Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 223

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om statsministerens besvarelse af 27. april 2001 af Finansudvalgets spørgsmål nr. 1-7 (§ 1 bilag 1) om reglerne for kongehusets betaling af skatter og afgifter m.v.

2

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

3

Spm. 1 om, i hvilket omfang kongehuset er undtaget fra almindelig gældende lovgivning, til justitsministeren, kopi til statsministeren

Spm. 2 om, i hvilket omfang kongehuset er omfattet af bestemmelser om offentlighed i forvaltningen, til justitsministeren, kopi til statsministeren

Spm. 3 om, hvilke ejendomme kongehuset ejer, til justitsministeren, kopi til statsministeren

Spm. 4 om, hvilke ejendomme medlemmer af kongehuset ejer som privat ejendom, til justitsministeren, kopi til statsministeren

Spm. 5 om, hvilke personer kongehuset omfatter, til justitsministeren, kopi til statsministeren

4

Spm. 6 om tidsforløbet vedrørende lovændringen af momsloven i juli 1969 og den daværende finansministers resolution af 15. august 1969, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 7, om statsministeren vil tilsende udvalget kopi af den daværende finansministers resolution af 15. august 1969, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 8 om lovgrundlaget for finansministerens resolution af 15. august 1969, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 9 om grundlaget for ydelser af momsrefusion til kongehuset i perioden fra 1968 og frem til 1969, til statsministeren, kopi til justitsministeren

5

Spm. 10 om ændring af titlen til lov nr. 298 af 17. november 1953, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 11, om statsministeren ved ændringsforslag vil give lov nr. 298 af 17. november 1953 en mere retvisende titel, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 12, om statsministeren alternativt vil fremsætte ændringsforslag om ophævelse/sammenskrivning af nogle love, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 13 om betydningen af lov nr. 139 af 26. april 1972 ved en ophævelse af lov nr. 109 af 21. marts 1950, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 14, om statsministeren vil fremsætte ændringsforslag om ophævelse m.v. af lov nr. 139 af 26. april 1972, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 15 om, hvad der sker, hvis en statstjenestemand overgår til en stilling hos modtagere af årpenge, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 16 om betydningen af lovforslagets bemærkninger om den hidtidige begrænsning om, at staten maksimalt »overtager« 30 hoftjenestemænd, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 17 om, hvorfor resolutionen af 7. januar 1862 ikke er indlagt i Retsinformation, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 18 om, hvilke dele af lov af 12. marts 1852 om Statshaverne, der fortsat er relevant, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 19, om regeringen finder det hensigtsmæssigt at ændre loven fra 1852 om Statshaverne, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 20 om fortolkning af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 21, om statsministeren vil stille ændringsforslag vedrørende § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 22 om fortolkning af § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 23, om statsministeren vil stille ændringsforslag vedrørende § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 24 om lovfæstelse af praksis vedrørende civillistens disponering over en række lokaler, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 25 om lovfæstelse af praksis for justeringer, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 26 om andre ikke lovlige/lovfæstede kutymer/praksis, og hvorfor de ikke lovfæstes, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 27, om den omtalte praksis har hjemmel i grundlovens § 25, til statsministeren, kopi til justitsministeren

6

1. udkast til betænkning

7

Spm. 28 om reglerne for kongehuset og den kongelige familie i andre lande, til statsministeren, kopi til justitsministeren og skatteministeren

Spm. 29 om, på hvilke områder og på hvilke måder reglerne i andre lande adskiller sig fra de danske regler for kongehuset og den kongelige familie, til statsministeren, kopi til justitsministeren og skatteministeren

Spm. 30, om og efter hvilke regler der betales arve-/boafgift af formuen efter dronning Ingrid, til statsministeren, kopi til justitsministeren og skatteministeren

8

Svar på spm. 1 om, i hvilket omfang kongehuset er undtaget fra almindelig gældende lovgivning, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om, i hvilket omfang kongehuset er omfattet af bestemmelser om offentlighed i forvaltningen, fra justitsministeren

Svar på spm. 3 om, hvilke ejendomme kongehuset ejer, fra justitsministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke ejendomme medlemmer af kongehuset ejer som privat ejendom, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke personer kongehuset omfatter, fra justitsministeren

9

Svar på spm. 6 om tidsforløbet vedrørende lovændringen af momsloven i juli 1969 og den daværende finansministers resolution af 15. august 1969, fra statsministeren

Svar på spm. 7, om ministeren vil tilsende udvalget kopi af den daværende finansministers resolution af 15. august 1969, fra statsministeren

Svar på spm. 8 om lovgrundlaget for finansministerens resolution af 15. august 1969, fra statsministeren

Svar på spm. 9 om grundlaget for ydelser af momsrefusion til kongehuset i perioden fra 1968 og frem til 1969, fra statsministeren

10

Svar på spm. 10 om ændring af titlen til lov nr. 298 af 17. november 1953, fra statsministeren

Svar på spm. 11, om statsministeren ved ændringsforslag vil give lov nr. 298 af 17. november 1953 en mere retvisende titel, fra statsministeren

Svar på spm. 12, om statsministeren alternativt vil fremsætte ændringsforslag om ophævelse/sammenskrivning af nogle love, fra statsministeren

Svar på spm. 13 om betydningen af lov nr. 139 af 26. april 1972 ved en ophævelse af lov nr. 109 af 21. marts 1950, fra statsministeren

Svar på spm. 14, om statsministeren vil fremsætte ændringsforslag om ophævelse m.v. af lov nr. 139 af 26. april 1972, fra statsministeren

Svar på spm. 15 om, hvad der sker, hvis en statstjenestemand overgår til en stilling hos modtagere af årpenge, fra statsministeren

Svar på spm. 16 om betydningen af lovforslagets bemærkninger om den hidtidige begrænsning om, at staten maksimalt »overtager« 30 hoftjenestemænd, fra statsministeren

Svar på spm. 17 om, hvorfor resolutionen af 7. januar 1862 ikke er indlagt i Retsinformation, fra statsministeren

Svar på spm. 18 om, hvilke dele af lov af 12. marts 1852 om Statshaverne, der fortsat er relevant, fra statsministeren

Svar på spm. 19, om regeringen finder det hensigtsmæssigt at ændre loven fra 1852 om Statshaverne, fra statsministeren

Svar på spm. 20 om fortolkning af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, fra statsministeren

Svar på spm. 21, om statsministeren vil stille ændringsforslag vedrørende § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, fra statsministeren

Svar på spm. 22 om fortolkning af § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, fra statsministeren

Svar på spm. 23, om statsministeren vil stille ændringsforslag vedrørende § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, fra statsministeren

Svar på spm. 24 om lovfæstelse af praksis vedrørende civillistens disponering over en række lokaler, fra statsministeren

Svar på spm. 25 om lovfæstelse af praksis for justeringer, fra statsministeren

Svar på spm. 26 om andre ikke lovlige/lovfæstede kutymer/praksis, og hvorfor de ikke lovfæstes, fra statsministeren

Svar på spm. 27, om den omtalte praksis har hjemmel i grundlovens § 25, fra statsministeren

11

Svar på spm. 28 om reglerne for kongehuset og den kongelige familie i andre lande, fra statsministeren

Svar på spm. 29 om, på hvilke områder og på hvilke måder reglerne i andre lande adskiller sig fra de danske regler for kongehuset og den kongelige familie, fra statsministeren

Svar på spm. 30, om og efter hvilke regler der betales arve-/boafgift af formuen efter dronning Ingrid, fra statsministeren

12

Ændringsforslag til 2. behandling, fra statsministeren

13

2. udkast til betænkning

14

Ændringsforslag til betænkning, fra statsministeren

15

3. udkast til betænkning

16

Spm. 31 om forståelsen af statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6-9, til statsministeren, kopi til justitsministeren, finansministeren og skatteministeren

Spm. 32, om der blev ydet refusion/kompensation til kongehuset for momsens forløber, oms'en, til statsministeren, kopi til justitsministeren, finansministeren og skatteministeren

Spm. 33 om, hvilke kongelige personer der gennem årene har været omfattet af momsrefusionsordningen, til statsministeren, kopi til justitsministeren, finansministeren og skatteministeren

Spm. 34, om en afgørelse i en sag efter almindelig forvaltningsmæssig god skik ikke bør indeholde henvisning til lovhjemmelen, til statsministeren, kopi til justitsministeren, finansministeren og skatteministeren

Spm. 35 om fortolkning af definitionen »diplomatiske udsendinge m.fl.«, til statsministeren, kopi til justitsministeren, finansministeren og skatteministeren

17

Spm. 36, om der er andre eksempler på begunstigende lovgivning, hvor den gruppe, der begunstiges, ikke er klart afgrænset, til justitsministeren, kopi til statsministeren

Spm. 37 om, hvem der træffer afgørelse ved tvivl om, hvorvidt en person er en del af kongehuset, til justitsministeren, kopi til statsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til statsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og statsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Kirsten Jacobsen (UP)

Spørgsmål 10

Efter lovforslagets § 4 ophæves samtlige bestemmelser (§§ 1 3) i lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til medlemmer af det kongelige hus. I stedet indsættes 2 nye paragraffer, hvorefter loven alene indeholder bestemmelser om grev Ingolf. Det må formodes, at f.eks. kronprins Frederik også hører til det kongelige hus, hvorfor lovens titel forekommer misvisende. Hvorfor ændres lovens titel ikke til det mere retvisende »Lov om årpenge for grev Ingolf«?

Spørgsmål 11

Vil statsministeren fremsætte et ændringsforslag, så lov nr. 298 af 17. november 1953 får en mere retvisende titel?

Spørgsmål 12

Vil statsministeren alternativt fremsætte ændringsforslag, så lov om årpenge for kronprins Frederik og lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim ophæves og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus affattes f.eks. således

»§ 1. Til medlemmer af det kongelige hus fastsættes følgende årpenge

1) Kronprins Frederik et årligt grundbeløb, der udgør 3.706.000 kr.

2) Prins Joachim et årligt grundbeløb, der udgør 2.258.000 kr.

3) Grev Ingolf et årligt grundbeløb, der udgør 1.075.000 kr.

Stk. 2. Årpengebeløbet udgør grundbeløbet ., [jf. formuleringen af den foreslåede reguleringsbestemmelse, f.eks. under lovforslagets § 2, nr. 2.]

Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales månedligt forud.

Stk. 4. For kronprins Frederik og prins Joachim ydes der refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget ., [jf. formuleringen af den foreslåede momsrefusionsordning, f.eks. under lovforslagets § 2, nr. 2.]

§ 2. Sålænge de i § 1 nævnte oppebærer årpenge, kan de ikke nyde særligt vederlag for statstjeneste.«

Samlet svar på spørgsmål 10, 11 og 12

Lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til medlemmer af det kongelige hus blev vedtaget som følge af den ændring i arvefølgen til den danske trone, der fulgte af ikrafttrædelsen af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 og tronfølgeloven af 27. marts 1953. Arveprins Knud og dennes sønner rykkede i den forbindelse ned i arvefølgen til fordel for kong Frederik IX s døtre. Prins Knud var efter tronskiftet i 1947 blevet tillagt en årpenge i sin egenskab af tronfølger, og med lov nr. 298 af 17. november 1953 blev det ud fra rimelighedsbetragtninger fastlagt, at han fortsat skulle oppebære årpenge, og der blev samtidig tillagt hans ældste søn, prins Ingolf, en årpenge. Man kan således sige, at loven om årpenge til medlemmer af det kongelige hus er knyttet til arveprins Knud og i et vist omfang har karakter af en kompensation for den ændrede arvefølge.

Siden 1953 er der vedtaget love om årpenge til prinsesse Margrethe (1957), dronning Ingrid (1972), kronprins Frederik (1986) og prins Joachim (1995); alle som selvstændige love.

Regeringen har med fremsættelsen af L 223 ikke ønsket at bryde med ovennævnte historisk begrundede ordning. Regeringen har således med hensyn til lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus - udover en modernisering af reguleringsmekanismen - alene foretaget en ajourføring af loven, der nu kun har relevans for grev Ingolf.

Regeringen har på denne baggrund ikke til hensigt at fremsætte ændringsforslag med henblik på at ændre titlen på lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til medlemmer af det kongelige hus eller at regulere alle årpenge i en samlet lov.

Spørgsmål 13

Det foreslås, jf. lovforslagets § 5, at ophæve lov nr. 109 af 21. marts 1950 om udredelse af pensioner ved tronskifte. Forskriften synes ikke at være indlagt i Retsinformation. Til gengæld er lov nr. 139 af 26. april 1972 om pensioner i anledning af tronskiftet den 14. februar 1972 indlagt i Retsinformation, men denne forskrift foreslås ikke ophævet. Vil statsministeren oplyse, hvilken praktisk betydning loven fra 1972 har, hvis loven fra 1950 ophæves?

Spørgsmål 14

Vil statsministeren fremsætte et ændringsforslag, så lov nr. 139 af 26. april 1972 ophæves og eventuelle relevante bestemmelser indarbejdes i f.eks. den nye § 1 a?

Samlet svar på spørgsmål 13 og 14

Finansministeriet har til brug for besvarelsen oplyst følgende

»Lov nr. 109 af 21. marts 1950 om udredelse af pensioner ved tronskifte (hofpensionsloven) indeholder generelle bestemmelser om den til enhver tid værende civillistes pensionsforpligtelse.

Med statens overtagelse af civillistens pensionsforpligtelse vil loven ikke længere have betydning for fremtiden, hvorfor loven er foreslået ophævet.

Lov nr. 139 af 26. april 1972 om pensioner i anledning af tronskiftet den 14. januar 1972 er grundlaget for statens udbetaling af pension i henhold til den pensionsforpligtelse, som staten som forudsat i hofpensionsloven overtog i forbindelse med tronskiftet. Lovens bestemmelser har således betydning, så længe der vil skulle udbetales pension som konsekvens af overtagelsen af pensionsforpligtelsen i 1972, og lovens bestemmelser vil derfor fortsat skulle være gældende. Det drejer sig for tiden om 23 modtagere af egen- eller ægtefællepension.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at indsætte bestemmelser om pension til forhenværende ansatte, for hvem staten overtog pensionsforpligtelsen i forbindelse med tronskiftet i 1972 i lov om dronning Margrethes civilliste.«

Jeg kan henholde mig til ovenstående. Regeringen har således ikke til hensigt at fremsætte ændringsforslag på dette punkt.

Spørgsmål 15

Det fremgår af § 8 i lov nr. 109 af 21. marts 1950, at pensionering af tjenestemænd hos modtagere af årpenge er staten uvedkommende. Denne bestemmelse ophæves nu, men det skal fortsat være gældende. Af § 5 i loven fra 1950 fremgår det, hvad der sker, hvis en statstjenestemand overgår fra staten til civillisten. Vil statsministeren oplyse, hvad der sker, hvis en statstjenestemand overgår til en stilling hos modtagere af årpenge?

Svar

Finansministeriet har til brug for besvarelsen oplyst følgende

»Den gældende lovgivning indeholder ikke særlige bestemmelser om statstjenestemænds overgang til stillinger hos modtagere af årpenge, og lovforslaget indeholder ikke bestemmelser herom.

Ansættelsesvilkårene i den nye stilling for en statstjenestemand, der overgår til ansættelse uden for staten, vil bero på aftale mellem den pågældende og den nye arbejdsgiver. Statstjenestemanden vil som udgangspunkt fratræde med ret til opsat pension fra sin tjenestemandsstilling i overensstemmelse med tjenestemandspensionsloven, der indeholder nærmere regler herom.

Dette udgangspunkt vil også gælde ved overgang til en stilling hos en modtager af årpenge. Ansættes den pågældende i en stilling med ret til tjenestemandspension vil den optjente pensionsalder ved ansættelsen i staten kunne overføres og medregnes ved den efterfølgende ansættelse, og der vil i den forbindelse efter aftale mellem staten og årpengemodtageren kunne overføres et beløb til delvis dækning af den overførte pensionsforpligtelse. Tilsvarende ordninger er gældende ved overgang til tjenestemandslignende stillinger ved anden offentlig eller lignende virksomhed.«

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Spørgsmål 16

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den hidtidige begrænsning, hvorefter staten maksimalt »overtager« 30 hoftjenestemænd, forudsættes opretholdt. Vil statsministeren oplyse, hvorledes dette skal forstås (skal det f.eks. forstås således, at statsministeren ved denne bemærkning ønsker »at binde« kommende regeringer/folketingsmedlemmer)?

Svar

Jeg kan oplyse, at lovforslaget er udarbejdet i fuld forståelse med kongehuset, og bemærkningerne skal forstås således, at antallet af ansatte, der ved et kommende tronskifte afskediges med den virkning, at staten overtager pensionsforpligtelsen, ikke forventes at overstige 30. Der er med bemærkningerne således ikke tale om »at binde kommende regeringer/folketingsmedlemmer«.

Spørgsmål 17

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at resolutionen af 7. januar 1862 fortsat er gældende. Vil statsministeren da oplyse, hvorfor forskriften ikke i overensstemmelse med gældende regler er indlagt i Retsinformation?

Svar

Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst følgende

»Resolutionen af 7. januar 1862, som foreskriver ordningen for statsinventarier, er ved en fejl ikke hidtil fremgået af Retsinformation. Resolutionen bliver lagt ind i Retsinformation snarest. «

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Spørgsmål 18

Lov af 12. marts 1852 om Statshaverne ses ikke at være indlagt i Retsinformation på trods af, at by- og boligministeren i besvarelsen af 24. februar 2000 af spørgsmål nr. S 1569, folketingsåret 1999-2000, har oplyst, at forskriften fortsat er gældende, og at forskriften vil blive indlagt i Retsinformation. Vil statsministeren oplyse hvilke dele af loven, der fortsat er relevante?

Spørgsmål 19

Finder regeringen, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre loven fra 1852 om Statshaverne eller give by- og boligministeren bemyndigelse til at ændre loven?

Samlet svar på spørgsmål 18 og 19

Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst følgende

»Lov af 12. marts 1852 om Statshaverne er ved en fejl ikke hidtil fremgået af Retsinformation. Loven er nu lagt ind i Retsinformation.

Lov af 12. marts 1852 indeholder bestemmelser om f.eks. salg af produkter fra Frederiksborg Slotshave, som er af beskeden relevans. By- og boligministeren har oplyst, at hun vil overveje, om der skal ske en ændring. «

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Spørgsmål 20

Vil statsministeren oplyse, hvilke tilbygninger på Christiansborg Slot, der er omfattet af formuleringen »som hørte under civillisten ved kong Frederik den Niendes død «, jf. lov nr. 136 af 26. april 1972, § 2, stk. 1, nr. 3?

Spørgsmål 21

Vil statsministeren fremsætte et ændringsforslag, så § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972 udbygges i overensstemmelse med svaret på foranstående spørgsmål (eventuelt kan nr. 2 og 3 slås sammen)?

Samlet svar på spørgsmål 20 og 21

Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst følgende

»De tilbygninger til Christiansborg Slot, der henvises til i civillistelovens § 2, stk. 1, nr. 3, omfatter Christiansborg Slotskirke og Ridebaneanlægget, dog med undtagelse af Højesterets lokaleområde i Nordre Lige Stald, Folketingets lokaleområde i Søndre Ridebanefløj samt Hofteatret i Søndre Ridebanefløj. De pågældende tilbygninger må anses for at være omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2.«

På denne baggrund agter regeringen at foreslå en lovteknisk ændring, hvorefter de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og at der i stedet indsættes den affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2, som er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 4. Herefter bliver § 2, stk.1, nr. 4-8, til § 2, stk. 1, nr. 3-7. Udvalget vil blive tilstillet et ændringsforslag i overensstemmelse hermed.

Spørgsmål 22

Vil statsministeren oplyse, hvilke dele af haverne, der er omfattet af formuleringen »De for kong Frederik den Niende forbeholdte dele«, jf. lov nr. 136 af 26. april 1972, § 2, stk. 3?

Svar

Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst følgende

»Der har i forbindelse med de tidligere civillistelove været foretaget en oplistning af de slotte og palæer, som er omfattet af loven. Derimod har der for så vidt angår de forbeholdte haver været en tradition for alene at henvise til de haver, som historisk set har været forbeholdte. Der henvises således i lov nr. 136 af 26. april 1972 om dronning Margrethe den Andens civilliste til »De for kong Frederik den Niende forbeholdte dele af haverne ved palæerne og slottene« og i lov nr. 428 af 4. juni 1947 om Kong Frederik den Niendes Civilliste til » de for Kongen reserverede Dele af de ved de nævnte slotte værende haver«. Det kan oplyses, at forbeholdte haver alene findes i tilknytning til de oplistede slotte og palæer.

Det kan oplyses, at følgende haver i dag fuldt ud er forbeholdt civillisten uden tradition for offentlig adgang, idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til lovforslaget

Amalienborg: palæhaverne ved Chr. VIII s palæ, Frederik VIII s palæ og Chr. IX s palæ.

Fredensborg: Kancellihaven.

Sorgenfri: den slotsnære del«

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Spørgsmål 23

Vil statsministeren fremsætte et ændringsforslag, så § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972 udbygges i overensstemmelse med svaret på foranstående spørgsmål?

Svar

Regeringen finder ikke, at besvarelsen af spørgsmål 22 giver anledning til at fremsætte ændringsforslag på dette punkt.

Spørgsmål 24

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at civillisten i henhold til gammel praksis og/eller kutyme uden hold i lovteksten har kunnet disponere over en række lokaler. Vil statsministeren oplyse, hvorfor denne praksis ikke lovliggøres/lovfæstes?

Svar

Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst følgende

»I lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 3-8, er det bl.a. anført, at den »eksisterende praksis om, at man i mindre omfang kan aftale løbende justeringer mellem civillisten og staten om, hvilke tilknyttede boliger, depoter m.v., der er stillet til rådighed for civillisten, fortsættes.« Det følger således udtrykkeligt af disse bemærkninger til lovforslaget, at lovforslaget indebærer, at den omtalte praksis kan fortsætte. I øvrigt kan det til illustration af praksis oplyses, at det f.eks. drejer sig om mindre ændringer af råderetten for staten og civillisten for så vidt angår tjenesteboliger og depoter. De senere år har staten således i forbindelse med nedlæggelse af tjenesteboliger i enkelte tilfælde overdraget råderetten til civillisten. På Christiansborg Slot har civillisten afgivet en lejlighed på selve slottet, mod at civillisten overtager en anden lejlighed i Ridebaneanlægget. Ligeledes er der indgået aftale mellem civillisten og Folketinget om, at civillisten afgiver et mindre lokaleområde anvendt til depot i kælderen. Begrundelsen har været Folketingets ønske om at indrette mediarium. Til gengæld afholder Folketinget udgiften til indretning af depotrum på Amalienborg.«

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Spørgsmål 26

Vil statsministeren oplyse, om der findes andre ikke lovlige/lovfæstede kutymer eller praksis samt i givet fald oplyse, hvorfor disse ikke foreslås lovliggjort/lovfæstet?

Svar

Jeg kan henvise til min besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 1-7 (§ 1 bilag 1) som tidligere er fordelt til medlemmerne af Det Politisk-Økonomiske Udvalg, jf. (L 223 bilag 1), hvor der på baggrund af svar fra samtlige ministerier blandt andet redegøres for områder, hvor kongehuset indtager en juridisk og økonomisk særstilling. Statsministeriet er ikke bekendt med, at kongehuset udover det i disse svar oplyste samt den praksis, der i øvrigt er beskrevet i forslaget til ændring af civillisteloven, indtager en særstilling i forhold til offentlige instanser.

Hertil kan føjes, at der i forbindelse med den ajourføring og modernisering af civillisteloven, som L 223 er udtryk for, tilsigtes større gennemskuelighed og administrativ forenkling af reglerne på området. Som beskrevet i lovforslagets bemærkninger vil der blive taget initiativ til, at der på områder, der ikke udtrykkeligt reguleres i civillisteloven eller anden lovgivning, men hvor medlemmer af kongehuset indtager en særstilling i forhold til offentlige myndigheder, vil blive udarbejdet egentlige administrationsgrundlag.

Spørgsmål 27

Vil statsministeren oplyse, om den i de foregående spørgsmål omtalte praksis har lovhjemmel i grundlovens § 25?

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen oplyst følgende om grundlovens § 25

»Grundlovens § 25 har følgende ordlyd

»§ 25. Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel indeholdtes i en siden den tid udgiven lov.«

Bestemmelsens betydning og anvendelsesområde er bl.a. nærmere beskrevet af Karsten Revsbech i »Danmarks Riges Grundlov med kommentarer« (1999), side 149-151, hvor der bl.a. anføres følgende

»Bestemmelsen i § 25 har en særlig historisk baggrund. Inden for flere store lovgivningsområder var den normale lovgivningsvirksomhed gennem kgl. forordninger gået i stå i tiden frem til 1849. Retsudviklingen var derfor i betydeligt omfang foregået på den måde, at man i stedet for at føre lovgivningens regler ajour i takt med ændrede behov i udstrakt grad anvendte et bevillingssystem, hvor der blev givet bevillinger i det enkelte tilfælde. Eksempelvis var den lovbestemte adgang til skilsmisse ret begrænset, men herudover blev der regelmæssigt givet skilsmisse ved bevilling. Disse bevillinger var formelt altid vilkårlige nådesakter meddelt af den enevældige konge i henhold til kongelovens art. III, der gav kongen adgang til bl.a. at »undertage huad og huem hand lyster udaff Lowens allmindelige befalning«. Imidlertid havde der i realiteten udviklet sig en praksis, hvorefter visse bevillinger kunne forventes meddelt under givne betingelser. Meningen med grl. § 25 (§ 32 i junigrundloven 1849) er at fastslå, at selvom kongeloven ophævedes ved junigrundloven 1849, kan denne praksis fortsætte, således at hidtil kurante bevillinger fortsat kan meddeles, indtil der ved en revision af lovgivningen er blevet skabt en regulering, herunder en regulering af adgangen til meddelelse af bevillinger, af det enkelte retsområde ved konstitutionel lov. Hovedformålet med bestemmelsen i § 25 er således at lette overgangen fra enevælden til det konstitutionelle monarki. Bestemmelsen sikrede, at man undgik de vanskeligheder, som ellers ville opstå i en overgangstid, indtil der på forskellige retsområder var blevet fastsat konstitutionelle love, der regulerede administrationens beføjelser til at meddele bevillinger (hvorved forstås tilladelser) og undtagelser (hvorved forstås dispensationer).«

Om grundlovens § 25 kan i øvrigt bl.a. henvises til Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 517 ff.«

På baggrund af det af Justitsministeriet oplyste synes grundlovens § 25 ikke at være relevant i nærværende sammenhæng.

Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 17. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte

(Ændring af ydelsernes grundbeløb og reguleringsordninger m.v.)

[af statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Statsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. april 2001 og var til 1. behandling den 4. maj 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål til statsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 31 35. Disse spørgsmål forventes besvaret af statsministeren inden 2. behandling af lovforslaget. Udvalget har endvidere stillet 7 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 36 og 37. Disse spørgsmål forventes ligeledes besvaret af justitsministeren inden 2. behandling af lovforslaget.

18 af udvalgets spørgsmål og statsministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, CD, RV og Kirsten Jacobsen (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indstiller lovforslaget til forkastelse, uanset at lovforslaget søger at bringe lovgrundlaget i orden på nogle områder, hvor lovgrundlaget har været tvivlsomt. Men da der er tale om legitimering og præciseringer, som mindretallet ikke er enig i, vil mindretallet ikke tage ansvaret for lovforslaget.

Svarene fra Statsministeriet på en række spørgsmål stillet i udvalget har afsløret, at kongehuset i Danmark har en række privilegier, f.eks. momsrefusionen og fritagelse for skat på indtjening ved aktier og obligationer, som er betydelig mere omfattende end privilegierne for de fleste andre kongehuse, som det er mest naturligt at sammenligne det danske kongehus med. Dertil kommer, at det fortsat vil være omgærdet af hemmelighed, hvad statens bidrag til kongehuset anvendes til.

F.eks. betaler kongehusene i Holland, Storbritannien, Sverige og Spanien moms. Medlemmer af kongehusene i Belgien, Holland, Storbritannien, Sverige og Spanien betaler indkomstskat m.v. af private indtægter.

Dertil kommer, at den kongelige familie i Storbritannien er pålagt at afgive en rapport til parlamentet om den modtagne apanage hvert 10. år. Derudover tilstræbes der fuld offentlighed omkring den del af økonomien, der direkte berører statens forhold. Det sker i form af årlige rapporter om eksempelvis de kongelige slotte, om den kongelige families afholdte rejser og udgifterne hertil og om de kongelige samlinger. I Holland tilstræbes åbenhed omkring kongehusets økonomi, for så vidt angår de officielle ydelser. Kongehuset har således en hjemmeside med svar på de oftest stillede spørgsmål vedrørende kongehuset og dettes økonomi. I Sverige er kongehuset ikke omfattet af svensk offentlighedslov. Hoffet er ikke regnskabspligtigt eller underlagt Rigsrevisionen eller lignende. Af egen drift fremlægges årligt regnskab for »Slotsstaten«, dvs. den del af hoffets virksomhed, der omfatter drift og vedligeholdelse af bygninger, parker, inventar og samlinger. I Spanien skal kongen ikke offentliggøre regnskab og er ikke underlagt ekstern revision. Størstedelen af kongens budget er imidlertid indirekte kontrolleret via de skattemæssige oplysninger, som såvel leverandørerne som kongehusets administration er forpligtiget til at aflevere til skattevæsenet. I Belgien er der ikke offentlighed vedrørende civillistens anvendelse, men Intendanten giver fra tid til anden medierne hovedelementerne i fordelingen af forbruget. I Norge er der ingen offentlighed omkring den kongelige økonomi ud over den samlede størrelse af statens ydelse.

Mindretallet finder det også meget problematisk, at det er uklart, hvilke personer der generelt anses for omfattet af »kongehuset«. Justitsministeriet har i den forbindelse henvist til Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret (3. udg. ved Ole Espersen, 1980), side 573 ff., hvor det bl.a. er anført

»Alle hidtidige fremstillinger af dansk statsforfatningsret har indgående beskæftiget sig med spørgsmålet om en definition af begrebet »kongehuset «, altså en bestemmelse af, hvilke personer der er medlemmer af kongehuset Man har i mangel af udtrykkelige lovbestemmelser herom, ment ud fra »forholdets natur« , eventuelt med støtte i »europæisk fyrsteret« og dansk praksis at kunne opstille et begreb om, hvem der er medlemmer af det kongelige hus Der er imidlertid intet der garanterer at udtrykket »medlemmer af det kongelige hus«, eller lignende betegnelser, skal forstås entydigt på samme måde overalt hvor det forekommer i lovgivningen. Tværtimod er der grund til at formode at udtrykket, alt efter den saglige sammenhæng hvori det forekommer, må forstås ud fra disse forudsætninger snart på én måde snart på en anden. Det kan derfor ikke undre at der har hersket vild uenighed i teorien om, hvem der er medlemmer af kongehuset.

.

Vi har for os en række lovbestemmelser der har det tilfælles, at de alle sigter mod en personkreds der står i et vist forhold til kongen, men den konkrete fortolkning fører, alt efter bestemmelsens saglige forudsætning, til at afgrænse denne kreds på forskellig vis. Det er derfor umuligt at opstille et entydigt begreb der definerer personkredsen i relation til samtlige retsregler.«

Det forekommer også besynderligt, at regeringen og de politiske partier, der mener, at monarkiet skal bevares, ikke er interesseret i, at kongehuset er tidssvarende, og at resterne af enevældens privilegier bliver fjernet. I virkeligheden gør regeringen og Folketingets flertal kongehuset en bjørnetjeneste ved ikke at indføre tidssvarende regler.

Monarkiet er i udpræget grad en anakronisme, som ikke hører hjemme i et demokrati, der bygger på folkets selvbestemmelsesret og på, at ingen er født med bestemte privilegier. Monarkiet er et levn fra fortiden en rest af enevælden. Derfor burde monarkiet selvfølgelig afløses af en republikansk styreform. Men befolkningens opbakning til monarkiet betyder, at dets afskaffelse ikke er aktuel.

Og så længe Danmark har et kongehus, burde alle være interesseret i, at reglerne for kongehuset var tidssvarende, at åbenlyst urimelige privilegier blev afskaffet, og at der var langt større offentlighed om kongehusets økonomi. Dertil kommer, at sammenholdt med en række andre monarkier, f.eks. Storbritanniens, vil det danske kongehus fortsat på en række områder fremtræde som fortidigt, præget af enevælden. Derfor stemmer mindretallet imod lovforslaget.

Da der er stillet yderligere spørgsmål til statsministeren og justitsministeren i forbindelse med betænkningsafgivelsen, som forventes besvaret inden 2. behandling, ønsker SF og EL lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af statsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, ændres »51.100.000 kr.« til: »51.900.000 kr. «

[Forhøjelse af grundbeløbet for statens ydelser til civillisten med henblik på årlig ydelse til prinsesse Benedikte]

2) Nr. 4-6 affattes således

»4. § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes

»2) Dele af Christiansborg Slot, primært de kongelige repræsentationslokaler og dele af ridebaneanlægget.«

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.

5. § 2, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således

»3) Fredensborg Slot.«

6. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 7

»7) Amaliegade 18 (Det Gule Palæ).««

[Ophævelse af civillistelovens § 2, stk. 1, nr. 3, om tilbygninger til Christiansborg Slot samt konsekvensændringer heraf]

Bemærkninger

Til nr. 1

Grundbeløbet for statens ydelse til civillisten i den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede affattelse af civillistelovens § 1, stk. 1, foreslås forhøjet med 0,8 mio. kr. til et grundbeløb på 51.900.000 kr. årligt.

Det foreslås, at beløbet på 0,8 mio. kr., svarende til 1,5 pct. af statsydelsen, skal udgøre en årlig ydelse til prinsesse Benedikte som følge af det store repræsentative arbejde, som prinsessen udfører. Det bemærkes, at prinsesse Benedikte efter dronning Ingrids død har overtaget en række yderligere opgaver, herunder diverse protektorater. Varetagelsen af de repræsentative opgaver er forbundet med omkostninger for prinsesse Benedikte, bl.a. i form af transportudgifter, lønudgifter til sekretærbistand samt andre udgifter forbundet med ophold i Danmark.

Det tilføjes, at det af finansloven direkte fremgår (konto 01.11.01), at der i statsydelsen indgår et beløb til prins Henrik. Beløbet er ca. 10 pct. af statsydelsen. Som følge af forslaget om, at også prinsesse Benedikte vil få tillagt en årlig ydelse, vil det således i forbindelse med de kommende finanslove fremgå, at der ud over et beløb til prins Henrik også indgår et årligt beløb til prinsesse Benedikte.

Prinsesse Benedikte har bopæl i udlandet. Med vedtagelsen af forslaget giver Folketinget derfor samtidig samtykke til, at ydelsen til prinsessen i princippet kan nydes uden for riget, jf. grundlovens § 11, 2. pkt.

Endelig bemærkes, at som følge af ændringsforslaget vil prinsesse Benedikte blive omfattet af den i lovforslaget foreslåede momsrefusionsordning, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede affattelse af civillistelovens § 1, stk. 4. Prinsesse Benedikte vil således få adgang til refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms af de ovenfor omtalte udgifter. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af prinsessens andel af statsydelsen svarende til den til enhver tid gældende momssats.

Til nr. 2

De tilbygninger til Christiansborg Slot, der henvises til i civillistelovens § 2, stk. 1, nr. 3, omfatter Christiansborg Slotskirke og Ridebaneanlægget, dog med undtagelse af Højesterets lokaleområde i Nordre Lige Stald, Folketingets lokaleområde i Søndre Ridebanefløj samt Hofteatret i Søndre Ridebanefløj.

De pågældende tilbygninger må anses for at være omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2. På den baggrund foreslås det, at de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og at der i stedet indsættes den affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2, som er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 4. Herefter bliver § 2, stk. 1, nr. 4-8, til § 2, stk. 1, nr. 3-7.

Per Kaalund (S) Pernille Blach Hansen (S) Lissa Mathiasen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Ole Løvig Simonsen (S) Jes Lunde (SF) Peter Duetoft (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Anders Fogh Rasmussen (V) Pia Larsen (V) Ulla Tørnæs (V) Pia Christmas-Møller (KF) fmd. Per Stig Møller (KF) Pia Kjærsgaard (DF) Kirsten Jacobsen (UP) nfmd.

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne