Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om den fri ungdomsuddannelse (Målgruppe, skolebaseret undervisning, tilrettelæggelse af uddannelsesdele m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 211

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 12/3-01 og 13/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/3-01 og 13/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

4

Henvendelse modtaget 20/4-01 fra Den Fri Ungdomsuddannelse, Fællesrådet

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelse modtaget 20/4-01 fra Den Fri Ungdomsuddannelse, Fællesrådet, til undervisningsministeren

6

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 12/3-01 og 13/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

7

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse modtaget 20/4-01 fra Den Fri Ungdomsuddannelse, Fællesrådet, fra undervisningsministeren

9

Spm. 3 om, hvilke konkrete uddannelser der fremover ikke vil kunne indregnes som skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 4 om, hvilke konkrete undervisningsforløb i udlandet der fremover vil kunne indregnes som skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 5, om der føres tilsyn med kvaliteten af undervisningsforløb i udlandet, til undervisningsministeren

10

Spm. 6 om, hvordan de unge fordeler sig på uddannelsesansvarlige skoletyper, til undervisningsministeren

Spm. 7 om, hvilken type uddannelsesansvarlig skole forskellige unge vælger alt efter alder, ressourcer m.v., til undervisningsministeren

Spm. 8 om, hvad det skønnes at ville koste for en person at gennemføre FUU, til undervisningsministeren

Spm. 9 om betydningen af, at praktikdelen udgør 2/3 og ikke 1/2 af tiden på FUU, til undervisningsministeren

Spm. 10 om begrundelsen for, at privat undervisning ikke længere kan være skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 11 om konsekvenserne af, at privat undervisning ikke længere indgår som skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 12 om betydningen af, at privat undervisning stadig indgår som skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 13 om, hvilke typer af privat undervisning der i dag er skolebaseret undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 14 om, hvor meget den private undervisning udgør af den skolebaserede undervisning, til undervisningsministeren

Spm. 15 om, hvilke uddannelser unge under 18 år især vælger, til undervisningsministeren

Spm. 16 om udgifter til FUU i forbindelse med brug af forskellige uddannelsestilbud for unge under 18 år, til undervisningsministeren

Spm. 17 om, hvor meget af tiden i FUU der i gennemsnit anvendes på uddannelser i udlandet, til undervisningsministeren

Spm. 18 om godkendelsesproceduren, for så vidt angår ophold i udlandet, til undervisningsministeren

Spm. 19 om, hvad det vil betyde, at det kun er skolebaseret undervisning, der kan godkendes, for så vidt angår ophold i udlandet, til undervisningsministeren

Spm. 20 om, hvor mange der er påbegyndt FUU efter det 25. år, til undervisningsministeren

Spm. 21 om, hvilke typer af personer over 25 år der bruger FUU, til undervisningsministeren

Spm. 22 om, hvilke alternative muligheder der er for mennesker over 25 år, hvis FUU ikke længere er en mulighed, til undervisningsministeren

Spm. 23 om en dispensationsbestemmelse for unge over 25 år, til undervisningsministeren

Spm. 24 om, hvor mange FUU'ere vejlederne i gennemsnit har ansvaret for, til undervisningsministeren

Spm. 25 om en opgørelse over, hvor mange vejledere der har 1-9 FUU'ere og 10-19 FUU'ere, til undervisningsministeren

Spm. 26 om et loft over antallet af FUU'ere pr. vejleder, til undervisningsministeren

Spm. 27 om en opgørelse over, hvor mange uddannelsessteder, der har 1-9 FUU'ere og 10-19 FUU'ere, til undervisningsministeren

Spm. 28 om, hvornår og på hvilken måde indgreb efter lovforslagets § 1, nr. 5, og § 1, nr. 12, evt. vil kunne finde sted, til undervisningsministeren

Spm. 29, om der er eksempler på, at lovforslagets § 1, nr. 12, kunne have fundet anvendelse, hvis den havde være gældende, til undervisningsministeren

Spm. 30 om, i hvilket omfang bestemmelsen i gældende lovs § 5, stk. 4, om tilbagekaldelse af godkendelse har været anvendt, til undervisningsministeren

Spm. 31, om praksis for anvendelse af ministerens mulighed for at tilbagekalde godkendelsen af en skole som uddannelsesansvarlig vil forblive uændret efter vedtagelse af lovforslaget, til undervisningsministeren

11

Spm. 32, om 25-års-grænsen for påbegyndelse af en uddannelse er en generel grænse, til undervisningsministeren

Spm. 33 om dispensation for 25-års-grænsen, til undervisningsministeren

Spm. 34 om, hvor mange færre unge ministeren forventer der skal gå på FUU, til undervisningsministeren

Spm. 35 om, hvor unge, der ikke er på FUU, skal være, til undervisningsministeren

Spm. 36, om kreative og »bogligt stærke« unge kan være »svage« i forhold til det traditionelle uddannelsessystem, til undervisningsministeren

Spm. 37, om kreative og »bogligt stærke« unge ikke ønsker at bruge FUU, til undervisningsministeren

Spm. 38 om, hvilken betydning lovforslagets ændringer i tilskud og SU har for den enkelte elevs egenbetaling, til undervisningsministeren

Spm. 39 om en stigende egenbetaling vil gøre det lettere eller sværere for de »svage« unge at komme i gang med en uddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 40, om lovforslaget indebærer færre uddannelsessteder og dermed færre individuelt tilrettelagte forløb, til undervisningsministeren

12

Henvendelse af 26/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

13

Spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

14

Henvendelse af 27/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse

15

Spm. 42 om kommentar til henvendelse af 27/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

16

Svar på spm. 3 om, hvilke konkrete uddannelser der fremover ikke vil kunne indregnes som skolebaseret undervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke konkrete undervisningsforløb i udlandet der fremover vil kunne indregnes som skolebaseret undervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 5, om der føres tilsyn med kvaliteten af undervisningsforløb i udlandet, fra undervisningsministeren

17

Svar på spm. 6 om, hvordan de unge fordeler sig på uddannelsesansvarlige skoletyper, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om, hvilken type uddannelsesansvarlig skole forskellige unge vælger alt efter alder, ressourcer m.v., fra undervisningsministeren

Svar på spm. 8 om, hvad det skønnes at ville koste for en person at gennemføre FUU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om betydningen af, at praktikdelen udgør 2/3 og ikke 1/2 af tiden på FUU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om begrundelsen for, at privat undervisning ikke længere kan være skolebaseret undervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om konsekvenserne af, at privat undervisning ikke længere indgår som skolebaseret undervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 12 om betydningen af, at privat undervisning stadig indgår som skolebaseret undervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 13 om, hvilke typer af privat undervisning der i dag er skolebaseret undervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 14 om, hvor meget den private undervisning udgør af den skolebaserede undervisning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 15 om, hvilke uddannelser unge under 18 år især vælger, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 16 om udgifter til FUU i forbindelse med brug af forskellige uddannelsestilbud for unge under 18 år, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 17 om, hvor meget af tiden i FUU-uddannelsen der i gennemsnit anvendes på uddannelser i udlandet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 18 om godkendelsesproceduren, for så vidt angår ophold i udlandet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 19 om, hvad det vil betyde, at det kun er skolebaseret undervisning, der kan godkendes, for så vidt angår ophold i udlandet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 20 om, hvor mange der er påbegyndt FUU efter det 25. år, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 21 om, hvilke typer af personer over 25 år der bruger FUU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 22 om, hvilke alternative muligheder der er for mennesker over 25 år, hvis FUU ikke længere er en mulighed, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 23 om en dispensationsbestemmelse for unge over 25 år, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 24 om, hvor mange FUU'ere vejlederne i gennemsnit har ansvaret for, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 25 om en opgørelse over, hvor mange vejledere, der har 1-9 FUU'ere og 10-19 FUU'ere, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 26 om et loft over antallet af FUU'ere pr. vejleder, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 27 om en opgørelse over, hvor mange uddannelsessteder, der har 1-9 FUU'ere og 10-19 FUU'ere, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 28 om, hvornår og på hvilken måde indgreb efter lovforslagets § 1, nr. 5, og § 1, nr. 12, evt. vil kunne finde sted, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 29, om der er eksempler på, at lovforslagets § 1, nr. 12, kunne have fundet anvendelse, hvis den havde være gældende, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 30 om, i hvilket omfang bestemmelsen i gældende lovs § 5, stk. 4, om tilbagekaldelse af godkendelse har været anvendt, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 31, om praksis for anvendelse af ministerens mulighed for at tilbagekalde godkendelsen af en skole som uddannelsesansvarlig vil forblive uændret efter vedtagelse af lovforslaget, fra undervisningsministeren

18

Svar på spm. 32, om 25-års-grænsen for påbegyndelse af en uddannelse er en generel grænse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 33 om dispensation for 25-års-grænsen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 34 om, hvor mange færre unge ministeren forventer der skal gå på FUU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 35 om, hvor unge, der ikke er på FUU, skal være, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 36, om kreative og »bogligt stærke« unge kan være »svage « i forhold til det traditionelle uddannelsessystem, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 37, om kreative og »bogligt stærke« unge ikke ønsker at bruge FUU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 38 om, hvilken betydning lovforslagets ændringer i tilskud og SU har for den enkelte elevs egenbetaling, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 39, om en stigende egenbetaling vil gøre det lettere eller sværere for de »svage« unge at komme i gang med en uddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 40, om lovforslaget indebærer færre uddannelsessteder og dermed færre individuelt tilrettelagte forløb, fra undervisningsministeren

19

1. udkast til betænkning

20

Svar på spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

21

Svar på spm. 42 om kommentar til henvendelse af 27/4-01 fra Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

22

Henvendelse af 30/4-01 fra INTERSPROG

23

Spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra INTERSPROG, til undervisningsministeren

24

Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra INTERSPROG, fra undervisningsministeren

25

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

26

2. udkast til betænkning

27

3. udkast til betænkning

28

Samrådsspm. A om konsekvenserne for lovforslaget af det i 3. udkast til betænkning anførte udkast til politisk aftale vedr. FUU, til undervisningsministeren

29

Betænkningsbidrag

30

4. udkast til betænkning

Bilag 2

Bilag til oplysninger fra undervisningsministeren, jf. pkt. 3 i betænkningen.

Mulige uddannelsesdele i en fri ungdomsuddannelse

Både efter den gældende lov og efter ændringen af den gældende lov vil det være muligt at sammensætte en fri ungdomsuddannelse af mange meget forskellige dele. En fastsat andel af en uddannelsesplan skal dog bestå af skolebaseret undervisning; efter de gældende regler er det halvdelen af uddannelsesugerne. I det følgende opstilles de mulige undervisningsdele i rækkefølge efter graden af offentlig indflydelse på indholdet, og det angives også, hvordan disse dele finansieres. Af praktiske grunde indeholder oversigten alene danske undervisningstilbud.

Oversigt over uddannelsesdele, som anerkendes som skolebaseret undervisning i en FUU

Skoleområde

Indholdsbestemmelser

Offentlig finansiering

Egenbetaling

1. Skoleformer med offentlige prøver

Hf enkeltfag

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

amtskommunerne

gebyr for grundfag

deltagerbetaling for øvrige fag

Erhvervsuddannelser (EUD)

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

staten

nej

Landbrugsuddannelser

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

staten

kun i tilfælde af betaling for kostskoleophold

Social- og sundhedsuddannelser (SOSU)

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

amtskommunerne

nej

Almen voksenuddannelse

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

amtskommunerne

gebyr for grundfag

deltagerbetaling for øvrige fag

Forberedende voksenundervisning (FVU)

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

amtskommunerne

nej

2. Skoleformer der kan tilbyde offentlige prøver

Kommunal ungdomsskole, prøveforberedende undervisning.

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

kommunerne

nej

Kommunal ungdomsskole, heltidsundervisning

UVM fastsætter bkg.,

herunder om prøver

kommunerne

nej

Efterskoler

UVM fastsætter bkg.,

tilbyder folkeskolens

prøver

staten

ja, stat og kommune yder elevstøtte til nedbringelse af egenbetalingen

Husholdnings- og håndarbejdsskoler

UVM fastsætter bkg.,

kan tilbyde folkeskolens prøver

staten

ja, kommunerne yder elevstøtte til nedbringelse af egenbetaling for elever u/ 18 år

3. Skoleformer uden offentlige prøver

Daghøjskoler

UVM fastsætter bkg.

staten + kommunalt grundtilskud

ja, i begrænset omfang

Produktionsskoler

UVM fastsætter bkg.

staten + kommunalt grundtilskud

nej

Skoleområde

Indholdsbestemmelser

Offentlig finansiering

Egenbetaling

Folkehøjskoler

UVM fastsætter bkg.

(få indholdsregler)

staten

ja, kommuner kan yde elevstøtte, hvilket sker i få kommuner

Kommunal ungdomsskole

almen fritidsundervisn., der ikke er reguleret

kommunerne

nej

Folkeoplysende voksenundervisning

almen fritidsundervisn., der ikke er reguleret

kommunerne

ja

Specialundervisning for voksne

UVM fastsætter bkg.

undervisning, der har til formål at kompensere for et handicap el. lign.

amtskommunerne

nej

4. Private uddannelsestilbud

Private uddannelsestilbud

SU-godkendte

nej

ja, kan helt eller delvis dækkes af tilskud efter FUU-lovens § 11, stk. 1.

Private uddannelsestilbud Vil efter lovændringen ikke kunne være skolebaseret uv.

uden offentlig regulering

nej

ja, kan helt eller delvis dækkes af tilskud efter FUU-lovens § 11, stk. 1.

Bemærkninger

Nogle af de anførte uddannelsesformer tilbyder deltagelse på andre kurser end deres ordinære uddannelser som indtægtsdækket virksomhed. Det kan også gælde andre uddannelsesinstitutioner. I så fald er der ikke nødvendigvis tale om de indholdsmæssige krav, der er reguleret ved love og regler, og så falder det heller ikke ind under den ordinære finansieringsform. Det kan derved udløse tilskud efter FUU-lovens § 11, stk. 1.

Med hensyn til dele af EUD, landbrugsuddannelser og SOSU er det ikke så almindeligt, at de indgår i FUU-planer, og optagelse sker kun på visse dele, f.eks. på introduktionsforløb. Endvidere vil der være grund til, at skolerne afviser FUU-elever med henvisning til, at det ikke skal være muligt at opnå noget, der ligner en faglig uddannelse via FUU, uden det er det.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 23. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om den fri ungdomsuddannelse (Målgruppe, skolebaseret undervisning, tilrettelæggelse af uddannelsesdele m.v.)

[af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1. behandling den 20. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 5. marts 2001 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 231. Den 28. marts 2001 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Den Fri Ungdomsuddannelse, Fællesrådet,

INTERSPROG og

Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Den Fri Ungdomsuddannelse, Fællesrådet, og Landsforeningen af Uddannelsesansvarlige Skoler for Den Fri Ungdomsuddannelse mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 22. maj 2001.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 43 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Oplysninger fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst følgende

»Formålet med lovforslaget er at øge optaget af unge, der har udtalte behov for at få styrket deres faglige, personlige og sociale kompetencer, og som af forskellige årsager ikke benytter en ordinær ungdomsuddannelse eller integreres i arbejdsmarkedet. Med henblik herpå skal vejledningsindsatsen om og i den fri ungdomsuddannelse styrkes, og muligheden for at tilrettelægge uddannelsesforløb som holdundervisning for elever med særlige behov skal synliggøres. Samtidig er det et selvstændigt formål at styrke kvaliteten af indholdet i de enkelte uddannelsesforløb.

Desuden foreslås det bl.a. lovfæstet, hvilke forløb der kan indregnes som skolebaseret undervisning. Bemyndigelsen efter gældende lov til undervisningsministeren om at fastsætte nærmere regler om uddannelsens indhold, herunder om omfanget af skolebaseret undervisning i forhold til det samlede uddannelsesforløb, videreføres, idet bemyndigelsen foreslås udvidet til at fastsætte regler også om varigheden af de enkelte uddannelsesdele, herunder om den samlede varighed af uddannelsesdele i udlandet, uanset om udlandsundervisningen udgøres af skolebaseret undervisning eller anden undervisning.

Målgruppen for den fri ungdomsuddannelse skal fortsat være den samme bortset fra de to begrænsninger, der ligger i lovforslaget, idet uddannelsen afgrænses til unge, der ikke er fyldt 25 år ved uddannelsens påbegyndelse, og til unge, der ikke har gennemført en ordinær ungdomsuddannelse bortset fra erhvervsgrunduddannelsen. Derfor skal der som hidtil være bredde i tilbudene i den fri ungdomsuddannelse, så uddannelsen fortsat kan være et tilbud til den lille gruppe af meget forskellige unge, som uddannelsen henvender sig til.

Afgrænsningen til unge under 25 år, der ikke har gennemført nogen ordinær ungdomsuddannelse, er ikke nogen reel begrænsning i forhold til lovens målgruppe. Der er ifølge det oplyste i øjeblikket få personer, der efter det fyldte 25. år påbegynder den fri ungdomsuddannelse (8,6 pct. af dem, der påbegynder en fri ungdomsuddannelse), hvilket bl.a. hænger sammen med, at der er mange andre tilbud, hvor forsørgelsesgrundlaget også er bedre end det, som den fri ungdomsuddannelse kan give grundlag for. Når den fri ungdomsuddannelse er blevet anvendt af personer over 25 år, er det derfor ofte af personer, der også har et andet forsørgelsesgrundlag. Det er vigtigt, at der også for personer over 25 år med behov for en fleksibel uddannelse svarende til den fri ungdomsuddannelse fortsat er forskellige tilbud med det rigtige forsørgelsesgrundlag.

Hovedsigtet med den fri ungdomsuddannelse er at øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er dette hovedsigte, der ønskes fastholdt gennem indførelsen af en aldersgrænse ved uddannelsens begyndelse. For personer over 25 år står en lang række uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder åbne, såvel formelt kompetencegivende som ikke formelt kompetencegivende. På det kompetencegivende område omfatter det bl.a. forberedende voksenundervisning, almen voksenundervisning og de gymnasiale uddannelser. På erhvervsuddannelsesområdet kan personer, der er fyldt 25 år, forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence ved at gennemføre en normal erhvervsuddannelse, en voksenerhvervsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne efter en kompetencevurdering på en godkendt skole. Herudover er der en meget lang række af ikke formelt kompetencegivende uddannelsestilbud på de folkeoplysende skoler, f.eks. daghøjskoler, folkehøjskoler og oplysningsforbundenes undervisningstilbud.

Vejledningen er væsentlig både i forhold til, at uddannelsen bliver et reelt tilbud til de unge, der har brug for netop dette tilbud, og til kvaliteten af de individuelt tilrettelagte uddannelsesplaner. Vejlederen på den uddannelsesansvarlige skole spiller en meget vigtig rolle, når det drejer sig om at vurdere, om en ung bør påbegynde en fri ungdomsuddannelse, eller om der er andre veje i uddannelsessystemet, som vejlederen i stedet bør råde den unge til. Den enkelte uddannelsesplan fastsættes i en aftale mellem vejlederen og den unge, så planen bedst muligt opfylder den unges uddannelsesmål inden for de fastsatte rammer for en fri ungdomsuddannelse. Dette overlader et betydeligt råderum til den unge og den uddannelsesansvarlige skole, som det også hele tiden har været meningen. Her må det understreges, at hvad der kan være en velegnet uddannelsesdel for én person, kan være useriøst og uegnet for en anden. Den uddannelsesansvarlige skole har ansvaret for at sikre bl.a. seriøsitet og kvalitet i uddannelsesplanen. Dette kan kun i begrænset omfang sikres gennem regler. Derfor har vejledernes etik og holdninger stor betydning for uddannelsen, og derfor er det også et krav til Fællesrådet for Den Fri Ungdomsuddannelse, at det opprioriterer indsatsen over for vejlederne på de uddannelsesansvarlige skoler gennem kursustilbud og anden oplysning.

Det har været udgangspunktet for forslaget om at forhøje tilskuddet til vejledning, at det skulle ske på et udgiftsneutralt grundlag. Derfor er det foreslået, at supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning bortfalder i de forløb, hvortil der kan ydes tilskud efter den gældende lovs § 11, stk. 1. Den takst, der i dag ydes til køb af sådanne uddannelsesdele, søges imidlertid fastholdt. Hermed tilgodeses også unge under 18 år, der ikke har adgang til supplerende SU-stipendium. Prioriteringen af at forbeholde adgangen til supplerende SU-stipendium til de uddannelsesdele, som er nævnt i de i lovforslagets § 1, nr. 7, nævnte § 4, stk. 5, nr. 1-4, skal bidrage til at forankre uddannelsen i det folkeoplysende, således som uddannelsen også oprindelig var tænkt, og samtidig bidrage til at sikre kvaliteten af de enkelte uddannelsesplaner, jf. bilag 2.

Hvis en større del af de unge, som hidtil har haft store vanskeligheder i uddannelsessystemet, skal gennemføre en fri ungdomsuddannelse, er det væsentligt ikke at forringe mulighederne for at vælge alternative undervisningstilbud ved, at disse bliver betydeligt dyrere. Som et vigtigt og væsentligt bidrag hertil anerkendes også værdien af andre former for undervisning. Provenuet ved lovrevisionen vil blive reduceret med ca. 11 mio. kr. svarende til, at taksten til køb af uddannelsesdele, som ellers ikke er offentligt finansierede, på finansloven søges fastholdt på det nuværende niveau, samt at der afsættes midler til en udviklingspulje, jf. nedenfor.

Kravet til omfanget af skolebaserede forløb i en uddannelsesplan kan nedsættes fra halvdelen til en tredjedel. Det vil muliggøre, at anden undervisning, som ikke kan anerkendes som skolebaseret undervisning, kan indgå i uddannelsesplaner til gavn for dem, der har behov for disse alternative muligheder og samtidig også har behov for en betydelig del med praktikforløb. Det er dog ikke tanken, at to tredjedele af en uddannelsesplan herefter kan udgøres af praktikforløb. Mindst halvdelen af en uddannelsesplan skal fortsat være undervisning. Der vil derfor samtidig blive fastsat regler om, at forløb som praktik, projektarbejde og foreningsarbejde højst kan udgøre halvdelen af en uddannelsesplan. Det svarer til, hvad der gælder i dag som følge af, at halvdelen af en uddannelse skal udgøres af skolebaseret undervisning.

Jeg vil endvidere bede Fællesrådet for Den Fri Ungdomsuddannelse om nøje at følge virkningerne af ændringerne med hensyn til den skolebaserede undervisning og anden undervisning.

Jeg vil endelig søge bevillingen på finansloven til forsøgs- og udviklingsarbejder m.v. i forbindelse med andre ungdomsuddannelser forhøjet. Formålet er at give de uddannelsesansvarlige skoler mulighed for inden for skoleformens lovgivning at udvikle undervisningstilbud, der særligt kan være attraktive for den mindst uddannelsesmotiverede del af målgruppen. Det forudsættes, at der afsættes et årligt beløb hertil på 1 mio. kr.

Jeg vil følge uddannelsen og virkeliggørelsen af de intentioner, der ligger i lovforslaget med hensyn til uddannelsens målgruppe og kvalitet, herunder vejledningens kvalitet. Der vil senest i folketingsåret 2005-06 blive gennemført en evaluering af, hvordan intentionerne med lovforslaget er opfyldt, og Uddannelsesudvalget vil blive orienteret herom.«

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget lægger vægt på, at selv om undervisningsministeren, som oplyst mundtligt over for Uddannelsesudvalget, vil søge at fastholde den takst, med hvilken der i dag kan ydes tilskud efter den gældende lovs § 11, stk. 1, hvorved provenuet ved lovforslaget reduceres, så ændrer dette ikke ved de væsentlige grundprincipper i lovforslaget

At vejledningsindsatsen styrkes, og vejlederansvaret præciseres, således at vejlederen har fokus på den unges »bedste vej« gennem uddannelsessystemet, herunder sikring af bl.a. seriøsitet og kvalitet i den unges uddannelsesplan.

At den fri ungdomsuddannelse alene kan påbegyndes af unge under 25 år.

At udlandsophold under den fri ungdomsuddannelse alene kan godkendes som en del af uddannelsesplanerne med sammenlagt højst 1 års varighed, og ministerens bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler om uddannelsernes indhold udmøntes, så unges egne projekter i udlandet bortfalder.

At det sikres, at minimum halvdelen af en uddannelsesplan fortsat skal være undervisning, heraf størstedelen som skolebaseret forløb.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti lægger endelig vægt på, at det med opstramningen af den fri ungdomsuddannelse sikres, at det alene er unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse bortset fra erhvervsgrunduddannelse (EGU), der kan optages på uddannelsen.

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget gør opmærksom på, at en støtte til lovforslaget ikke hindrer, at den fri ungdomsuddannelse efterfølgende yderligere kan ændres.

Et mindretal i udvalget (SF) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil dog stemme for det stillede ændringsforslag.

SF s medlem af udvalget mener, at den fri ungdomsuddannelse har været og er en succes ud fra sin målsætning. Derfor er det SF s opfattelse, at der kun i begrænset omfang er brug for justeringer af den fri ungdomsuddannelse, og at det, der ligger i lovforslaget, er alt for vidtgående.

Derfor har det været SF s ønske at få lavet betydelige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag. Samtidig har SF ønsket, at der kunne laves en aftale om den fri ungdomsuddannelse (FUU), så man kan sikre, at FUU ikke fortsat skal udsættes for risiko for voldsomme ændringer eller det, der er værre.

Ud fra de betragtninger har SF været villig til at se på aldersgrænsen for påbegyndelse af uddannelsen, på mængden af ophold i udlandet samt på, med hvilken vægt private uddannelser kunne indgå i uddannelsen. Omvendt har SF også tilkendegivet, at deltagerbetalingen på private uddannelser ikke må blive så høj, som lovforslaget lægger op til, og at unge, der vil sammensætte deres uddannelse af anden undervisning og praktik, ikke må komme i klemme. Endvidere har SF problematiseret, at ændringer foreslås gennemført i løbet af godt et halvt år.

SF finder det meget positivt, at undervisningsministeren i denne betænkning over for udvalget har tilkendegivet, at administrationen af loven vil blive anderledes, end det oprindelig var tilkendegivet i lovforslagets bemærkninger.

SF er ligesom regeringen optaget af at øge optaget af unge, der har udtalte behov for at få styrket deres faglige, personlige og sociale kompetencer, og som af forskellige årsager ikke benytter en ordinær ungdomsuddannelse eller integreres i arbejdsmarkedet. Derfor har SF hele tiden fremhævet, at det er meget positivt, at vejledningsindsatsen kan øges bl.a. gennem et højere vejledningstilskud.

SF er tilfreds med, at ministeren har slået fast, at målgruppen for den fri ungdomsuddannelse fortsat skal være den samme bortset fra de to begrænsninger, og at uddannelsen fortsat skal være et tilbud til den lille gruppe af meget forskellige unge, som uddannelsen henvender sig til. SF kunne godt have undværet aldersbegrænsningen til unge, der ikke er fyldt 25 år ved uddannelsens påbegyndelse, men SF mener ikke, at det ændrer i uddannelsens egentlige målgruppe, som er unge uden gennemført ungdomsuddannelse. Der vil være en række andre uddannelser for personer over 25 år, hvor forsørgelsesgrundlaget også er bedre og mere relevant. SF mener, at det er i orden, at unge, der har gennemført en ordinær ungdomsuddannelse bortset fra erhvervsgrunduddannelsen, ikke længere kan benytte sig af FUU.

SF er meget godt tilfreds med, at betalingen til private uddannelser vil blive forhøjet i forhold til tilkendegivelserne i lovforslaget. SF havde også gerne set opretholdelsen af SU-stipendier til private uddannelser, idet ændringen i det mindste på kort sigt kan give problemer for nogle unge.

SF finder det også positivt, at ministeren har tilkendegivet, at kravet til omfanget af skolebaserede forløb i en uddannelsesplan kan nedsættes fra halvdelen til en tredjedel for at muliggøre, at anden undervisning, som ikke kan anerkendes som skolebaseret undervisning, kan indgå i uddannelsesplaner til gavn for dem, der har behov for disse alternative muligheder og samtidig også har behov for en betydelig del med praktikforløb.

SF finder det tillige positivt, at der foreslås afsat ekstra midler til forsøgs- og udviklingsarbejder m.v. i forbindelse med andre ungdomsuddannelser for at bøde på de ændringer, som i øvrigt ligger i lovforslaget.

SF finder, at lovforslaget går for vidt i retning af at begrænse mulighederne for unge under den fri ungdomsuddannelse. Heldigvis er det blevet ændret ganske meget gennem de tilkendegivelser, som ministeren er kommet med i denne betænkning. Det viser, at regeringen har været lydhør over for nogle af de indvendinger, der er kommet fra forskellig side. Der er dog fortsat flere indskrænkninger i mulighederne i den fri ungdomsuddannelse, end SF kan acceptere. Dertil kommer, at det ikke har været muligt at forpligte et flertal af partier i Folketinget til fortsat at sikre den fri ungdomsuddannelse med denne lov. Derfor vil SF stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil dog stemme for det stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at den fri ungdomsuddannelse har været en succes, siden den startede i 1995. Det kan man læse ud af den evaluering af den fri ungdomsuddannelse, som konsulentfirmaet PLS har lavet. Den fri ungdomsuddannelse har bidraget til at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse i og med, at 70 pct. af de unge, der har brugt uddannelsen, ellers ikke ville have begyndt på en uddannelse. Når unge er færdige med den fri ungdomsuddannelse, er 52 pct. i arbejde, og 38 pct. er i gang med en uddannelse. Selv blandt de, som falder fra uddannelsen, er 87 pct. i arbejde eller i uddannelse.

Selv om den fri ungdomsuddannelse har været en succes, så er den for Enhedslisten ikke et mål i sig selv. Der burde være plads til alle i det almindelige ordinære uddannelsessystem, men så længe der ikke tilbydes kompetenceudvikling og personlig udvikling til alle unge, er der et brændende behov for den fri ungdomsuddannelse, produktionsskoler, daghøjskoler m.v.

For Enhedslisten har udgangspunktet hele tiden været, at den fri ungdomsuddannelse bør være et tilbud til alle unge, der ikke kan finde sig til rette i det almindelige uddannelsessystem. Det gælder de unge, der kaldes ressourcesvage, men det gælder også de unge, som er lidt »skæve« i forhold til den disciplinerede, traditionelle undervisning. Men det gælder også de ganske få unge, der måtte være fyldt 25 år og har et behov for den fri ungdomsuddannelse.

For Enhedslisten er det et grundlæggende princip, at al undervisning skal være gratis og tilgængelig for alle uanset pengepung. Enhedslisten synes, at det er yderst problematisk, at reduktionerne af SU risikerer at medføre en øget egenbetaling for de enkelte elever, og det burde også være problematisk for regeringen, specielt når den fri ungdomsuddannelse nu skal målrettes mod de allersvageste unge.

Lovforslaget, som det foreligger i dag, også efter undervisningsministerens tilkendegivelser, der piller nogle få torne ud af buskadset, vil begrænse den fri ungdomsuddannelses muligheder for at være et alternativ til det ordinære uddannelsessystem. Enhedslisten anser lovforslaget for at være et skridt i den forkerte retning, hvorved færre unge kommer under uddannelse, hvorfor Enhedslisten vil stemme imod lovforslaget.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 16, stk. 2, 2. pkt., udgår ordet »indtil«.

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer alene en sproglig præcisering af, hvordan medlemmer, herunder formanden, udpeges til fællesrådet.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S) Svend Erik Larsen (S) Carsten Hansen (S) Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD) Marianne Stentebjerg (RV) Søren Kolstrup (EL) Ulla Tørnæs (V) nfmd. Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Christian H. Hansen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne