Legislator Case Law & Legislation
200014L00596 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om fondsmæglerselskaber

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2000 168 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 168

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar fra økonomiministeren

2

Høringsnotat fra økonomiministeren

3

Meddelelse om ændret tidsplan for L 168

4

1. udkast til betænkning

5

Kopi af økonomiministerens svar på spm. 10, jf. L 165 bilag 27, om teknisk bistand til udformningen af et ændringsforslag

Kopi af økonomiministerens svar på spm. 11, jf. L 165 bilag 27, om ministeren i kommende samling vil tage initiativ til, at der indføres tilsvarende råd i forhold til tilsynsbelagte virksomheder, som ikke er omfattet af L 165

6

Meddelelse om ændret tidsplan for L 168

7

2. udkast til betænkning

8

Spm. 1 om interne modeller til kapitaldækningsformål, til økonomiministeren

9

Svar på spm. 1 om interne modeller til kapitaldækningsformål, fra økonomiministeren

10

3. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2000 168 Valid

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 10. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om fondsmæglerselskaber

(Anvendelse af interne modeller til kapitaldækningsformål, etablering af filialer i andre lande og præcisering af insolvensbegrebet)

[af økonomiministeren (Marianne Jelved)]

1. Ændringsforslag

Der er af økonomiministeren stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2001 og var til 1. behandling den 2. marts 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslag har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomiministeren sendte den 20. november 2001 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 84. Den 8. februar 2001 sendte økonomiministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. L 168 bilag 1. Den 9. februar 2001 sendte økonomiministeren et høringsnotat til udvalget, jf. L 168 bilag 2.

Spørgsmål

Udvalget har stillet et spørgsmål til økonomiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og Kirsten Jacobsen (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL og Kirsten Jacobsen (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og Kirsten Jacobsen (UP))

Til § 1

1) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»01. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med pengeinstitutter inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 01, stk. 2.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.«

[Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence]

Til § 2

2) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer

»01. I § 94 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med institutterne inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 01, stk. 2.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.«

[Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence]

Til § 3

3) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer

»01. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med fondsmæglerselskaber inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 01, stk. 2.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.«

[Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

I forbindelse med 1. behandling af forslag til lov om finansiel virksomhed (L 165) har rådsstrukturen været drøftet. Der er på den baggrund foreslået nedsat et råd (Det Finansielle Virksomhedsråd). Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 01 i lov om finansiel virksomhed.

I forlængelse af den foreslåede § 01 i lov om finansiel virksomhed foreslås der indsat en paragraf i de finansielle love, som er omfattet af dette lovforslag, hvorefter Det Finansielle Virksomhedsråd også får kompetence efter disse love.

Sonja Mikkelsen (S) nfmd. Ole Vagn Christensen (S) Grete Schødts (S) Jeppe Kofod (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (UP) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →