Betænkning over Forslag til museumslov
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 152
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2
Henvendelse af 12/2-01 fra Foreningen af Danske Kunstmuseer
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelse af 12/2-01 fra Foreningen af Danske Kunstmuseer, til kulturministeren
5
Henvendelse af 13/4-01 fra Dansk Kulturhistorisk Museums Forening
6
Spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 13/2-01 fra Dansk Kulturhistorisk Museums Forening, til kulturministeren
7
Henvendelse af 15/1-01 fra Ringkjøbing Amt
8
Henvendelse af 8/2-01 fra Foreningen af Specialmuseer i Danmark
9
Henvendelse af 19/2-01 fra Foreningen af Danske Naturhistoriske Museer
10
Spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag, til kulturministeren
Spm. 4 om bekendtgørelse for den foreslåede museumsstyrelse, til kulturministeren
Spm. 5 om, hvem der er forpligtet til at deltage i internationalt samarbejde, til kulturministeren
Spm. 6 om begrundelse for, at Maltakonventionen hører under miljø- og energiministeren, til kulturministeren
Spm. 7 om redegørelse for nyordningen for Glyptoteket m.fl., til kulturministeren
Spm. 8 om bortfald af tilskud til Sønderjyllands Kunstmuseum, til kulturministeren
Spm. 9 om forhandlingerne om den varige sikring af Liselund Gl. Slot, Tersløsegård og Thorvaldsensamlingen på Nysø, til kulturministeren
Spm. 10 om Hjerl Hede, til kulturministeren
Spm. 11 om det ikke-statslige tilskud for øboere, til kulturministeren
11
Spm. 12 om ministerens kommentar til Villads Villadsens kronik i Politiken den 15. februar 2001, til kulturministeren
12
Henvendelse af 20/2-01 fra Dansk Skovforening
13
Spm. 13 om ministerens kommentar til henvendelse af 20/2-01 fra Dansk Skovforening, til kulturministeren
14
Henvendelse af 21/2-01 fra Museumsrådet for Fyns Amt
15
Spm. 14 om ministerens kommentar til henvendelse af 21/2-01 fra Museumsrådet for Fyns Amt, til kulturministeren
16
Spm. 15 om kvalitetskrav, til kulturministeren
Spm. 16 om ikke-statslige minimumstilskud, til kulturministeren
Spm. 17 om lokal støtte til museer med kostbare samlinger og museer med landsdækkende karakter, til kulturministeren
Spm. 18 om inddragelse af museer i den fysiske planlægning, til kulturministeren
Spm. 19 om gratis adgang til museer for børn under 14, 10 og 7 år, til kulturministeren
Spm. 20 om fysisk adgang og tilgængelighed for handicappede på statslige museer, til kulturministeren
Spm. 21 om museernes ledelse, til kulturministeren
17
Spm. 22 om ministerens kommentar til henvendelse af 15/1-01 fra Ringkjøbing Amt, til kulturministeren
18
Spm. 23 om ministerens kommentar til henvendelse af 19/2-01 fra Foreningen af Danske Naturhistoriske Museer, til kulturministeren
19
Spm. 24 om ministerens kommentar til henvendelse af 8/2-01 fra Foreningen af Specialmuseer i Danmark, til kulturministeren
20
Henvendelse af 26/2-01 fra Hjerl Hedes Frilandsmuseum
21
Spm. 25 om ministerens kommentar til henvendelse af 26/2-01 fra Hjerl Hedes Frilandsmuseum, til kulturministeren
22
Henvendelse af 27/2-01 fra Skive Museum
23
Spm. 26 om ministerens kommentar til henvendelse af 27/2-01 fra Skive Museum, til kulturministeren
24
Spm. 27 om, hvornår og hvordan museer opnår særstatus, til kulturministeren
Spm. 28 om besøg fra skoler, til kulturministeren
25
Henvendelse af 28/2-01 fra Dansk Magisterforening
26
Spm. 29 om ministerens kommentar til henvendelse af 28/2-01 fra Dansk Magisterforening, til kulturministeren
27
Svar på spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelse af 12/2-01 fra Foreningen af Danske Kunstmuseer, fra kulturministeren
28
Svar på spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 13/2-01 fra Dansk Kulturhistorisk Museums Forening, fra kulturministeren
29
Henvendelse af 28/2-01 fra Odder Museum
30
Spm. 30 om ministerens kommentar til henvendelse af 28/2-01 fra Odder Museum, til kulturministeren
31
Henvendelse af 8/3-01 fra Moesgård Museum
32
Spm. 31 om ministerens kommentar til henvendelse af 8/3-01 fra Moesgård Museum, til kulturministeren
33
Henvendelse af 9/3-01 fra Foreningen af Specialmuseer i Danmark
34
Henvendelse af 12/3-01 fra Olfert Voss
35
Spm. 32 om ministerens kommentar til henvendelse af 12/3-01 fra Olfert Voss, til kulturministeren
36
Henvendelse af 6/3-01 fra Moesgård, Aarhus Universitet
37
Spm. 33 om ministerens kommentar til henvendelse af 6/3-01 fra Moesgård, Aarhus Universitet, til kulturministeren
38
Henvendelse af 12/3-01 fra Foreningen af Danske Kunstmuseer
39
Svar på spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra kulturministeren
Svar på spm. 4 om bekendtgørelse for den foreslåede museumsstyrelse, fra kulturministeren
Svar på spm. 5 om, hvem der er forpligtet til at deltage i internationalt samarbejde, fra kulturministeren
Svar på spm. 6 om begrundelse for, at Maltakonventionen hører under miljø- og energiministeren, fra kulturministeren
Svar på spm. 7 om redegørelse for nyordningen for Glyptoteket m.fl., fra kulturministeren
Svar på spm. 8 om bortfald af tilskud til Sønderjyllands Kunstmuseum, fra kulturministeren
Svar på spm. 9 om forhandlingerne om den varige sikring af Liselund Gl. Slot, Tersløsegård og Thorvaldsensamlingen på Nysø, fra kulturministeren
Svar på spm. 10 om Hjerl Hede, fra kulturministeren
Svar på spm. 11 om det ikke-statslige tilskud for øboere, fra kulturministeren
40
Svar på spm. 12 om ministerens kommentar til Villads Villadsen kronik i Politiken den 15/2-01, fra kulturministeren
41
Spm. 34 om ministerens kommentar til henvendelse af 14/3-01 fra Foreningen af Specialmuseer i Danmark, til kulturministeren
42
Spm. 35 om ministerens kommentar til henvendelse af 12/3-01 fra Foreningen af Danske Kunstmuseer, til kulturministeren
43
Spm. 36 om Hjerl Hedes Frilandsmuseums muligheder for at blive omfattet af lovforslagets § 16, til kulturministeren
44
Henvendelse af 14/3-01 fra Dansk Magisterforening
45
Spm. 37 om ministerens kommentar til henvendelse af 14/3-01 fra Dansk Magisterforening, til kulturministeren
46
Henvendelse af 14/3-01 fra Løgstør Kommune
47
Svar på spm. 13 om ministerens kommentar til henvendelse af 20/2-01 fra Dansk Skovforening, fra kulturministeren
48
Svar på spm. 14 om ministerens kommentar til henvendelse af 21/2-01 fra Museumsrådet for Fyns Amt, fra kulturministeren
49
Henvendelse af 16/3-01 fra Bangsbo Museum
50
Spm. 38 om ministerens kommentar til henvendelse af 16/3-01 fra Bangsbo Museum, til kulturministeren
51
Henvendelse af 8/3-01 fra Hjerl Hedes Frilandsmuseum
52
Spm. 39 om ministerens kommentar til henvendelsen af 8/3-01 fra Hjerl Hedes Frilandsmuseum, til kulturministeren
53
Spm. 40 om forslag til udformning af generel formålsbestemmelse for museumsvirksomhed, til kulturministeren
Spm. 41 om teknisk bistand til ændringsforslag, til kulturministeren
Spm. 42 om teknisk gennemgang af lovforslaget, til kulturministeren
54
Spm. 43 om afløftning af moms og lønsumsafgift for visse museer, til kulturministeren
55
Henvendelse af 21/3-01 fra Bangsbo Museum
56
Spm. 44 om ministerens kommentar til henvendelse af 21/3-01 fra Bangsbo Museum, til kulturministeren
57
Tilmeldingsblanket til møde med kulturministeren vedrørende teknisk gennemgang af lovforslaget
58
Henvendelse af 23/3-01 fra Silkeborg Kunstmuseum
59
Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 23/3-01 fra Silkeborg Kunstmuseum, til kulturministeren
60
Henvendelse af 28/3-01 fra Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd i Ribe Amt
61
Spm. 46 om ministerens kommentar til henvendelse af 28/3-01 fra Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd i Ribe Amt, til kulturministeren
62
Henvendelse af 28/3-01 fra Arbejdermuseet
63
Spm. 47 om ministerens kommentar til henvendelse af 28/3-01 fra Arbejdermuseet, til kulturministeren
64
Henvendelse af 28/3-01 fra Løgstør Kommune
65
Spm. 48 om ministerens kommentar til henvendelse af 28/3-01 fra Løgstør Kommune, til kulturministeren
66
Oversigt over udvalgets spørgsmål på lovforslaget og ministerens besvarelser
67
Svar på spm. 15 om kvalitetskrav, fra kulturministeren
Svar på spm. 16 om ikke-statslige minimumstilskud, fra kulturministeren
Svar på spm. 17 om lokal støtte til museer med kostbare samlinger og museer med landsdækkende karakter, fra kulturministeren
Svar på spm. 18 om inddragelse af museer i den fysiske planlægning, fra kulturministeren
Svar på spm. 19 om gratis adgang til museer for børn under 14, 10 og 7 år, fra kulturministeren
Svar på spm. 20 om fysisk adgang og tilgængelighed for handicappede på statslige museer, fra kulturministeren
Svar på spm. 21 om museernes ledelse, fra kulturministeren
Svar på spm. 35 om ministerens kommentar til henvendelse af 12/3-01 fra Foreningen af Danske Kunstmuseer, fra kulturministeren
68
Henvendelse af 2/4-01 fra Historisk Forening
69
Spm. 49 om ministerens kommentar til henvendelse af 2/4-01 fra Historisk Forening, til kulturministeren
70
Henvendelse af 29/3-01 fra Aarhus Universitet
71
Spm. 50 om ministerens kommentar til henvendelse af 29/3-01 fra Aarhus Universitet, til kulturministeren
72
Svar på spm. 23 om ministerens kommentar til henvendelse af 19/2-01 fra Foreningen af Danske Naturhistoriske Museer, fra kulturministeren
73
Svar på spm. 26 om ministerens kommentar til henvendelse af 27/2-01 fra Skive Museum, fra kulturministeren
74
Svar på spm. 29 om ministerens kommentar til henvendelse af 28/2-01 fra Dansk Magisterforening, fra kulturministeren
Svar på spm. 37 om ministerens kommentar til henvendelse af 14/3-01 fra Dansk Magisterforening, fra kulturministeren
75
Svar på spm. 31 om ministerens kommentar til henvendelse af 8/3-01 fra Moesgård Museum, fra kulturministeren
76
Svar på spm. 22 om ministerens kommentar til henvendelse af 15/1-01 fra Ringkjøbing Amt, fra kulturministeren
Svar på spm. 25 om ministerens kommentar til henvendelse af 26/2-01 fra Hjerl Hedes Frilandsmuseum, fra kulturministeren
Svar på spm. 36 om Hjerl Hedes Frilandsmuseums muligheder for at blive omfattet af lovforslagets § 16, fra kulturministeren
Svar på spm. 39 om ministerens kommentar til henvendelse af 8/3-01 fra Hjerl Hedes Frilandsmuseum, fra kulturministeren
77
Svar på spm. 24 om ministerens kommentar til henvendelse af 8/2-01 fra Foreningen af Specialmuseer i Danmark, fra kulturministeren
Svar på spm. 34 om ministerens kommentar til henvendelse af 14/3-01 fra Foreningen af specialmuseer i Danmark, fra kulturministeren
78
Svar på spm. 40 om forslag til udformning af generel formålsbestemmelse for museumsvirksomhed, fra kulturministeren
Svar på spm. 41 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra kulturministeren
Svar på spm. 42 om teknisk gennemgang af lovforslaget, fra kulturministeren
79
Svar på spm. 30 om ministerens kommentar til henvendelse af 28/2-01 fra Odder Museum, fra kulturministeren
80
Svar på spm. 38 om ministerens kommentar til henvendelse af 16/3-01 fra Bangsbo Museum, fra kulturministeren
Svar på spm. 44 om ministerens kommentar til henvendelse af 21/3-01 fra Bangsbo Museum, fra kulturministeren
81
Svar på spm. 32 om ministerens kommentar til henvendelse af 12/3-01 fra Olfert Voss, fra kulturministeren
82
Svar på spm. 33 om ministerens kommentar til henvendelse af 6/3-01 fra Moesgård, Aarhus Universitet, fra kulturministeren
83
Svar på spm. 46 om ministerens kommentar til henvendelse af 28/3-01 fra Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd i Ribe Amt, til kulturministeren
84
Revideret liste over spørgsmål og besvarelser til lovforslaget
85
Henvendelse af 2/4-01 fra Århus Amts Museumsråd
86
Spm. 51 om ministerens kommentar til henvendelse af 2/4-01 fra Århus Amts Museumsråd, til kulturministeren
87
Henvendelse af 4/4-01 fra Dansk Magisterforening
88
Spm. 52 om ministerens kommentar til henvendelse af 4/4-01 fra Dansk Magisterforening, til kulturministeren
89
Meddelelse om lukning for spørgsmål til lovforslaget
90
Svar på spm. 27 om, hvornår og hvordan museer opnår særstatus, fra kulturministeren
Svar på spm. 28 om besøg fra skoler, fra kulturministeren
91
Spm. 53 om ledelsen af museer, til kulturministeren
Spm. 54 om museers udvikling af en IT-politik, til kulturministeren
Spm. 55 om internationalt samarbejde, til kulturministeren
Spm. 56 om tilskudsudviklingen for de statsanerkendte museer, til kulturministeren
92
Spm. 57 om teknisk bistand til ændringsforslag om udgifter til arkælogiske undersøgelser, til kulturministeren
Spm. 58 om teknisk bistand til ændringsforslag om dispensationsadgang vedr. entréindtægter, til kulturministeren
Spm. 59 om opgørelse over statens samlede museumsbevillinger, til kulturministeren
Spm. 60 om teknisk bistand til ændringsforslag om dispensation for beregningsgrundlaget for statstilskud, til kulturministeren
Spm. 61 om teknisk bistand til ændringsforslag om supplerende tilskud til særlige, landsdækkende specialer, til kulturministeren
93
Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 23/3-01 fra Silkeborg Kunstmuseum, fra kulturministeren
94
Svar på spm. 47 om ministerens kommentar til henvendelse af 28/3-01 fra Arbejdermuseet, fra kulturministeren
95
Svar på spm. 48 om ministerens kommentar til henvendelse af 28/3-01 fra Løgstør Kommune, fra kulturministeren
96
Henvendelse af 9/4-01 fra Hjerl Hedes Frilandsmuseum
97
Spm. 62 om ministerens kommentar til henvendelse af 9/4-01 fra Hjerl Hedes Frilandsmuseum, til kulturministeren
98
Spm. 63 om byggemoms og lønsumsafgift, til skatteministeren
99
Henvendelse af 18/4-01 fra Dansk Kulturhistorisk Museums Forening
100
Svar på spm. 43 om afløftning af moms og lønsumsafgift for visse museer, fra kulturministeren
101
Henvendelse af 19/4-01 fra Løgstør Kommune
102
Spm. 64 om Museumsstyrelsens sammensætning, til kulturministeren
Spm. 65 om de organer, som den nye Museumsstyrelse erstatter, til kulturministeren
Spm. 66 om udgifter til den nye Museumsstyrelse, til kulturministeren
Spm. 67, om Skov- og Naturstyrelsens kulturhistoriske kontor skal indgå i den nye Museumsstyrelse, til kulturministeren
Spm. 68 om museernes fællesinstitution, til kulturministeren
Spm. 69 om Nyere Tid, til kulturministeren
Spm. 70 om planmyndigheders orientering til museer ved nedrivninger, til kulturministeren
Spm. 71 om Maltakonventionen, til kulturministeren
Spm. 72 om midler til publicering af forskningsresultater (Maltakonventionen), til kulturministeren
Spm. 73 om inddragelse af bevaringsaspektet ved lokalplaner m.v., til kulturministeren
Spm. 74 om omkostninger ved udgravninger, til kulturministeren
103
Ministerens talepapir fra samrådet den 4/4-01 vedrørende teknisk gennemgang af lovforslaget
104
Spm. 75 om ministerens kommentar til artiklen »Mange små museer i fare« af 12/4-01 fra Jyllands-Posten, til kulturminsteren
105
Spm. 76 om minimumsgrundlaget for de statsanerkendte museer, til kulturministeren
106
Spm. 77 om ministerens kommentar til artiklen »Dårligt forslag til ny museumslov« af 24/4-01 fra Politiken, til kulturministeren
107
Spm. 78 om ministerens kommentar til henvendelse af 19/4-01 fra Løgstør Kommune, til kulturministeren
108
Spm. 79 om statsanerkendte museers minimumsbeløb for at kunne modtage statstilskud, til kulturministeren
Spm. 80 om Museumsstyrelsens sammensætning, til kulturministeren
109
Henvendelse af 24/4-01 fra Silkeborg Kunstmuseum
110
Spm. 81 om ministerens kommentar til ændringsforslag fra Roskilde Museum, til kulturministeren
111
Meddelelse om frist for betænkningsbidrag til lovforslaget
112
Svar på spm. 62 om ministerens kommentar til henvendelse af 9/4-01 fra Hjerl Hedes Frilandsmuseum, fra kulturministeren
113
Svar på spm. 63 om byggemoms og lønsumsafgifter, fra skatteministeren
114
Svar på spm. 77 om ministerens kommentar til artiklen »Dårligt forslag til ny museumslov« af 24/4-01 fra Politiken, fra kulturministeren
115
Svar på spm. 78 om ministerens kommentar til henvendelse af 19/4-01 fra Løgstør Kommune, fra kulturministeren
116
Svar på spm. 50 om ministerens kommentar til henvendelse af 29/3-01 fra Aarhus Universitet, fra kulturministeren
117
Svar på spm. 75 om ministerens kommentar til artiklen »Mange små museer i fare« af 12/4-01 fra Jyllands-Posten, fra kulturministeren
118
Svar på spm. 61 om teknisk bistand til ændringsforslag om supplerende tilskud til særlige, landsdækkende specialer, fra kulturministeren
119
Svar på spm. 79 om statsanerkendte museers minimumsbeløb for at kunne modtage statstilskud, fra kulturministeren
Svar på spm. 80 om Museumsstyrelsens sammensætning, fra kulturministeren
120
Svar på spm. 52 om ministerens kommentar til henvendelse af 4/4-01 fra Dansk Magisterforening, fra kulturministeren
121
Til orientering ministerens kommentar til henvendelse af 24/4-01 fra Silkeborg Museum, fra kulturministeren
122
Svar på spm. 59 om opgørelse over statens samlede museumsbevillinger, fra kulturministeren
123
Svar på spm. 81 om ministerens kommentar til ændringsforslag fra Roskilde Museum, fra kulturministeren
124
Svar på spm. 60 om teknisk bistand til ændringsforslag om dispensation for beregningsgrundlaget for statstilskud, fra kulturministeren
125
Svar på spm. 53 om ledelsen af museer, fra kulturministeren
Svar på spm. 54 om museers udvikling af en IT-politik, fra kulturministeren
Svar på spm. 55 om internationalt samarbejde, fra kulturministeren
Svar på spm. 56 om tilskudsudviklingen for de statsanerkendte museer, fra kulturministeren
126
Svar på spm. 58 om teknisk bistand til ændringsforslag om dispensationsadgang vedrørende entréindtægter, fra kulturministeren
127
Svar på spm. 76 om minimumsgrundlaget for de statsanerkendte museer, fra kulturministeren
128
Svar på spm. 57 om teknisk bistand til ændringsforslag om udgifter til arkælogiske undersøgelser, fra kulturministeren
129
Svar på spm. 64 om Museumsstyrelsens sammensætning, fra kulturministeren
Svar på spm. 65 om de organer, som den nye Museumsstyrelse erstatter, til kulturministeren
Svar på spm. 66 om udgifter til den nye Museumsstyrelse, fra kulturministeren
Svar på spm. 67, om Skov- og Naturstyrelsens kulturhistoriske kontor skal indgå i den nye Museumsstyrelse, fra kulturministeren
Svar på spm. 68 om museernes fællesinstitution, fra kulturministeren
Svar på spm. 69 om Nyere Tid, fra kulturministeren
Svar på spm. 70 om planmyndigheders orientering til museer ved nedrivninger, fra kulturministeren
Svar på spm. 71 om Maltakonventionen, fra kulturministeren
Svar på spm. 72 om midler til publicering af forskningsresultater (Maltakonventionen), fra kulturministeren
Svar på spm. 73 om inddragelse af bevarigsaspektet ved lokalplaner m.v., fra kulturministeren
Svar på spm. 74 om omkostninger ved udgravninger, fra kulturministeren
130
Svar på spm. 49 om ministerens kommentar til henvendelse af 2/4-01 fra Historisk Forening, fra kulturministeren
131
Ændringsforslag til lovforslaget, fra kulturministeren
132
Svar på spm. 51 om ministerens kommentar til henvendelse af 2/4-01 fra Århus Amts Museumsråd, fra kulturministeren
133
Spm. 82 om ministerens kommentar til henvendelse af 18/4-01 fra Dansk Kunsthistorisk Museums Forening, til kulturministeren
134
Udkast til betænkning
135
Svar på spm. 82 om ministerens kommentar til henvendelse af 18/4-01 fra Dansk Kunsthistorisk Museums Forening, fra kulturministeren
136
Betænkningsbidrag fra kulturministeren
137
2. udkast til betænkning
138
Notat vedrørende Museumsstyrelsen, fra kulturministeren
139
Spm. 83 om dispensationsmuligheder i forbindelse med Museumsstyrelsens sammensætning, til kulturministeren
140
Spm. 84 om opgavefordeling mellem Museumsstyrelsen og departementet, til kulturministeren
141
Svar på spm. 83 om dispensationsmuligheder i forbindelse med Museumsstyrelsens sammensætning, fra kulturministeren
142
Svar på spm. 84 om opgavefordeling mellem Museumsstyrelsen og departementet, fra kulturministeren
143
Supplerende svar på spm. 56 om tilskudsudviklingen for de statsanerkendte museer, fra kulturministeren
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og kulturministerens svar herpå
Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt efter ønske fra CD.
Spørgsmål 84
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 64-67, jf. L 152 bilag 129 ønskes en uddybende redegørelse for oplysningen om, at »For så vidt angår de statslige institutioner bemærkes, at departementet og styrelsen vil varetage opgaver for hele det statslige område. Ved delegering af opgaver til styrelsen vil der ikke blive nogen sondring mellem store og små statsinstitutioner. «
Svar
Departementet og den kommende styrelse vil skulle løse opgaver for hele det statslige område samt tilskudsområder. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget endelig stilling til omfanget af delegation af opgaver fra departementet til styrelsen.
Der vil ved fordeling af opgaver ikke blive nogen sondring mellem store og små statsinstitutioner. I fastlæggelsen af forvaltningsopgaver mellem departementet og styrelsen vil således f.eks. udarbejdelse af udkast til alle resultatkontrakter for Kulturministeriets statsmuseer, store som små, blive placeret enten i styrelsen eller i departementet.
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 2. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til museumslov
[af kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Kulturministeren har stillet 9 ændringsforslag (nr. 1-7, 9 og 11). Venstres medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag (nr. 8 og 10).
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2001 og var til 1. behandling den 8. februar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder. Et af udvalgets møder var en teknisk gennemgang af lovforslaget. Kulturministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for gennemgangen.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 6. oktober 2000 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 6. Den 2. februar 2001 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar samt høringsnotat til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Arbejdermuseet,
Bangsbo Museum,
Dansk Kulturhistorisk Museums Forening,
Dansk Magisterforening,
Dansk Skovforening,
Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd i Ribe Amt,
Foreningen af Danske Kunstmuseer,
Foreningen af Danske Naturhistoriske Museer,
Foreningen af Specialmuseer i Danmark,
Historisk Forening,
Hjerl Hedes Frilandsmuseum,
Løgstør Kommune,
Moesgård Museum,
Museumsrådet for Fyns Amt,
Odder Museum,
Silkeborg Kunstmuseum,
Skive Museum,
Olfert Voss, Frederiksberg,
Århus Amts Museumsråd og
Aarhus Universitet.
Kulturministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget
Bangsbo Museum,
Dansk Kulturhistorisk Museums Forening,
Dansk Magisterforening,
Dansk Skovforening,
Foreningen af Danske Kunstmuseer,
Foreningen af Danske Naturhistoriske Museer,
Foreningen af specialmuseer i Danmark,
Historisk Forening,
Løgstør Kommune,
Ringkjøbing Amt og
Aarhus Universitet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 83 spørgsmål til kulturministeren og 1 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Udtalelse fra kulturministeren
Museumslederes faglige baggrund
En dispensationsmulighed efter § 14, stk. 4, vil blive udnyttet til at ansætte en leder med en anden faglig baggrund end egentlige museumsrettede fag. Der kan ikke gives dispensation til personer med en ren administrativ/økonomisk baggrund.
Arkæologiske undersøgelser
Vedrørende tilskud til dækning af udgifter til arkæologiske undersøgelser i forbindelse med skovrejsning, jf. lovforslagets § 26, stk. 2, og § 27, stk. 6, har kulturministeren oplyst
1. For så vidt angår spørgsmålet om den anlægsansvarliges dækning af udgifter til arkæologiske udgravninger, er Kulturministeriet opmærksom på, at særlige forhold gør sig gældende i forbindelse med privat skovrejsning.
Det drejer sig ved skovrejsning ofte om store arealer og om samlede anlægsomkostninger, der er relativt lave sammenlignet med byggeri. Udgiften til arkæologiske udgravninger vil således ofte kunne andrage en forholdsvis stor andel af de samlede anlægsomkostninger.
Der vil derfor være tale om projekter, der ofte vil være omfattet af de tilskudsordninger, der er nævnt i lovforslagets § 26, stk. 2, og § 27, stk. 6.
2. For så vidt angår skovrejsning med offentlig støtte, vil der kunne ydes tilskud til større forundersøgelser af offentlige midler (Skov- og Naturstyrelsen og Museumsstyrelsen), jf. ovenfor. Det må antages, at disse tilskud vil kunne dække den overvejende del af udgifterne til forundersøgelser.
Såfremt det konstateres, at der er fortidsminder på arealet, vil det indgå i tilskudsordningen for skovrejsning, der administreres af Skov- og Naturstyrelsen, at der som hovedregel ikke vil blive ydet tilskud til rejsning af skov på dette areal.
Dette må antages at reducere antallet af nødudgravninger i forbindelse med skovrejsning. Der vil dog f.eks. kunne blive tale om nødudgravning i tilfælde, hvor der forekommer mange fortidsminder i forhold til arealet og det ikke er muligt at forøge arealet.
Kulturministeriet vil være indstillet på i forbindelse med administration af den foreslåede tilskudsordning til arkæologiske udgravninger at lægge til grund, at udgifter til arkæologiske udgravninger, der overstiger 5 pct. af de samlede udgifter til skovrejsningsprojektet, afholdes af Kulturministeriet (Museumsstyrelsen).
3. For så vidt angår skovrejsning uden offentlig støtte, vil der kunne ydes tilskud til større forundersøgelser af offentlige midler (Museumsstyrelsen), jf. ovenfor. Det må antages, at disse tilskud vil kunne dække den overvejende del af udgifterne til forundersøgelser.
Såfremt det efter forundersøgelse konstateres, at der er fortidsminder på arealet og det vil være vanskeligt at undgå skovrejsning på det areal, hvor der er fortidsminder, vil der af Kulturministeriet kunne ydes tilskud til den del af udgifterne til den arkæologiske udgravning, der overstiger 5 pct. af de samlede udgifter til skovrejsningsprojektet.
Det bemærkes, at antallet af sådanne projekter i en årrække har været beskedent, men at der er tale om aktiviteter, hvis omfang er vanskeligt at forudsige.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af kulturministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Venstre stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (V, KF, KRF og Ole Donner (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet kan stemme for de stillede ændringsforslag.
For Dansk Folkeparti er den meget langvarige udvalgsbehandling af museumsloven et udtryk for, at en række små og store problemstillinger har skullet løses, hvilket bedst illustreres gennem de mange besvarede spørgsmål.
Samråd med kulturministeren samt teknisk gennemgang af loven har også bidraget til forbedringer samt fortolkninger af de mange bestemmelser.
Dansk Folkeparti tager besvarelsen af spørgsmål 76 som udtryk for, at de 14 museer, der ikke når op på 1,2 mio. kr. i årligt tilskud fra amt og kommune m.fl., fortsat kan bevare retten til statstilskud, hvilket er en afgørende forudsætning.
De mindre museer er i mange tilfælde etableret af lokale ildsjæle, som fortsat vil udføre et kæmpe arbejde for de lokale museumsaktiviteter. Deres indsats må påskønnes, hvilket besvarelsen af ovenfor omtalte spørgsmål er et udtryk for.
Et fjerde mindretal i udvalget (CD) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet kan stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten og Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 14
1) Stk. 1, nr. 7, affattes således
»7) Museets leder skal have en relevant museumsfaglig baggrund og være heltidsbeskæftiget. Museet skal have faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde.«
[Præcisering af kravene til museets leder]
2) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke
»Stk. 4. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, 1. pkt., når særlige omstændigheder gør sig gældende.«
[Dispensationsadgang for kravene til museets leder]
Til § 16
3) Stk. 1 affattes således
»Kulturministeren kan yde et særligt driftstilskud til statsanerkendte museer, som udfører en virksomhed af særlig betydning, herunder i forbindelse med varetagelse af et museumsfagligt speciale. «
[Præcisering af bestemmelsen om særligt driftstilskud til museer]
Til § 23
4) Stk. 2 affattes således
»Stk. 2. Planmyndighederne skal inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, når der udarbejdes en regionplan, kommuneplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier.«
[Museernes inddragelse i planprocessen]
Til § 24
5) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter vedkommende kulturhistoriske museum om modtagne anmeldelser af nedrivninger eller andre byggearbejder, der vil medføre afgørende ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn.«
[Underretning om anmeldelse af nedrivninger eller andre bygningsarbejder]
Til § 26
6) I stk. 2 indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum
»For så vidt angår tilfælde, hvor driften forestås af en statslig eller kommunal myndighed, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed.«
[Præcisering vedrørende udgiftsdækning]
Til § 27
7) I stk. 5, nr. 1, indsættes efter »skovdrift,« ordene: »medmindre driften forestås af en statslig eller kommunal myndighed, i hvilke tilfælde udgiften afholdes af vedkommende myndighed«.
[Præcisering vedrørende udgiftsdækning]
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF, DF, CD, KRF og Ole Donner (UP))
8) I stk. 9, 1. pkt., ændres ordet »uden« til: »efter«.
[Myndigheders adgang til privat ejendom skal ske med retskendelse]
Til § 29
Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget
9) I stk. 2 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum
»For så vidt angår tilfælde, hvor jordarbejdet udføres for en statslig eller kommunal myndighed, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed.«
[Præcisering af udgiftsdækningen ved fund af naturhistoriske genstande]
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF, DF, CD, KRF og Ole Donner (UP))
10) I stk. 4, 1. pkt., ændres ordet »uden« til: »efter«.
[Myndigheders adgang til privat ejendom skal ske med retskendelse]
Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget
Ny paragraf
11) Efter § 43 indsættes som ny paragraf
»§ 01. I lov nr. 332 af 4. juni 1986 om sikring af kulturværdier i Danmark foretages følgende ændring
1. § 5, stk. 1, affattes således
»Udførselstilladelse meddeles af Kulturværdiudvalget, der består af direktøren for Nationalmuseet, direktøren for Statens Museum for Kunst, direktøren for Det Kongelige Bibliotek, rigsarkivaren og et af kulturministeren udpeget medlem, der skal være leder af et ikke statsligt museum. Udpegningen af repræsentanten for det ikke statslige museumsvæsen sker for 4 år ad gangen. Udvalget vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.««
[Sammensætning af Kulturværdiudvalget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Formålet med ændringsforslaget er at præcisere, at museets leder skal have en museumsfaglig baggrund.
Med en museumsfaglig baggrund menes, at museets leder enten har en universitetsuddannelse i et museumsrelevant fag, eller at lederen på anden måde har erhvervet sig tilsvarende kvalifikationer.
Til nr. 2
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kulturministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om, at museets leder skal have en museumsfaglig baggrund, eller at museets leder skal være heltidsbeskæftiget.
Til nr. 3
Formålet med ændringsforslaget er at understrege, at ydelse af særligt statstilskud bl.a. kan finde sted, når museet varetager et museumsfagligt speciale.
Det tilføjes, at der skal være tale om en virksomhed, der efter en museumsfaglig vurdering er af særlig betydning.
Ved vurderingen af, om et museum varetager en virksomhed af særlig betydning, vil der kunne lægges vægt på samlingens karakter og på, om der udføres en særlig indsats inden for forskning eller formidling.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring har til hensigt at præcisere de kulturhistoriske museers inddragelse i planprocessen.
Ændringen indebærer, at der vil være en pligt for planmyndighederne til at inddrage vedkommende kulturhistoriske museum, når der udarbejdes planmateriale, der berører bevaringsværdier (f.eks. fortidsminder under jordoverfladen, kulturmiljøer i det åbne land og bevaringsværdige bygninger og byområder).
En tidlig inddragelse af museernes kulturhistoriske ekspertise i selve udarbejdelsen af planmaterialet vil give planmyndighederne et bedre grundlag for at foretage prioriteringer og afvejninger mellem forskellige hensyn i planlægningen samt skabe klarhed over, om der skal gennemføres arkæologiske undersøgelser i et område, jf. lovforslagets § 27, stk. 3-10.
Når planmaterialet er offentliggjort, foretager vedkommende kulturhistoriske museum den kontrol m.v., som er omtalt i lovforslagets § 23, stk. 3.
Museumsstyrelsen vil udarbejde informationsmateriale til planmyndighederne om den foreslåede ordning, herunder om, hvilke kulturhistoriske museer der vil indgå i ordningen.
Det vil endvidere være en opgave for museumsstyrelsen i samarbejde med de enkelte planmyndigheder og vedkommende kulturhistoriske museum konkret at udarbejde retningslinjer for, hvorledes museet bedst kan inddrages i planprocessen i pågældende kommune eller amt, og hvorledes en sådan inddragelse kan tilrettelægges.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det af miljø- og energiministeren fremsatte lovforslag til styrkelse af kulturmiljøindsatsen (L 229). I det pågældende lovforslag lægges der bl.a. op til, at forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter områder med kulturmiljøinteresser, skal sendes til de regionale faglige kulturmiljøråd. I bemærkningerne til lovforslaget siges bl.a., at » kulturmiljørådenes rolle er forskellig fra museernes rolle, fordi museerne efter forslaget til ny museumslov pålægges en forpligtelse til at foretage arkivalsk kontrol af offentliggjort planmateriale og dermed på statens vegne varetager det museale hensyn i bred forstand i forhold til den fysiske planlægning.«
Det tilføjes, at kulturmiljørådet ifølge lovforslaget omfatter repræsentanter for museumsrådet.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i museumslovens § 36 a skal kommunalbestyrelsen bl.a. underrette de kulturhistoriske museer, når der meddeles ombygnings- eller nedrivningstilladelser, der vil medføre afgørende ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn.
Ved by- og boligministerens bygningsreglement af 1. april 1995, nr. 1. 6, stk. 1, blev det imidlertid fastsat, at en række byggearbejder, der tidligere krævede tilladelse fra kommunalbestyrelsen, blot skal anmeldes til kommunalbestyrelsen.
Det drejer sig bl.a. om opførelse og tilbygninger til garager, udhuse m.v. på højst 50 kvadratmeter, mindre ombygninger, opførelse af vindmøller og nedrivning af bebyggelse.
Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 4 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes.
Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at vedkommende kulturhistoriske museum fortsat får underretning om og mulighed for at kommentere byggearbejder, der nu ikke længere kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, men som kan have kulturhistorisk interesse. Der er således ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til gældende praksis.
Til nr. 6 og 7
Formålet med ændringsforslagene er at præcisere, at i tilfælde, hvor driften forestås af en statslig eller kommunal myndighed, vil det være denne myndighed, der som efter den gældende ordning afholder udgiften til gennemførelse af en større forundersøgelse og til en egentlig arkæologisk undersøgelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 26, stk. 2, i lovforslaget.
Til nr. 8 og 10
Forslagsstillerne ønsker at fastholde grundlovens bestemmelse om, at myndigheders adgang til privat ejendom kræver en retskendelse.
Til nr. 9
Formålet med ændringsforslaget er at præcisere, at i de tilfælde, hvor et jordarbejde forestås af en statslig eller kommunal myndighed, vil det være i overensstemmelse med de principper, der gælder for kulturhistoriske fund, at udgifterne afholdes af vedkommende myndighed.
Til nr. 11
Ifølge lov nr. 332 af 4. juni 1986 om sikring af kulturværdier i Danmark er kulturværdiudvalget sammensat på følgende måde, jf. lovens § 5, stk. 1, 1. pkt.: » Udførselstilladelse meddeles af kulturværdiudvalget, der består af rigsantikvaren, rigsarkivaren, direktøren for statens museum for kunst, overbibliotekaren ved det kongelige bibliotek, samt formanden for statens museumsnævn «.
Ved det foreliggende forslag til museumslov nedlægges Statens Museumsnævn. Det er endvidere tanken, at rigsantikvarembedets funktioner skal indgå i en kommende museumsstyrelse. Titlen for chefen for Det Kongelige Bibliotek er i dag direktør.
Det bemærkes, at kulturværdiudvalget er sammensat af lederne af de store statslige kulturinstitutioner samt af formanden for Statens Museumsnævn, der efter praksis har været leder af et ikke statsligt museum. Under henvisning hertil foreslås bestemmelsen ændret, således at der ud over justering af titler gives kulturministeren kompetence til at udpege en leder for et ikke statsligt museum til udvalget. Det foreslås, at udpegningen sker for 4 år ad gangen.
Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Jytte Andersen (S) Peder Sass (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Peter Duetoft (CD) Niels Helveg Petersen (RV) Ole Sohn (SF) Ester Larsen (V) Kim Andersen (V) Kristian Jensen (V) Jens Rohde (V) Brian Mikkelsen (KF) Tove Videbæk (KRF) Poul Nødgaard (DF) nfmd. Ole Donner (UP)
Enhedslisten og Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne