Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lov om regionale faglige kulturmiljøråd, lov om planlægning og lov om påligningen af indkomstskat til staten

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 229

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat, fra miljø- og energiministeren

2

Høringssvar, fra miljø- og energiministeren

3

Henvendelse af 7/5-01 fra Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner vedrørende bemærkninger i forbindelse med foretræde

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 7/5-01 fra Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, til miljø- og energiministeren

5

Spm. 2 om skattereglerne ved affredning, til miljø- og energiministeren

6

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 7/5-01 fra Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, fra miljø- og energiministeren

7

Henvendelse af 9/5-01 fra Bygnings Frednings Foreningen (BYFO)

8

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 9/5-01 fra Bygnings Frednings Foreningen (BYFO), til miljø- og energiministeren

9

Svar på spm. 2 om skattereglerne ved affredning, fra miljø- og energiministeren

10

Henvendelse af 15/5-01 fra Landsforeningen For Bygnings- og Landskabskultur i forbindelse med foretræde

11

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 15/5-01 fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, til miljø- og energiministeren

12

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 9/5-01 fra Bygnings Frednings Foreningen (BYFO), fra miljø- og energiministeren

13

Henvendelse af 15/5-01 fra Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg kommuner

14

Henvendelse af 16/5-01 fra Bygnings Frednings Foreningen (BYFO)

15

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 16/5-01 fra Bygnings Frednings Foreningen (BYFO), til miljø- og energiministeren

16

Spm. 6, om kulturmiljøet skal inddrages som et obligatorisk tema i kommuneplanlægningen, til miljø- og energiministeren

17

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/5-01 fra Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, til miljø- og energiministeren

18

Spm. 8 om kommentar til Skatteministeriets høringssvar af 20/3-01, til miljø- og energiministeren

19

Samrådsspm. A om at redegøre for lovforslaget, til miljø- og energiministeren

20

KOPI MPU: Svar på spm. 435-446 om bygningsfredning, jf. folketingsåret 1999/2000, alm. del bilag 1184

21

Brochurer: »Bevaringsværdige Bygninger« fra BYFO, udleveret under foretræde 16/5-01

22

Henvendelse af 16/5-01 fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

23

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 16/5-01 fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, til miljø- og energiministeren

24

Spm. 10 om en byggesag gennemført efter reglerne i bygningsfrednings- og bevaringslovens § 10, til miljø- og energiministeren

25

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 15/5-01 fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 16/5-01 fra Bygnings Frednings Foreningen (BYFO), fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 6, om kulturmiljøet skal inddrages som et obligatorisk tema i kommuneplanlægningen, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/5-01 fra Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 16/5-01 fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 10 om en byggesag gennemført efter reglerne i bygningsfrednings- og bevaringslovens § 10, fra miljø- og energiministeren

26

Svar på spm. 8 om kommentar til Skatteministeriets høringssvar af 20/3-01, fra miljø- og energiministeren

27

Ændringsforslag samt betænkningsbidrag fra miljø- og energiministeren

28

1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 23. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lov om regionale faglige kulturmiljøråd, lov om planlægning og lov om påligningen af indkomstskat til staten

(Styrkelse af kulturmiljøindsatsen)

[af miljø- og energiministeren (Svend Auken)]

1. Ændringsforslag

Miljø- og energiministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2001 og var til 1. behandling den 3. maj 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Udvalget har herudover den 17. maj 2001 afholdt møde med Miljø- og Energiministeriet vedrørende teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 25. april 2001 sendte miljø- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Bygnings Frednings Foreningen (BYFO),

Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner og

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Bygnings Frednings Foreningen (BYFO),

Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner og

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra miljø- og energiministeren

Miljø- og energiministeren har oplyst, at alle kommuner inden for de første to år af en valgperiode næste gang regnet fra den 1. januar 2002 skal formulere en kommuneplanstrategi og herunder beslutte sig for, hvorledes kommunen vil prioritere by- og bygningsbevaringen i kommuneplanen. I overensstemmelse hermed er målgruppen for ministeriets by- og bygningsbevaringsarbejde alle landets kommuner.

Med henvisning til besvarelse af spørgsmål 6 har ministeren endvidere tilkendegivet, at han er indstillet på i umiddelbar forlængelse af lovens vedtagelse i et brev at opfordre kommunerne til at prioritere bygningsbevaringen, ja, sikringen af kulturmiljøet i det hele taget i kommuneplanlægningen på lige fod med andre prioriterede emner.

Ministeriets kommuneatlas er et af redskaberne i dette arbejde. Vejledninger, konkrete eksempelprojekter, konferencer m.m. er andre redskaber til understøttelse af kommunernes by- og bygningsbevaringsarbejde.

Ministeren har i forlængelse heraf oplyst, at der til dato er udarbejdet kommuneatlas for 60 kommuner og herigennem kortlagt i alt ca. 350.000 bygninger, af hvilke i størrelsesordenen 100.000 ud fra en faglig vurdering kan betragtes som bevaringsværdige. Hertil kommer kortlægningen af ca. 1.500 by- og kulturmiljøer.

Kommuneatlassene udarbejdes af Skov- og Naturstyrelsen i tæt samarbejde med de pågældende kommuner. Arbejdet følges desuden af en lokalt sammensat følgegruppe, som medvirker til, at kommuneatlassene får en positiv lokal forankring.

Den kortlægning, som gennemføres i forbindelse med et kommuneatlas, rummer dels en kortlægning af de 15-25 vigtigste by- og kulturmiljøer i den pågældende kommune, dels en kortlægning af bevaringsværdier knyttet til samtlige bygninger opført før 1940, hvorved langt hovedparten af de vigtigste bygninger set ud fra et bevaringsperspektiv i en gennemsnitlig købstadskommune er dækket ind. Hvor dette ikke er tilfældet, som ved kortlægningen af f.eks. Gladsaxe Kommune, Søllerød Kommune og Hvidovre Kommune, er bygninger opført efter 1940 også kortlagt.

Skov- og Naturstyrelsen søger til stadighed at indlægge et udviklingsperspektiv i de enkelte kommuneatlas.

Som noget helt nyt er Skov- og Naturstyrelsen i gang med at udarbejde et kulturmiljøatlas for Bornholm i samarbejde med samtlige fem kommuner og Bornholms Amt. Med »Kulturmiljøatlas Bornholm« breder Skov- og Naturstyrelsen ikke bare kortlægningen ud til alle typer kulturmiljøer, men bryder også med de gængse administrative grænser og ser på et samfund i sin helhed, nemlig Bornholm. Et tilsvarende projekt er under forberedelse for de tre kommuner på Langeland.

Samtidig går Skov- og Naturstyrelsen nye veje med pilotprojektet »Vejle Kommuneatlas på Internettet«. Sigtet med projektet er at udvikle en skabelon for en internetudgave af et kommune- eller kulturmiljøatlas, som kan anvendes af alle kommunerne.

Ministeren har tidligere over for udvalget oplyst, at han finder det relevant at udarbejde kommuneatlas for i størrelsesordenen 100 kommuner, dækkende de gamle købstæder samt enkelte forstadskommuner, der som byer betragtet hænger sammen med købstæderne. Men med kulturmiljøatlasset for Langeland inddrages tillige som noget nyt to mindre landkommuner i arbejdet.

Arbejdet fortsætter med 4-6 kommuneatlas årligt. Aktuelt udarbejdes ud over de nævnte kulturmiljøatlas kommuneatlas for Nibe Kommune, Frederikssund Kommune og Stevns Kommune.

Kommuneatlasarbejdet er således under stadig udvikling. Det samme gælder understøttelsen af kommunernes bevaringsarbejde. I 1998 udgav Skov- og Naturstyrelsen således »Lokalplanvejledning. Bevarende lokalplanlægning«. Vejledningen anviser, hvordan kommunerne kan anvende kommuneatlassene som udgangspunkt for den bevarende lokalplanlægning.

Endvidere gennemfører Skov- og Naturstyrelsen i tæt samarbejde med kommunerne løbende såkaldte »1:1-projekter«, dvs. projekter, som tager udgangspunkt i en konkret problemstilling og et konkret planlægningsforløb i en kommune. Erfaringerne herfra formidles efterfølgende til alle de øvrige kommuner. I 1999 gennemførtes således i samarbejde med kommunen et projekt i Sønderborg, hvor befolkningens inddragelse i bevaringsplanlægningen nedrivning kontra genbrug af ældre industribygninger var det centrale emne. Og i år igangsættes et projekt i Ringkøbing Kommune om brugen af temalokalplan til sikring af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Projektet tager særlig sigte på bevaring af fritliggende klitgårde.

Skov- og Naturstyrelsen gennemfører hvert år i september Bygningskulturens Dag som led i Europarådets »European Heritage Days«, der gennemføres i mere end 40 lande årligt og har til formål at åbne døre og porte, der normalt er lukkede, for befolkningen. Temaerne har de sidste to år været henholdsvis »Torve og Pladser« og »Skuret«, og temaet i 2001 vil blive »Nyt liv i gamle huse«.

Ministeren har på den baggrund tilkendegivet, at han er indstillet på at iværksætte et udviklingsarbejde rettet specielt mod de kommuner, for hvilke et kommune-/kulturmiljøatlas ikke vurderes at være det relevante kortlægningsværktøj. Arbejdet tænkes tilrettelagt med sigte på en proces i forhold til kommunerne, hvori dels kortlægningsmetoderne og deres praktiske anvendelse præsenteres, dels de mulige måder at inddrage befolkningen i processen på gennemgås. Erfaringer fra arbejdet med Kulturmiljøatlas Bornholm og Kulturmiljøatlas Langeland vil ligeledes blive inddraget i processen.

Vejledningen vil blive fulgt op af en konference for såvel »kommuneatlaskommunerne« som kommunerne uden kommuneatlas med henblik på at optimere kommuneatlasarbejdet, men nok så meget understøttelsen af bevaringsarbejdet i de øvrige kommuner.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at den danske kulturarv er stor og mangfoldig. Derfor er det vigtigt, at samfundet bekymrer sig om at bevare og sikre disse værdier for eftertiden.

Det gælder såvel vore gamle herregårde og miljøerne omkring dem som gamle, fornemme, store byhuse og almindelige huse, hvor folk har boet og måske endda haft et værksted til et gammelt håndværk.

Vi har i Danmark ca. 9.000 fredede bygninger og endnu flere bevaringsværdige. Der har i forskellige omgange været gjort forsøg på at få styr på såvel registreringen som tilstanden af især de fredede bygninger, uden det dog er lykkedes, og dette lovforslag råder da heller ikke bod på det forhold.

Venstre har i flere omgange påpeget vigtigheden af, at berørte ejere skulle indgå i et samarbejde om opgaven, uden at det har vundet gehør hos regeringen, og det vil Venstre inderligt beklage. I stedet har regeringen valgt at udvide bureaukratiet og inddrage flere foreninger og udenforstående elementer til at varetage interesserne omkring de by- og bygningsmæssige miljøer. Det finder Venstre forkert. Venstre finder det samtidig forkert, at miljø- og energiministeren nu pålægger kommunerne mere administrativt arbejde og det vel at mærke de kommuner, der har valgt at anvende kommuneatlas som et hjælpemiddel i lokale planlægningspolitikker. Det vidner om »pisk« og ikke »gulerødder« for kommuner, der har været lidt fremsynede.

Venstre erkender, at der ligger en stor såvel administrativ som økonomisk opgave i at få sikret vores fælles kulturarv, få fjernet usikkerhedsmomenterne i reglerne, der skal efterleves for at sikre en fortsat fredning, og få fundet øgede økonomiske muligheder. Derfor afsatte Venstre i sit oplæg til forhandlinger om finansloven for 2001 50 mio.kr. bl.a. til dette formål. Venstre ønsker samtidig at sikre berørte ejere især på landet alternative indtjeningsmuligheder, eksempelvis ved at lempe på planloven og dermed åbne for nye anvendelsesmuligheder i gamle bygninger. Disse lempelser skal naturligvis ske i et samarbejde med de offentlige myndigheder, så helhedsindtryk og bevaringsværdierne sikres.

Venstre er i det hele taget optaget af at finde mekanismer sammen med berørte ejere, der giver nyt liv og ny aktivitet i de gamle miljøer, frem for at de henligger som museumslignende områder, hvor besøgende må nøjes med at kigge på, sådan som tilfældet nemt kan blive med de mange instanser og restriktioner, som miljø- og energiministeren nu med lovforslaget øger opbygningen af.

Når Venstre alligevel vælger at indstille lovforslaget til vedtagelse, skyldes det, at der er en lille økonomisk forbedring i lovforslaget, når bygninger affredes. Det fremsatte lovforslag, giver ejere af affredede bygninger ret til at fradrage udgifter for tag og fag i 5 år efter datoen for affredning. Det er med ændringsforslaget forbedret, således at ejere, der har investeret i forventning om den fredede status, får mulighed for at udnytte reglerne, bl.a. »forfald pr. år«, indtil investeringen er afskrevet. Det hilser Venstre med tilfredshed.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 4

1) Nr. 2 affattes således

»2. I § 15 K indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. I det omfang ejeren af en hidtil fredet bygning forud for ophævelsen af fredningen har kunnet fratrække istandsættelsesudgifter, kan ejeren efter ophævelsen af fredningen fortsat fratrække sådanne udgifter, der er afholdt inden ophævelsen af fredningen. Ejeren kan desuden efter ophævelsen af fredningen foretage fradrag for istandsættelsesudgifter vedrørende bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen) ved indkomstopgørelsen for resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og de efterfølgende 5 indkomstår.

Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., at bygningen er udpeget som bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer § 19.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.««

[Fradrag for allerede afholdte udgifter]

Bemærkninger

Til nr. 1

Som reglerne er i dag, ophører alle direkte og indirekte støtteordninger for ejeren af en fredet bygning på tidspunktet for ophævelsen af en fredning.

Med lovforslaget forbedres situationen for såvel ejeren som bygningen, idet ejeren hvis bygningen ved ophævelsen af fredningen udpeges som bevaringsværdig af ministeren får mulighed for i en overgangsperiode på op til 5 år at fortsætte med at fratrække istandsættelsesudgifter for arbejder vedrørende bygningens »ydre«. Samtidig skabes et incitament for ejeren til at fremskynde vedligeholdelsesarbejder på den bevaringsværdige bygning i bevidstheden om, at fradragsmulighederne er tidsbegrænsede, så også bevaringsværdierne i bygningen sikres.

I lovforslaget foreslås således i § 15 K stk. 2, 2. pkt., en femårig overgangsordning, der forlænger den gældende fradragsordning for ejere af hidtil fredede bygninger, for hvilke fredningen ophæves. Overgangsordningen går ud på, at ejere, der foretager fradrag af istandsættelsesudgifter efter retningslinjer fastsat af Ligningsrådet (den såkaldte forfald pr. år-ordning), fortsat skal kunne fratrække istandsættelsesudgifter i resten af det år, hvor fredningen ophæves, og de følgende fem indkomstår. Ordningen er begrænset til det ydre af bygningen.

Med ændringsforslaget forbedres situationen yderligere, idet det sikres, at alle ejere af fredede bygninger, som forud for ophævelsen af fredningen har afholdt udgifter til fradragsberettigede istandsættelsesarbejder, også efter ophævelsen af fredningen kan trække disse udgifter fra, uagtet om bygningen udpeges som bevaringsværdig af ministeren eller ej.

I ændringsforslagets § 15 K, stk. 2, 1. pkt., foreslås, at ejeren af en bygning, der affredes, skal kunne fratrække istandsættelsesudgifter, der er afholdt inden ophævelsen af fredningen. Der skal kunne foretages fradrag (efter forfald pr. år-reglerne) i en ubegrænset periode, dvs. indtil alle de udgifter, der er afholdt inden ophævelsen af fredningen, er kommet til fradrag. Der kan efter dette ændringsforslag fratrækkes istandsættelsesudgifter såvel vedrørende det indre som det ydre af bygningen, og fradragene kan foretages i årene efter ophævelsen af fredningen.

Uanset den femårige overgangsordning kan der principielt tænkes tilfælde, hvor en ejer af en bygning, der affredes, ikke kan nå at fradrage alle istandsættelsesudgifter afholdt inden ophævelsen af fredningen i løbet af den femårige periode. Det kunne være tilfældet, hvis ejeren har afholdt betydelige udgifter, f.eks. året før ophævelsen af fredningen. Dette er begrundelsen for ændringsforslaget.

De foreslåede ændringer medfører ingen ekstra udgifter for staten, idet der hermed tages udgangspunkt i situationen, hvor fredningen opretholdes.

Hvis fredningen ophæves efter de gældende regler, efter hvilke der ingen særlige hensyn er til hverken ejer eller bygning, vil den statslige besparelse blive større, da alle støtteordninger bortfalder med øjeblikkelig virkning.

Martin Glerup (S) Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S) Jørn Jespersen (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Henriette Kjær (KF) nfmd. Eva Møller (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne