Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Loft over rykkergebyrer m.v. i forbrugerforhold)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 132

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2

Henvendelse af 22/1-01 fra Realkreditrådet

3

Spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/1-01 fra Realkreditrådet, til justitsministeren

4

Spm. 2 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at rykkergebyr skal have hjemmel i aftale mellem parterne, til justitsministeren

Spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at gebyr ikke må overstige udgift, til justitsministeren

5

Meddelelse om forslag til plan for udvalgets arbejde med lovforslaget

6

Spm. 4 om hjemmel til at kræve rykkergebyrer i den offentlige sektor, til justitsministeren

Spm. 5 om den offentlige sektors mulighed for lønindeholdelse m.v. for rykkergebyrer, til justitsministeren

Spm. 6 om postvæsenets mulighed for at kræve rykkergebyr ved underfrankering, til justitsministeren

Spm. 7 om kommentar til høringssvar fra formanden for Forbrugerklagenævnet, til justitsministeren

Spm. 8 om begrundelse for forslag om, at alle skal kunne opkræve rykkergebyrer, til justitsministeren

7

Spm. 9 om ministerens kommentarer til høringssvarene, til justitsministeren

8

Spm. 10 om rykkerproceduren for parkeringsafgifter, der inddrives af politiet og Københavns Kommune, til justitsministeren

Spm. 11, om loftet over rykkergebyr sammenholdt med forhøjelsen af retsafgifter skal ses som udtryk for regeringens ønske om at gøre det vanskeligere for en borger at få sin ret, til justitsministeren

Spm. 12, om retsafgifter, der er følger af retsafgiftsloven, er højere, end omkostningsdækningen nødvendiggør, til justitsministeren

Spm. 13, om lovforslaget er udtryk for regeringens ønske om at fastlægge erhvervslivets priser, til justitsministeren

Spm. 14, om der findes retsafgifter efter retsafgiftsloven, der alene dækker omkostningerne, til justitsministeren

Spm. 15 om, hvilke regler der generelt gælder for fastsættelse af kommunernes rykkergebyrer, til justitsministeren

9

Spm. 16 om forbrugerombudsmandens udkast til vejledning om rykkerprocedurer, til justitsministeren

10

Spm. 17 om lovteknisk korrekt ændring af det offentliges rykkergebyrer, til justitsministeren

11

Henvendelse af 7/2-01 fra Finansrådet

12

Spm. 18 om ministerens kommentar til henvendelse af 7/2-01 fra Finansrådet, til justitsministeren

13

Henvendelse af 14/2-01 fra Forsikring & Pension

14

Spm. 19 om ministerens kommentar til henvendelse af 14/2-01 fra Forsikring & Pension, til justitsministeren

15

Henvendelse af 16/3-01 fra Danske Energiselskabers Forening

16

Spm. 20 om ministerens kommentar til henvendelse af 16/3-01 fra Danske Energiselskabers Forening, til justitsministeren

17

Svar på spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/1-01 fra Realkreditrådet, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at rykkergebyr skal have hjemmel i aftale mellem parterne, fra justitsministeren

Svar på spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at gebyr ikke må overstige udgift, fra justitsministeren

Svar på spm. 4 om hjemmel til at kræve rykkergebyrer i den offentlige sektor, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om den offentlige sektors mulighed for lønindeholdelse m.v. for rykkergebyrer, fra justitsministeren

Svar på spm. 6 om postvæsenets mulighed for at kræve rykkergebyr ved underfrankering, fra justitsministeren

Svar på spm. 7 om kommentar til høringssvar fra formanden for Forbrugerklagenævnet, fra justitsministeren

Svar på spm. 8 om begrundelse for forslag om, at alle skal kunne opkræve rykkergebyrer, fra justitsministeren

Svar på spm. 9 om ministerens kommentarer til høringssvarene, fra justitsministeren

Svar på spm. 10 om rykkerproceduren for parkeringsafgifter, der inddrives af politiet og Københavns Kommune, fra justitsministeren

Svar på spm. 11, om loftet over rykkergebyr sammenholdt med forhøjelsen af retsafgifter skal ses som udtryk for regeringens ønske om at gøre det vanskeligere for en borger at få sin ret, fra justitsministeren

Svar på spm. 12, om retsafgifter, der er følger af retsafgiftsloven, er højere end omkostningsdækningen nødvendiggør, fra justitsministeren

Svar på spm. 13, om lovforslaget er udtryk for regeringens ønske om at fastlægge erhvervslivets priser, fra justitsministeren

Svar på spm. 14, om der findes retsafgifter efter retsafgiftsloven, der alene dækker omkostningerne, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om, hvilke regler der generelt gælder for fastsættelse af kommunernes rykkergebyrer, fra justitsministeren

Svar på spm. 16 om forbrugerombudsmandens udkast til vejledning om rykkerprocedurer, fra justitsministeren

Svar på spm. 17 om lovteknisk korrekt ændring af det offentliges rykkergebyrer, fra justitsministeren

Svar på spm. 18 om ministerens kommentar til henvendelse af 7/2-01 fra Finansrådet, fra justitsministeren

Svar på spm. 19 om ministerens kommentar til henvendelse af 14/2-01 fra Forsikring & Pension, fra justitsministeren

18

Spm. 21 om gebyrmuligheder for det statsejede selskab DONG, til justitsministeren

19

Henvendelse af 26/3-01 fra Realkreditrådet

20

Spm. 22 om ministerens kommentar til henvendelse af 26/3-01 fra Realkreditrådet, til justitsministeren

21

1. udkast til betænkning

22

Henvendelse af 30/3-01 fra Forsikring & Pension

23

Spm. 23 om kommentar til henvendelsen af 30. marts 2001 fra Forsikring & Pension, til justitsministeren

24

Henvendelse af 6/4-01 fra Administratorforeningen

25

Spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra Administratorforeningen, til justitsministeren

26

Svar på spm. 20 om ministerens kommentar til henvendelse af 16/3-01 fra Danske Energiselskabers Forening, fra justitsministeren

Svar på spm. 21 om gebyrmuligheder for det statsejede selskab DONG, fra justitsministeren

Svar på spm. 22 om ministerens kommentar til henvendelse af 26/3-01 fra Realkreditrådet, fra justitsministeren

Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelsen af 30. marts 2001 fra Forsikring & Pension, fra justitsministeren

27

Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra Administratorforeningen, fra justitsministeren

28

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Tekstanmærkning 100 til finanslov 2001

Ad tekstanmærkning nr. 100. Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 1999. Tekstanmærkningen foreslås videreført uændret. Finansministeriet har ved cirkulære nr. 38 af 16. marts 1988 om statslige myndigheders fastsættelse af gebyrer for særlige ekspeditioner m.v. fastsat, at ministerier, som i forbindelse med inddrivelsen af tilgodehavender opkræver rykkergebyrer, skal være opmærksomme på, at der ved førstkommende revision af den relevante lovgivning skal indføjes en hjemmel til opkrævning af rykkergebyrer. I den forbindelse har Finansministeriet anført, at der indtil en sådan lovhjemmel kan gennemføres, bør etableres hjemmel ved tekstanmærkning på finansloven. Tekstanmærkningen indeholder en generel bemyndigelse til at fastsætte rykkergebyrer. Tekstanmærkningen skal således sikre hjemmel til at opkræve gebyrer, hvor der ikke i dag eksisterer hjemmel til at opkræve gebyrer for erindringsskrivelser, ligesom tekstanmærkningen skal afløse de tekstanmærkninger, der i overensstemmelse med cirkulæret hidtil har været optaget på finansloven. Tekstanmærkningen vil således ikke blive anvendt, hvor der i dag uden for finansloven eksisterer hjemmel til opkrævning af gebyrer. Gebyrerne skal fastsættes i overensstemmelse med budgetvejledningens pkt. 20.1.10, så der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende område. Det forudsættes, at ministerierne regelmæssigt overvejer de fastsatte gebyrstørrelser, således at der opnås fuld omkostningsdækning. Ministerierne forudsættes fortsat ved revision af den relevante lovgivning at indarbejde bestemmelser om påkrævning af rykkergebyrer i den pågældende lovgivning.

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 22. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Loft over rykkergebyrer m.v. i forbrugerforhold)

[af justitsministeren (Frank Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, Venstres, Det Konservative Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4-6, mens Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2000 og var til 1. behandling den 25. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 13. oktober 2000 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 63. Den 10. januar 2001 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Danske Energiselskabers Forening,

Finansrådet,

Forsikring & Pension og

Realkreditrådet

Deputationer

Endvidere har Realkreditrådet mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 24 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Emner, udvalget særligt har behandlet

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, CD, RV og KRF) fremhæver, at lovforslagets regler alene finder anvendelse i forbrugerforhold, dvs. hvor rykkergebyret m.v. vedrører et krav, som udspringer af en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende. Lovforslaget regulerer således f.eks. ikke forholdet mellem erhvervsdrivende, dvs. hvor rykkergebyret m.v. vedrører krav i henhold til en aftale mellem erhvervsdrivende. Reglerne om rykkergebyr m.v., herunder om gebyrets størrelse, vil også kun finde anvendelse, hvis andet ikke er bestemt ved eller i henhold til lov. Rentelovens regler om rykkergebyr vil således vige for anden lovgivning, hvor der er fastsat særlige regler om rykkergebyr vedrørende visse fordringer.

Flertallet understreger, at reglen om et inkassogebyr på 100 kr. inkl. moms alene regulerer krav på betaling for det merarbejde, der er forbundet med, at den erhvervsdrivende overgiver sagen til en tredjemand (advokat eller inkassobureau m.v.) med henblik på inddrivelse af gælden på den erhvervsdrivendes vegne. Gebyret vil således navnlig skulle dække udgifter til fornyet opgørelse af det skyldige beløb og fremsendelse af dokumentation m.v. Loftet over inkassogebyr regulerer derimod ikke den erhvervsdrivendes eventuelle krav på erstatning for de udgifter til salær m.v., som den erhvervsdrivende skal betale til den pågældende tredjemand.

Flertallet har noteret sig, at Justitsministeriet i bemærkningerne til lovforslaget har oplyst, at man, i forbindelse med at der i folketingsåret 2001-02 skal udformes gennemførelseslovgivning vedrørende et EF-direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, vil overveje spørgsmålet om en generel lovregulering heraf, som også omfatter salærudgifter m.v. vedrørende inddrivelse af krav i henhold til forbrugeraftaler.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, KF, CD og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 4-6 stillede ændringsforslag.

Når mindretallet ikke har fundet justitsministerens lovforslag rimeligt i alle situationer, skyldes det den markante forskel i retstilstanden, som nu er situationen

i kommunerne, hvor der kan opkræves gebyrer på kr. 250,

i staten, hvor der kan opkræves gebyrer svarende til omkostningerne, der er forbundet hermed, jf. tekstanmærkning 100 til finanslov 2001, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen,

i formueretlige mellemværender mellem virksomheder og deres kunder, der med lovforslagets regler kan opkræve maksimum kr. 100.

Mindretallet finder, at der navnlig i de tilfælde, hvor omkostningerne ved rykker- og inkassoskrivelser er åbenbart større end de 100 kr., vil være en skærende modsætning til ikke mindst situationen i staten, hvor de faktiske omkostninger kan faktureres.

Et andet mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2-6 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3-6 stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti hilser det velkomment, at regeringen sørger for, at der delvis bliver set på den problematik, der rammer mange borgere, nemlig at de opkræves nærmest ågeragtige gebyrer af kommuner, af staten og af private erhvervsdrivende.

Det ser ud til, at de pågældende benytter gebyrposten som rene budgetterede indtægter, som man henter sine gode plustal fra, og hvor man så på andre områder måske ikke længere kan finde de provisioner og muligheder for indtægter, som man hidtil har haft.

Dansk Folkeparti mener grundlæggende, at borgerne skal betale deres regninger til tiden, men det skal ikke være sådan, at gebyrerne for ikke at betale en regning hurtigt overstiger regningens oprindelige beløb, og det må også være sådan, at der ikke kræves ublu gebyrer, som langt overstiger udgifterne ved at opkræve sådanne gebyrer. Eksempelvis får Københavns Kommune hvert år 40 mio. kr. ind alene på grund af gebyrer. Hvis man får en parkeringsbøde i København, er den på 450 kr., men gebyret er første gang 250 kr., anden gang 250 kr. og tredje gang 250 kr. Det vil sige, at man allerede anden gang er over det, man oprindelig skulle have betalt i parkeringsbøde, og det er ikke rimeligt, hvis man eksempelvis er på ferie og derfor ikke har haft mulighed for at betale bøden.

Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden og mange andre har også peget på problemstillinger, hvor kommuner og erhvervsdrivende er alt for hårdhændede i deres opkrævning af gebyrer. Til gengæld vil Dansk Folkeparti godt være med til at sikre, at det f.eks. for private erhvervsdrivende bliver nemmere at indkræve regningsbeløb hos det offentlige, så man ikke skal gennem langvarige sagsforløb, inden sådanne penge kan indkræves.

Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget og kan også støtte ændringsforslaget fra Enhedslisten om, at rykkergebyret ikke må overstige den erhvervsdrivendes omkostninger ved den pågældende rykkerprocedure. Dansk Folkeparti mener dog, at ændringsforslag nr. 2 er for ufleksibelt. Vi kan godt se formålet med Enhedslistens ændringsforslag, nemlig at der skal være en forudgående aftale, inden man opkræver gebyrer, men vi mener, den foreslåede formulering er for ufleksibel, fordi det ikke er defineret nærmere, hvad en aftale er i det pågældende tilfælde.

Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 4-6 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten kan støtte lovforslaget, som betyder, at der kommer begrænsninger i mulighederne for at opkræve rykkergebyrer, som langt overstiger de udgifter, der er forbundet med at udsende rykkere. Enhedslisten mener, at der bør være lige vilkår for private virksomheder, staten og kommunerne og har derfor fremsat beslutningsforslag nr. B 183 om gebyrer for rykkerbreve fra amtskommuner og kommuner, som vil sikre dette.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2 ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.«

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (EL)

2) I nr. 3 affattes det foreslåede § 9 a, stk. 1, således

»For rykkerskrivelser vedrørende fordringer i henhold til en aftale som nævnt i § 7, stk. 1, kan den erhvervsdrivende kræve et gebyr, jf. stk. 2, hvis det fremgår af parternes forudgående aftale, at der kan kræves et sådant gebyr, og skrivelsen er fremsendt med rimelig grund (rykkergebyr). Den erhvervsdrivende kan endvidere kræve et gebyr, jf. stk. 3, for at anmode en anden om at inddrive fordringen på den erhvervsdrivendes vegne, såfremt dette er sket med rimelig grund og det fremgår af parternes forudgående aftale, at der kan kræves et sådant gebyr (inkassogebyr).«

[Kun rykkergebyr efter forudgående aftale]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF)

3) I nr. 3 affattes det foreslåede § 9 a, stk. 2, 1. pkt., således

»Stk. 2. Der kan kræves et rykkergebyr, som ikke overstiger den erhvervsdrivendes omkostninger ved den pågældende rykkerprocedure, dog højst 100 kr. inkl. moms for hver rykkerskrivelse og højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse.«

[Rykkergebyr må ikke overstige omkostningen]

Af et mindretal (V, KF og KRF), tiltrådt af et mindretal (DF og CD)

4) I det under nr. 3 foreslåede § 9 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »100 kr. inkl. moms« ordene: », jf. dog stk. 4, «.

[Konsekvensændring]

5) I det under nr. 3 foreslåede § 9 a, stk. 3, indsættes efter »100 kr. inkl. moms« ordene: », jf. dog stk. 4 «.

[Konsekvensændring]

6) I den under nr. 3 foreslåede § 9 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. I de tilfælde, hvor det er åbenbart, at et gebyr på 100 kr. ikke vil give fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med rykker- og inkassofunktionen, vil der kunne fastsættes et højere gebyr.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Rykkergebyr skal kunne dække den faktiske omkostning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændring, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at den erhvervsdrivende kun kan opkræve et rykkergebyr eller et inkassogebyr, hvis det fremgår af aftalen mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende, at der vil være mulighed herfor.

Til nr. 3

Ændringsforslaget opretholder lovforslagets maksimumbeløb på 100 kr. pr. rykkerskrivelse, men fastsætter samtidig, at dette maksimumbeløb kun kan opkræves, hvis de faktiske omkostninger ved rykkerproceduren er på mindst 100 kr. Rykkergebyret må således ikke være større end den faktiske udgift, der er forbundet med at rykke.

Til nr. 4 og 5

Ændringsforslagene er konsekvenser af ændringsforslag nr. 6.

Til nr. 6

Ændringsforslaget giver adgang til, at rykker- og inkassogebyrer, som efter lovforslagets hovedregel som maksimum må udgøre 100 kr., i undtagelsestilfælde kan fastsættes højere. En adgang til at fastsætte gebyrer efter, hvad de reelle omkostninger i forbindelse med udsendelsen er, vil medføre, at retstilstanden herved vil være den samme, som gælder for statens område. Der henvises til tekstanmærkning nr. 100 i finanslov 2001, hvoraf det fremgår, at der for statens område kan fastsættes gebyrer, så der opnås fuld dækning for omkostningerne forbundet hermed. Samme mulighed finder forslagsstillerne ligeledes bør gælde for private områder, som dette lovforslag omhandler.

Samme tekstanmærkning giver statslige myndigheder adgang til at regulere gebyrerne regelmæssigt, således at der til enhver tid kan fastsættes gebyrer, der dækker de reelle omkostninger. Denne mulighed for prisregulering finder forslagsstillerne ligeledes bør være en mulighed, der også bør kunne anvendes på aftaler på det private område.

Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V) Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF) Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne