Legislator Case Law & Legislation
200014L00559 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Lønoplysninger)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2000 215 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 215

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra arbejdsministeren

2

Tentativ køreplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om videregivelse af lønoplysninger, til arbejdsministeren

Spm. 2 om lovforslagets gennemskuelighed, til arbejdsministeren

Spm. 3 om misbrug af videregivelse af lønoplysninger, til arbejdsministeren

Spm. 4 om risiko for oplysning om ansættelsesvilkår for ansatte under særlige sociale vilkår, til arbejdsministeren

Spm. 5 om sikring af lønmodtageres anonymitet i den private sektor, til arbejdsministeren

Spm. 6 om Danmarks Statistiks brug af 50 personer for at sikre anonymitet, til arbejdsministeren

Spm. 7 om forsinkelse af LetLøn i forhold til lovforslagets ikrafttræden, til arbejdsministeren

Spm. 8 om lønoplysninger til statistikbrug efter ibrugtagen af LetLøn, til arbejdsministeren

4

Spm. 9 om fagforbunds udstedelse af ligelønsstatistik, til arbejdsministeren

Spm. 10 om Danmarks Statistiks lønberegninger i forhold til LetLøn-systemet, til arbejdsministeren

Spm. 11 om statistik over virksomheder og køn, til arbejdsministeren

5

Spm. 12 om retsforfølgelse af en lønmodtager i forbindelse med videregivelse i henhold til den foreslåede § 2 a, til arbejdsministeren

Spm. 13, om ansatte i FET og PET omfattes af den foreslåede ubegrænsede ret til at videregive i henhold til den foreslåede § 2 a, til arbejdsministeren

Spm. 14 om lovforslagets ændringer med hensyn til oplysninger om lønforhold i den offentlige sektor, til arbejdsministeren

Spm. 15 om videregivelse af oplysninger uanset sammenhæng med et ligelønsformål, til arbejdsministeren

Spm. 16 om ret til at videregive oplysninger, som er modtaget fra anden side, til arbejdsministeren

Spm. 17 om ret til at videregive »egne oplysninger«, til arbejdsministeren

Spm. 18 om videregivelsesadgangen i forhold til ansættelses- og aflønningsvilkår, til arbejdsministeren

Spm. 19 om, hvorvidt det er lønmodtager eller arbejdsgiver, der skal godtgøre en afskedigelse, til arbejdsministeren

Spm. 20 om opsigelsesbeskyttelse af en lønmodtager, til arbejdsministeren

Spm. 21 om beskyttelse af en lønmodtager, hvis denne har videregivet oplysninger om egne lønforhold til sin nærmeste familie, til arbejdsministeren

Spm. 22 om afskedigelse og retsforfølgelse af en lønmodtager, til arbejdsministeren

Spm. 23 om statistik over »hele virksomheden«, til arbejdsministeren

Spm. 24 om, hvorvidt en hel kommune og hele staten kan opfattes som én virksomhed, til arbejdsministeren

Spm. 25 om, hvorvidt lønoplysninger for en person med diverse goder og ordninger skal indgå i lønstatistikken, til arbejdsministeren

Spm. 26 om statistikkens indhold af lønoplysninger, hvis en person er tiltrådt midt i en periode, til arbejdsministeren

Spm. 27 om forskellen på det tal, der anvendes i statistikken for »person A«, jf. spm. 25, og »person B«, jf. spm. 26, til arbejdsministeren

Spm. 28 om barsels og orlovs betydning for aflønningsforholdene, til arbejdsministeren

Spm. 29 om barselorlov og den resterende orlovs påvirkning af tallet i lønstatistikken, til arbejdsministeren

Spm. 30 om fraværsforholds påvirkning af statistikken, hvis fraværet vedrører et tidligere ansættelsesforhold, til arbejdsministeren

Spm. 31 om muligheden for beregning af en enkelt medarbejders løn, til arbejdsministeren

Spm. 32 om krav på statistik, til arbejdsministeren

Spm. 33 om spørgeskema til vurdering af byrdefordeling, til arbejdsministeren

Spm. 34 om lovforslagets fremsættelsestidspunkt i henhold til vedtagelse af en reform af hele ligestillingsområdet i maj 2000, til arbejdsministeren

Spm. 35 om et forbunds ret til indsigt i de ansattes løn- og ansættelsesvilkår, til arbejdsministeren

Spm. 36 om forbundenes krav på en lønstatistik, til arbejdsministeren

Spm. 37 om forbundenes krav på en lønstatistik, til arbejdsministeren

Spm. 38 om reducering af lønforskelle mellem mænd og kvinder ved hjælp af en kønsopdelt statistik, til arbejdsministeren

Spm. 39 om nægtelse af udlevering af en statistik, til arbejdsministeren

Spm. 40 om lovgivning, til arbejdsministeren

Spm. 41 om, efter hvilke kriterier en bøde skal fastsættes for en virksomhed, som ikke har udleveret en lønstatistik, til arbejdsministeren

Spm. 42 om straf i form af bøde ved manglende udlevering af en lønstatistik eller forsinkelse pga. LetLøn, til arbejdsministeren

Spm. 43 om, hvorvidt virksomheden kan straffes med bøde, hvis der er fejl i statistikken, til arbejdsministeren

Spm. 44 om, hvorvidt den ansvarlige myndighed for LetLøn kan blive pålagt en bøde, til arbejdsministeren

Spm. 45 om påberåbelse af en statistik udarbejdet af LetLøn under en retssag, til arbejdsministeren

6

Svar på spm. 1 om videregivelse af lønoplysninger, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 2 om lovforslagets gennemskuelighed, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 3 om misbrug af videregivelse af lønoplysninger, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 4 om risiko for oplysning om ansættelsesvilkår for ansatte under særlige sociale vilkår, fra arbejdsministeren

7

Svar på spm. 7 om forsinkelse af LetLøn i forhold til lovforslagets ikrafttræden, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 8 om lønoplysninger til statistikbrug efter ibrugtagen af LetLøn, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 9 om fagforbunds udstedelse af ligelønsstatistik, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 10 om Danmarks Statistiks lønberegninger i forhold til LetLøn-systemet, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 12 om retsforfølgelse af en lønmodtager i forbindelse med videregivelse i henhold til den foreslåede § 2 a, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 13, om ansatte i FET og PET omfattes af den foreslåede ubegrænsede ret til at videregive i henhold til den foreslåede § 2 a, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 14 om lovforslagets ændringer med hensyn til oplysninger om lønforhold i den offentlige sektor, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 15 om videregivelse af oplysninger uanset sammenhæng med et ligelønsformål, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 16 om ret til at videregive oplysninger, som er modtaget fra anden side, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 17 om ret til at videregive »egne oplysninger«, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 18 om videregivelsesadgangen i forhold til ansættelses- og aflønningsvilkår, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 34 om lovforslagets fremsættelsestidspunkt i henhold til vedtagelse af en reform af hele ligestillingsområdet i maj 2000, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 35 om et forbunds ret til indsigt i de ansattes løn- og ansættelsesvilkår, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 36 om forbundenes krav på en lønstatistik, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 37 om forbundenes krav på en lønstatistik, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 38 om reducering af lønforskelle mellem mænd og kvinder ved hjælp af en kønsopdelt statistik, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 39 om nægtelse af udlevering af en statistik, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 40 om lovgivning, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 41 om, efter hvilke kriterier en bøde skal fastsættes for en virksomhed, som ikke har udleveret en lønstatistik, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 42 om straf i form af bøde ved manglende udlevering af en lønstatistik eller forsinkelse pga. LetLøn, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 43 om, hvorvidt virksomheden kan straffes med bøde, hvis der er fejl i statistikken, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 44 om, hvorvidt den ansvarlige myndighed for Letløn kan blive pålagt en bøde, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 45 om påberåbelse af en statistik udarbejdet af Letløn under en retssag, fra arbejdsministeren

8

Svar på spm. 5 om sikring af lønmodtageres anonymitet i den private sektor, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 6 om Danmarks Statistiks brug af 50 personer for at sikre anonymitet, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 11 om statistik over virksomheder og køn, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 19 om, hvorvidt det er lønmodtager eller arbejdsgiver, der skal godtgøre en afskedigelse, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 20 om opsigelsesbeskyttelse af en lønmodtager, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 21 om beskyttelse af en lønmodtager, hvis denne har videregivet oplysninger om egne lønforhold til sin nærmeste familie, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 22 om afskedigelse og retsforfølgelse af en lønmodtager, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 23 om statistik over »hele virksomheden«, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 24 om, hvorvidt en hel kommune og hele staten kan opfattes som én virksomhed, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 25 om, hvorvidt lønoplysninger for en person med diverse goder og ordninger skal indgå i lønstatistikken, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 26 om statistikkens indhold af lønoplysninger, hvis en person er tiltrådt midt i en periode, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 27 om forskellen på det tal, der anvendes i statistikken for »person A«, jf. spm. 25, og »person B«, jf. spm. 26, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 28 om barsels og orlovs betydning for aflønningsfor-

holdene, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 29 om barselorlovs og den resterende orlovs påvirkning af tallet i lønstatistikken, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 30 om fraværsforholds påvirkning af statistikken, hvis fraværet vedrører et tidligere ansættelsesforhold, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 31 om muligheden for beregning af en enkelt medarbejders løn, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 32 om krav på statistik, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 33 om spørgeskema til vurdering af byrdefordeling, fra arbejdsministeren

9

Notat af 25/3-01 fra Danmarks Statistik

10

Spm. 46 om, hvornår fokuspanelets udtalelse forventes at foreligge, til arbejdsministeren

11

Samrådsspm. A om kommentar til Danmarks Statistiks høringssvar, til arbejdsministeren

Samrådsspm. B om kommentarer til udtalelser ifølge artikel fra Børsen 7/5-01, til arbejdsministeren

12

Spm. 47 om fokuspanelets medlemmers modtagelse af det endelige spørgeskema og vejledning, til arbejdsministeren

Spm. 48 om oversendelse af det endelige spørgeskema og vejledning, til arbejdsministeren

Spm. 49 om, hvem der ud over Danmarks Statistik er blevet hørt i forbindelse med udkast til lovforslaget, til arbejdsministeren

13

Spm. 50 om videregivelse af informationer, der er harmløse for arbejdsgiveren, til arbejdsministeren

Spm. 51 om regler, der begrænser ansattes mulighed for at videregive oplysninger, til arbejdsministeren

Spm. 52, om den udarbejdede statistik kan bruges som bevisførelse i en eventuel ligelønssag, til arbejdsministeren

Spm. 53, om en virksomhed kan anmode Danmarks Statistik om at udarbejde den ønskede statistik, til arbejdsministeren

Spm. 54 om, hvilken tidsramme ministeren vil finde rimelig, til arbejdsministeren

Spm. 55 om frynsegoder, til arbejdsministeren

14

Henvendelse af 9/5-01 fra Dansk Arbejdsgiverforening

15

Spm. 56 om kommentar til henvendelse af 9/5-01 fra Dansk Arbejdsgiverforening, til arbejdsministeren

16

Foreløbigt svar på spm. 46 om, hvornår fokuspanelets udtalelse forventes at foreligge, fra arbejdsministeren

17

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål A og B

18

Spm. 57 om opbygningen af en lønstatistik, til arbejdsministeren

19

Ændringsforslag fra arbejdsministeren

20

Svar på spm. 47 om fokuspanelets medlemmers modtagelse af det endelige spørgeskema og vejledning, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 48 om oversendelse af det endelige spørgeskema og vejledning, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 49 om, hvem der ud over Danmarks Statistik er blevet hørt i forbindelse med udkast til lovforslaget, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 50 om videregivelse af informationer, der er harmløse for arbejdsgiveren, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 51 om regler, der begrænser ansattes mulighed for at videregive oplysninger, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 52, om den udarbejdede statistik kan bruges som bevisførelse i en eventuel ligelønssag, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 53, om en virksomhed kan anmode Danmarks Statistik om at udarbejde den ønskede statistik, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 54 om, hvilken tidsramme ministeren vil finde rimelig, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 55 om frynsegoder, fra arbejdsministeren

21

Svar på spm. 56 om kommentar til henvendelse af 9/5-01 fra Dansk Arbejdsgiverforening, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 57 om opbygningen af en lønstatistik, fra arbejdsministeren

22

Spm. 58 om kommentar til Danmarks Statistiks bemærkninger vedrørende ligelønsoplysninger, til arbejdsministeren

Spm. 59 om statistikkens indhold af oplysninger om lønmodtagerens baggrund, til arbejdsministeren

Spm. 60 om, hvorvidt virksomheder kan vælge mellem forskellige statistikmodeller, til arbejdsministeren

Spm. 61 om, efter hvilke kriterier det skal opgøres, hvorvidt en virksomhed har 10 ansatte, til arbejdsministeren

23

1. udkast til betænkning

24

Spm. 62 om principperne for lønbegrebet i den fælleseuropæiske lønstatistik (Eurostat), til arbejdsministeren

Spm. 63 om udformningen af den danske lønstatistik, til arbejdsministeren

Spm. 64 om, hvilket lønbegreb der anvendes i lønstatistikker, som danner grundlag for arbejdet i regeringens 3-parts statistikudvalg, til arbejdsministeren

Spm. 65 om overensstemmelse med DA s brug af lønbegreb i en Agenda-artikel, til arbejdsministeren

Spm. 66 om undladelse af fraværsbetalinger, til arbejdsministeren

Spm. 67 om valg af lønbegreb, til arbejdsministeren

Spm. 68 om tidsforbrug for valg af lønbegreb m.v., til arbejdsministeren

Spm. 69 om individuel statistikservice, til arbejdsministeren

Spm. 70 om valg af metode til beregning af timeløn, til arbejdsministeren

25

Spm. 71 om kommentar til artikel fra Erhvervsbladet 16/5-01: »Ligeløn set med virksomhedsbriller«, til arbejdsministeren

26

Svar på spm. 58 om kommentar til Danmarks Statistiks bemærkninger vedrørende ligelønsoplysninger, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 59 om statistikkens indhold af oplysninger om lønmodtagerens baggrund, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 60 om, hvorvidt virksomheder kan vælge mellem forskellige statistikmodeller, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 61 om, efter hvilke kriterier det skal opgøres, hvorvidt en virksomhed har 10 ansatte, fra arbejdsministeren

27

Spm. 72, om kravet om udarbejdelse af lønstatistik efter definitionen »mindst 10 lønmodtagere« stemmer overens med principperne for indberetning til Danmarks Statistik, til arbejdsministeren

Spm. 73 om byrdevurderingen af lovforslaget, til arbejdsministeren

Spm. 74 om kommentar til Danmarks Statistiks bemærkninger om, at eksemplet i lovforslagets bemærkninger ikke kan beskytte den enkelte lønmodtager, til arbejdsministeren

28

Svar på spm. 62 om principperne for lønbegrebet i den fælleseuropæiske lønstatistik (Eurostat), fra arbejdsministeren

Svar på spm. 63 om udformningen af den danske lønstatistik, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 64 om, hvilket lønbegreb der anvendes i lønstatistikker, som danner grundlag for arbejdet i regeringens 3-parts-statistikudvalg, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 65 om overensstemmelse med DA s brug af lønbegreb i en Agenda-artikel, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 66 om undladelse af fraværsbetalinger, til arbejdsministeren

Svar på spm. 67 om valg af lønbegreb, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 68 om tidsforbrug for valg af lønbegreb m.v., fra arbejdsministeren

Svar på spm. 69 om individuel statistikservice, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 70 om valg af metode til beregning af timeløn, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 71 om kommentar til artikel fra Erhvervsbladet 16/5-01: »Ligeløn set med virksomhedsbriller«, fra arbejdsministeren

29

Svar på spm. 72, om kravet om udarbejdelse af lønstatistik efter definitionen »mindst 10 lønmodtagere« stemmer overens med principperne for indberetning til Danmarks Statistik, fra arbejdsministeren

Betænkning over lovforslag 2000 215 Valid

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 10 og 11 og arbejdsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra CD.

Spørgsmål 57 og arbejdsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål 10

Ministeren bedes belyse, hvorvidt og i hvilket omfang de data, Danmarks Statistik modtager i deres lønindberetninger, afviger fra de data, LetLøn-systemet skal bruge for at udarbejde en virksomhedsspecifik ligelønsstatistik.

Svar

LetLøn-systemet er endnu ikke helt færdigudviklet, hvorfor svaret tager udgangspunkt i de oplysninger, der foreligger fra Erhvervsministeriet på nuværende tidspunkt.

På de fleste væsentlige felter er der overensstemmelse mellem de data, som Danmarks Statistik udarbejder lønstatistik efter, og de data, som kan genereres fra LetLøn. Det er f.eks. funktioner, timer og løndele.

Et af de områder, hvor der ikke er fuld overensstemmelse, er på uddannelsesforhold, som man ikke vil kunne se i LetLøn-systemet.

Spørgsmål 11

Hvilke tekniske, herunder lovgivningsmæssige, forhindringer er der for, at Danmarks Statistik kan levere den virksomhedsspecifikke og kønsopdelte statistik til de virksomheder, der måtte ønske det?

Svar

Hertil har Danmarks Statistik oplyst, at der ikke foreligger lovgivningsmæssige forhindringer for, at dette kan lade sig gøre.

Udlevering af virksomhedens lønstatistik kan, som det fremgår af de almindelige bemærkninger til loven, dog kun ske efter udtrykkelig aftale med virksomheden. Danmarks Statistik har tidligere på en virksomheds anmodning og baseret på virksomhedens indberetning leveret beregnede statistikoplysninger tilbage til den virksomhed, som har indberettet grundoplysningerne.

Danmarks Statistik vil således, forudsat at der foreligger en anmodning fra virksomheden, kunne levere en virksomhedsspecifik ligelønsstatistik tilbage til virksomheden. En så detaljeret statistik, som der her kan blive tale om, vil påføre Danmarks Statistik ekstra omkostninger, som må forudsættes dækket ind.

Grundlaget for sådanne detaljerede virksomhedsspecifikke statistikker vil være indberetningerne til den årlige lønstrukturstatistik. Denne statistik foreligger færdigbearbejdet ca. ¾ år efter årets udløb, hvorefter der vil kunne udarbejdes specialopgørelser til virksomhederne. På nuværende tidspunkt har Danmarks Statistik dog ikke offentliggjort lønstatistik for 1999 for den offentlige sektor.

Ved at lade LetLøn-systemet udarbejde lønstatistikken for virksomheden kan lønstatistikken baseres på mere aktuelle lønoplysninger, da der indberettes løndata mindst en gang om måneden og løndata vil være til rådighed umiddelbart efter indberetningen.

Spørgsmål 57

Der ønskes en beskrivelse af opbygningen af en lønstatistik.

Svar

Lønstatistikken vil principielt være opbygget som en pyramide, hvor man »øverst« vil kunne få lønoplysninger fra virksomheden for alle fordelt på køn. Næste niveau vil være en opdeling på de hovedfunktionsgrupper (også opdelt på køn), og så fremdeles.

Jo længere ned i detaljeringsgraden man kommer, jo større risiko er der for, at der vil være felter/celler med færre end 5 personer, og så vil disse felter være tomme.

Det vil dog formentlig være sjældent, at man ikke vil kunne se i hvert fald hele det øverste lag af »statistikpyramiden«.

Betænkning over lovforslag 2000 215 Valid

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 23. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Lønoplysninger)

[af arbejdsministeren (Ove Hygum)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Arbejdsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2, Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5 og 6, og Centrum-Demokraternes medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2001 og var til 1. behandling den 19. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring, og arbejdsministeren sendte den 17. april 2001 de indkomne høringssvar til udvalget. Arbejdsministeren oversendte endvidere den 4. maj 2001 et notat udarbejdet af Danmarks Statistik den 25. marts 2001 som høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til arbejdsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 9. maj 2001. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 74 spørgsmål til arbejdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for det under nr. 3 stillede ændringsforslag og imod de under nr. 1, 2, 4, 5 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet beklager, at fokuspanelets udtalelse om lovforslaget ikke er blevet sendt til udvalget inden afgivelsen af betænkning.

Et tredje mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-3, 5 og 6 stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget støtter lovforslaget, fordi der nu kommer nogle ændringer, der giver lønmodtagere og deres organisationer bedre mulighed end hidtil for at vurdere, om lov om lige løn til mænd og kvinder overholdes. Regeringen ønsker med dette lovforslag at forbedre effektiviteten af lovens formål og at give tillidsrepræsentanter og fagforbund, der ønsker at arbejde aktivt med nedbringelse af lønforskellen mellem kvinder og mænd, bedre redskaber.

SF mener imidlertid, at der er alt for mange begrænsninger for den enkeltes og tillidsrepræsentantens muligheder for at gå aktivt ind for at nedbringe lønforskellen mellem mænd og kvinder. Det handler om fortrolighed om lønstatistikken, og at lønstatistik kun skal udarbejdes på virksomheder med over 10 ansatte, og at lønstatistikken ikke må omfatte grupper på mindre end 5 personer.

SF mener i øvrigt, at det skal være sådan, at enhver lønmodtager eller dennes repræsentant har ret til at få udleveret relevante oplysninger fra arbejdsgiveren, som giver mulighed for at vurdere, om loven er overholdt. Det kan ikke alene være forbeholdt ansatte i virksomheder med mere end 10 ansatte. Så vil f.eks. mere end 100.000 HK ere være undtaget, skriver HK i sit høringssvar.

Derfor ville SF have foretrukket, at enhver lønmodtager eller dennes repræsentant havde fået ret til at få relevante oplysninger om løn m.m., som havde givet mulighed for at vurdere, om loven er overholdt. Uden en sådan ret vil der være tale om forskelsbehandling. Denne ret til at få oplysninger indgik i det lovforslag, som Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre fremsatte den 21. februar 1992 ( L 236).

LO skriver i sit høringssvar: »Dette modtagne lovforslag ligger langt fra de forslag, der tidligere har været fremsat i Folketinget af repræsentanter for de 2 regeringspartier. «

Det er efter SF s opfattelse nødvendigt, at den enkelte lønmodtager kan få relevante oplysninger om løn m.m.Hvordan skal kvinderne ellers vide, at de sakker bagud, når de ikke kender de mandlige kollegers løn. Og det er ikke muligt at argumentere under en lønforhandling, når man ikke kender det værdigrundlag, ledelsen vurderer medarbejderne efter.

Disse oplysninger er også nødvendige for den enkelte lønmodtager for at kunne vurdere, om der er grundlag for at gå videre til tillidsrepræsentant og organisation med henblik på at få rejst en ligelønssag. Det er endvidere nødvendigt, at den enkelte lønmodtager kan få relevante oplysninger, så den pågældende kan sandsynliggøre over for Ligestillingsnævnet, at der er grundlag for at rejse en ligelønssag.

SF vil følge lovens gennemførelse i praksis meget nøje. SF lægger afgørende vægt på, at statistikken bliver udformet, så den er anvendelig til at vurdere, om lovens formål om ligeløn mellem kvinder og mænd er overholdt.

SF ønsker desuden en årlig redegørelse om status for fremdriften i ligelønssagen. Det er nødvendigt for at fastholde fokus på sagen og for at sikre en konkret og målrettet indsats med henblik på at sikre reel ligeløn.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget indebærer en lille forbedring for lønmodtagernes og deres organisationers muligheder for at afdække uligeløn mellem mænd og kvinder og dermed arbejdet for reel ligeløn.

Men Enhedslisten mener, at der ligger nogle alvorlige begrænsninger i lovforslagets rækkevidde, som er unødvendige, og som hæmmer virkningen af forslaget i forhold til intentionerne om at forbedre mulighederne for ligeløn mellem mænd og kvinder i Danmark.

Derfor har Enhedslisten stillet ændringsforslag, der indebærer, at minimumsstørrelsen for virksomheder, der er omfattet af lovforslaget, sættes ned fra 10 til 6 ansatte, og at minimumsstørrelsen for grupper, som er omfattet af lønoplysninger, sættes ned fra 5 til 3 personer. Enhedslisten anbefaler, at disse ændringer indarbejdes i lovforslaget.

Enhedslisten vil desuden nøje følge lovens gennemførelse i praksis, hvad angår virksomhedernes udformning af lønstatistik. Det er nemlig ikke lysende klart, hvordan de i lovforslaget nævnte inddelinger i grupper kan finde sted. Det er afgørende, at inddelingen i grupper ikke kan misbruges til at undgå relevante lønoplysninger, ved at arbejdsgiveren kan lave grupperne så små eller sammenligningerne så irrelevante, at oplysningerne ikke kan bruges til at belyse lønforholdene for sammenlignelige grupper af mænd og kvinder.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de under nr. 3 og 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod de under nr. 1, 2, 5 og 6 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (CD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de under nr. 3 og 4 stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal i udvalget (KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for det under nr. 3 stillede ændringsforslag og imod de under nr. 1, 2 og 4-6 stillede ændringsforslag.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF og EL)

1) I det under nr. 4 foreslåede § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »10 ansatte« til: »6 ansatte«.

[Nedsættelse af virksomhedsstørrelse]

2) I den under nr. 4 foreslåede § 5 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »5 personer« til: »3 personer«.

[Nedsættelse af gruppestørrelse]

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget

3) I det under nr. 4 foreslåede § 5 a, stk. 3, udgår »nr. 1262 af 20. december 2000«.

[Teknisk justering]

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (DF)

4) I den under nr. 4 foreslåede § 5 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. En arbejdsgiver, der har indberettet lønoplysninger til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, kan på forlangende vederlagsfrit få udleveret lønstatistikken af Danmarks Statistik på grundlag af de dertil indberettede oplysninger.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.

[Lønstatistik fra Danmarks Statistik]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

5) I den under nr. 5 foreslåede § 6 a ændres »hvert tredje år« til: »hvert år«.

[Redegørelse hvert år]

Til § 2

6) Stk. 3 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Bemærkninger

Til nr. 1

Kravet om udarbejdelse af en kønsopdelt lønstatistik har til formål at forbedre mulighederne for at afdække uligeløn. Der findes ikke belæg for, at uligeløn skulle være begrænset til arbejdspladser med mindst 10 ansatte. Tværtimod er det sandsynligt, at problemer med uligeløn i relativt stor udstrækning findes på mindre arbejdspladser, f.eks. inden for kontor og handel. Derfor vil det være vigtigt for at opfylde intentionerne i lovforslaget, at så mange også mindre virksomheder som muligt bliver omfattet. Derfor foreslås det at inddrage virksomheder med ned til 6 ansatte.

Til nr. 2

Også hvad angår visningen af lønoplysninger for grupper på virksomhederne, bør udgangspunktet være så udførligt som muligt, uden at der er tale om oplysninger direkte om enkeltpersoner. Derfor foreslås det at nedsætte mindste gruppestørrelse fra 5 til 3 personer.

Til nr. 3

Der er tale om en teknisk justering.

Til nr. 4

LetLøn-systemet er ment som et frivilligt tilbud til virksomhederne (jf. erhvervsministerens skriftlige fremsættelse til L 113, forslag til lov om et indberetningssystem for oplysning om løn m.v. (LetLøn). Se Folketingstidende 2000-01 tillæg A side 2588). Forslagsstilleren mener derfor, det er uheldigt, hvis virksomhederne føler sig tvunget ind i systemet, blot fordi dette system er den eneste måde, de kan få andre til lave deres kønsopdelte lønstatistik på. Samtidig fremgår det af arbejdsministerens svar på udvalgets spørgsmål 11, at Danmarks Statistik er i stand til at levere den nødvendige statistik. Endvidere fremgår det af arbejdsministerens svar på udvalgets spørgsmål 10, at en virksomhedsspecifik statistik fra Danmarks Statistik faktisk vil være et bedre redskab end LetLøn, idet der i denne statistik kan tages højde for de ansattes uddannelsesmæssige baggrund.

Forslagsstilleren mener derfor, at det i loven må sikres, at virksomhederne kan få udarbejdet den kønsopdelte lønstatistik hos Danmarks Statistik på lige fod med LetLøn-systemet.

Forslagsstillerne mener, at virksomhederne ikke skal pålægges nye administrative og økonomiske byrder i forbindelse med kravet om udarbejdelse af en kønsopdelt lønstatistik. Ændringsforslaget vil derfor helt fjerne denne byrde, ved at virksomhederne kan lade Danmarks Statistik udarbejde lønstatistikken på virksomhedernes vegne.

Til nr. 5 og 6

Ændringsforslagene indebærer, at der skal udarbejdes en redegørelse hvert år.

Poul Erik Dyrlund (S) Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Anne-Marie Meldgaard (S) Anni Svanholt (SF) Susanne Clemensen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Klaus Kjær (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →