementering til implementering svarende til sammenlignelige områder med overenskomstmæssig implementering. Dette sekundære princip lever lovforslaget også op til. Dog fremgår det ikke af lovforslaget, hvorvidt dette princip vil blive fortolket liberalt eller restriktivt, hvad angår stillingtagen til, hvad der kan betegnes som sammenlignelige områder. SF har forstået, at arbejdsministeren er indstillet på at imødekomme SF s ønske om en liberal tolkning på dette område.

Såfremt der sker en udstrakt aftaleimplementering og dette kombineres med en liberal praksis vedrørende godkendelse af ansøgninger, jf. § 2, stk. 4, vil det være et stærkt begrænset område, hvor der skal ske implementering ved brug af LO-DA-aftalen. For en del af dette område vil der være tale om medarbejdergrupper, der, hvad angår løn- og arbejdsforhold i øvrigt, vil være tættere på andre overenskomster, end overenskomster indgået på LO-DA-området. Derfor finder SF det kritisabelt og beklageligt, at disse grupper henvises til en LO-DA-aftale. SF skal dog gøre opmærksom på, at de faglige organisationer selv har to alternative muligheder at vælge for at undgå dette, nemlig henholdsvis overenskomst- eller aftalemæssig implementering og ansøgning, jf. § 2, stk. 4 (eventuelt baseret på mindre overenskomster eller firmaoverenskomster på et sammenligneligt område).

SF beklager, at ikke mindst Dansk Arbejdsgiverforening har blokeret for, at lovgivningen kunne støtte sig på en langt bredere aftale mellem et så bredt udsnit af overenskomstbærende organisationer som muligt. Hvis der fremover som med deltidsdirektivet skal ske implementering af direktiver via lov og Dansk Arbejdsgiverforening ikke ændrer signaler på dette område, frygter SF, at dette kan bane vej for en særlig undergravning af den danske aftalemodel, nemlig en praksis, hvor udvalgte hovedorganisationer, som slet ikke eller næsten slet ikke er overenskomstbærende, tildeles rollen som dem, der skal lægge grundlaget for regulering på områder, som normalt i den danske model sker via overenskomsterne.

SF har ønsket spørgsmål 24, 25 og 26 til arbejdsministeren og dennes svar herpå optrykt som bilag til betænkningen.

Et andet mindretal i udvalget (V) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til det under A nævnte lovforslag og indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (CD) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod det under A nævnte lovforslag, men vil stemme for det under nr. 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et sjette mindretal i udvalget (EL) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det under nr. 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til det under nr. 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Mindretallet støtter ændringsforslag nr. 1, der deler lovforslaget i to klart adskilte dele.

Den ene del af lovforslaget (A) handler om gennemførelse af deltidsdirektivet ad lovgivningens vej. Der er tale om et brud med den hidtil gældende praksis i forbindelse med implementering af EU-direktiver, der griber ind i overenskomstsystemet på arbejdsmarkedet. Den hidtidige praksis har været, at direktiverne er implementeret via overenskomstsystemet. Lovforslaget er udtryk for en almengørelse af nogle aftaler på arbejdsmarkedet og sætter således den frie forhandlingsret ud af kraft. Der er som sådan tale om en understregning af, at EU´s direktivstyring på arbejdsmarkedet er uforeneligt med det danske overenskomstsystem, der bygger på overenskomstparternes forhandlings- og konfliktret. Derfor er Enhedslisten imod lovforslag A.

Den anden del af lovforslaget (B) handler om en ændring i funktionærloven, hvorefter den nedre timegrænse for deltidsansatte i funktionærlovens forstand ændres fra 15 til 8 timer. Denne ændring er uafhængig af implementering af deltidsdirektivet og vil forbedre forholdene for mange deltidsansatte funktionærer.

Enhedslisten havde foretrukket, at dette forslag var fremsat uafhængigt af forslaget om implementering af deltidsdirektivet. Samtidig må Enhedslisten udtrykke forundring over, at regeringen forsøger at binde et sådant forslag, der medfører forbedringer for en gruppe af lønmodtagere, op på et EU-direktiv i stedet for selvstændigt at forholde sig til indholdet i dansk lovgivning.

Enhedslisten er også forundret over den procedure, der gør, at regeringen ikke sender et forslag til ændring af funktionærloven ud i høring som et selvstændigt forslag, således at arbejdsmarkedets parter kan forholde sig til tid og tempo i en sådan ændring.

Men set som et selvstændigt forslag om forbedringer af funktionærloven kan Enhedslisten støtte denne del af lovforslaget.

Et syvende mindretal i udvalget (KRF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod det under A nævnte lovforslag, men vil stemme for det under nr. 2 stillede ændringsforslag og stemme hverken for eller imod det under nr. 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren, tiltrådt af flertal (S, SF, DF, RV EL og KRF)

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om gennemførelse af deltidsdirektivet« omfattende noten til titlen, §§ 1-5 og 8 samt bilag A-D.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer og lov om værnepligtsorlov og om orlov til FN-tjeneste m.v. (Ændring af timegrænse)« omfattende §§ 6 og 7.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 2

2) I stk. 1, 3. pkt., ændres »Aftalen« til: »Denne aftale«.

[Teknisk justering]

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF, DF og RV)

3) Efter bilag B indsættes

»Bilag A (til bilag B)

RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997

om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS

(Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde)

Senere ændringer: Ændret ved 398L0023 (EFT L 131 5. maj 1998, s.10) (Bilag 2)

RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er knyttet som bilag til protokol (nr. 14) om social- og arbejdsmarkedspolitikken, som igen er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 4, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger

(1) Med udgangspunkt i protokol (nr. 14) om social- og arbejdsmarkedspolitikken, er medlemsstaterne, bortset fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, som ønsker at fortsætte på den kurs, der er udstukket ved socialpagten af 1989, blevet indbyrdes enige om en aftale om social- og arbejdsmarkedspolitikken;

(2) arbejdsmarkedets parter kan i henhold til artikel 4, stk. 2, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken i fællesskab anmode om, at aftaler, der indgås på fællesskabsplan, bliver iværksat ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen;

(3) i punkt 7 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder er det blandt andet fastsat, at »etableringen af det indre marked skal føre til en forbedring af arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår inden for Fællesskabet. Dette skal opnås ved indbyrdes tilnærmelse på et stadigt stigende niveau af disse vilkår, bl.a. med hensyn til andre former for arbejde end tidsubegrænset arbejde, såsom tidsbegrænset arbejde, deltidsarbejde, vikararbejde og sæsonarbejde«;

(4) Rådet har hverken truffet afgørelse om forslaget til direktiv vedrørende konkurrencefordrejninger i forbindelse med visse ansættelsesforhold (1), som ændret (2) eller om forslaget til direktiv om arbejdsvilkårene i forbindelse med visse ansættelsesforhold (3);

(5) i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Essen understreges det, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på at fremme beskæftigelse og lige muligheder for kvinder og mænd, og det henstilles, at der træffes foranstaltninger, som tager sigte på »fremme af vækstens evne til at øge beskæftigelsen gennem en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, således at der både tages hensyn til arbejdstagernes ønsker og de konkurrencemæssige krav«;

(6) Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken konsulteret arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan om de mulige retningslinjer for en fællesskabsindsats vedrørende fleksibel arbejdstid og arbejdstagernes sikkerhed;

(7) Kommissionen har efter denne konsultation ment, at en fællesskabsindsats var ønskelig og har derpå igen konsulteret arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan om indholdet af det påtænkte forslag i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i den pågældende aftale;

(8) de generelle tværfaglige organisationer (Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa (Unice), Det Europæiske Center for Offentlige Virksomheder (CEEP) og Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS)) har ved et fælles brev af 19. juni 1996 meddelt Kommissionen, at de ønskede at indlede den proces, der er omhandlet i artikel 4 i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken; de anmodede ved et fælles brev af 12. marts 1997 Kommissionen om en yderligere frist på tre måneder; Kommissionen indrømmede dem en sådan frist;

(9) omtalte faglige organisationer indgik den 6. juni 1997 en rammeaftale om deltidsarbejde, og de har til Kommissionen fremsendt en fælles anmodning om, at rammeaftalen iværksættes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken;

(10) Rådet har i sin resolution af 6. december 1994 om visse perspektiver for en social- og arbejdsmarkedspolitik for Den Europæiske Union: Bidrag til økonomisk og social konvergens i Unionen (4) anmodet arbejdsmarkedets parter om at være sig bevidst, at de selv har mulighed for at indgå overenskomster, eftersom de som regel er tættere på de sociale og arbejdsmarkedsmæssige problemer og den sociale og arbejdsmarkedsmæssige virkelighed;

(11) de underskrivende parter har ønsket at indgå en rammeaftale om deltidsarbejde og har opregnet de generelle principper og minimumskravene for deltidsarbejde; de har givet udtryk for, at de er villige til at skabe en generel ramme, som skal have til formål at sikre, at der ikke diskrimineres mod deltidsansatte, og medvirke til at fremme mulighederne for deltidsarbejde på et grundlag, der er acceptabelt for såvel arbejdsgiverne som arbejdstagerne;

(12) arbejdsmarkedets parter har villet lægge særlig vægt på deltidsarbejde, men har samtidig tilkendegivet, at de har til hensigt at overveje, om det er nødvendigt med lignende aftaler for andre fleksible arbejdsformer;

(13) i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Amsterdam har stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Union givet udtryk for, at de er yderst tilfredse med den aftale, som arbejdsmarkedets parter har indgået om deltidsarbejde;

(14) en passende retsakt til gennemførelse af rammeaftalen er et direktiv i henhold til artikel 189 i traktaten; direktivet er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for medlemsstaterne, men overlader det til de nationale instanser at bestemme form og midler;

(15) i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, som er nævnt i traktatens artikel 3B, kan målene for direktivet ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; direktivet overskrider ikke det, der er nødvendigt for at nå målene;

(16) med hensyn til de begreber, der anvendes i rammeaftalen, uden at de er nøje defineret der, overlades det efter dette direktiv til medlemsstaterne at definere disse begreber i overensstemmelse med national ret og/eller praksis, som det er tilfældet med andre direktiver, der er vedtaget på det sociale område, og hvor der anvendes tilsvarende begreber, under forudsætning af at de pågældende definitioner er i overensstemmelse med rammeaftalens indhold;

(17) Kommissionen har i overensstemmelse med sin meddelelse af 14. december 1993 om gennemførelsen af protokol (nr. 14) om social- og arbejdsmarkedspolitikken og sin meddelelse af 18. september 1996 om udviklingen af den sociale dialog på fællesskabsplan udarbejdet sit forslag til direktiv under hensyntagen til de underskrivende parters repræsentative status og lovmæssigheden af hver enkelt bestemmelse i rammeaftalen;

(18) Kommissionen har udarbejdet sit forslag til direktiv under iagttagelse af artikel 2, stk. 2, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvori det hedder, at det i social- og arbejdsmarkedslovgivningen skal »undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder«;

(19) Kommissionen har i overensstemmelse med sin meddelelse af 14. december 1993 om gennemførelsen af protokol (nr. 14) om social- og arbejdsmarkedspolitikken underrettet Europa-Parlamentet og sendt det teksten til forslaget til direktiv med rammeaftalen;

(20) Kommissionen har ligeledes underrettet Det Økonomiske og Sociale Udvalg;

(21) efter rammeaftalens § 6, stk. 1, kan medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter opretholde eller indføre gunstigere bestemmelser;

(22) efter rammeaftalens § 6, stk. 2, kan gennemførelsen af nærværende direktiv ikke begrunde en forringelse af forholdene i den enkelte medlemsstat;

(23) i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder anerkendes betydningen af at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grund af køn, hudfarve, race og religiøs, politisk eller anden overbevisning;

(24) i artikel F, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union hedder det, at »Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten«;

(25) medlemsstaterne kan efter fælles anmodning fra arbejdsmarkedets parter overlade det til dem at gennemføre nærværende direktiv, under forudsætning af at de træffer alle de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i nærværende direktiv;

(26) iværksættelsen af rammeaftalen bidrager til gennemførelse af de mål, der er omhandlet i artikel 1 i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV