Betænkning over I. Forslag til børnelov

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 2 og L 3

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 1/10-00 fra Michael Gade, Glostrup

2

Oversigt over bilag omdelt på L 197 og L 198, folketingsåret 1999-2000

3

Spm. 1 om bagatelgrænse i samværssager, til justitsministeren

Spm. 2 om konfliktmægling ved samlivsophævelse og samvær, til justitsministeren

Spm. 3 om retspraksis om overførsel af forældremyndighed ved chikane, til justitsministeren

Spm. 4 om Københavns Statsamts forsøg med mediation, til justitsministeren

4

Meddelelse om første frist for spørgsmål

5

Svar på spm. 158, jf. alm. del bilag 654 (1999-2000)

6

Svar på spm. 219, jf. alm. del bilag 783 (1999-2000)

7

Henvendelse af 12/4-00 fra Lawrence Heymans, Odense C

8

Henvendelse af 4/9-00 fra Lawrence Heymans, Odense C

9

Spm. 5 om kommentar til henvendelserne af 12/4-00 og 4/9-00 fra Lawrence Heymans, Odense C, til justitsministeren

10

Henvendelse af 11/9-00 fra Lokal FAR København

11

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 11/9-00 fra Lokal FAR København, til justitsministeren

12

Henvendelse af 15/10-00 fra Britta Astadatter Nilsson

13

Ændringsforslag fra SF

14

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/10-00 fra Britta Astadatter Nilsson, til justitsministeren

15

Fortroligt bilag

16

Fortroligt bilag

17

Spm. 8 om ændringsforslag om ændring af samværsbeslutninger, til justitsministeren

18

Publikation: »Samboskab, Ægteskab og Forældrebrud«

19

Henvendelse af 1/11-01 fra Dansk Kvindesamfund

20

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 1/11-01 fra Dansk Kvindesamfund, til justitsministeren

21

Henvendelse af 2/11-01 fra Familiens Børneråd

22

Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 2/11-00 fra Familiens Børneråd, til justitsministeren

23

Henvendelse af 7/11-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse

24

Henvendelse af 6/11-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse

25

Spm. 11 om kommentar til henvendelserne af 6/11-01 og 7/11-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse, til justitsministeren

26

Henvendelse af 3/11-01 fra Kvindernes Krisecenter

27

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 3/11-01 fra Kvindernes Krisecenter, til justitsministeren

28

Spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag om overførsel af forældremyndighed ved chikane, til justitsministeren

Spm. 14 om teknisk bistand til ændringsforslag om kommuners ret til at nægte samvær, til justitsministeren

Spm. 15 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer myndigheders pligt til at varetage barnets tarv, til justitsministeren

Spm. 16 om teknisk bistand til ændringsforslag, så lovens titel handler om barnets rettigheder, til justitsministeren

Spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om ret og pligt til mediation, til justitsministeren

29

Spm. 18 om ministerens kommentar til artikel fra Lov & Ret 07, til justitsministeren

30

Spm. 19 om kommentar til artikel om mægling om samvær med børn, til justitsministeren

31

Svar på spm. 1 om bagatelgrænse i samværssager, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om konfliktmægling ved samlivsophævelse og samvær, fra justitsministeren

Svar på spm. 3 om retspraksis om overførsel af forældremyndighed ved chikane, fra justitsministeren

Svar på spm. 4 om Københavns Statsamts forsøg med mediation, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelserne af 12/4-00 og 4/9-00 fra Lawrence Heymans, Odense C, fra justitsministeren

32

Kronik fra Morgenavisen Jyllands-Posten den 29/12-00: »En gæst i familien«

33

Spm. 20 om ministerens kommentar til kronik af 29/12-00 fra Jyllands-Posten: »En gæst i familien«, til justitsministeren

34

Spm. 21 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten om pater est-reglen, til justitsministeren

35

Henvendelse af 10/1-01 fra Lawrence Heymans, Odense C

36

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 10/1-01 fra Lawrence Heymans, Odense C, til justitsministeren

37

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 11/9-00 fra Lokal FAR København, fra justitsministeren

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/10-00 fra Britta Astadatter Nilsson, fra justitsministeren

Svar på spm. 8 om ændringsforslag om ændring af samværsbeslutninger, fra justitsministeren

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 1/11-00 fra Dansk Kvindesamfund, fra justitsministeren

Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 2/11-00 fra Familiens Børneråd, fra justitsministeren

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 6/11-01 og 7/11-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse, fra justitsministeren

38

Pressemeddelelse: »Den åbne børnesagkyndige rådgivning« samt fremlagt rapport: »Vestsjællands Statsamts undersøgelse af den åbne børnesagkyndige rådgivning«

39

Spm. 23 om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at pater est-reglen fortsat skal gælde, til justitsministeren

40

Rapporten »Skilmisser & professionelle løsninger udviklingen af en far, mor, barn kultur i Danmark« fra temakonferencen afholdt af DJØF efteruddannelse den 21/11-00

41

Spm. 24 om kommentar til leder fra Jyllands-Posten om barnets tarv, til justitsministeren

42

Henvendelse af 21/1-01 fra Arne Pedersen, Mariager

43

Anmodning til justitsministeren om kommentar til henvendelse af 21/1-01 fra Arne Pedersen, Mariager

44

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 3/11-01 fra Kvindernes Krisecenter, fra justitsministeren

Svar på spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag om overførsel af forældremyndighed ved chikane, fra justitsministeren

Svar på spm. 14 om teknisk bistand til ændringsforslag om kommuners ret til at nægte samvær, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer myndigheders pligt til at varetage barnets tarv, fra justitsministeren

Svar på spm. 16 om teknisk bistand til ændringsforslag, så lovens titel handler om barnets rettigheder, fra justitsministeren

Svar på spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om ret og pligt til mediation, fra justitsministeren

Svar på spm. 18 om ministerens kommentar til artikel fra Lov & Ret 07, fra justitsministeren

Svar på spm. 19 om kommentar til artikel om mægling om samvær med børn, fra justitsministeren

Svar på spm. 20 om ministerens kommentar til kronik af 29/12-00 fra Jyllands-Posten: »En gæst i familien«, fra justitsministeren

Svar på spm. 21 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten om pater est-reglen, fra justitsministeren

45

Svar på spm. 23 om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at pater est-reglen fortsat skal gælde, fra justitsministeren

Svar på spm. 24 om kommentar til leder fra Jyllands-Posten om barnets tarv, fra justitsministeren

46

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 10/1-01 fra Lawrence Heymans, Odense C, fra justitsministeren

Kommentar fra justitsministeren til henvendelse af 21/1-01 fra Arne Pedersen, Mariager

47

Henvendelse af 15/1-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse

48

Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 15/1-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse, til justitsministeren

49

Meddelelse om valg af datoer til besøg i Civildirektoratet

50

Henvendelse af 19/2-01 fra Landsforeningen Børn og Samvær

51

Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse af 15/1-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse, fra justitsministeren

52

Tilmeldingsblanket for udvalgets møde med Civilretsdirektoratet den 23. marts 2001

53

Henvendelse af 14/3-01 fra Erling Hansen, Ballerup

54

Spm. 26 om kommentar til henvendelse af 14/3-01 fra Erling Hansen, Ballerup, til justitsministeren

55

Meddelelse om tilmeldte til besøg i Civilretsdirektoratet

56

Spm. 27 om notat med emner fra drøftelse i Civilretsdirektoratet, til justitsministeren

57

Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelse af 14/3-01 fra Erling Hansen, Ballerup, til justitsministeren

58

Henvendelse af 6/4-01 fra Erling Hansen, Ballerup

59

Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra Erling Hansen, Ballerup, til justitsministeren

60

Svar på spm. 27 om notat med emner fra drøftelse i Civilretsdirektoratet, fra justitsministeren

Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra Erling Hansen, Ballerup, fra justitsministeren

61

Supplerende svar på spm. 27 om notat med emner fra drøftelse i Civilretsdirektoratet, fra justitsministeren

62

Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren

63

1. udkast til betænkning

64

2. udkast til betænkning

65

Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren

66

3. udkast til betænkning

67

Spm. 29 om sammenligning mellem ændringsforslag og pater est-reglen, til justitsministeren

68

Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren

69

Svar på spm. 29 om sammenligning mellem ændringsforslag og pater est-reglen, fra justitsministeren

70

4. udkast til betænkning

Bilag 2

1 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå

Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt efter ønske fra V og KF.

Spørgsmål 29

Ministeren bedes foretage en sammenligning mellem sit ændringsforslag til § 6 i L 2 og pater est-reglen samt redegøre for eventuelle forskelle mellem ændringsforslaget og denne regel.

Svar

Reglerne i den gældende børnelov

Den såkaldte pater est-regel findes i den gældende børnelovs § 2. Ifølge denne regel anses et barn, der kan være avlet under moderens ægteskab, som udgangspunkt som barn af ægtefællen. Hvis ægtefællerne var separerede, gælder reglen dog kun, hvis det godtgøres, at ægtefællerne har haft samleje i avlingstiden. Er barnet omfattet af pater est-reglen, kan faderskabssag kun rejses af moderen, ægtemanden eller barnet eller dets værge. Hvis der rejses faderskabssag, indeholder pater est-reglen endvidere nogle særlige bevisregler, som imidlertid på grund af de nuværende muligheder for at foretage dna-undersøgelser i det væsentlige er uden praktisk betydning.

I den gældende børnelov findes endvidere i § 3 den såkaldte passivitetsregel, som indebærer, at et barn, der fødes efter, at moderen har indgået ægteskab, men som må være avlet inden ægteskabets indgåelse, anses for barn af ægtemanden, medmindre der rejses faderskabssag. Faderskabssag kan her rejses af moderen, ægtemanden, barnet eller dets værge eller af en mand, der var gift med moderen på det tidspunkt, hvor hun blev gravid.

Om pater est-reglen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslagets pkt. 2.3.1 og til besvarelsen af spørgsmål nr. 23.

De foreslåede regler om adgangen til at rejse faderskabssag

Ifølge § 1 i forslaget til børnelov anses ægtemanden som far til et barn, der fødes af en gift kvinde, og ægtemandens faderskab registreres i forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Dette gælder dog ikke, hvis ægtefællerne var separerede, hvis moderen inden for de sidste 10 måneder før fødslen har været gift med en anden mand, eller hvis begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag.

I § 6, stk. 1, i forslaget til børnelov er der som noget nyt indført en ret for en mand, der har haft et seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, til at få prøvet, om han er far til barnet.

Med det fremsatte ændringsforslag er der i § 6, stk. 2, indført en begrænsning i denne søgsmålsret. Hvis moderen ved barnets fødsel var gift og ægtemanden registreres som far efter § 1, kan en anden mand således som udgangspunkt ikke rejse faderskabssag. Faderskabssag kan dog rejses af en mand, der var gift med moderen eller levede i et fast samlivsforhold med hende i den periode, hvor hun blev gravid.

De foreslåede regler sammenholdt med de gældende regler om adgangen til at rejse faderskabssag

Ændringsforslaget indebærer som altovervejende hovedregel, at hvis moderen var gift ved barnets fødsel, så anses ægtemanden som faderen, og ægtemandens faderskab kan som efter de gældende regler kun anfægtes af moderen, ægtemanden eller barnet eller dets værge.

De eneste tilfælde, hvor en ægtemands faderskab kan anfægtes af en tredjemand, er de formentlig meget få tilfælde, hvor moderen enten har været gift med en anden mand inden for de sidste 10 måneder før fødslen, eller hvor hun levede i et fast samlivsforhold med en anden mand i den periode, hvor hun blev gravid.

Hvis moderen inden for de sidste 10 måneder før fødslen har været gift med en anden mand, kan faderskabssag i modsætning til efter de gældende regler rejses af tredjemand. Herudover kan faderskabssag som efter gældende ret rejses af moderen, ægtemanden, den tidligere ægtemand og barnets værge.

Hvis moderen i den periode, hvor hun blev gravid, levede i et fast samlivsforhold med en anden mand, indføres der med lovforslaget som noget nyt adgang for denne mand til at rejse faderskabssag. Herudover kan faderskabssag som efter gældende ret rejses af moderen, ægtemanden og barnets værge.

Bilag 3

Justitsministeriets notat om samarbejde, opgavefordeling og udveksling af oplysninger mellem statsamter og kommuner i sager om samvær og forældremyndighed

1. Indledning

Dette notat beskriver samarbejdet, opgavefordelingen og muligheden for udveksling af oplysninger mellem statsamter og kommuner i sager om samvær og forældremyndighed. Der redegøres særskilt for disse forhold, når børn er anbragt uden for hjemmet.

Notatet tager primært sigte på samværssagerne.

2. Samvær

2.1. Statsamternes og kommunernes opgaver i sager om samvær

Statsamtet.

Statsamtet træffer efter § 17 i lov om forældremyndighed og samvær efter ansøgning afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kan fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Afgørelsen træffes efter, hvad der er bedst for barnet.

Samværssager er ansøgningssager, og statsamtet har derfor ikke kompetence til selv at rejse en samværssag.

Statsamtet har ikke tilsynspligt over for barnet, når der er truffet en afgørelse om samvær, men kan som vilkår f.eks. bestemme, at samværet skal foregå under overvågning. Efter § 17, stk. 2 og 3, i lov om forældremyndighed og samvær kan statsamtet endvidere efter ansøgning fra bopælsforælderen ophæve eller begrænse samværet, f.eks. hvis samværsforælderen ikke er i stand til at tage sig forsvarligt af barnet.

Kommunen.

Kommunen har ikke kompetence til at træffe afgørelse om samvær.

Kommunen skal således respektere aftaler og afgørelser om samvær, jf. dog afsnit 2.2. om børn anbragt uden for hjemmet.

Derimod har kommunen efter § 6 i lov om social service pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år lever. Kommunen kan i den forbindelse bl.a. yde støtte til de børn, der har behov for det.

Denne tilsynspligt er generel og gælder også, når børn er omfattet af en samværsordning, hvad enten ordningen er aftalt mellem forældrene, eller statsamtet har været inddraget i udformningen af den.

Tilsynspligten indebærer bl.a., at kommunen skal være opmærksom på, om et barn også et barn under samvær har behov for støtte. Bliver kommunen opmærksom på et eventuelt behov herfor, har kommunen pligt til at undersøge forholdene nærmere. Normalt vil kommunen indhente oplysninger fra barnets forældre.

Har barnet problemer, og vurderer kommunen, at problemerne helt eller delvis kan skyldes samværsordningen, har kommunen bl.a. mulighed for at yde forældrene vejledning. Vejledningen kan bl.a. være en anbefaling om, at der gennemføres ændringer i barnets hverdag som f.eks. at ændre en aftalt samværsordning eller vejlede om muligheden for at søge statsamtet om ændring af samværet.

Kommunen kan samtidig træffe afgørelse om at tilbyde foranstaltninger efter § 40 i lov om social service som f.eks. at udpege en personlig rådgiver eller fast kontaktperson for barnet, yde familiebehandling eller anbringe barnet uden for hjemmet.

2.2. Særligt om børn anbragt uden for hjemmet

Selv om et barn anbringes uden for hjemmet, bevarer statsamtet kompetencen efter lov om forældremyndighed og samvær til at træffe afgørelse om samvær, men samværsretten kan reguleres eller midlertidigt ophæves af kommunen.

Søges der om ændring af samværet i en sag, hvor barnet er anbragt uden for hjemmet, vil statsamtet normalt altid indhente en udtalelse fra kommunen, inden afgørelsen træffes, jf. afsnit 2.3.

Kommunen skal efter § 57, stk. 1, i lov om social service sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet holdes ved lige, når barnet er anbragt uden for hjemmet. Bestemmelsen gælder, uanset om barnet ved anbringelsen boede sammen med begge forældre eller ej.

En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat efter lov om forældremyndighed og samvær, opretholdes under anbringelsen, men kan dog reguleres eller midlertidigt ophæves efter § 57, stk. 2-4, i lov om social service.

Kommunen træffer efter lovens § 57, stk. 2, om fornødent afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten under barnets anbringelse uden for hjemmet. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet og formålet med anbringelsen. Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere vilkår for samværet og kontakten.

Når det er nødvendigt af hensyn til barnets sundhed eller udvikling, kan der efter § 57, stk. 3, endvidere træffes afgørelse om, at forbindelsen mellem forældrene og barnet afbrydes for en bestemt periode.

2.3. Udveksling af oplysninger mellem statsamter og kommuner i sager om samvær

Statsamtets indhentelse af oplysninger fra kommunen

Ved behandlingen af sager om samvær påhviler det efter forvaltningsretten (official- og undersøgelsesprincippet) statsamtet at tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt afgørelsesgrundlag.

Statsamtet skal således undersøge sagen på en sådan måde, at der kan træffes en afgørelse om samvær, der tager hensyn til barnets behov og livssituation.

Det beror på en konkret vurdering, hvilke oplysninger statsamtet skal indhente i den enkelte sag. Ved denne vurdering lægges der især vægt på, hvilke spørgsmål sagen rejser, samt hvor indgribende en afgørelse der kan blive tale om.

Tilvejebringelsen af afgørelsesgrundlaget i samværssager sker i dag først og fremmest gennem indhentelse af oplysninger fra forældrene.

Omhandler sagen et større barn, skal statsamtet efter § 29 i lov om forældremyndighed og samvær indhente oplysninger om barnets mening om samværet ved at afholde en samtale med barnet.

Hvis kommunen eller en anden offentlig myndighed er eller kan være i besiddelse af relevante oplysninger om barnet eller forældrene, indhenter statsamtet disse oplysninger. Adgangen til at få oplysningerne udleveret er reguleret af forvaltningslovens § 28 og § 29 samt reglerne i lov om behandling af personoplysninger kapitel 4.

Efter forvaltningslovens § 29 må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre offentlige myndigheder uden ansøgerens samtykke. Kravet om samtykke kan dog fraviges, når særlige hensyn til den anden forælder eller barnet klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningerne ikke indhentes, jf. forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr. 3.

Spørgsmålet om indhentelse af oplysninger om den anden forælders rent private forhold er reguleret i forvaltningslovens § 28. Efter denne bestemmelse må en offentlig myndighed ikke uden samtykke videregive oplysninger om f.eks. enkeltpersoners helbredsforhold, væsentlige sociale problemer, misbrug af nydelsesmidler samt strafbare forhold til en anden myndighed uden samtykke fra den, oplysningen angår. Sådanne oplysninger kan dog efter lovens § 28, stk. 2, nr. 3, videregives, når dette sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den, oplysningen angår.

Som nævnt i afsnit 2.1. træffes afgørelser om samvær ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hensynet til barnet vil derfor ofte kunne begrunde, at myndigheder, der er i besiddelse af relevante oplysninger om forældrene, efter anmodning videregiver disse til statsamtet, også selv om den, som oplysningen angår, modsætter sig videregivelsen.

Hvis den behandling af personoplysninger, der finder sted hos statsamterne og kommunerne m.v. (herunder statsamternes indhentelse og kommunernes modsvarende videregivelse af oplysninger til statsamterne), sker helt eller delvis ved brug af elektronisk databehandling eller ved brug af manuelle registre, vil behandlingen være omfattet af lov om behandling af personoplysninger.

Behandlingen vil i disse tilfælde som udgangspunkt kunne ske på baggrund af et samtykke fra den registrerede. Behandlingen vil endvidere uden indhentelse af et samtykke navnlig kunne ske med hjemmel i lov om behandling af personoplysninger § 6, stk. 1, nr. 6, eller for så vidt angår følsomme oplysninger § 7, stk. 2, nr. 4, samt § 8, stk. 1 og 2, nr. 2-3. Den nødvendige videregivelse af følsomme oplysninger fra forvaltningsmyndighederne, der udfører opgaver inden for det sociale område, vil kunne ske i overensstemmelse med de særlige regler for videregivelse i § 8, stk. 3.

Lov om behandling af personoplysninger regulerer imidlertid ikke spørgsmålet om indhentelse af oplysninger i ansøgningssager. Reglerne herom i forvaltningslovens § 29 gælder således også i relation til selve indhentelsen af personoplysninger, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger.

Indhentelse af oplysninger om barnet kræver som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Når der er fælles forældremyndighed over barnet, kræves samtykke således fra begge forældre. Samtykket er dog ikke nødvendigt, hvis betingelserne i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, er opfyldt, jf. ovenfor.

I praksis giver spørgsmålet om statsamtets indhentelse af oplysninger fra kommunen i samværssager ikke anledning til nævneværdige problemer. Dette skyldes især, at forældrene typisk giver samtykke til, at oplysningerne indhentes, da de selv er interesserede i, at sagen bliver så godt belyst som muligt, og at dette sker uden unødig forsinkelse.

Hvis en af forældrene ikke ønsker at medvirke til indhentelse af oplysninger, kan dette hvis der ikke er modstående hensyn til barnet tillægges processuel skadevirkning i forhold til den pågældende.

Kommunens indhentelse af oplysninger fra statsamtet

Mens statsamtets oplysningsgrundlag tilvejebringes efter de almindelige regler i forvaltningsloven, findes der særlige regler om kommunernes indhentelse af oplysninger.

Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan kommunen således uden samtykke indhente nødvendige oplysninger fra andre myndigheder, herunder statsamtet. Denne ret til at indhente oplysninger omfatter også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Denne bestemmelse kan f.eks. anvendes, hvor en kommune overvejer at træffe beslutning om iværksættelse af støtteforanstaltninger i forhold til et barn og derfor har behov for at indhente oplysninger fra et statsamt, der i forbindelse med en samværssag har kendskab til barnet.

Samtidig indeholder § 33 a i lov om social service en regel om tværkommunal underretningspligt, hvis en familie med børn, der har behov for særlig støtte, flytter til en anden kommune.

Hvis den behandling af personoplysninger, der finder sted hos kommunerne og statsamterne (herunder kommunernes indhentelse og statsamternes modsvarende videregivelse af oplysninger til kommunerne), sker helt eller delvis ved brug af elektronisk databehandling eller manuelle registre, vil behandlingen være omfattet af lov om behandling af personoplysninger. Indhentelse og videregivelse af oplysninger vil i disse tilfælde være i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger, idet udvekslingen af oplysninger har hjemmel i bl.a. § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

3. Forældremyndighed

Efter § 37 i lov om social service skal kommunen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, hvis ingen har forældremyndigheden over et barn. Dette kan navnlig komme på tale, hvis forældremyndighedsindehaveren dør eller er forhindret i at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold. Statsamtet har i disse sager kompetence til at afgøre, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet.

Om statsamternes og kommunernes udveksling af oplysninger i disse forældremyndighedssager henvises til afsnit 2.3.

4. Styrkelse af samarbejdet mellem statsamter og kommuner i sager om samvær

Statsamtet indhenter i samværssager ikke automatisk oplysninger om forældrene og barnet fra kommunen eller andre offentlige myndigheder.

Dette skyldes først og fremmest, at kommunen i langt de fleste tilfælde slet ikke er i besiddelse af oplysninger om barnet eller forældrene af betydning for en samværssag. Dette gælder også i situationer, hvor forældrene er meget uenige om samværsspørgsmålet. Kommunen er således normalt kun i besiddelse af relevante oplysninger, når det drejer sig om familier, der har særlige sociale eller helbredsmæssige problemer.

En obligatorisk høring af kommunen i alle samværssager vil derfor kun kunne bidrage til sagernes oplysning i meget begrænset omfang. En egentlig generel høringspligt vil samtidig forsinke sagsbehandlingen og være ressourcekrævende for både statsamtet og kommunen, ikke mindst i de mange tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at indhente oplysninger fra flere kommuner, fordi forældrene bor i hver sin kommune eller har boet i flere kommuner.

Samtidig vil det formentlig kunne virke stødende på mange forældre i samværssager, hvis statsamtet retter henvendelse til kommunen for at indhente oplysninger om dem.

Erfaringerne fra praksis viser endvidere, at forældrene normalt gør statsamtet opmærksom på eventuelle relevante oplysninger af betydning for deres sag, som kommunen eller andre offentlige myndigheder måtte være i besiddelse af. Statsamtet er dog kun forpligtet til at følge en opfordring til at indhente oplysninger fra en anden offentlig myndighed, hvis oplysningerne skønnes at være relevante for sagen.

I praksis har det vist sig, at der ud over at udveksle oplysninger kan være behov for på andre områder at styrke samarbejdet mellem statsamterne og kommunerne. Dette kan f.eks. være tilfældet, når der skønnes at være behov for at lade et samvær foregå under overvågning, når barnets forhold skal undersøges nærmere, eller når et barn har behov for rådgivning og støtte, såvel i forbindelse med samværsproblemer som i forbindelse med sin dagligdag i øvrigt.

Også i sager, hvor de involverede familier har særlige behov for støtte, kan det være hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet mellem statsamterne og kommunerne med henblik på at tilrettelægge samværet på en måde, der tilgodeser barnets behov i størst muligt omfang.

Socialministeriet og Civilretsdirektoratet har derfor indledt drøftelser med henblik på at styrke samarbejdet mellem statsamter og kommuner i samværssager. Fokus for disse drøftelser er at fremme statsamternes og kommunernes opmærksomhed på mulighederne for at samarbejde med henblik på at sikre, at der i alle sager om børn i videst muligt omfang tages hensyn til, hvad der er bedst for barnet.

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 22. maj 2001

Betænkning

over

I. Forslag til børnelov

[af justitsministeren (Frank Jensen)]

II. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Ændringer som følge af børneloven m.v.)

[af justitsministeren (Frank Jensen)]

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslag nr. L 2 og 1 ændringsforslag til lovforslag nr. L 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 12. oktober 2000. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Høring

Lovforslagene er fremsat på baggrund af betænkning nr. 1350/1997 fra Justitsministeriets Børnelovsudvalg. Denne betænkning sendte justitsministeren den 17. december 1997 i høring. Den 23. februar 2000 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget (jf. lovforslag nr. L 197/L 198, folketingsåret 1999-2000, bilag 1). I udvalgets behandling af lovforslagene er tillige indgået materiale fra udvalgets behandling af de tilsvarende lovforslag i folketingsåret 1999-2000 (L 197 og L 198).

Studietur m.v.

Udvalget har endvidere som led i arbejdet med lovforslagene den 9.-10. august 2000 foretaget en studierejse til Norge for at studere de norske regler for forældremyndighed/forældreansvar og samvær og for at få et indtryk af, hvordan oplevelsen af deres virkning er for dem, der arbejder med dem i praksis. Referat fra denne tur er omdelt i Retsudvalget, folketingsåret 2000-01, alm. del bilag 36. Endelig har udvalget den 23. marts 2001 besøgt Civilretsdirektoratet for med direktoratet at drøfte de væsentligste elementer i lovforslagene.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 9 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Britta Astadatter Nilsson, Jægerspris,

Dansk Kvindesamfund,

Familiens Børneråd,

Michael Gade, Glostrup,

Erling Hansen, Ballerup,

Lawrence Heymans, Odense C,

Kvindernes Krisecenter,

Landsforeningen Børn og Samvær,

Lokal FAR København,

Bente Holm Nielsen, Vanløse,

Arne Pedersen, Mariager, og

Ninna og Kenneth Westerholm, Nørresundby.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslagene

Familiens Børneråd,

Bjarke Jarvel, København S, og

Søs Møller Johansen, København S.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 29 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål og justitsministeren svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og KRF) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Flertallet har under udvalgsbehandlingen særligt lagt vægt på følgende forhold

Moderens oplysningspligt

Efter de gældende regler kan en moder, der over for statsamtet nægter at oplyse, hvem der er eller kan være far til hendes barn, straffes med bøde. Efter lovforslaget skal sådanne sager henvises til retten, og retten kan anvende de almindelige vidnesanktioner over for moderen. Dette bør imidlertid ikke indebære en skærpelse af sanktionsniveauet over for mødre, der nægter at opfylde deres oplysningspligt. Flertallet i udvalget forudsætter således, at domstolene i disse tilfælde ikke vil anvende strengere sanktioner end en bøde efter retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 1. Domstolene kan endvidere ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder moderens begrundelse for at nægte at give oplysninger, helt undlade at anvende vidnesanktioner.

Tilsyn med børns forhold

Efter § 6 i lov om social service har kommunen pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år lever. Hvis kommunen herved bliver opmærksom på, at et barn har behov for støtte, har kommunen pligt til at yde støtte og vejledning. Dette gælder også, hvis barnets problemer skyldes eller har forbindelse med en samværsordning. Det følger endvidere af bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, at offentligt ansatte, læger og lærere m.v. har pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Efter § 36 i lov om social service har også privatpersoner pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets notat om samarbejde, opgavefordeling og udveksling af oplysninger mellem statsamter og kommuner i sager om samvær og forældremyndighed, der er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

Undersøgelse af samværspraksis

Det er justitsministerens hensigt at anmode en eller flere uafhængige forskere om at foretage en nærmere undersøgelse af regler og praksis på samværsområdet. I den forbindelse vil det så vidt muligt bl.a. blive søgt belyst, hvilken virkning de eksisterende samværsordninger har på børnene.

Et mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til lovforslagene og ændringsforslagene ved 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (KRF) vil ved 3. behandling af lovforslagene stemme hverken for eller imod lovforslagene. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti finder det uheldigt, at regeringen på et meget sent tidspunkt har stillet ændringsforslag vedrørende muligheden for at rejse faderskabssag. Dette betyder også, at det ikke har været muligt at indhente supplerende høringssvar fra de tidligere hørte organisationer, myndigheder med flere. Uanset det sene tidspunkt vurderer Kristeligt Folkeparti, at regeringens ændringsforslag er en forbedring i forhold til den meget vidtgående bestemmelse i det fremsatte lovforslag, og partiet vil derfor stemme for ændringsforslagene ved andenbehandlingen. Kristeligt Folkeparti er således tilfreds med, at det af hensyn til barnet bliver sværere at få prøvet, om man er far i de situationer, hvor moderen er gift eller lever i et fast samlivsforhold.

Når det gælder spørgsmålet om fælles forældremyndighed for ugifte, har Kristeligt Folkeparti hæftet sig ved høringssvarene og henvendelserne til udvalget herom. Det gælder særligt Advokatrådets betænkeligheder, herunder at indførelse af automatisk fælles forældremyndighed for ugifte kræver en meget nøje gennemgang af såvel de juridiske som de sociale konsekvenser af forslaget i forhold til de gældende regler. Kristeligt Folkeparti støtter sig endvidere til konklusionen i rapporten »Samboskab, Ægteskab og Forældrebrud En analyse af børns familieforhold gennem de første leveår«, Mai Heide Ottosen, Socialforskningsinstituttet, 2000.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til børnelov

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

Til § 6

1) Paragraffen affattes således

»§ 6. En mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. dog stk. 2 og § 10. Anmodning herom skal være skriftlig og skal fremsættes inden seks måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for anmodningen verserer en faderskabssag.

Stk. 2. Er en mand registreret som barnets far efter § 1, § 2 eller § 3, jf. § 14, stk. 1, kan en anden mand ikke rejse faderskabssag efter stk. 1. Uanset 1. pkt. kan en mand dog rejse faderskabssag, hvis han i den periode, hvor moderen blev gravid, var gift med moderen uden at være separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende.

Stk. 3. En mand, der inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med moderen uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis han allerede er part i sagen.«

[Begrænsning i adgangen til at rejse fadersskabssag]

Til § 9

2) I stk. 1, nr. 5, ændres »§ 6, stk. 1,« til: »§ 6,«.

[Konsekvensændring]

Til § 17

3) I 2. pkt. ændres »§ 6, stk. 2,« til: »§ 6, stk. 3,«.

[Konsekvensændring]

Til § 21

4) I stk. 1 ændres »§ 6, stk. 1« til: »§ 6«.

[Konsekvensændring]

Til § 23

5) I stk. 3 ændres »§ 6, stk. 2,« til: »§ 6, stk. 3,«.

[Konsekvensændring]

Til § 36

6) Stk. 1 affattes således

»Loven træder i kraft den 1. juli 2002.«

[Ændret ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget går ud på at indføre en begrænsning i den ret, som en mand, der har haft et seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, efter lovforslagets § 6, stk. 1, har til at få prøvet, om han er far til barnet.

Begrænsningen skal af hensyn til barnet tage højde for den situation, hvor moderen er gift eller lever i et fast samlivsforhold. I denne situation bør til eksempel en anden mand, der kun har haft enkeltstående forhold til moderen, ikke kunne rejse faderskabssag. På den anden side skal ændringsforslaget også sikre, at en mand, der var gift med moderen eller levede fast sammen med hende i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få prøvet, om han er far til barnet, også selv om han og moderen er gået fra hinanden inden fødslen, og moderen er blevet gift eller er flyttet sammen med en anden.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 6, stk. 2, skal søgsmålsretten efter § 6, stk. 1, derfor som udgangspunkt ikke gælde i de tilfælde, hvor moderen ved barnets fødsel er gift, og ægtemanden registreres som far, eller hvor faderskabet registreres på grundlag af en »omsorgs- og ansvarserklæring«. I disse tilfælde har barnet typisk allerede fra fødslen en social far, som har del i forældremyndigheden, og som sammen med moderen varetager omsorgen og ansvaret for barnet. Det foreslås derfor, at hvis faderskabet er registreret efter § 1 (ægteskab), § 2 ( »omsorgs- og ansvarserklæring« afgivet umiddelbart efter fødslen) eller § 3, jf. § 14, stk. 1, (»omsorgs- og ansvarserklæring« afgivet inden fødslen), skal en anden mand, der har haft et seksuelt forhold til moderen, ikke kunne rejse faderskabssag, jf. den nu foreslåede § 6, stk. 2, 1. pkt. En mand, der var gift med eller levede i et fast samlivsforhold med moderen i den periode, hvor hun blev gravid (konceptionsperioden), skal dog under alle omstændigheder kunne rejse faderskabssag. Dette fastslås i § 6, stk. 2, 2. pkt. Det er tilstrækkeligt, at ægteskabet eller det faste samlivsforhold har bestået i en del af konceptionsperioden.

Hvis moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har være gift med en anden mand uden at være separeret, kan den nye ægtefælle eller samlever ikke uden videre blive registreret som barnets far. I disse tilfælde skal der altid rejses en faderskabssag i statsamtet, og der er ingen begrænsning i adgangen til at rejse sag efter § 6, stk. 1. Det indebærer bl.a., at den tidligere ægtefælle har ret til at få prøvet, om han er far til barnet. Derfor ville det for så vidt ikke have været nødvendigt også i § 6, stk. 2, at medtage en regel om, at den tidligere ægtefælle kan rejse faderskabssag. For at understrege, at en tidligere ægtefælle og en tidligere fast samlever er ligestillede med hensyn til muligheden for at rejse faderskabssag, er adgangen for den tidligere ægtefælle til at rejse sag dog udtrykkeligt medtaget i bestemmelsen (§ 6, stk. 2, 2. pkt.).

For så vidt angår den tidligere faste samlevers adgang til at rejse faderskabssag, bemærkes, at kravet i § 6, stk. 2, 2. pkt., om et fast samlivsforhold indebærer, at der skal være tale om et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter af en vis varighed, hvor parterne typisk har levet sammen på fælles bopæl. Det er dog ikke udelukket, at kravet vil kunne være opfyldt, selv om parterne f.eks. af arbejdsmæssige grunde har opretholdt hver sin bolig, hvis der dog har været tale om et fast parforhold af en længere varighed.

Ændringsforslaget indebærer ikke nogen ændringer i forhold til lovforslaget i de tilfælde, hvor moderen er ugift, og hvor hun ikke afgiver en »omsorgs- og ansvarserklæring « sammen med en mand. I disse tilfælde vil en mand, der har haft et seksuelt forhold til moderen i konceptionsperioden, have ret til at rejse faderskabssag, selv om han kun har haft et enkeltstående forhold til moderen.

Stk. 3 svarer til lovforslagets § 6, stk. 2, med en enkelt sproglig ændring som følge af den nye bestemmelse i § 6, stk. 2.

Til nr. 2-5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændrede affattelse af § 6.

Til nr. 6

Lovens ikrafttræden foreslås udskudt fra den 1. juli 2001 til den 1. juli 2002.

I det forslag til børnelov, der blev fremsat i folketingsåret 1999-2000 (Lovforslag nr. L 197, fremsat den 9. februar 2000), var ikrafttrædelsesdatoen foreslået til den 1. juli 2001. Dette sene ikrafttrædelsestidspunkt blev foreslået med henblik på at give den nødvendige tid til udarbejdelse af administrative forskrifter, informationsmateriale og blanketter m.v. Forslaget til ikrafttrædelsesdato blev ikke justeret i forbindelse med genfremsættelsen af lovforslaget i oktober 2000. Det er imidlertid nu Justitsministeriets vurdering, at opgaverne med udarbejdelse af administrative forskrifter, blanketter, vejledninger m.v. er af så omfattende karakter, at det oprindelige forslag om en gennemførelsesperiode på godt et år fra lovens vedtagelse bør fastholdes.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Ændringer som følge af børneloven m.v.)

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

Til § 10

1) Paragraffen affattes således

Ȥ 10

Stk. 1. Lovens § 2, nr. 3 og 4, og §§ 3 og 9 træder i kraft den 1. januar 2002. Lovens § 1, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 4-8 træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. § 1 har virkning for sager om faderskab til børn, der fødes den 1. juli 2002 eller senere, samt for sager, der den 1. juli 2002 eller senere genoptages efter børnelovens § 22.«

[Ændret ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Da det samtidig hermed i et ændringsforslag til forslag til børnelov (L 2) foreslås, at børnelovens ikrafttræden udskydes fra den 1. juli 2001 til den 1. juli 2002, foreslås det tillige, at også ikrafttrædelsen af de regler, der har umiddelbar sammenhæng med forslaget til børnelov, udskydes til den 1. juli 2002. Det drejer sig om revisionen af retsplejelovens kapitel 42 a, ændringen af § 5 i lov om forældremyndighed og samvær, ophævelsen af straffelovens §§ 214 og 255 og konsekvensændringerne i anden lovgivning.

Om begrundelsen for udskydelsen af lovens ikrafttræden henvises til det samtidige ændringsforslag til lovforslag nr. L 2.

Efter lovforslaget skal reglerne om fælles forældremyndighed efter separation eller skilsmisse (§ 2, nr. 3, og § 3, nr. 3), om inddragelse af børn under 12 år i sager om forældremyndighed og samvær (§ 2, nr. 4), om overførelse til kommunerne af kompetencen til at meddele skiftefritagelse (§ 3, nr. 1 og 2) samt ændringen i lov om inddrivelse af underholdsbidrag (§ 9) træde i kraft den 1. marts 2001. Det foreslås, at ikrafttrædelsen udskydes til den 1. januar 2002 med henblik på, at der bliver mulighed for at udarbejde de fornødne administrative forskrifter i tilknytning til disse lovændringer.

Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V) Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF) Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne