Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 162

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om gennemskrivning af bemærkningerne til lovforslaget, til socialministeren

2

Teknisk gennemgang torsdag den 15/3-01

3

Svar på spm. 1 om gennemskrivning af bemærkningerne til lovforslaget, til socialministeren

4

Henvendelse af 28/2-01 fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner for børn og unge

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelsen fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner for børn og unge, til socialministeren

6

Spm. 3 om de kommunaløkonomiske konsekvenser for den enkelte kommune af den foreslåede overgangsordning, til socialministeren

Spm. 4 om oversigt over de kommunaløkonomiske konsekvenser for hver enkelt kommune, til socialministeren

Spm. 5 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter skønnes at vokse med på børne- og ungeområdet, til socialministeren

Spm. 6 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter skønnes at vokse med på voksenområdet, til socialministeren

Spm. 7 om beregningstidspunktet i forbindelse med tilskud til børn og unge anbragt uden for hjemmet, til socialministeren

Spm. 8 om, hvordan en kommune kan sandsynliggøre, at den ville have haft færre udgifter, hvis en delt finansiering var fortsat uændret, til socialministeren

Spm. 9 om, hvilken registrering der foregår af personer med ophold i boformer efter servicelovens § 94, til socialministeren

7

Spm. 10 om en historisk redegørelse for, hvor myndigheden til godkendelse af opholdssteder for børn og unge har været placeret, til socialministeren

8

Høringssvar og notat herom fra socialministeren

9

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner for børn og unge, fra socialministeren

Foreløbigt svar på spm. 3 om de kommunaløkonomiske konsekvenser for den enkelte kommune af den foreslåede overgangsordning, fra socialministeren

Foreløbigt svar på spm. 4 om oversigt over de kommunaløkonomiske konsekvenser for hver enkelt kommune, fra socialministeren

Svar på spm. 5 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter skønnes at vokse med på børne- og ungeområdet, fra socialministeren

Svar på spm. 6 om, hvor meget de (amts)kommunale udgifter skønnes at vokse med på voksenområdet, fra socialministeren

Svar på spm. 7 om beregningstidspunktet i forbindelse med tilskud til børn og unge anbragt uden for hjemmet, fra socialministeren

Svar på spm. 8 om, hvordan en kommune kan sandsynliggøre, at den ville have haft færre udgifter, hvis en delt finansiering var fortsat uændret, fra socialministeren

Svar på spm. 9 om, hvilken registrering der foregår af personer med ophold i boformer efter servicelovens § 94, fra socialministeren

10

Spm. 11, om supervision, aflastning, særlig behandling som f.eks. særlige undervisnings- og dagbehandlingstilbud er omfattet af den grundydelse, der indgår i grundtaksten, til socialministeren

Spm. 12 om den grundydelse, der indgår i grundtaksten ved anbringelse af et barn med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, omfatter udgifter, når barnet er hjemme hos forældrene i weekenden, til socialministeren

Spm. 13 om, hvor mange af de amtslige særlige dag- og klubtilbud til børn der i dag ligger under grundtaksten på 282.000 kr., til socialministeren

Spm. 14, om den økonomiske overgangsordning vil køre videre, hvis der ikke kommer en samlet reform af tilskuds- og udligningssystemet pr. 1/1-04, til socialministeren

Spm. 15 om, hvor mange af amtskommunernes døgninstitutionspladser for unge der i dag koster mindre end taksten, til socialministeren

Spm. 16 om bilag 71 fra Grundtakstudvalgets rapport, til socialministeren

11

Svar på spm. 10 om en historisk redegørelse for, hvor myndigheden til godkendelse af opholdssteder for børn og unge har været placeret, fra socialministeren

12

Spm. 17 om mulighed for at sikre, at amtskommunerne ikke lukker døgninstitutioner for unge, hvis takst ligger under grundtakstbeløbet, til socialministeren

Spm. 18, om udviklingen i den forebyggende indsats indgår i den overvågning, der efter lovforslaget skal etableres, til socialministeren

Spm. 19 om den lokale fastsættelse af grundydelsen ved døgnanbringelser, til socialministeren

Spm. 20 om en oversigt over nedsættelse af det generelle statstilskud til amtskommunerne som følge af omlægningen, til socialministeren

13

Spm. 21, om overgangsordningen fortsætter ud over 2003, hvis de bebudede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet ikke træder i kraft 1/1-04, til socialministeren

Spm. 22 om inddragelse af de nye efterværnsbestemmelser for 18-22-årige i de kommunaløkonomiske konsekvensberegninger, til socialministeren

Spm. 23, om det er korrekt, at amtskommunerne ikke fremover inddrages i finansieringen af de forebyggende foranstaltninger og i givet fald, hvordan amtskommunerne kan sikre sig, at de ikke udsættes for en betydelig merudgift, til socialministeren

Spm. 24 om, hvilke regler der fastlægger betalingskommunen i forbindelse med ophold på et botilbud efter servicelovens § 94, stk. 1, til socialministeren

Spm. 25, om visitationsmodellen, jf. lovforslagets formulering af § 31 b, indebærer, at en amtskommune kan afvise en kommunes vurdering af f.eks. et døgnophold for et barn, og om en redegørelse for klagemuligheder og klageberettigede, til socialministeren

14

Svar på spm. 3 om de kommunaløkonomiske konsekvenser for den enkelte kommune af den foreslåede overgangsordning, fra socialministeren

Svar på spm. 4 om oversigt over de kommunaløkonomiske konsekvenser for hver enkelt kommune, fra socialministeren

15

Svar på spm. 11, om supervision, aflastning, særlig behandling som f.eks. særlige undervisnings- og dagbehandlingstilbud er omfattet af den grundydelse, der indgår i grundtaksten, fra socialministeren

Svar på spm. 12 om den grundydelse, der indgår i grundtaksten ved anbringelse af et barn med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, omfatter udgifter, når barnet er hjemme hos forældrene i weekenden, fra socialministeren

Svar på spm. 13 om, hvor mange af de amtslige særlige dag- og klubtilbud til børn der i dag ligger under grundtaksten på 282.000 kr., fra socialministeren

Svar på spm. 14 om den økonomiske overgangsordning vil køre videre, hvis der ikke kommer en samlet reform af tilskuds- og udligningssystemet pr. 1/1-04, fra socialministeren

Svar på spm. 15 om, hvor mange af amtskommunernes døgninstitutionspladser for unge der i dag koster mindre end grundtaksten, fra socialministeren

Svar på spm. 16 om bilag 71 fra Grundtakstudvalgets rapport, fra socialministeren

16

Spm. 26 om, på hvilke områder ministeren mener udgiftsvæksten inden for det sociale område skal dæmpes, til socialministeren

Spm. 27 om, på hvilke områder ministeren mener udgiftsvæksten inden for det forebyggende arbejde skal dæmpes, til socialministeren

Spm. 28, om der med gennemførelsen af grundtakstmodellen bliver indført en effektiv metode til at dæmpe udgiftsvæksten, til socialministeren

17

Svar på spm. 17 om mulighed for at sikre, at amtskommunerne ikke lukker døgninstitutioner for unge, hvis takst ligger under grundtakstbeløbet, fra socialministeren

Svar på spm. 18, om udviklingen i den forebyggende indsats indgår i den overvågning, der efter lovforslaget skal etableres, fra socialministeren

Svar på spm. 19 om den lokale fastsættelse af grundydelsen ved døgnanbringelser, fra socialministeren

Svar på spm. 20 om en oversigt over nedsættelse af det generelle statstilskud til amtskommunerne som følge af omlægninger, fra socialministeren

18

Svar på spm. 26 om, på hvilke områder ministeren mener udgiftsvæksten inden for det sociale område skal dæmpes, fra socialministeren

Svar på spm. 27 om, på hvilke områder ministeren mener udgiftsvæksten inden for det forebyggende arbejde skal dæmpes, fra socialministeren

Svar på spm. 28, om der med gennemførelsen af grundtakstmodellen bliver indført en effektiv metode til at dæmpe udgiftsvæksten, fra socialministeren

19

Svar på spm. 21, om overgangsordningen fortsætter ud over 2003, hvis de bebudede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet ikke træder i kraft 1/1-04, fra socialministeren

Svar på spm. 22 om inddragelse af de nye efterværnsbestemmelser for 18-22 årige i de kommunaløkonomiske konsekvensberegninger, fra socialministeren

Svar på spm. 23, om det er korrekt, at amtskommunerne ikke fremover inddrages i finansieringen af de forebyggende foranstaltninger og i givet fald, hvordan amtskommunerne kan sikre sig, at de ikke udsættes for en betydelig merudgift, fra socialministeren

Svar på spm. 24 om, hvilke regler der fastlægger betalingskommunen i forbindelse med ophold på et botilbud efter servicelovens § 94, stk. 1, fra socialministeren

Svar på spm. 25, om visitationsmodellen, jf. lovforslagets formulering af § 31 b, indebærer, at en amtskommune kan afvise en kommunes vurdering af f.eks. et døgnophold for et barn, og om en redegørelse for klagemuligheder og klageberettigede, fra socialministeren

20

Kopi af socialministerens svar på spm. 112, alm. del bilag 506, om kommentar til artikel fra Ekstra Bladet: »Trængsel på Bænken«

21

Budgetnyt nr. 1 »Grundtakstmodellen«, Kommunernes Landsforening

22

Spm. 29 om tidsforløb i forbindelse med regulering i forhold til lovforslaget, til socialministeren

23

Spm. 30 om udgiftsændringer som følge af indførelse af en grundtakstmodel, til socialministeren

Spm. 31 om kommentarer til artikler om konsekvenserne af en grundtakstmodel for amtskommunerne, til socialministeren

Spm. 32 om de økonomiske konsekvenser af vedtagelse af lovgivningen om styrkelse af den særlige støtte til børn og unge, til socialministeren

Spm. 33 om handlingsplan for hjemløse, til socialministeren

24

Spm. 34 om finansiering af overgangsordningen, til socialministeren

25

Samrådsspm. A om en uddybning af besvarelserne af de skriftlige spørgsmål, der er stillet til lovforslaget, til socialministeren

26

Bilaget er udgået

27

Spm. 42, om Amtsrådsforeningen har udarbejdet vejledning til amterne om budgetlægning som følge af grundtakstmodellen, til socialministeren

28

Spm. 43, om ministeren kan bekræfte udtalelser fra formanden for Amtsrådsforeningen om, at de økonomiske konsekvenser for amtskommunerne i forbindelse med en indførelse af grundtakstmodellen endnu ikke er færdigberegnede, til socialministeren

Spm. 44, om ministeren er indstillet på at indføre en særlig indkøringsperiode for amtskommunerne, og hvorledes en sådan overgangsordning vil kunne se ud, til socialministeren

29

Spm. 45 om talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A, til socialministeren

Spm. 46 om, hvordan det afgøres, hvilken kommune der er betalingskommune for en hjemløs, til socialministeren

Spm. 47 om begrundelsen for, at krisecentre for kvinder ikke er omfattet af lovforslaget, til socialministeren

Spm. 48, om lovforslaget vil medføre en afskaffelse af overnatningssteder for hjemløse, til socialministeren

Spm. 49 om en uddybende besvarelse af spørgsmål 8, jf. bilag 6, til socialministeren

Spm. 50, om ministeren vil overveje en overgangsordning for amterne, til socialministeren

Spm. 51 om udformningen af retningslinjer for kommunernes og amternes årlige redegørelser, til socialministeren

Spm. 52, om ministeren vil gribe ind, hvis lovforslaget medfører, at visitationsreglerne ikke overholdes, til socialministeren

30

Spm. 53 om beregning af grundtaksten i institutioner, hvor børn er visiteret både til døgnophold og særligt dagtilbud, til socialministeren

Spm. 54 om beregning af grundtaksten i de situationer, hvor voksne handicappede bor på en døgninstitution for handicappede børn og unge, indtil der kan skaffes et voksentilbud, til socialministeren

Spm. 55 om beregning af grundtaksten i amtskommunale tilbud efter servicelovens §§ 87 og 88, når tilbudet benyttes som halvdagsplads eller enkelte dage om ugen, til socialministeren

Spm. 56 om, hvordan de landsdækkende specialinstitutioner indgår i grundtakstmodellen, til socialministeren

Spm. 57, om der er delegationskommuner inden for stofmisbrugerområdet, der driver døgnbehandlingstilbud, til socialministeren

31

Spm. 58 om, hvordan arbejdsmiljøet sikres på de amtskommunale institutioner, der fremover vil få henvist de meget belastede unge, til socialministeren

Spm. 59 om tilførelse af særlige ressourcer til disse amtskommunale institutioner, til socialministeren

32

1. udkast til betænkning

33

Spm. 60 om, hvor mange amter der har fælles institutionstakster, og hvilke målgrupper disse pladser, boliger eller tilbud retter sig mod, til socialministeren

34

Svar på spm. 42, om Amtsrådsforeningen har udarbejdet vejledning til amterne om budgetlægning som følge af grundtakstmodellen, fra socialministeren

Svar på spm. 43, om ministeren kan bekræfte udtalelser fra formanden for Amtsrådsforeningen om, at de økonomiske konsekvenser for amtskommunerne i forbindelse med en indførelse af grundtakstmodellen endnu ikke er færdigberegnede, fra socialministeren

Svar på spm. 44, om ministeren er indstillet på at indføre en særlig indkøringsperiode for amtskommunerne, og hvorledes en sådan overgangsordning vil kunne se ud, fra socialministeren

35

Spm. 61 om, hvilke ændringer der indføres i lovforslaget i forhold til Indenrigsministeriets gennemførte spørgeskemaundersøgelse, til socialministeren

Spm. 62 om metoden for opgørelse af de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget, til socialministeren

36

Henvendelse af 30/4-01 fra Socialpædagogernes Landsforbund

37

Spm. 63 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra Socialpædagogernes Landsforbund

38

Svar på spm. 29 om tidsforløb i forbindelse med regulering i forhold til lovforslaget, fra socialministeren

Svar på spm. 30 om udgiftsændringer som følge af indførelse af en grundtakstmodel, fra socialministeren

Svar på spm. 31 om kommentarer til artikler om konsekvenserne af en grundtakstmodel for amtskommunerne, fra socialministeren

Svar på spm. 32 om de økonomiske konsekvenser af vedtagelse af lovgivningen om styrkelse af den særlige støtte til børn og unge, fra socialministeren

Svar på spm. 33 om handlingsplan for hjemløse, fra socialministeren

Svar på spm. 34 om finansiering af overgangsordningen, fra socialministeren

39

Ændringsforslag fra socialministeren

40

2. udkast til betænkning

41

Svar på spm. 45 om talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A, fra socialministeren

Svar på spm. 46 om, hvordan det afgøres, hvilken kommune der er betalingskommune for en hjemløs, fra socialministeren

Svar på spm. 47 om begrundelsen for, at krisecentre for kvinder ikke er omfattet af lovforslaget, fra socialministeren

Svar på spm. 48, om lovforslaget vil medføre en afskaffelse af overnatningssteder for hjemløse, fra socialministeren

Svar på spm. 49 om en uddybende besvarelse af spørgsmål 8, jf. bilag 6, fra socialministeren

Svar på spm. 50, om ministeren vil overveje en overgangsordning for amterne, fra socialministeren

Svar på spm. 51 om udformningen af retningslinjer for kommunernes og amternes årlige redegørelser, fra socialministeren

Svar på spm. 52, om ministeren vil gribe ind, hvis lovforslaget medfører, at visitationsreglerne ikke overholdes, fra socialministeren

Svar på spm. 53 om beregning af grundtaksten i institutioner, hvor børn er visiteret både til døgnophold og særligt dagtilbud, fra socialministeren

Svar på spm. 54 om beregning af grundtaksten i de situationer, hvor voksne handicappede bor på en døgninstitution for handicappede børn og unge, indtil der kan skaffes et voksentilbud, fra socialministeren

Svar på spm. 55 om beregning af grundtaksten i amtskommunale tilbud efter servicelovens §§ 87 og 88, når tilbudet benyttes som halvdagsplads eller enkelte dage om ugen, fra socialministeren

Svar på spm. 56 om, hvordan de landsdækkende specialinstitutioner indgår i grundtakstmodellen, fra socialministeren

Svar på spm. 57, om der er delegationskommuner inden for stofmisbrugerområdet, der driver døgnbehandlingstilbud, fra socialministeren

Svar på spm. 58 om, hvordan arbejdsmiljøet sikres på de amtskommunale institutioner, der fremover vil få henvist de meget belastede unge, fra socialministeren

Svar på spm. 59 om tilførelse af særlige ressourcer til disse amtskommunale institutioner, fra socialministeren

Svar på spm. 60 om, hvor mange amter der har fælles institutionstakster, og hvilke målgrupper disse pladser, boliger eller tilbud retter sig mod, fra socialministeren

Svar på spm. 61 om, hvilke ændringer der indføres i lovforslaget i forhold til Indenrigsministeriets gennemførte spørgeskemaundersøgelse, fra socialministeren

Svar på spm. 62 om metoden for opgørelse af de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget, fra socialministeren

Svar på spm. 63 om kommentar til henvendelse af 30/4-01 fra Socialpædagogernes Landsforbund, fra socialministeren

42

Spm. 64 om lovforslagets virkninger for de hjemløse, der vil benytte forsorgshjemmene, til socialministeren

Spm. 65 om bistand til udformning af et ændringsforslag, der ligestiller de hjemløse med brugere af kvindekrisecentrene, for så vidt angår registrering og finansiering, til socialministeren

43

Spm. 66 om et skøn over forventede udgifter til statsrefusion, til socialministeren

Spm. 67 om udgiftsberegning i forbindelse med gennemsnitstakster, til socialministeren

44

Spm. 68 om Amtsrådsforeningens ønske om en overgangsordning, hvorefter de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af omlægning af social finansiering indfases, til socialministeren

45

Spm. 69, om ministeren kan bekræfte, at ændringsforslag nr. 2, 3 og 4 ikke indeholder materielle ændringer til lovforslaget, til socialministeren

Spm. 70 om der senere vil ske efterregulering af bloktilskud som følge af overgangsordningen, til socialministeren

46

Ændringsforslag fra socialministeren

47

Svar på spm. 64 om lovforslagets virkninger for de hjemløse, der vil benytte forsorgshjemmene, fra socialministeren

Svar på spm. 65 om bistand til udformning af et ændringsforslag, der ligestiller de hjemløse med brugere af kvindekrisecentrene, for så vidt angår registrering og finansiering, fra socialministeren

48

Svar på spm. 66 om et skøn over forventede udgifter til statsrefusion, fra socialministeren

Svar på spm. 67 om udgiftsberegning i forbindelse med gennemsnitstakster, fra socialministeren

Svar på spm. 68 om Amtsrådsforeningens ønske om en overgangsordning, hvorefter de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af omlægning af social finansiering indfases, fra socialministeren

Svar på spm. 69, om ministeren kan bekræfte, at ændringsforslag nr. 2, 3 og 4 ikke indeholder materielle ændringer, fra socialministeren

Svar på spm. 70, om der senere vil ske efterregulering af bloktilskud som følge af overgangsordningen, fra socialministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet er optrykt efter ønske fra Venstre.

Spørgsmål 68

På det seneste møde i Amtsrådsforeningens bestyrelse den 26. april 2001 blev det besluttet, at bestyrelsen vil arbejde for en overgangsperiode på 2 år i forbindelse med den sociale finansieringsomlægning, således at det enkelte amt ikke vil få en nettobelastning af amtets økonomi på mere end 0,1 skatteprocentpoint i 2002.

På baggrund heraf bedes ministeren oplyse, hvorvidt regeringen i de i gangværende økonomiforhandlinger med amterne vil være indstillet på at imødekomme Amtsrådsforeningens ønske om en overgangsordning, hvorefter de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af omlægningen af social finansiering indfases over en årrække. I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvilke konkrete tanker regeringen gør sig med hensyn til at indfase byrdefordelingerne over tid.

Svar

Regeringen er bekendt med, at Amtsrådsforeningens bestyrelse har drøftet spørgsmålet. Der er dog endnu ikke foreslået konkrete modeller, og et udspil fra Amtsrådsforeningen afventes.

Såfremt Amtsrådsforeningen stiller forslag om, at en del af bloktilskuddet bindes til en midlertidig pulje, der fordeles efter kriterier, som har opbakning i amterne, vil regeringen se konstruktivt på sagen. Spørgsmålet forventes at indgå i forhandlingerne om amternes økonomi for 2002.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 44.

§ 94-tilbud (forsorgshjem m.v.) og § 85, jf. § 93, stk. 1, nr. 2 (døgnbehandling af stofmisbrugere).

Andre §§ 87 og 88-tilbud

I disse døgntilbud kan indgå tilbud efter §§ 87 og 88, og udgifterne hertil er omfattet af grundtaksten for døgnbehandling af stofmisbrugere/indgår i udgiften til tilbud efter § 94, som amtskommunen modtager statsrefusion for.

Det er en del af tilbud efter § 94, at der tilbydes udslusning/efterværn, som kan omfatte dagtilbud efter §§ 87 og 88, som kommunen ikke betaler en grundtakst på 61.000 kr. for.

For stofmisbrugere i dagbehandling finansierer amtskommunen 100 pct. behandlingen, mens finansieringen af dagtilbud, der omfatter amtskommunale tilbud efter §§ 87-88, følger reglerne i højre kolonne.

1. Amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 2 og § 88, stk. 2, 2. pkt. uden kommunal indstilling. Amtskommunen afholder udgiften, og der er ingen kommunal grundtakstbetaling.

2. Amtskommunale tilbud, hvor kommunen indstiller og amtskommunen visiterer. Herunder i forbindelse med tilbud efter §§ 92 og 93, almene boliger, plejehjem og beskyttede boliger m.v.

Kommunal grundtakst på 61.000 kr. (§ 87, stk. 3 og § 88, stk. 2, 1. pkt.).

3. Kommunale tilbud efter § 87, stk. 4, og § 88, stk. 3. fortrinsvis for egne borgere. Kommunen afholder udgiften, og der er ingen amtskommunal udgift.

Ad nr. 7

Der stilles forslag om en ændret sproglig affattelse af § 131 b. Forslaget ændrer ikke det materielle indhold.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at Den Sociale Ankestyrelse i sit høringssvar bl.a. har peget på, at det ikke er heldigt at bruge ordet »afgørelse « i § 131 b, der fastlægger fremgangsmåden, når en kommune ønsker, at en amtskommune skal påtage sig at afholde udgifter over grundtaksterne. Problemet er, at udtrykket »afgørelse« sædvanligvis benyttes, når borgeren har klageadgang. Men visitationsmodellen efter forslaget til § 131 b drejer sig primært om fremgangsmåden for at opnå beslutninger om finansiering, og borgeren kan f.eks. ikke klage over selve afgørelsen om, at en amtskommune ikke vil medvirke til grundtakstfinansiering. Derfor stilles ændringsforslag om en anden sproglig udformning.

Det skal i denne relation fremhæves, at forslaget til § 131 b ikke berører borgerens ret til ydelser efter serviceloven, og at borgerens ret til efter serviceloven og retssikkerhedsloven at indbringe afgørelser for de sociale klagemyndigheder ikke ændres. Der henvises herved til lovforslagets side 34, sidst i venstre spalte og de 5 første afsnit i højre spalte.

Til nr. 2, 5, 8, 9 og 10

Ændringsforslagene går dels ud på at opretholde den gældende finansiering for tilbud efter § 94 (forsorgshjem m.v.), og dels på at amtskommunerne i ganske særlige tilfælde kan medfinansiere kommunale tilbud, selv om betingelserne i § 131 d ikke er opfyldt.

1. Opretholdelse af de gældende regler om finansiering af tilbud efter § 94.

Ændringsforslag nr. 2 går ud på at opretholde den nuværende finansiering (delt finansiering mellem amtskommuner og staten) vedrørende boformer efter servicelovens § 94 (forsorgshjem m.v.), og der indføres derfor ingen kommunal betaling for ophold på § 94-boformer.

Kvindekrisecentre vil som efter de gældende regler være omfattet af § 94.

Det bemærkes, at § 94-området vil blive fulgt i den overvågningsperiode, der gælder for lovforslaget, og området, herunder konsekvenserne af ændringsforslaget i forhold til tilsandingsproblematikken på området, vil blive vurderet - senest i forbindelse med revisionen af loven i folketingsåret 2004/05.

2. Forslaget om at amtskommunerne i ganske særlige tilfælde kan medfinansiere kommunale tilbud.

Ændringsforslag nr. 9 går ud på, at amtskommunerne i ganske særlige tilfælde kan medfinansiere kommunale tilbud, selv om betingelserne i § 131 d, stk. 1, ikke foreligger. Dvs., at det ikke er en betingelse, at der er tale om en kommunal opgaveløsning, hvor udgifterne overstiger grundtaksterne i forslagene til affattelse af § 131 a og § 131 c.

Baggrunden for forslaget til § 131 d, stk. 2, er følgende

Grundtakstmodellen bygger på

- en hovedregel om, at en myndighed selv afholder udgifterne til de foranstaltninger, som den sætter i værk, og

- at en kommune ikke ensidigt kan pålægge en amtskommune at medfinansiere et tilbud, jf. herved forslaget til affattelse af § 131 b, der fastlægger fremgangsmåden, når kommunen gerne vil have, at amtskommunen påtager sig at afholde udgifterne ud over grundtaksten til de tilbud, som er omfattet af forslaget til affattelse af § 131 a.

Herudover indgår det i grundtakstmodellen, at amtskommunerne i visse situationer har mulighed for at medfinansiere udgifter til kommunale tilbud, som skal afholdes fuldt ud af kommunen. Dette er der stillet forslag om i forslaget til affattelse af § 131 d.

I bemærkninger til lovforslaget, side 36, højre spalte sidste afsnit og frem, er det beskrevet, at amtskommunernes adgang til at indgå aftale om at medfinansiere kommunale tilbud omfatter situationer, hvor et alternativ til den hjælp, som kommunen yder og finansierer, kunne være en af de foranstaltninger, som efter forslagene til § 131 a og § 131 c er omfattet af grundtakstfinansiering. Det er en forudsætning, at aftalen går ud på, at amtskommunen medfinansierer kommunale udgifter, der ligger over grundtaksten. I bemærkningerne er det ved eksempler illustreret, hvornår denne aftaleadgang for amtskommunerne kan anvendes.

Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening er i forbindelse med deres informationsvirksomhed om grundtakstmodellen blevet opmærksom på, at der som en lille del af tilbudsviften efter § 88 findes forskellige former for væresteder og lignende med målgrupper som stofmisbrugere, hjemløse, alkoholikere m.v. For at disse tilbud skal være attraktive og nå målgruppen, skal disse være åbne, dvs. at der ikke, som det i øvrigt er sædvanligt, er tale om visitation. I en række tilfælde drives disse tilbud af kommuner. I andre tilfælde drives de af amtskommunerne. Også med grundtakstfinansiering vil tilbud af denne art kunne drives af kommuner eller amtskommuner.

Det er karakteristisk for disse åbne tilbud, at brugerne kan komme, når det passer dem. Det har derfor i almindelighed ikke mening at tale om priser pr. plads eller at opgøre de faktiske udgifter pr. individuel bruger. Hverken i forhold til spørgsmål om visitation/aftale om den enkelte bruger eller i forhold til opgørelse af udgifter til den enkelte bruger passer disse tilbud således ind i de almindelige forudsætninger for grundtakstfinansiering.

Der er enighed om, at der er behov for sådanne åbne tilbud, og at amtskommunerne og kommunerne har en fælles interesse i at kunne samfinansiere tilbud af denne særlige karakter. Derfor stilles ændringsforslaget om, at der i § 131 d som stk. 2 indsættes en bestemmelse om, at amtskommuner i særlige tilfælde kan indgå aftaler om fællesfinansiering af kommunale tilbud, selv om betingelserne i § 131 d, stk. 1, ikke er opfyldte.

Det er forventningen, forudsat at der mellem amtskommunen og kommunen er enighed om behovet, at udgifterne til disse særlige tilbud aftales delt mellem myndighederne.

Ad nr. 2, 5, 8 og 10

Ved ændringsforslagene opretholdes den nuværende finansiering af boformer efter servicelovens § 94.

Ad nr. 9

Der henvises til ovenstående bemærkninger om, at amtskommuner i ganske særlige tilfælde kan medfinansiere kommunale tilbud.

Jørn Pedersen (S) Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S) Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Yvonne Herløv Andersen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V) Pia Christmas-Møller (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF) Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 10. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger

(Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering)

[af socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]

1. Ændringsforslag

Socialministeren har stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2001 og var til 1. behandling den 28. februar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring. Den 13. marts 2001 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner for børn og unge og fra Socialpædagogernes Landsforbund. Socialministeren har over for udvalget kommenteret disse henvendelser.

Deputationer

Socialpædagogernes Landsforbund har desuden mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet et spørgsmål til socialministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 24. april 2001.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 70 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, CD og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har under hele behandlingen af lovforslaget lagt stor vægt på, at de byrdefordelingsmæssige spørgsmål løses også efter overgangsordningens bortfald. Idet der henvises til omtalen i bemærkningerne af aftalen mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne om, at dette spørgsmål indgår i en kommende udligningsreform, skal det understreges, at Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, det er en vigtig forudsætning for, at den socialpolitiske indsats ikke svækkes. Det er i øvrigt Venstres og Det Konservative Folkepartis opfattelse, at lovforslaget har sin styrke i en mere entydig ansvarsplacering hos kommunerne, hvilket skal forstærke den sociale indsats over for de grupper, loven omhandler.

Centrum-Demokraternes medlem af udvalget har i hele forarbejdet til loven og ved behandlingen af lovforslaget i Folketinget udtrykt bekymring for lovforslagets sociale konsekvenser.

Derfor er Centrum-Demokraterne tilfreds med resultatet af det arbejde, socialministeren iværksatte for at imødegå en forringelse af tilbudene til især truede børn og unge. Kommunerne vil som følge heraf i de næste to år blive kompenseret for merudgifter afledt af loven. Dette forhold sammenholdt med socialministerens løfte i Folketinget om straks at gribe ind, hvis loven viser sig at blive forvaltet uhensigtsmæssigt, ser Centrum-Demokraterne som en sikkerhed for, at der også er taget hånd om den sociale del af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (SF, DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at lovforslaget vil resultere i dramatiske forringelser på de mest følsomme sociale områder. På side 9 i bemærkningerne til lovforslaget er der redegjort for, at grundtakstmodellen er udviklet med henblik på at styre udgiftsvæksten.

Der er her tydeligt angivet, hvad hovedformålet med lovforslaget er. Det drejer sig om, at man vil udgiftsvæksten til livs. Hvorfor har der så været en vækst i udgifterne på disse områder? Det har der først og fremmest, fordi Folketinget på en række af disse områder har presset på for bedre forhold. Det gælder forholdene for sindslidende, misbrugere og hjemløse, men det gælder også kvaliteten i de svære børnesager. Det er altså her, udgifterne nu skal dæmpes. Det er rent økonomiske overvejelser, der ligger bag dette lovforslag, og virkningerne vil blive dramatiske. Det er ikke alene SF, der mener dette. Det fremgår direkte af bemærkningerne til lovforslaget side 13 og 14, hvor en række eksempler er regnet igennem. De viser med skræmmende tydelighed, at forebyggelse, f.eks imod anbringelse, bliver dobbelt så dyr, når kommunen skal afholde hele udgiften selv. Det samme gælder forebyggende foranstaltninger, hvor eksemplerne også taler deres eget dystre sprog.

Regeringen er tydeligvis opmærksom på farerne, der så skal imødegås ved etablering af de såkaldte overvågningsråd. På andre socialområder er der dyrekøbte erfaringer for styrkeforholdet mellem rå økonomihensyn og lovformuleringer. Al erfaring fra f.eks. førtidspensionsområdet tilsiger, at den rå økonomi vinder. Når der så oven i købet er tale om råd, der ikke har kompetence, og som har en sammensætning, hvor de, der er kritiske over for grundtakstmodellen, ikke får en plads, så vil de efter Socialistisk Folkepartis opfattelse ikke være i stand til at dæmme op for virkningerne.

Grundtakstmodellen vil desuden få meget dramatiske byrdefordelingsmæssige virkninger. Det sociale danmarkskort vil komme til at stå meget tydeligt. De socialt stærke områder vinder ved denne model, og de socialt svage områder taber. Det fremgår tydeligt af svarene. Forligspartierne erkender selv denne sammenhæng - derfor en toårig overgangsordning for at mindske smerten. Håbet er så, at det kan samles op ved en eventuelt kommende udligningsreform. Al erfaring tilsiger, at det ikke vil være muligt, fordi en udligningsreform vil skulle fange alt for mange modsatrettede hensyn op, så der ikke er mulighed for finere krydsende hensyn.

Denne model er ikke udviklet ud fra socialpolitiske målsætninger og visioner. Den er aftalt mellem økonomer i Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. For SF er det bekymrende at se Folketinget reduceret til et andetkammer. Det er vores overbevisning, at stod folketingsmedlemmerne frit og kunne stemme efter deres overbevisning, så ville dette lovforslag blive stemt ned. SF skal opfordre folketingsmedlemmerne til at stemme efter deres overbevisning og så til gengæld tage udgangspunkt i den vigtige socialpolitiske diskussion, der sikrer en fortsat diskussion om udvikling af de mest følsomme sociale områder.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget har ikke på noget tidspunkt været indkaldt til de møder, der danner baggrund for dette lovforslag. Grundtakstmodellen var et led i aftalen mellem regeringen, de kommunale parter og finanslovpartierne om økonomien i år 2000.

Dansk Folkeparti finder, at den 3-delte finansieringsmodel er utrolig kompliceret og ressourcekrævende, og at refusionsproblemerne burde løses i forbindelse med en kommende byrdefordelingsreform. Dansk Folkeparti ser frem til, at der ved den lejlighed vil blive taget stilling til Dansk Folkepartis ønske om, at amterne skal nedlægges, således at den ressourcekrævende og komplicerede overgangsperiode, der ligger i lovforslaget, kunne være undgået.

Dansk Folkeparti finder, at det er bekymrende, at der skal etableres et omfangsrigt kontrol- og administrationssystem, der har til formål at kontrollere, om amter og kommuner yder den omsorg der skal til for at behandle de svageste grupper ordentligt. Det er da en moralsk og social falliterklæring, at der skal sættes så stort et apparat i gang for at forhindre kassetænkning og sikre, at det lokale sociale ansvar bliver taget alvorligt over for de mange svage grupper.

Dansk Folkeparti er i øvrigt enig i den skepsis, der fra mange sider er givet udtryk for. Blandt andet fra Socialpædagogernes Landsforbund, der i deres høringssvar skriver

»Den egentlige hensigt med reformen er da heller ikke socialpolitisk, men økonomisk. Grundtakstmodellen skal bruges til at dæmpe aktiviteten på de områder, som det store flertal i Folketinget har opprioriteret. Man kan ikke sige nøjagtig, hvilke konsekvenser modellen vil få, fordi det er umuligt at forudse alle ændringer i kommunernes og amtskommunernes adfærd. Men det er givet, at en så grundlæggende forandring af de økonomiske betingelser for det sociale arbejde vil indebære ganske betydelige ændringer. Det er sandsynligt, at der bliver tale om »en socialreform ad bagdøren« uden forudgående diskussion om socialpolitiske målsætninger.«

Dansk Folkeparti deler desuden de bekymringer, som kommer til udtryk i henvendelsen fra Dansk Socialrådgiverforening

»Vi er imidlertid i stigende grad blevet bekymret over grundtakstforslagets konsekvenser for den forebyggende indsats. Med ændringen af finansieringen vil det opleves af kommunerne, som om udgiften til indsatsen fordobles, og dette vil realistisk set kunne reducere det forebyggende arbejde.

Dansk Socialrådgiverforening skal derfor opfordre Folketingets Socialudvalg til i sin endelige betænkning at tilkendegive, at den forebyggende indsats over for børn og unge ikke må reduceres på grund af finansieringsomlægningen. Den socialpolitiske prioritering af en nødvendig forebyggelse må fastholdes. Vi anser en sådan tilkendegivelse for vigtig forud for de diskussioner, der i de kommende år vil komme i alle kommuner og amter.«

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at indførelse af denne nye finansieringsmodel fremmer »kassetænkningen« i amter og kommuner til skade for dem, der har allerstørst behov for særlig hjælp, nemlig de truede børn og unge og mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Lovforslaget vil ramme nogle kommuner meget hårdt økonomisk, og findes der ikke en løsning på dette - f.eks. i forhold til udligningsordningerne - kan resultatet i værste fald blive, at f.eks. kommuner med mange anbragte børn vil blive nødt til at forringe den forebyggende og behandlende indsats for denne gruppe.

Et andet mindretal i udvalget (KRF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD og RV)

Til § 1

1) Nr. 9 udgår.

[Forslaget om høring af beliggenhedskommunen udgår]

2) Nr. 26 udgår.

[Forslaget vedrørende § 94-boformer, herunder om krisecentre for kvinder, udgår]

3) I den under nr. 36 foreslåede affattelse af § 129, stk. 3, affattes nr. 9 således

»9) Kommunale tilbud efter § 86, § 87, stk. 4, § 88, stk. 3, og § 89.«

[Præcisering]

4) I den under nr. 37 foreslåede § 130, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

»2) Amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 2, og § 88, stk. 2, 2. pkt., jf. dog §§ 131 og 131 c.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

[Præcisering]

5) I den under nr. 38 foreslåede affattelse af § 131, stk. 2, udgår »samt udgifter efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger«.

[Konsekvensrettelse]

6) I den under nr. 39 foreslåede § 131 a, stk. 1, affattes nr. 5 således

»5) 61.000 kr. for amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 3, og § 88, stk. 2, 1. pkt., og inklusive udgifter afholdt efter § 89.«

[Præcisering]

7) I den under nr. 39 foreslåede § 131 b affattes stk. 1 og 2 således

»Når en kommune ønsker, at amtskommunen skal medvirke ved tilbud omfattet af § 131 a, stk. 1, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen.

Stk. 2. Amtskommunen tager stilling til indstillingen i stk. 1. Hvis amtskommunen ikke kan imødekomme indstillingen, skal meddelelse herom til kommunen indeholde et forslag til et andet tilbud. «

[Præcisering]

8) I den under nr. 39 foreslåede § 131 c udgår stk. 2, og i stk. 3 og 4, der bliver stk. 2 og 3, udgår »og 2«.

[Grundtakstfinansiering indføres ikke for boformer efter § 94]

9) I den under nr. 39 foreslåede § 131 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan en amtskommune aftale at medfinansiere udgifter til en kommunal opgaveløsning, selv om betingelserne i stk.1 ikke er opfyldt. «

[Tilføjelse]

10) Nr. 40 udgår.

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr.1-10

Økonomiske konsekvenser m.v.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne, miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige konsekvenser.

Forhandlinger omkring de økonomiske konsekvenser af finansieringsreformen er i øjeblikket i gang i Socialministeriets regi. Hvordan udgiftsfordelingen bliver mellem stat, amter og kommuner efter finansieringsreformen er derfor ikke endeligt fastlagt.

I forhold til den gældende finansieringsform er det udgiftsneutralt at undlade grundtakstfinansiering af § 94-området, da finansieringsformen i så fald fortsætter som hidtil.

Tabel 1 Skønnede udgiftsfordeling til § 94-området.

Udgift i mio. kr. PL-2001

Udgift før

finansieringsreform

Udgift hvis § 94-boformer er omfattet af grundtakst-

Reformen

Forskel

Staten

265,7

202,4

-63,3

Amter

265,7

202,4

-63,3

Kommuer

0,0

126,6

126,6

I alt

531,4

531,4

Som det ses i tabellen er det foreløbigt skønnet, at både staten og amterne får mindreudgifter i 2002 på 63,3 mio. kr. og kommunerne merudgifter på 126,6 mio. kr. (PL-2001), som følge af finansieringsreformen. Kommunerne skal kompenseres af stat og amter for merudgifterne. Bliver § 94- området ikke omfattet af grundtakstfinansiering som foreslået i ændringsforslag nr. 2, bliver udgiftsfordelingen som i dag, og der sker ingen kompensation.

Til nr. 1, 3, 4, 6 og 7

Efter fremsættelsen af dette lovforslag er der indkommet en række høringssvar, som giver anledning til forskellige præciseringer. Nogle vedrører et behov for at supplere bemærkninger i lovforslaget med yderligere præciseringer. Andre har givet anledning til egentlige ændringsforslag, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Om boligindretning bemærkes, at efter lovforslagets nr. 39 (§ 131 a, stk. 1, nr. 7) skal kommunen betale en årlig grundtakst på 100.000 kr. ved boligindretning m.v. efter § 102. I denne forbindelse skal det bemærkes, at fristen på et år løber fra det tidspunkt, hvor kommune og amtskommune er enige om den konkrete hjælp efter § 102.

Lovforslaget skal efter bestemmelsen herom træde i kraft den 1. januar 2002. Igangværende foranstaltninger, der herefter vil være omfattet af grundtakstfinansiering, omfattes umiddelbart af den ændrede finansiering pr. 1. januar 2002, selv om den foreskrevne visitationsprocedure i forslaget til affattelse af § 131 b ikke er fulgt.

Dette er beskrevet i bemærkninger til lovforslagets § 3, stk. 2, side 38, venstre spalte.

Der gøres opmærksom på, at det generelt vil gælde, at en kommune eller amtskommune efter en afsluttet § 131 b-procedure senere vil kunne rejse sagen igen, f.eks. hvis forholdene ændrer sig, eller der opstår tvivl om, hvorvidt borgeren har fået det rette tilbud. Denne mulighed for supplerende visitation vil også gælde i forhold til sager, som den 1. januar 2002 umiddelbart overgår til grundtakstfinansiering.

Ad nr. 1

Forslaget om, at amtskommunen, inden den tog stilling til spørgsmålet om at godkende et opholdssted, skulle høre beliggenhedskommunen, bygger på, at kommunerne med grundtakstmodellen får en klart øget interesse i og med, at de skal betale op til grundtaksten på 390.000 kr. på årsbasis. Samtidig får amtskommunerne en reduceret økonomisk tilskyndelse til at vurdere opholdsstedets økonomiske forhold i de tilfælde, hvor udgifterne er under eller omkring grundtaksten. For at gøre det enkelt skulle beliggenhedskommunen på alle kommunernes vegne have lejlighed til at udtale sig.

Ændringsforslaget skal ses på baggrund af, at der fra flere sider, herunder ved førstebehandlingen af lovforslaget, er rejst spørgsmål om det hensigtsmæssige ved en regel om, at beliggenhedskommunen skal høres. Kritikken går bl.a. på, at beliggenhedskommunen ofte ikke selv benytter opholdsstedet, og at den derfor ikke har en direkte økonomisk interesse i opholdsstedet, samt at beliggenhedskommunens motiver kan tænkes at gå på at undgå typer af opholdssteder, der retter sig til børn med særlige problemer.

Socialministeriet må lægge vægt på, at der ikke indføres tiltag, der i bredere kredse opfattes som en barriere for oprettelse af nye opholdssteder.

Det har med de kommunale parter været drøftet, om der kunne findes en anden regel, som ville tilgodese både de hensyn, som ligger bag forslaget om høring, og bag den rejste kritik. Men der er for øjeblikket ikke fundet en sådan løsning.

Socialministeriet har derfor vurderet, at det i den aktuelle situation er mest hensigtsmæssigt ikke at stille forslag om høring. Som led i overvågningen vil udviklingen i forbindelse med oprettelse af opholdssteder blive fulgt.

Ad nr. 3, 4 og 6

Med ændringerne præciseres, at der vil gælde følgende finansieringsstruktur for ydelser efter servicelovens §§ 87 og 88

Amtskommunen afholder, med adgang til statsrefusion, udgifterne til tilbud efter §§ 87 og 88 i tilknytning til boformer efter § 94. Det er her en forudsætning, at der er tale om personer, der har døgn-ophold.

Kommunen skal således ikke betale grundtakst for tilbud efter § 87 eller § 88 i tilknytning til ovennævnte døgnophold.

Døgntilbud efter § 94 omfatter også efterværn/udslusning, og udgifterne hertil indgår i de udgifter, som amtskommunen modtager statsrefusion for.

Såvel udslusningsdelen som den efterfølgende indsats er omfattet af den for botilbudet gældende finansiering, jf. den gældende bestemmelse om statsrefusion, servicelovens § 131, stk. 1. Det betyder, at tilbud efter § 87 eller § 88, der er et led i udslusning/efterværn, er en amtskommunal udgift med adgang til statsrefusion.

Såfremt en amtskommune i øvrigt optager dagklienter i dagtilbud efter § 87 eller § 88 uden indstilling fra kommunen, afholdes udgifterne hertil i overensstemmelse med grundprincipperne i grundtakstmodellen af amtskommunen.

Vedrørende døgntilbud til stofmisbrugere (efter § 85, jf. § 93, stk. 1, nr. 2) indgår udgifter til tilbud efter §§ 87 og 88 i den grundtakst, som kommunen betaler for stofmisbrugere, der har været i døgnbehandling i mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage, og kommunen skal således ikke betale en grundtakst på 61.000 kr.

Dagtilbud i form af tilbud efter § 87 eller § 88 som led i dagtilbud til stofmisbrugere finansieres efter de almindelige regler, jf. nedenfor.

Kommunen skal betale en grundtakst på 61.000 kr. for tilbud efter §§ 87 og 88 til personer under 67 år med ophold

i boformer efter §§ 92 og 93,

i almene boliger m.v. oprettet af eller efter aftale med amtskommunen og i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140 og

i forbindelse med hjælpeordningen efter § 77.

Det betyder, at udgifter til tilbud efter §§ 87 og 88 ikke indgår i den grundtakst på 282.000 kr., som kommunen betaler for selve døgntilbudet.

Den kommunale indstilling til et tilbud efter §§ 87 og 88 kan ske samtidig med indstillingen til selve »boformen«, men den kan også ske som en supplerende visitation. Der kan f.eks. være behov for supplerende visitation i tilfælde, hvor amtskommunen har en borger boende i en § 93-boform, hvor der senere bliver behov for at supplere med tilbud efter § 87 eller § 88. I sådanne tilfælde skal amtskommunen rejse sagen for kommunen, der herefter følger proceduren i § 131 b.

Kommunen betaler en grundtakst på 61.000 kr., dog højst de faktiske udgifter, til amtskommunale tilbud om

beskyttet beskæftigelse, der sker efter indstilling fra kommunen (§ 87, stk. 3) og

aktivitets- og samværstilbud, der sker efter indstilling fra kommunen (§ 88, stk. 2, 1. pkt.).

Kommunen afholder fuldt ud udgifterne til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, som kommunen visiterer egne borgere til (§ 87, stk. 4 og § 88, stk. 3), når tilbudene især er beregnet til personer med bopæl i kommunen.

Oversigt