Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 217

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse vedrørende spørgsmål m.v.

2

Henvendelse af 23/4-01 fra Finansrådet

3

Spm. 1, om opdeling af pantebreve tidligere har været afgiftsfri, og baggrunden for, at afgiftsfriheden ikke er videreført i gældende regler, til skatteministeren

Spm. 2 om størrelsen af det afgiftsprovenu, staten har fået som følge af dobbelt afgiftspligt ved konverteringer, til skatteministeren

Spm. 3, om ministeren vil tilbagebetale utilsigtet opkrævede beløb, til skatteministeren

4

Henvendelse af 30/4-01 fra Ældre Sagen

5

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

6

1. udkast til betænkning

7

Spm. 4, om ministeren kan bekræfte, at overgang til medejer eller ægtefælle ikke anses som ejerskifte, til skatteministeren

Spm. 5 om begrundelse for, hvorfor overgang til medejer eller ægtefælle i relation til tinglysningsafgiften ikke anses som et ikke-ejerskifte, til skatteministeren

Spm. 6 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, som imødekommer ønsket fra Ældre Sagen, til skatteministeren

8

Svar på spm. 1, om opdeling af pantebreve tidligere har været afgiftsfri, og baggrunden for, at afgiftsfriheden ikke er videreført i gældende regler, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om størrelsen af det afgiftsprovenu, staten har fået som følge af dobbelt afgiftspligt ved konverteringer, fra skatteministeren

Svar på spm. 3, om ministeren vil tilbagebetale utilsigtet opkrævede beløb, fra skatteministeren

9

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 30/4-01 fra Ældre Sagen

10

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-01 fra Finansrådet

11

Svar på spm. 4, om ministeren kan bekræfte, at overgang til medejer eller ægtefælle ikke anses som ejerskifte, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om begrundelse for, hvorfor overgang til medejer eller ægtefælle i relation til tinglysningsafgiften ikke anses som et ikke-ejerskifte, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, som imødekommer ønsket fra Ældre Sagen, fra skatteministeren

12

Spm. 7, om tinglysning af respektpåtegninger tidligere har været afgiftsfritaget med begrundelsen, at tinglysningen skyldes ordenshensyn, til skatteministeren

Spm. 8 om, hvorfor der ikke efter gældende regler er afgiftsfritagelse for tinglysning af respektpåtegning, når tinglysning af aflysninger er afgiftsfri, til skatteministeren

Spm. 9, om Sø- og Handelsrettens dom af 24/4-01 ikke understøtter behovet for afgiftsfritagelse af tinglysning af respektpåtegninger, til skatteministeren

Spm. 10, om ministeren vil stille ændringsforslag (evt. lovforslag) om ophævelse af afgiften på tinglysning af respektpåtegninger eller evt. yde teknisk bistand til ændringsforslag herom, til skatteministeren

13

Svar på spm. 7, om tinglysning af respektpåtegninger tidligere har været afgiftsfritaget med begrundelsen, at tinglysningen skyldes ordenshensyn, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om, hvorfor der ikke efter gældende regler er afgiftsfritagelse for tinglysning af respektpåtegning, når tinglysning af aflysninger er afgiftsfri, fra skatteministeren

Svar på spm. 9, om Sø- og Handelsrettens dom af 24/4-01 ikke understøtter behovet for afgiftsfritagelse af tinglysning af respektpåtegninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 10, om ministeren vil stille ændringsforslag (evt. lovforslag) om ophævelse af afgiften på tinglysning af respektpåtegninger eller evt. yde teknisk bistand til ændringsforslag herom, fra skatteministeren

14

Meddelelse om, at betænkningsafgivelsen er udskudt til udvalgsmødet den 16. maj 2001

15

2. udkast til betænkning

16

Spm. 11 om de provenumæssige konsekvenser af ændringsforslag nr. 1 og 6 om ophævelse af partsidentitetskravet i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, til skatteministeren

17

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse er udskudt til udvalgsmødet den 23. maj 2001

18

Spm. 12 om ministerens uddybende svar om det historiske forløb vedr. rykningspåtegning og afgift heraf, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 13 om baggrunden for og indholdet af tinglysningslovens § 15 a, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 14 om hjemmel til at kræve rykningspåtegninger tinglyst, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 15 om tinglysning af rykningspåtegninger i forhold til beskyttelse mod tredjemandsrettigheder, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 16, om det kan bekræftes, at rykningspåtegninger først blev afgiftsbelagt i 1983, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 17 om forudsætninger for det anslåede provenutab på 200 mio. kr. årligt ved afskaffelse af tinglysningsafgiften på rykningspåtegninger, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 18 om de seneste 4 års provenuindtægt af tinglysningsafgiften på rykningspåtegninger, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 19 om antallet af konverteringer i de seneste 4 år, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 20 om, i hvor mange tilfælde konverteringer medfører behov for rykningspåtegninger, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 21, om en afgiftsfritagelse for rykningspåtegninger ikke i større omfang vil gøre konverteringer billigere for boligejere, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 22 om den økonomiske betydning for boligejere af, at konvertering til flere lån medfører øgede udgifter til rykningspåtegninger, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

19

Samrådsspm. A om en uddybende redegørelse for svarene på spm. 7-10 og de kommende svar på spm. 12-22, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

20

3. udkast til betænkning

21

Svar på spm. 11 om de provenumæssige konsekvenser af ændringsforslag nr. 1 og 6 om ophævelse af partsidentitetskravet i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, fra skatteministeren

22

Svar på spm. 17 om forudsætninger for det anslåede provenutab på 200 mio. kr. årligt ved afskaffelse af tinglysningsafgiften på rykningspåtegninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om de seneste 4 års provenuindtægt af tinglysningsafgiften på rykningspåtegninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om antallet af konverteringer i de seneste 4 år, fra skatteministeren

Svar på spm. 20 om, i hvor mange tilfælde konverteringer medfører behov for rykningspåtegninger, fra skatteministeren

23

Svar på spm. 21, om en afgiftsfritagelse for rykningspåtegninger ikke i større omfang vil gøre konverteringer billigere for boligejere, fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om den økonomiske betydning for boligejere af, at konvertering til flere lån medfører øgede udgifter til rykningspåtegninger, fra skatteministeren

24

Samrådsspm. B om en uddybende redegørelse for justitsministerens bidrag til skatteministerens kommende besvarelser af spørgsmål 12-16, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

25

4. udkast til betænkning

26

Svar på spm. 12 om ministerens uddybende svar om det historiske forløb vedr. rykningspåtegning og afgift heraf, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om baggrunden for og indholdet af tinglysningslovens § 15 a, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om hjemmel til at kræve rykningspåtegninger tinglyst, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om tinglysning af rykningspåtegninger i forhold til beskyttelse mod tredjemandsrettigheder, fra skatteministeren

Svar på spm. 16, om det kan bekræftes, at rykningspåtegninger først blev afgiftsbelagt i 1983, fra skatteministeren

27

Spm. 23 om en nærmere redegørelse for ministerens svar på spm. 20 om forudsætningerne for provenuskønnet på 200 mio. kr. ved en afskaffelse af afgiften på tinglysning af rykningspåtegninger, til skatteministeren

28

Spm. 24 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/5-01 vedrørende samrådsspm. A, til skatteministeren, kopi til justitsministeren

29

Spm. 25 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/5-01 vedrørende samrådsspm. B, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

30

Spm. 26 om provenuet vedrørende afgifter på rykningspåtegninger i L 208 (1998-99) til skatteministeren

Spm. 27, om Folketinget i forbindelse med L 208 (1998-99) har taget stilling til, om der skal betales tinglysningsafgift af rykningspåtegninger, til skatteministeren

Spm. 28 om provenuvirkningen af de stillede ændringsforslag, til skatteministeren

§ 15 a er af rent tinglysningsmæssig karakter i det omfang der sker tinglysning. Der er ikke i forholdet mellem pantekreditor og pantedebitor noget behov for, at der sker tinglysning af rykningspåtegningen. Det antages således i såvel teori som praksis, at indehaveren af et pantebrev med en rykningsklausul i almindelighed er forpligtet til at give pantebrevet respektpåtegning, når ejeren af ejendommen ønsker at benytte sig af sin ret til at besætte den reserverede prioritetsplads. Der er heller ikke mellem de enkelte pantekreditorer noget reelt behov for tinglysning af rykningspåtegningen. Mod forevisning af behørig rykningspåtegning, kan indehaveren af det pantebrev, der skal rykkes for, i givet fald vælge at acceptere, at dennes pantebrev får retsanmærkning om det pantebrev, der skal rykke. I tilfælde af, at der skal ske et opgør mellem de forskellige rettighedshavere eksempelvis i forbindelse med tvangsauktion vil fogeden nemlig ikke lægge de tingslysningsmæssige registreringer til grund, men derimod det materielle retsforhold mellem pantehaverne. Dette er flere gange fastslået i retspraksis. Det indbærer, at prioritetsrækkefølgen afgøres ud fra pantebrevenes indhold, således at et pantebrev med en rykningsklausul bliver efterstillet de pantehæftelser, som det efter sit indhold enten konkret har rykket for (ved rykningspåtegning), eller som det efter sit indhold er forpligtet til at rykke tilbage for.

Tinglysningen er således ikke som i de fleste andre tilfælde nødvendig for parterne for at opnå beskyttelse mod tredjemandsrettigheder. Uanset dette må tinglysning af rykningspåtegninger betragtes som værende af stor ordensmæssig betydning, idet tingbogen derved i videst muligt omfang afspejler det materielle retsforhold. Derved styrkes ikke alene tilliden til tingbogsoplysningerne, men der skabes også en forenkling af fremtidige tinglysnings- og fogedekspeditioner, ligesom senere tvister om prioritetsstillingen i videst muligt omfang undgås.

Det kan ikke afvises, at der allerede i dag i et vist omfang undlades tinglysning af rykningspåtegninger, og at omfanget heraf kan forøges. Det er derfor afgørende, at der hos pantebrevskreditorer og -debitorer er et incitament til at lade rykningspåtegningerne tinglyse, så der ikke opstår de ovenfor nævnte ordensmæssige problemer. På andre områder, hvor der er et tilsvarende ordensmæssigt hensyn eksempelvis ved aflysninger af panterettigheder (hvor retsforholdet mellem parterne er ophørt allerede ved pantekreditors kvittering af pantebrevet) sker dette afgiftsfrit. Det samme burde gælde for rykningspåtegninger, herunder fordi det forekommer urimeligt, at det er den enkelte borger, som afholder omkostningerne ved sådanne rene ordensbestemmelser.

I øvrigt er der god overensstemmelse mellem den foreslåede bestemmelse og Sø- og Handelsrettens dom af 24. april 2001 (sag N 1/1999), hvori retten forbød indehaveren af et pantebrev med en såkaldt almindelig omprioriteringsklausul uden særskilt hjemmel i aftalegrundlaget at kræve et ekspeditionsgebyr for at udfærdige en rykningspåtegning.

Ved indsættelsen af § 15 a i 1974 var der ingen afgiftsmæssige konsekvenser af bestemmelsen. Dette blev først tilfældet ved indførelsen af tinglysningsafgift i december 1983. Heller ikke i de første år herefter fik bestemmelsen den store afgiftsmæssige betydning, idet omfanget af tilbagerykninger var beskedent. De senere års lave renteniveau har ført til mange lånomlægninger, og omkostningsniveauet på sådanne er stærkt præget af tinglysningsafgiften på rykningspåtegningerne (der i øvrigt siden indførelsen heraf i 1983 trinvis er steget fra 400 kr. til 1.400 kr.). Ligesom § 1, nr. 5, i det af skatteministeren fremsatte lovforslag (L 217) vil nærværende ændringsforslag således medvirke til, at boligejernes konverteringer billiggøres, og at boligejere, der har efterstående pantebreve, som af tinglysningsmæssige årsager skal forsynes med rykningspåtegninger, ikke afgiftsmæssigt stilles ringere end boligejere, der ikke har efterstående pantebreve.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Ad nr. 3

Såvel tilbagerykning i henhold til rykningsklausul som øvrige tilbagerykninger af rettigheder foreslås omfattet af bestemmelsen.

Ad nr. 7

Bestemmelsen finder alene anvendelse på rykningspåtegninger, der er underskrevet af rettighedshaveren fra og med lovens ikrafttræden, og som herefter indleveres til tinglysning.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) René Skau Björnsson (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kirsten Jacobsen (UP) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (UP)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

(Opdeling af pantebreve og skifte for efterlevende ægtefælle)

[af skatteministeren (Frode Sørensen)]

1. Ændringsforslag

Kirsten Jacobsen (UP) har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. april 2001 og var til 1. behandling den 20. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Finansrådet og Ældre Sagen, som skatteministeren har kommenteret over for udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren og 1 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålene i 2 samråd med udvalget den 23. maj 2001. Udvalget har stillet spørgsmål til ministrene om at få oversendt de talepapirer, der lå til grund for samrådene. Ministrene forventes at tilsende udvalget talepapirerne inden 2. behandling af lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har endvidere stillet 26 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 23 og 26-28. Disse spørgsmål forventes besvaret af skatteministeren inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

En del af mindretallet (SF) bemærker, at SF under 1. behandling gav udtryk for, at lovforslaget isoleret set er fornuftigt, men samtidig, at det er problematisk, at lovforslaget påfører staten et provenutab på 20 mio. kr. Penge, som ikke kan anvendes til et andet formål. Et formål som måske kunne være endnu mere ønskeligt at fremme. SF mener også, at det kunne være fornuftigt at se samlet på de forskellige skatter og afgifter, som ejendomme er omfattet af, hvori også afgift ved tinglysning m.v. naturligt måtte indgå. Uanset at der er enkelte af de stillede ændringsforslag, der isoleret set kan forekomme rimelige at diskutere, kan SF ikke støtte dem, bl.a. fordi det vil påføre staten yderligere tab.

Et andet mindretal i udvalget (KF, DF, CD, KRF, Kirsten Jacobsen (UP) og Kim Behnke (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (V) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2 og 4-6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de under nr. 3 og 7 stillede ændringsforslag.

Venstre bemærker, at når Venstre undlader at stemme vedrørende de under nr. 3 og 7 stillede ændringsforslag om ophævelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. ved tinglysning af rykningspåtegninger, skyldes det usikkerheden om størrelsen af de provenumæssige konsekvenser af ændringsforslagene.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et mindretal (V, KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP))

Til § 1

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 7, stk. 3, udgår », såfremt de forskellige rettigheder er mellem samme parter.««

[Ophævelse af partsidentitetskravet ved tinglysning af samme rettighed på flere faste ejendomme]

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»02. I § 8, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer

»7) Efterlevende ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser.««

[Afskaffelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. ved skifte af afdødes bo til efterlevende ægtefælle]

Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et mindretal (KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP))

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»03. I § 8, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

»2) Tilbagerykning af rettigheder.«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.«

[Ophævelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. ved tinglysning af rykningspåtegninger]

Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et mindretal (V, KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP))

4) Nr. 3 affattes således

»3. § 10, stk. 1, nr. 2, ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2 om afskaffelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. ved skifte af afdødes bo til efterlevende ægtefælle]

Til § 2

5) I stk. 2 indsættes efter »nr. 1«: », 01«.

[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af ændringsforslag nr. 1 om ophævelse af partsidentitetskravet ved tinglysning af samme rettighed på flere faste ejendomme]

6) I stk. 2 indsættes efter »nr. 1«: », 02«.

[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelse som følge af ændringsforslag nr. 2 og 4 om afskaffelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. ved skifte af afdødes bo til efterlevende ægtefælle]

Af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP)), tiltrådt af et mindretal (KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP))

7) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»§ 1, nr. 03, har virkning for tilbagerykninger, som er meddelt efter lovens ikrafttræden.«

[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af ændringsforslag nr. 3 om ophævelse af den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. ved tinglysning af rykningspåtegninger]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Ændringsforslagene indebærer, at kravet om partsidentitet i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, ophæves med den konsekvens, at samme type rettighed kan tinglyses på flere faste ejendomme inden for samme retskreds (eller i løsøregenstande m.v.) for samlet 1.400 kr. Ændringen foreslås at have virkning for anmeldelse til tinglysning foretaget fra lovforslagets fremsættelse den 5. april 2001.

Forslagsstilleren finder det naturligt at medtage ændringsforslagene under henvisning til, at de i lovforslaget foreslåede ændringer ifølge lovforslagets bemærkninger har til formål at ændre uhensigtsmæssige afgiftsforhold opstået i tilknytning til tinglysningsafgiftslovens afløsning af stempelloven pr. 1. januar 2000.

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, koster tinglysning af samme type rettigheder på flere faste ejendomme inden for samme retskreds eller i flere løsøregenstande m.v. 1.400 kr., hvis rettighederne er mellem samme parter. Er partsidentitetsbegrebet ikke opfyldt, skal afgiften på 1.400 kr. betales for hver enkelt part.

Den nugældende tinglysningsafgiftslov blev indført med virkning fra 1. januar 2000 og afløste stempelafgiftsloven og bestemmelser i bl.a. retsafgiftsloven (L 208, folketingsåret 1998-99).

Definitionen af partsidentitetsbegrebet i tinglysningsafgiftslovens § 7 fremgik ikke direkte af lovteksten ved vedtagelsen af L 208, men blev indsat ved en efterfølgende ændring af tinglysningsafgiftsloven (L 25, folketingsåret 1999-2000). Den daværende skatteminister pointerede med henvisning til bemærkningerne til L 208, at der ikke var tale om materielle ændringer i forbindelse med L 25 s ændring af tinglysningsafgiftsloven. Dette er der siden hen sat spørgsmålstegn ved, jf. henvendelserne fra Hans Willumsen, Århus C, til Skatteudvalget og skatteministerens kommentarer hertil (alm. del bilag 419, 476, 477, 498 og 544).

Skatteministeren har i sine svar til udvalget vedrørende problemstillingen om partsidentitet oplyst, at bl.a. ejerlejligheder i et ejendomskompleks i relation til tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 3, ikke anses som en og samme part, men derimod som selvstændige enheder. Konsekvensen heraf er, at det koster 1.400 kr. pr. lejlighed, når der skal tinglyses en rettighed mellem lejlighederne og en anden part. Ejerlejligheder i et ejendomskompleks, som f.eks. ønsker at give naboejendommen ret til at færdes igennem en port eller benytte parkeringspladser, kan derfor ikke få tinglyst denne rettighed til samlet 1.400 kr. for alle lejligheder. Er der 100 lejligheder i et sådant ejendomskompleks koster det således 140.000 kr. at få tinglyst en sådan rettighed. Det bemærkes, at problemstillingen ikke kun gør sig gældende i forhold til ejerlejligheder, men også har betydning i forhold til bl.a. grundejerforeninger.

Efter forslagsstillerens opfattelse er det helt urimeligt, at der i de omhandlede situationer, hvor den samme rettighed skal tinglyses på flere naturligt sammenhørende matrikelnumre, skal svares afgift for hvert enkelt matrikelnummer. Dertil kommer, at der er en reel risiko for, at omkostningerne forbundet med sådanne tinglysninger kan få et sådant samlet omfang, at de omhandlede parter vil afholde sig fra at få rettighederne tinglyst, hvilket synes ganske uhensigtsmæssigt henset til, at der er knyttet særlige retsvirkninger til disse registreringer. Den gældende høje samlede afgift i disse situationer kan således i realiteten komme til at fungere som et »tinglysningsforbud«.

Forslagsstilleren finder endvidere, at det vil være naturligt afgiftsmæssigt at sidestille de omhandlede situationer med tilfælde, hvor en ejerforening får tinglyst rettigheden på flere ejendomme og tilfælde, hvor offentligretlige byrder tinglyses på flere ejendomme.

Forslagsstilleren har således noteret sig, at skatteministeren har oplyst, at der efter praksis i visse tilfælde kun betales 1.400 kr. i afgift ved tinglysning af en rettighed for ejerforeninger, fordi ejerforeninger betragtes som samme part. Dette er efter det oplyste tilfældet, hvis rettigheden vedtages på generalforsamlingen i henhold til ejerforeningens vedtægter med fornødent flertal og der ved vedtægtsændringen ikke sker indgreb i ejernes individuelle rettigheder over lejlighederne.

Videre har skatteministeren oplyst, at tinglysning af offentligretlige byrder på flere ejendomme med forskellige ejere, f.eks. lokalplaner, anlægsprojekter og andre rettigheder, der ikke kræver ejernes aktive medvirken, kan tinglyses samlet for kun 1.400 kr.

Forslagsstilleren skal i øvrigt henlede opmærksomheden på, at det også i andre henseender forekommer, at flere naturligt »sammenhørende « ejendomme anses for én ejendom. Der kan bl.a. henvises til boligreguleringslovens § 4 a, stk. 1, hvorefter flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, i relation til boligreguleringsloven anses som én ejendom.

Til nr. 2, 4 og 6

Ændringsforslagene har til formål at gøre skifte af afdødes bo til efterlevende ægtefælle afgiftsfrit efter tinglysningsafgiftslovens § 8, således at der ikke skal betales den faste afgift på 1.400 kr. for tinglysning efter § 10. Det følger af loven om registreret partnerskab, at afgiftsfritagelsen for efterlevende ægtefæller også gælder for registrerede partnere. Ændringen foreslås at have virkning for anmeldelse til tinglysning foretaget fra lovforslagets fremsættelse den 5. april 2001.

Forslagsstilleren finder det positivt, at det i lovforslaget foreslås, at procentafgiften på 0,6 pct. afskaffes ved alle skifter af afdøde ægtefælles bo til efterlevende ægtefælle. Forslagsstilleren finder imidlertid, at der er behov for yderligere forbedringer på området.

Som anført af Ældre Sagen, jf. L 217 bilag 4, vil det ikke mindst blandt den ældre generation ofte være tilfældet, at det kun er manden, der er tinglyst som ejer af parrets fælles bolig. I det tilfælde, at manden dør, vil det ofte være nødvendigt for den efterlevende hustru at få tinglyst ejerskabet af boligen, f.eks. for at kunne indefryse ejendomsskatter, konvertere m.v. Også hvor begge ægtefæller er tinglyst som ejere, kan det være nødvendigt at få ændret tinglysningen, for at den efterlevende ægtefælle har reel mulighed for at indefryse, konvertere m.v.

Forslagsstilleren finder det ganske urimeligt, at efterlevende ægtefæller i disse situationer efter gældende regler skal betale den faste afgift på 1.400 kr. for at kunne få fuld råderet over det hus, som ægtefællerne ofte har været fælles om gennem det meste af tilværelsen og som den efterlevende ægtefælle ganske naturligt betragter som sin egen ejendom.

Efter forslagsstillerens mening er der i disse situationer som i mange andre sammenhænge ved overgang til ægtefælle ikke tale om et egentligt »ejerskifte «.

På den baggrund finder forslagsstilleren det rigtigt og rimeligt, at ikke kun procentafgiften på 0,6 pct. afskaffes ved tinglysning af skifte af afdødes bo til efterlevende ægtefælle/registreret partner, men tillige den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr.

Skatteministeriet har skønnet, at ændringsforslagene vil medføre et provenutab for staten på ca. 10 mio. kr.

Til nr. 3 og 7

Ændringsforslagene har til formål at ophæve den faste tinglysningsafgift på 1.400 kr. ved tinglysning af rykningspåtegninger.

Tinglysningslovens § 15 a er indsat i 1974 som led i bekæmpelse af skadelig økonomisk virksomhed konkret for at modvirke misbrug af rykningsklausuler. Indtil 1974 kunne der ske tinglysning af pant forud for pantebreve, der efter deres indhold skulle rykke for senere panterettigheder det vil sige uden en af kreditor underskrevet påtegning på det rykkende pantebrev. Ved at fordre, at pantebrevet blev påtegnet, fik kreditor mulighed for at tage konkret stilling til, om forprioriteten opfyldte rykningsbetingelserne. Der er ingen tvivl om, at formålet med § 15 a at modvirke misbrug af rykningsklausuler er blevet opfyldt i og med, at der ikke kan ske tinglysning af sådanne uden pantekreditors medvirken. § 15 a indeholder dog ikke i sig selv et krav om, at rykningspåtegningen skal tinglyses, og der har i teorien flere gange været rejst tvivl om, hvorvidt en manglende tinglysning af en § 15 a-påtegning skal føre til en retsanmærkning på det pantebrev, der ifølge rykningsklausulen skal rykkes for, eller om retsanmærkningen kan undgås ved i forbindelse med tinglysning af det nye pantebrev at forevise men ikke tinglyse en rykningspåtegning.