Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 232

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Høringsbrev og liste over høringsparter

3

Spm. 1 om redegørelse for indholdet af § 28 a, stk. 2, til miljø- og energiministeren

4

Henvendelse af 3/5-01 fra Indukraft

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 3/5-01 fra Indukraft, til miljø- og energiministeren

6

Høringssvar samt et resumé af de foreløbigt indkomne høringssvar

7

Henvendelse af 8/5-01 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening

8

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 8/5-01 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, til miljø- og energiministeren

9

Spm. 4 om udtalelse om organisering af de regionale net, til miljø- og energiministeren

10

Spm. 5 om, hvorfor kunderne skal overgå til bevilling på faste vilkår, til miljø- og energiministeren

Spm. 6 om, hvordan det nødvendige kapitalgrundlag i forsyningsselskaberne skaffes, til miljø- og energiministeren

Spm. 7, om lovforslaget giver f.eks. Naturgas Fyn sikkerhed for at få bevilling til forsyning på både faste og individuelle vilkår, til miljø- og energiministeren

Spm. 8 om, hvad forsyning på faste vilkår indebærer, til miljø- og energiministeren

Spm. 9 om, hvordan et kommende operatørselskab vil blive placeret, til miljø- og energiministeren

Spm. 10, om Naturgas Fyn kan tilvejebringe kapitalgrundlag til forsyningsselskaberne, til miljø- og energiministeren

Spm. 11 om, hvorfor kunder, som får markedsadgang, ikke kan fortsætte på individuelle vilkår på deres eksisterende kontrakt, til miljø- og energiministeren

11

Spm. 12, om ordet margin er ensbetydende med dækningsbidrag i bemærkningerne til lovforslaget, afsnit 2.6, til miljø- og energiministeren

12

Spm. 13 om konkurrencebegrænsning, til miljø- og energiministeren

Spm. 14 om reguleret adgang til lagrene, til miljø- og energiministeren

Spm. 15 om klare regler for, hvornår hvilke dele af loven træder i kraft, til miljø- og energiministeren

Spm. 16 om større gennemsigtighed i prisen, til miljø- og energiministeren

Spm. 17 om parallelitet i prisfastsættelsen mellem distribution og transmission/lagring, til miljø- og energiministeren

13

Svar på spm. 1 om redegørelse for indholdet af § 28 a, stk. 2, fra miljø- og energiministeren

14

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 3/5-01 fra Indukraft, fra miljø- og energiministeren

15

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 8/5-01 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, fra miljø- og energiministeren

16

Yderligere høringssvar samt et resumé af samtlige høringssvar

17

Svar på spm. 5 om, hvorfor kunderne skal overgå til bevilling på faste vilkår, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 6 om, hvordan det nødvendige kapitalgrundlag i forsyningsselskaberne skaffes, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 7, om lovforslaget giver f.eks. Naturgas Fyn sikkerhed for at få bevilling til forsyning på både faste og individuelle vilkår, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 8 om, hvad forsyning på faste vilkår indebærer, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 9 om, hvordan et kommende operatørselskab vil blive placeret, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 10, om Naturgas Fyn kan tilvejebringe kapitalgrundlag til forsyningsselskaberne, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 11 om, hvorfor kunder, som får markedsadgang, ikke kan fortsætte på individuelle vilkår på deres eksisterende kontrakt, fra miljø- og energiministeren

18

Svar på spm. 12, om ordet margin er ensbetydende med dækningsbidrag i bemærkningerne til lovforslaget, afsnit 2.6, fra miljø- og energiministeren

19

Svar på spm. 13 om konkurrencebegrænsning, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 14 om reguleret adgang til lagrene, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 15 om klare regler for, hvornår hvilke dele af loven træder i kraft, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 16 om større gennemsigtighed i prisen, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 17 om parallelitet i prisfastsættelsen mellem distribution og transmission/lagring, fra miljø- og energiministeren

20

Spm. 18 om kommentar til artikel i Berlingske Tidende den 10/5-01: »Skarp kritik af gaslov«, til miljø- og energiministeren

Spm. 19 om, hvad der er til hinder for, at 2005 nævnes i lovforslaget som sidste frist for overgang til et frit gasmarked i overensstemmelse med EU-direktivet, til miljø- og energiministeren

Spm. 20, om ministeren vil stille ændringsforslag, hvorved 2005 indsættes i lovforslaget, eller i benægtende fald yde teknisk bistand hertil, til miljø- og energiministeren

21

Spm. 21 om kommentar til artikel i Børsen den 15/5-01: »Konkurrencerådet skyder på Auken«, til miljø- og energiministeren

22

Svar på spm. 4 om udtalelse om organisering af de regionale net, fra miljø- og energiministeren

23

Henvendelse af 15/5-01 fra Danske Energiselskabers Forening om dens pressemeddelelse: »Regeringen stopper på halvvejen«

24

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 15/5-01 fra Danske Energiselskabers Forening, til miljø- og energiministeren

25

Spm. 23 om at præcisere og uddybe de juridiske problemer, der er til hinder for en fuldstændig ejermæssig adskillelse af de enkelte selskaber, til miljø- og energiministeren

Spm. 24 om, hvorledes, til hvilken former og med hvor store beløb DONG skal yde bidrag inden for området vedvarende energi, til miljø- og energiministeren

Spm. 25, om DONG's investeringer i vedvarende energi skal være rentable på almindelige kommercielle vilkår, til miljø- og energiministeren

Spm. 26 om nye vedtægter for DONG, til miljø- og energiministeren

Spm. 27, om der i vedtægterne for DONG bliver indføjet bestemmelser eller påbud om, at DONG skal investere i havvindmøller, til miljø- og energiministeren

Spm. 28, om der er statstilskud, eller om der ydes garantier til produktion af el fra de havvindmøller, som DONG får mulighed for at investere i, til miljø- og energiministeren

26

Samrådsspm. A om en drøftelse af lovforslaget og af de af ministeren besvarede spørgsmål med henblik på afgivelse af betænkning, til miljø- og energiministeren

27

Henvendelse af 14/5-01 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening

28

Spm. 29 om kommentar til henvendelse af 14/5-01 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, til miljø- og energiministeren

29

Svar på spm. 18 om kommentar til artikel fra Berlingske Tidende den 10/5-01: »Skarp kritik af gaslov«, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 19 om, hvad der er til hinder for, at 2005 nævnes i lovforslaget som sidste frist for overgang til et frit gasmarked i overensstemmelse med EU-direktivet, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 20, om ministeren vil stille ændringsforslag, hvorved 2005 indsættes i lovforslaget, eller i benægtende fald yde teknisk bistand hertil, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 21 om kommentar til artikel i Børsen den 15/5-01: »Konkurrencerådet skyder på Auken«, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 15/5-01 fra Danske Energiselskabers Forening, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 23 om at præcisere og uddybe de juridiske problemer, der er til hinder for en fuldstændig ejermæssig adskillelse af de enkelte selskaber, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 24 om, hvorledes, til hvilken former og med hvor store beløb DONG skal yde bidrag inden for området vedvarende energi, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 25, om DONG's investeringer i vedvarende energi skal være rentable på almindelige kommercielle vilkår, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 26 om nye vedtægter for DONG, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 27, om der i vedtægterne for DONG bliver indføjet bestemmelser eller påbud om, at DONG skal investere i havvindmøller, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 28, om der er statstilskud, eller om der ydes garantier til produktion af el fra de havvindmøller, som DONG får mulighed for at investere i, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 29 om kommentar til henvendelse af 14/5-01 fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, fra miljø- og energiministeren

30

Kopi af Europa-Kommissionens brev af 16/5-01 vedrørende lovforslaget samt et resumé af Kommissionens brev med kommentarer hertil, fra miljø- og energiministeren

31

Miljø- og energiministerens bidrag til betænkningen

32

Ændringsforslag fra miljø- og energiministeren

33

Henvendelse af 17/5-01 fra Dansk Erhvervsgartnerforening

34

Spm. 30 om kommentar til henvendelse af 17/5-01 fra Dansk Erhvervsgartnerforening, til miljø- og energiministeren

35

Oplæg (overheads) fra Indukraft i forbindelse med foretræde for udvalget den 23/5-01

36

Spm. 31 om kommentar til det materiale, som udvalget har modtaget i forbindelse med Indukrafts foretræde for udvalget den 23/5-01, til miljø- og energiministeren

37

1. udkast til betænkning

38

Betænkningsbidrag fra miljø- og energiministeren

39

Svar på spm. 30 om kommentar til henvendelse af 17/5-01 fra Dansk Erhvervsgartnerforening, fra miljø- og energiministeren

40

Yderligere høringssvar samt resumé af høringssvarene

41

Svar på spm. 31 om kommentar til det materiale, som udvalget har modtaget i forbindelse med Indukrafts foretræde for udvalget den 23/5-01, fra miljø- og energiministeren

42

Supplerende materiale fra Indukraft i forbindelse med foretræde for udvalget den 23/5-01

43

Spm. 32 om kommentar til de ændringsforslag, der er indeholdt i det materiale, udvalget har modtaget fra Indukraft i forbindelse med foretræde den 23/5-01, til miljø- og energiministeren

44

Talepapir, der lå til grund for miljø- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og miljø- og energiministerens svar herpå

Spørgsmål 1 og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 23, 24, 25, 26, 27 og 28 og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 1

Ministeren bedes redegøre for indholdet af § 28 a, stk. 2, med særligt henblik på at afdække, hvorvidt et selskab, når grænsen for markedsadgang sænkes, kan stå med kunder, der har frit valg af leverandør, uden at ministeren parallelt har udvidet tilladelsen til, at selskabet kan betjene disse nye kunder.

Svar

Ifølge bestemmelsen i § 28 a, stk. 2, kan miljø- og energiministeren give tilladelse til, at et selskab med bevilling til forsyning på individuelle vilkår tillige kan udøve forsyning af kunder med ret til valg af leverandør. Såfremt et selskab opnår en sådan tilladelse, kan overgangen fra forsyning efter bevilling til forsyning på individuelle vilkår til forsyning af kunder med ret til valg af leverandør herefter ske helt automatisk i takt med åbningen af markedet, og uden at der kræves yderligere tilladelser hertil.

Spørgsmål 23

Ministeren bedes udførligt præcisere og uddybe de juridiske problemer, der er til hinder for en fuldstændig ejermæssig adskillelse af de enkelte selskaber, jf. resumé af samtlige høringssvar, s. 5 n, L 232 bilag 16.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Grundlovens § 73 har følgende ordlyd

»Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.

Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.«

Justitsministeriet har i et notat af 28. april 1999 om forholdet mellem grundlovens § 73 og visse bestemmelser om ejerstrukturen m.v. i udkast til forslag til lov om elforsyning (optrykt i betænkning over forslag til lov om elforsyning) vurderet, at adgangen til at drive elforsyningsvirksomhed nyder beskyttelse efter grundloven § 73. Justitsministeriet bygger bl.a. vurderingen på den juridiske litteratur, hvor der er udbredt enighed om, at retten til at drive erhvervsvirksomhed er en ejendomsret i § 73 s forstand, jf. f.eks. Henrik Zahle i Dansk Forfatningsret 3, Menneskerettigheder 1997, side 164 f og Orla Friis Jensen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 1999, side 369.

Det fremgår endvidere af litteraturen, at alle retssubjekter, herunder stat og kommuner, som udgangspunkt er omfattet af beskyttelsen, jf. bl.a. Orla Friis Jensen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 1999, side 372.

Energistyrelsen har på denne baggrund vurderet, at også adgangen til at drive naturgasforsynings-virksomhed er beskyttet af grundlovens § 73.

Et lovkrav om ejermæssig adskillelse af de enkelte selskaber, der udøver forskellig typer naturgas-forsyningsvirksomhed, indebærer, at de eksisterende naturgasselskaber og deres ejere ikke mere vil kunne udøve alle de typer naturgasvirksomhed, som de udøver i dag. De vil altså blive tvunget til at afstå dele af deres virksomhed. Det kan derfor ikke afvises, at der i medfør af grundlovens § 73 vil være tale om ekspropriation. Kravet vil så fald alene kunne stilles, såfremt »almenvellet kræver det«, og staten yder »fuldstændig erstatning« til de berørte naturgasforsyningsvirksomheder, jf. § 73, 2. og 3. pkt.«

Spørgsmål 24

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes, til hvilke former og med hvor store beløb DONG skal yde bidrag inden for området vedvarende energi.

Svar

Der er ikke tale om, at DONG s bestyrelse skal binde sig til at investere i bestemte former for vedvarende energi eller bestemte beløb. DONG har i sin årlige redegørelse til Folketinget for år 2000 orienteret om nye forretningsområder, herunder er nævnt muligheden for at engagere sig i etablering af havvindmøller og fremme af geotermi. Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 25 (L 232 bilag 25).

Spørgsmål 25

Skal DONG s investeringer i vedvarende energi være rentable på almindelige kommercielle vilkår?

Svar

Det følger af lov nr. 254 af 8. juni 1983 om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v., at DONG skal drive virksomhed inden for energiområdet på et forretningsmæssigt grundlag. DONG s investeringer på vedvarende energi-området skal derfor foretages på et kommercielt grundlag og på samme vilkår som alle andre.

Spørgsmål 26

Vil ministeren før den endelige vedtagelse af lovforslaget fremsende et forslag til nye vedtægter for DONG, jf. lovforslagets bemærkninger (punkt 1 i slutningen), hvoraf fremgår, at ministeren »i forlængelse af fremsættelsen af dette lovforslag vil fremlægge et forslag til ændring af DONG s vedtægter for Folketingets Energipolitiske Udvalg«?

Svar

Ja, jeg kan svare bekræftende, at jeg forventer at fremsende et forslag til ændring af DONG s vedtægtsmæssige formål inden vedtagelsen af lovforslaget.

Spørgsmål 27

Bliver der i vedtægterne for DONG indføjet bestemmelser eller påbud om, at DONG skal investere i havvindmøller?

Svar

Nej. Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 24 (L 232 bilag 25).

Spørgsmål 28

Er der statstilskud eller ydes der garantier til produktion af el fra de havvindmøller, som DONG får mulighed for at investere i?

Svar

Støtten til vedvarende energianlæg, herunder havvindmøller, er i overensstemmelse med elreform-aftalen omlagt fra statstilskud til bidrag fra elforbrugerne over elregningen. Der er således ingen planer om at yde statstilskud eller offentlige garantier i forbindelse med DONG s eventuelle opførelse af havvindmøller.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at forbrugernes betaling til havvindmølle-elektricitet fra fremtidige anlæg ikke er endeligt fastlagt, da denne afventer endelig godkendelse fra EU-Kommissionen. Det forventes, at der indtil udløbet af år 2002 vil gælde en overgangsordning for havvindmøller. Herefter vil disse alene modtage et VE-bevis, der sammen med markedsprisen for den producerede elektricitet vil udgøre betalingen for den producerede havvindmølle-elektricitet.

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 23. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning

[af miljø- og energiministeren (Svend Auken)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Miljø- og energiministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og Kim Behnke (UP) ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2001 og var til 1. behandling den 8. maj 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 8., 15. og 23. maj 2001 sendte miljø- og energiministeren de indkomne høringssvar samt notater herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Danske Energiselskabers Forening,

Danske Fjernvarmeværkers Forening og

Indukraft.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Danske Fjernvarmeværkers Forening og

Indukraft.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og energiministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 23. maj 2001. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 32 spørgsmål til miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 32, som forventes besvaret inden 2. behandling. Nogle af udvalgets spørgsmål og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Udtalelse fra miljø- og energiministeren

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst følgende

I det forslag til ændring af direktivet om naturgasforsyning, som Europa-Kommissionen har fremlagt, lægges der op til en hurtigere markedsåbning, end der blev lagt til grund i forbindelse med vedtagelsen af naturgasforsyningsloven sidste år.

Regeringen har indtaget en positiv holdning over for en øget markedsåbning, men det er samtidig holdningen, at en øget markedsåbning forudsætter en fair og ikkediskriminerende adgang til medlemslandenes naturgasmarkeder. Lovforslaget indeholder således en bestemmelse, der muliggør en hurtigere markedsåbning uden yderligere lovændring. Det bemærkes, at det følger af reformopfølgningaftalen af 22. marts 2000, at spørgsmålet om markedsåbning tages op til drøftelse mellem aftalens parter inden udgangen af 2003. Efter denne drøftelse er parterne fritstillede med hensyn til markedsåbningen. Lovforslaget i sig selv lægger således ikke op til en yderligere markedsåbning, da en større markedsåbning før 2003 kræver enighed mellem parterne i reformopfølgningsaftalen.

På baggrund af forudsætningen om gensidighed i adgangen til naturgasmarkederne kan regeringen tilslutte sig Kommissionens forslag om reguleret adgang til transmissionsnettet. En bestemmelse herom indgår således i lovforslaget. Da Kommissionens forslag til ændring af naturgasforsyningsdirektivet ikke indeholder bestemmelser om reguleret adgang til naturgaslagrene, har regeringen omvendt ikke fundet grundlag for at medtage en bestemmelse herom i lovforslaget.

Europa-Kommissionen har rejst tvivl om, hvorvidt den gældende naturgasforsyningslovs bestemmelser om bindende videresalgspriser, Skt. Hans-aftalen og aftalen mellem DONG, HNG og Naturgas Midt-Nord er i overensstemmelse med EU s konkurrenceregler. I konsekvens heraf bliver naturgasforsyningslovens bestemmelser om bindende videresalgspriser ophævet og lovens bevillingssystem ændret. Regeringen kan herefter konstatere, at lovforslaget indeholder de nødvendige bestemmelser til at imødekomme Kommissionens vurdering og derudover ikke indebærer ændringer i de regionale gasselskabers opgaver og rolle i naturgasmarkedet i forhold til i dag.

Lovforslaget medfører en selskabsmæssig opdeling af de enkelte naturgasforsyningsaktiviteter. Opdelingen skal ske efter de samme principper som på elforsyningsområdet, således at der til hvert af selskaberne henføres de aktiver og passiver, der naturligt er knyttet til den aktivitet, som det pågældende selskab skal udøve. Endvidere er det ligesom på elforsyningsområdet Energitilsynet, som i forbindelse med fastlæggelsen af selskabernes åbningsbalancer skal godkende fordelingen af aktiver og passiver.

Når de endelige omstruktureringsplaner for selskaberne foreligger, vil det blive vurderet, om omstruktureringerne opfylder de betingelser, der normalt stilles for skattefri omstrukturering. Det vil herefter blive vurderet, om der er behov for eventuelle lovjusteringer med henblik på at sikre, at omstruktureringerne kan ske skattefrit.

Efter en gennemgang af lovforslaget har Kommissionen i et brev af 16. maj 2001 rettet henvendelse til Energistyrelsen. Af brevet fremgår det bl.a., at Danmark opfylder kravene til markedsåbningen med DONG s tilbud til elværkerne om at frigøre dem fra de langvarige take-or-pay-kontrakter fra den 1. juli 2001.

Af brevet fremgår det endvidere, at det efter Kommissionens direktivforslag er overladt til en uafhængig tilsynsmyndighed at fastsætte eller godkende betingelserne for adgang til de nationale naturgasnet, herunder transmission. På den baggrund anbefaler Kommissionen, at det sikres, at fastsættelsen eller godkendelsen af transmissionstarifferne hører under en sådan tilsynsmyndighed. Miljø- og energiministeren har på den baggrund stillet ændringsforslag nr. 2, der fjerner bemyndigelsen til ministeren til i forbindelse med prisfastsættelsen at fastsætte regler om opgørelsen af den i selskaberne investerede kapital samt om forrentningssatsen, og som skriver principperne for prisfastsættelsen ind i naturgasforsyningsloven.

Partierne bag reformaftalen af 22. marts 2000 forhandler for indeværende om en opfølgning på aftalen, for så vidt angår naturgasforsyning og energibesparelser. I forhandlingerne indgår bl.a. DONG s fremtidige kommercielle og strategiske muligheder, der også er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger. I lyset af lovforslagets krav om selskabsmæssig opdeling og på baggrund af den markedsmæssige og økonomiske udvikling lægger regeringen afgørende vægt på, at der sikres et tilfredsstillende grundlag for DONG s kommercielle virksomhed.

Partierne har ikke afsluttet deres overvejelser om DONG s kommercielle virksomhed. Der stiles mod, at forhandlingerne om en samlet aftale for naturgasforsyning og energibesparelser skal være tilendebragt inden afslutningen af Folketingets behandling af lovforslaget.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og for ændringsforslag nr. 2.

Et tredje mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og for ændringsforslag nr. 2.

Et fjerde mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og for ændringsforslag nr. 2.

Et femte mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1.

Dansk Folkeparti er dybt utilfreds med den tradition, miljø- og energiministeren har skabt med at fremsætte særdeles komplicerede lovforslag umiddelbart inden Folketingets sommerferie.

Disse lovforslag jaskes igennem udvalgsbehandlingen med få dage til at stille spørgsmål. Tillige tages der heller ikke hensyn til de høringsberettigede, når der fremsendes et fuldt færdigt lovforslag, som har været til 1. behandling, inden høringsfristen udløber.

Dette fører til uacceptabelt lovsjuskeri, som medfører, at der efterfølgende skal ske reguleringer af regelsættet. Konkurrencestyrelsen skriver da også i sit høringssvar: »Der er dog områder, hvor det vurderes, at lovforslaget nok ikke går langt nok i retning af at sikre et velfungerende og konkurrencepræget naturgasmarked i Danmark. Endvidere indeholder lovforslaget på afgørende områder ministerbemyndigelse til fastsættelse af nærmere regler, og hvor det dermed på nuværende tidspunkt er uklart, hvad konsekvenserne er af de pågældende ændringer.«

Dansk Folkeparti er positiv over for, at der sker en hurtigere åbning af gasmarkedet, men er betænkelig ved, at ministeren får hjemmel til uden tidsrammer at fastsætte, i hvilken takt markedet skal åbnes. Dansk Folkeparti ønsker, at det skal fastsættes, hvornår der sker en fuld markedsåbning og et frit leverandørvalg i lighed med reglerne i elforsyningsloven.

Dansk Folkeparti finder, at der bør gives reguleret tredjepartsadgang til lagerfaciliteterne i lighed med den adgang, der er til den øvrige infrastruktur. Der skal sikres offentliggjorte, gennemsigtige tariffer.

DONG s opstrømsledninger skal betragtes som en del af transmissionsnettet, idet disse ledninger transporterer behandlet og direkte salgbar gas fra danske platforme til land, jf. høringssvaret fra Mærsk Olie og Gas A/S.

Den foreslåede selskabsopsplitning af DONG er et skridt i den rigtige retning. Men Dansk Folkeparti mener, at der skal ske en fuldstændig ejermæssig adskillelse af de enkelte selskaber, således at de enkelte selskaber ejes direkte af staten, og at de enkelte selskaber har bestyrelser, hvis medlemmer ikke er de samme. En koncernopbygning som foreslået af ministeren giver ikke sikkerhed for, at selskaberne er uafhængige af hinanden.

Dansk Folkeparti finder ministerens besvarelse af spørgsmål 23 indholdsløs i forhold til en selskabsmæssig opdeling af DONG. DONG er 100 pct. ejet af staten, og der er derfor mulighed for en selskabsopdeling i ikke koncernforbundne selskaber. Det er derfor ikke relevant at drøfte grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed i forbindelse med en opdeling heraf. Spørgsmål 23 og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Det skal imidlertid bemærkes, at uanset hvor mange selskaber DONG deles i, er det fortsat den til enhver tid værende miljø- og energiminister, der figurerer som eneejer, og Folketingets indseende med selskaberne forbliver en illusion. Dette må på længere sigt medføre, at der skal ske en privatisering af DONG s kommercielle aktiviteter.

DONG skal ifølge lovforslaget have samme kommercielle og strategiske muligheder som andre energiselskaber og mulighed for samarbejde og alliancer med andre energiselskaber, f.eks. elselskaber. Desuden vil DONG få mulighed for at yde bidrag på vedvarende energi-området, bl.a. i forbindelse med etablering af havvindmøller. Derfor skal de nødvendige vedtægtsændringer foreligge, inden lovforslaget vedtages. Der henvises i den forbindelse til ministerens besvarelse af spørgsmål 26, som er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

Efter Dansk Folkepartis mening skal der ikke gives mulighed for at yde statsstøtte ad bagvejen til havvindmøller og vedvarende energi, som DONG allerede nu har planlagt at investere 500-600 mio. kr. i. Et overskud i DONG s selskaber skal bruges til nedsættelse af gaspriserne.

Dansk Folkeparti er derfor uenig i ministerens besvarelse af spørgsmål 24, 25, 27 og 28, som er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

Det er væsentligt for Dansk Folkeparti, at olieprisen ikke længere skal danne referencepris for gaspriserne.

Et sjette mindretal i udvalget (CD) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og for ændringsforslag nr. 2.

Et syvende mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1.

Et ottende mindretal i udvalget (Kim Behnke (UP)) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (Kim Behnke (UP)), tiltrådt af et mindretal (DF)

1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 8, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Reglerne skal føre til, at alle naturgasforbrugere har ret til valg af leverandør senest den 1. januar 2005.«

[Frist for markedsåbning]

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF, CD, RV og Kim Behnke (UP))

2) Nr. 24 affattes således

»24. I § 38, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Ved prisfastsættelsen tages hensyn til selskabernes omkostninger samt til, at der skal kunne opnås et rimeligt afkast af den i selskaberne investerede kapital.««

[Fastsættelse af priser for transmissionsydelser m.v.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med det fremsatte lovforslags affattelse af § 8, stk. 1, vil ministeren efter forelæggelse for et af Folketingets nedsat udvalg kunne fastsætte regler om, hvilke naturgasforbrugere der har ret til valg af leverandør. Den i ændringsforslaget foreslåede tilføjelse til § 8, stk. 1, vil medføre, at ministeren pålægges at fastsætte disse regler på en måde, så alle naturgasforbrugere har et til valg af leverandør senest den 1. januar 2005.

Til nr. 2

I medfør af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 24, (§ 38, stk. 1) skulle der ved prisfastsættelsen tages hensyn til selskabernes omkostninger, herunder omkostninger til en rimelig forrentning af den i selskaberne investerede kapital. I medfør af bestemmelsen var miljø- og energiministeren endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelsen af den i selskaberne investerede kapital samt om fastlæggelsen af den sats, hvormed denne kapital kan kræves forrentet.

Den omhandlede bemyndigelsesbestemmelse skulle ses i lyset af, at der er blevet foretaget betydelige kapitalindskud med henblik på at finansiere selskabernes investeringer i naturgasprojektet. Der har kun i begrænset omfang været mulighed for at opnå en forrentning af disse kapitalindskud via et normalt aktieudbytte.

Hvis der ved den fremtidige prisfastsættelse ikke tages hensyn hertil, vil selskaberne være afskåret fra at opnå et rimeligt afkast af de foretagne investeringer, idet selskaberne endeligt vil komme til at bære den underdækning, der hidrører fra naturgasprojektet.

Hensigten var derfor, at der ved udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen skulle fastsættes regler, der indebar, at det ved prisfastsættelsen så vidt muligt blev sikret, at selskabernes samlede indtægter over de foretagne investeringers levetid modsvarede de samlede omkostninger over den samme periode, herunder en rimelig forrentning af den af ejeren indskudte kapital.

Det var dog også forudsat, at der ved udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen skulle fastsættes regler, der sikrede, at priserne for transmissions-, lager- og LNG-selskaber ikke i væsentlig grad oversteg prisniveauet på tilsvarende markeder.

Der har imidlertid været rejst kritik af, at miljø- og energiministeren i kraft af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse fik mulighed for at fastsætte regler, der havde direkte indflydelse på prisfastsættelsen i DONG, idet staten som ejer af aktiekapitalen har en selvstændig økonomisk interesse heri.

Ændringsforslaget tilsigter at tage højde for denne kritik.

Ved ændringsforslaget bortfalder miljø- og energiministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om opgørelsen af den i selskaberne investerede kapital samt om fastlæggelsen af forrentningssatsen. Endvidere præciseres det i ændringsforslaget, at der ved prisfastsættelsen skal tages hensyn til, at der bør være mulighed for at opnå et rimeligt afkast af hele den i selskaberne investerede kapital. Selskaberne vil i kraft af en sådan regulering ved prisfastsættelsen kunne få dækning for, at der hidtil ikke har været mulighed for at opnå en rimelig forrentning af indskudskapitalen. Distributionsselskaberne har tilsvarende mulighed for indregning af en underdækning hidrørende fra naturgasprojektet, idet indtægtsrammerne for de selskaber, der har tiltrådt Skt. Hans-aftalen, skal fastsættes således, at den historiske gæld sikres afviklet ved udgangen af 2014. Da de øvrige distributionsselskabers indtægtsrammer skal fastsættes efter tilsvarende principper, vil de også indirekte være sikret en indregning af en tidligere underdækning.

Ændringsforslaget indebærer derfor, at der ikke sker nogen forskelsbehandling mellem på den ene side de af bestemmelsen omfattede selskaber, der har finansieret investeringerne i naturgasprojektet ved kapitalindskud, og på den anden side distributionsselskaberne, der har finansieret investeringerne ved låneoptagelse.

Det er fortsat det uafhængige Energitilsyn, der i medfør af naturgasforsyningslovens § 38, stk. 2, fører tilsyn med prisernes og betingelsernes rimelighed.

Det er ligeledes fortsat hensigten, at tilsynet ved vurderingen efter stk. 2 skal forholde sig til, om omkostningerne ved drift af de pågældende virksomheder svarer til en effektiv drift af disse. Ligeledes er det fortsat hensigten, at tilsynet ved vurderingen efter stk. 2 skal påse, at priserne for ydelser fra transmissions-, lager- og LNG-selskaber ikke i væsentlig grad må overstige prisniveauet på tilsvarende markeder.

Martin Glerup (S) fmd. Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V) Helga Moos (V) Kim Andersen (V) Eva Møller (KF) Gitte Seeberg (KF) Aase D. Madsen (DF) nfmd. Kim Behnke (UP)

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne