Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om landvæsensretter og om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelsen af landvæsensretterne (Overførsel af landvæsensretternes sager til andre myndigheder)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 207

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2

Forslag til tidsplan for arbejdet med lovforslaget

3

Spm. 1 om hegnssager, til justitsministeren

4

Svar på spm. 1 om hegnssager, fra justitsministeren

5

Henvendelse af 10/4-01 fra Ditlev Nielsen, Dragør

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 10/4-01 fra Ditlev Nielsen, Dragør, til justitsministeren

7

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 10/4-01 fra Ditlev Nielsen, Dragør, fra justitsministeren

8

Henvendelse af 7/5-01 fra Foreningen af Hegnsynsformænd

9

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 7/5-01 fra Foreningen af Hegnsynsformænd, til justitsministeren

10

Spm. 4 om beskrivelse af hegnsynssager efter gældende ret i forhold til lovforslaget, til justitsministeren

Spm. 5 om afgørelse af hegnssager, når retten ikke besigtiger, til justitsministeren

11

Spm. 6 om § 11, til justitsministeren

12

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 7/5-01 fra Foreningen af Hegnsynsformænd, fra justitsministeren

13

1. udkast til betænkning

14

Svar på spm. 4 om beskrivelse af hegnsynssager efter gældende ret i forhold til lovforslaget, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om afgørelse af hegnssager, når retten ikke besigtiger, fra justitsministeren

Svar på spm. 6 om § 11, fra justitsministeren

15

2. udkast til betænkning

16

Henvendelse af 15/5-01 fra Leif Møller-Sørensen, Valby

17

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/5-01 fra Leif Møller-Sørensen, Valby, til justitsministeren

18

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/5-01 fra Leif Møller-Sørensen, Valby, fra justitsministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra V, KF og CD.

Spørgsmål 6

Kan ministeren bekræfte, at bestemmelsen i § 11 om overflytning af kompetencen vedrørende vandløbs- og vejforhold til vandløbsmyndigheden i loven om afvanding af Tøndermarsken ikke berører gældende vedtægter og regulativer, herunder digelagets kompetence fastlagt i henhold til lov om afvanding af marsken ved Tønder?

Svar

Lovforslagets § 11 angår lov om afvanding af marsken ved Tønder.

Det foreslås, at landvæsenskommissionens kompetence til at træffe bestemmelse om, hvorledes vandløbs- og vejforbindelser m.v. skal ordnes, overføres til vandløbsmyndigheden.

Det foreslås endvidere, at landvæsenskommissionens kompetence i økonomiske spørgsmål (erstatning samt fordeling af udgifter) overføres til taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje.

Formålet med § 11 er alene at overføre landvæsenskommissionens eksisterende kompetence til de nævnte myndigheder.

Jeg kan således bekræfte, at lovforslaget ikke berører gældende vedtægter og regulativer, herunder digelagets kompetence fastlagt i henhold til lov om afvanding af marsken ved Tønder.

Bilag 3

Høringssvar fra Sønderjyllands Amt

NOTAT

Udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om landvæsensretter og om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelsen af landvæsensretterne

Nedenfor skal Sønderjyllands Amt anføre bemærkninger vedr. bestemmelser som knytter sig til forholdene i Tøndermarsken.

Der er her muligheder for forenklinger, som vi skal anbefale gennemført. Dette er nærmere beskrevet i det følgende

En utidssvarende lovgivning i Tøndermarsken

Tøndermarsken er et offentligt pumpelag, og som sådant skulle Sønderjyllands Amt være myndighed for hele området i henhold til vandløbslovens bestemmelser. På trods af indførelsen af nye love for vandløbene gennem tiderne, har man i Tøndermarsken opretholdt 2 love fra 1920 erne under Fødevareministeriets ressort: Lov om afvanding af marsken ved Tønder samt tillægget til loven, jvf. lovbekendtgørelserne 270 og 271 af 22. april 1988. Lovene blev også opretholdt på trods af vedtagelsen af vandløbsloven i 1982. Dette har betydet, at afvandingsloven hidtil har været gældende med respekt for vandløbsloven.

I henhold til disse love har vandløbsmyndigheden været varetaget af en landvæsenskommission samt Fødevareministeriet for vidt angår de materielle forhold, herunder regulativerne. Tilsynet med de tekniske anlæg har været varetaget af Fødevareministeriet, mens tilsynet med Digelagets administration har været varetaget af Sønderjyllands amtsråd.

I 1988 vedtog Folketinget loven om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, hvorefter Sønderjyllands amtsråd i en del af Tøndermarsken (de 3 ydre koge) både har haft tilsynet med overholdelsen af bevandingen og forestået udarbejdelsen og godkendelsen af regulativerne, parallelt med den særlige myndighedsstruktur, som følger af afvandingslovene.

På den øvrige lovgivnings område udgør Tøndermarsken ingen undtagelse i forhold til resten af landet.

På vandløbsområdet er der således tale om et lovkompleks med et tilsvarende kompleks af myndigheder, hvilket ofte har givet anledning til tvivlsspørgsmål vedrørende kompetenceforholdene. Sønderjyllands Amt har i den anledning flere gange rettet henvendelse til Justitsministeren, Miljøministeren samt Fødevareministeren og opfordret til en forenkling af lovene, så retsforholdene bliver som i landet som helhed. Dermed ville vandløbsadministrationen i Tøndermarsken helt blive underlagt vandløbsloven med dens hensyn til natur og miljø under en folkevalgt, politisk myndighed altså en betydelig forenkling.

Også Miljøministeriet har ved flere lejligheder påpeget det hensigtsmæssige i en forenkling af myndighedsrollerne. Således i ministerens redegørelse om Tøndermarsken til Folketinget fra 1993 og senest i en ny redegørelse om samme emne fra 2000.

I redegørelsen fra 2000 giver ministeriet følgende vurdering af myndighedsstrukturen

»Den eksisterende myndighedsstruktur er usammenhængende og efterlader tvivl om, hvorledes kompetencefordelingen er mellem myndighderne.

Afvandingslovens og tillægslovens myndighedsstruktur er bestemt af historiske forhold og har generelt en formulering, som trænger til modernisering. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at der sker en harmonisering af myndighedsstrukturen i forhold til de regler om vandløb, der gælder i vandløbsloven, naturbeskyttelseslovens § 3 og Tøndermarskbeskyttelsesloven. Der er endvidere behov for at få en klar placering af det politiske ansvar.«

Det foreliggende lovforslag løser intet i Tøndermarsken tværtimod

Til trods for den præcise beskrivelse af behovet for ændringer oplyses det videre i ministerens redegørelse, at Skov- og Naturstyrelsen efter et møde med FødevareErhvervs kontor i Tønder ikke har bemærkninger til Justitsministeriets forslag om ophævelse af landvæsensretter m.v. Men det har Sønderjyllands Amt altså nogle bemærkninger til. Sønderjyllands Amt fraråder, at der som tilfældet nu er med det foreliggende lovforslag vedr. landvæsensretter m.v. fremdeles bygges videre på en forældet lovgivning og myndighedsstruktur.

For så vidt angår afvandingslovene for Tøndermarsken er det amtets opfattelse, at lovforslaget ensidigt sigter mod en nedlæggelse af landvæsenskommissionen med en overførsel af dens hidtidige funktioner til hhv. taksationsmyndighederne og vandløbsmyndigheden.

Den foreslåede ændring af afvandingslovene løser ikke de kompetenceproblemer, der hidtil har eksisteret. Så længe afvandingslovene stadigvæk er gældende for Tøndermarsken på linie med vandløbsloven, er det nødvendigt med en mere gennemgribende ændring af disse love, således at det bliver klarlagt, hvem vandløbsmyndigheden egentlig er.

Som afvandingslovene er udformet i lovforslaget, er der vandløbsmyndighedsopgaver, som stadigvæk skal varetages af Fødevareministeriet, men som i henhold til vandløbsloven skulle varetages af Sønderjyllands Amt, jvf. Tillæg til lov om afvanding af marsken ved Tønder: § 1 stk. 1 om udfærdigelse af regulativer, § 4 stk. 2 om valg af bestyrelser samt stk. 4 om tilsynet med de tekniske anlæg.

Sønderjyllands Amt skal derfor anbefale, at dette aspekt inddrages i den foreslåede lovændring vedr. landvæsensretter m.v., således at der sker en afklaring af myndighedsforholdene og en generel forenkling af lovkomplekset også i den del af Danmark, der er beliggende i det sydvestligste hjørne.

6. oktober 2000

Erik Ancker

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ophævelse af lov om landvæsensretter og om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelsen af landvæsensretterne (Overførsel af landvæsensretternes sager til andre myndigheder)

[af justitsministeren (Frank Jensen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1. behandling den 18. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af betænkning nr. 1200/1990. Denne betænkning sendte justitsministeren den 21. september 2000 i høring. Den 6. april 2001 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Et af høringssvarene er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Foreningen af Hegnsynsformænd

Leif Møller-Sørensen, Valby og

Ditlev Nielsen, Dragør, vedlagt notat af Ditlev Nielsen og Bendt Berg,

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Hegnsynsformænd mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget henviser til spørgsmålet til justitsministeren om de særlige problemer i Tøndermarsken og konstaterer med tilfredshed, at der ikke med lovforslaget sker ændringer i digelagets kompetence, jf. justitsministerens svar på spørgsmål nr. 6, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

V, KF og CD opfordrer justitsministeren til hurtigst muligt at få løst de særlige problemer i Tøndermarsken, som er anført i Sønderjyllands Amts høringssvar af 6. oktober 2000, der er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

V, KF og CD har overvejet henvendelserne fra dommer Ditlev Nielsen, Dragør, og fra Foreningen af Hegnsynsformænd, men finder bl.a. på baggrund af høringssvaret af 11. oktober 2000 fra Den Danske Dommerforening ikke anledning til at berøve borgerne i hegnstvister retten til anke efter det sædvanlige toinstansprincip. V, KF og CD har bemærket sig, at disse sager vil blive behandlet efter retsplejelovens almindelige regler, hvorefter der vil være mulighed for, at retten foretager besigtigelse, jf. justitsministerens svar på spørgsmål nr. 4 og 5.

V, KF og CD opfordrer ministeren til at følge disse sager og underrette Retsudvalget, såfremt det viser sig, at lovændringen medfører, at sagerne trækkes unødigt i langdrag af den ene part.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkeparti er positiv over for at overveje, om der ved at nedlægge landvæsensretterne og overføre deres sager til andre myndigheder kan foretages en administrativ forenkling og lettelse på dette område.

DF er dog på baggrund af henvendelsen fra dommer Ditlev Nielsen og lektor Bendt Berg usikker på, om det fremsatte lovforslag giver løsningen på de problemer, som findes i forhold til landvæsensretternes fremtid. Ditlev Nielsen og Bendt Berg hæfter sig ved, at forslaget til ændring af lov om hegn er uheldigt, idet det efter deres opfattelse vil forlænge sagsbehandlingstiden, medføre en væsentlig forøgelse af sagsantallet og give rige muligheder for at føre langvarige processer for parter, som pga. rethaverisk kværulance ønsker at genere naboen i en nabostrid.

Derudover nævner Ditlev Nielsen og Bendt Berg en række andre problemstillinger og ændringsforslag til loven, som der delvis er svaret på af justitsministeren i forbindelse med udvalgsarbejdet, men Dansk Folkeparti mener alligevel, at det er nødvendigt at undersøge sagen yderligere, inden partiet kan være med til ny lovgivning på området. Det er og bliver vigtigt, hvis der skal laves ny lovgivning, at folk, der kender de faktiske problemstillinger og ved, hvor skoen trykker, i givet fald bliver taget med på råd.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V) Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF) Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne