Betænkning over Forslag til lov om udstedere af elektroniske penge
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 166
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til lovforslag om udstedelse af elektroniske penge, fra økonomiministeren
2
Høringssvar, fra økonomiministeren
3
Høringsnotat, fra økonomiministeren
4
Henvendelse af 28/2-01fra Finansrådet
5
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 28/2-01 fra Finansrådet, til økonomiministeren
6
Spm. 2, om der er noget i L 166 til hinder for, at Danmarks Nationalbank udsteder elektroniske penge, til økonomiministeren
Spm. 3, om der er noget i anden lovgivning til hinder for, at Danmarks Nationalbank udsteder elektroniske penge, til økonomiministeren
7
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 28/2-01 fra Finansrådet, fra økonomiministeren
8
Svar på spm. 2, om der er noget i L 166 til hinder for, at Danmarks Nationalbank udsteder elektroniske penge, fra økonomiministeren
Svar på spm. 3, om der er noget i anden lovgivning til hinder for, at Danmarks Nationalbank udsteder elektroniske penge, fra økonomiministeren
9
Meddelelse om ændret tidsplan for L 166
10
1. udkast til betænkning
11
Kopi af økonomiministerens svar på spm. 10 (L 165) om teknisk bistand til udformningen af et ændringsforslag, fra økonomiministeren
Kopi af økonomiministerens svar på spm. 11 (L 165) om ministeren i kommende samling vil tage initiativ til, at der indføres tilsvarende råd, fra økonomiministeren
12
Ændringsforslag til 2. behandling, fra økonomiministeren
13
Meddelelse om ændret tidsplan for L 166
14
2. udkast til betænkning
15
3. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 10. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om udstedere af elektroniske penge
[af økonomiministeren (Marianne Jelved)]
1. Ændringsforslag
Der er af økonomiministeren stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2001 og var til 1. behandling den 2. marts 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomiministeren sendte den 20. november 2000 dette udkast til udvalget, jf. L 166 bilag 1 (udkastet har tidligere været omdelt på alm. del bilag 84). Den 8. februar 2001 sendte økonomiministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. L 166 bilag 2. Den 12. februar 2001 sendte økonomiministeren et høringsnotat til udvalget, jf. L 166 bilag 3.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Finansrådet. Økonomiministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til økonomiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og Kirsten Jacobsen (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL og Kirsten Jacobsen (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og Kirsten Jacobsen (UP))
Ny paragraf
1) Efter § 29 indsættes som ny paragraf
»§ 01. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med udstedere af elektroniske penge inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 01, stk. 2.«
[Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence]
Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 30
2) »§ 68 og § 71,« ændres til: »§ 68, § 71 og § 73«.
[Præcisering af partsbegreb]
Til § 37
3) I nr. 2 ændres »§ 2 og kapitel 3« til: »§ 1, stk. 1, nr. 4, § 2 og kapitel 3«.
[Redaktionel ændring]
4) Nr. 4 affattes således
»4. § 14, stk. 1, affattes således
»Overtrædelse af § 4, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.««
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
I forbindelse med 1. behandling af forslag til lov om finansiel virksomhed (L 165) har rådsstrukturen været drøftet. Der er på den baggrund foreslået nedsat et råd (Det Finansielle Virksomhedsråd). Der henvises til bemærkningerne til § 01 i forslag til lov om finansiel virksomhed.
I forlængelse af § 01 i forslag til lov om finansiel virksomhed foreslås der indsat en paragraf i forslag til lov om udstedere af elektroniske penge, hvorefter Det Finansielle Virksomhedsråd også får kompetence efter denne lov.
Til nr. 2
Ved ændringsforslaget præciseres, at det særlige partsbegreb i forslag til lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse efter nærværende lovforslag. Det betyder, at det som udgangspunkt kun er den udsteder af elektroniske penge, som Finanstilsynets afgørelse retter sig imod, der er part i forhold til Finanstilsynet.
Til nr. 3 og 4
Ændringsforslagene er alene af redaktionel karakter.
Sonja Mikkelsen (S) nfmd. Ole Vagn Christensen (S) Grete Schødts (S) Jeppe Kofod (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (UP) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne