Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om social service

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 210

Bilagsnr.

Titel

1

Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2

Meddelelse om forslag til tidsplan for arbejdet med lovforslaget

3

Spm. 1, om der er tilstrækkeligt med åbne institutionspladser, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 2 om finansiering af de sikrede institutioner, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 3 om finansiering af de åbne pladser, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 4 om kontaktpersoner til unge efter opholdet på en sikker institution, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 5 om muligheden for at etablere et efterværn for de unge, indtil de er fyldt 23 år, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 6 om at give den unge en støtte- og kontaktperson, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 7 om, hvilke straffelovsovertrædelser der kan medføre en ungdomssanktion, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 8 om eventuelle personundersøgelser inden beslutning om at anvende § 74 a, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 9 om forudgående varetægtssurrogat, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 10 om oprettelse af særlige åbne institutioner, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 11 om amternes godkendelse af opholdssteder, til justitsministeren og socialministeren

4

Spm. 12 om Norges brug af en ny form for ungdomssanktion, til justitsministeren

5

Spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende socialpædagogisk behandling af unge mellem 15 og 18 år, til justitsministeren

Spm. 14 om finansiering af ophold i sikrede institutioner, til justitsministeren

Spm. 15 om overførelse af unge fra sikrede institutioner til åbne institutioner, til justitsministeren

Spm. 16 om forebyggelse af flugt fra sikrede institutioner, til justitsministeren

Spm. 17 om efterforskningsmidler mod mindreårige, til justitsministeren

Spm. 18 om opretholdelse af sikrede pladser, til justitsministeren

Spm. 19 om oprettelse af yderligere anbringelsespladser i år 2001, til justitsministeren

Spm. 20 om varetægtsfængsling på sikrede institutioner, til justitsministeren

Spm. 21 om registrering af ungdomssanktion på straffeattesten, til justitsministeren

6

Spm. 22 om typisk sagsforløb for unge i henhold til § 74 a, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 23 om fejlplacering af unge, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 24 om Sveriges dårlige erfaringer med lukkede institutioner, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 25 om at lade sanktionen blive fulgt op af en konkret evaluering, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 26 om overflytning fra varetægtssurrogat til anden sikret afdeling, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 27 om døgninstitutioner med lukkede afdelinger, til justitsministeren og socialministeren

Spm. 28 om uddannelsestilbud på lukkede afdelinger, til justitsministeren og socialministeren

7

Spm. 29 om antallet af unge, der opholder sig på Egely, til justitsministeren

8

Spm. 30 om ekspertgruppens rapport om ungdomskriminalitet sammenlignet med lovforslaget, til justitsministeren

Spm. 31 om at slippe for ungdomssanktionen ved at begå ny, grovere kriminalitet, til justitsministeren

Spm. 32 om erfaringerne med regeringens tiltag mod ungdomskriminalitet, til justitsministeren

Spm. 33, om erfaringerne med ungdomsfængsel er inddraget i lovforslaget, til justitsministeren

Spm. 34 om lukkede institutioners holdning til den nye ungdomssanktion, til justitsministeren

9

Meddelelse om udkast til program for ekspertmøde samt tilmelding

10

Svar på spm. 7 om, hvilke straffelovsovertrædelser der kan medføre en ungdomssanktion, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 9 om forudgående varetægtssurrogat, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 12 om Norges brug af en ny form for ungdomssanktion, fra justitsministeren

Svar på spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende socialpædagogisk behandling af unge mellem 15 og 18 år, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om overførelse af unge fra sikrede institutioner til åbne institutioner, fra justitsministeren

Svar på spm. 17 om efterforskningsmidler mod mindreårige, fra justitsministeren

Svar på spm. 22 om typisk sagsforløb for unge i henhold til § 74 a, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 26 om overflytning fra varetægtssurrogat til anden sikret afdeling, fra justitsministeren og socialministeren

11

Henvendelse af 1/5-01 fra Amtsrådsforeningen

12

Spm. 35 om kommentar til henvendelse af 1/5-01 fra Amtsrådsforeningen, til justitsministeren

13

Svar på spm. 20 om varetægtsfængsling på sikrede institutioner, fra justitsministeren

Svar på spm. 24 om Sveriges dårlige erfaringer med lukkede institutioner, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 33, om erfaringerne med ungdomsfængsel er inddraget i lovforslaget, fra justitsministeren

Svar på spm. 34 om lukkede institutioners holdning til den nye ungdomssanktion, fra justitsministeren

14

Spm. 36 om antallet af unge, der sidder på en sikret afdeling, indtil en egnet plads findes, til justitsministeren

Spm. 37 om uddannelses- og arbejdstilbud til unge på en sikret afdeling, til justitsministeren

Spm. 38 om en tidsfrist for, hvor længe unge maksimalt må sidde på en sikret afdeling, til justitsministeren

15

Svar på spm. 21 om registrering af ungdomssanktion på straffeattesten, fra justitsministeren

16

Kopi af Justitsministeriets brev af 2/5-01 til Amtsrådsforeningen, fra justitsministeren

17

Svar på spm. 25 om at lade sanktionen blive fulgt op af en konkret evaluering, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 29 om antallet af unge, der opholder sig på Egely, fra justitsministeren

Svar på spm. 30 om ekspertgruppens rapport om ungdomskriminalitet sammenlignet med lovforslaget, fra justitsministeren

Svar på spm. 31 om at slippe for ungdomssanktionen ved at begå ny, grovere kriminalitet, fra justitsministeren

Svar på spm. 32 om erfaringerne med regeringens tiltag mod ungdomskriminalitet, fra justitsministeren

18

Svar på spm. 1, om der er tilstrækkeligt med åbne institutionspladser, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 2 om finansiering af de sikrede institutioner, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 3 om finansiering af de åbne pladser, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 4 om kontaktpersoner til unge efter opholdet på en sikker institution, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 5 om muligheden for at etablere et efterværn for de unge, indtil de er fyldt 23 år, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 6 om at give den unge en støtte- og kontaktperson, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 8 om eventuelle personundersøgelser inden beslutning om at anvende § 74 a, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 10 om oprettelse af særlige åbne institutioner, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 11 om amternes godkendelse af opholdssteder, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 14 om finansiering af ophold i sikrede institutioner, fra justitsministeren

Svar på spm. 16 om forebyggelse af flugt fra sikrede institutioner, fra justitsministeren

Svar på spm. 18 om opretholdelse af sikrede pladser, fra justitsministeren

Svar på spm. 19 om oprettelse af yderligere anbringelsespladser i år 2001, fra justitsministeren

Svar på spm. 23 om fejlplacering af unge, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 27 om døgninstitutioner med lukkede afdelinger, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 28 om uddannelsestilbud på lukkede afdelinger, fra justitsministeren og socialministeren

Svar på spm. 35 om kommentar til henvendelse af 1/5-01 fra Amtsrådsforeningen, fra justitsministeren

Svar på spm. 38 om en tidsfrist for, hvor længe unge maksimalt må sidde på en sikret afdeling, fra justitsministeren

19

Svar på spm. 36 om antallet af unge, der sidder på en sikret afdeling, indtil en egnet plads findes, fra justitsministeren

Svar på spm. 37 om uddannelses- og arbejdstilbud til unge på en sikret afdeling, fra justitsministeren

20

Meddelelse om endeligt program for ekspertmøde 9/5-01

21

Spm. 39 om sikring af det pædagogiske element på en sikret institution, til justitsministeren

Spm. 40 om prisen for indførelse af en modtagepligt, til justitsministeren

Spm. 41 om de sikrede institutioner, til justitsministeren

Spm. 42 om belægningen på institutionen Grenen, til justitsministeren

Spm. 43 om varigheden af en socialpædagogisk observation, til justitsministeren

Spm. 44 om de svenske undersøgelser, til justitsministeren

22

Spm. 45 om beregningen af, hvor mange ungdomssanktioner der forventes at falde dom om, til justitsministeren

Spm. 46, om 21-23-årige skal afsone en ungdomssanktion, til justitsministeren

Spm. 47 om unges opfattelse af en 2-årig sanktion, til justitsministeren

Spm. 48 om en udtalelse fra forstandere for de sikrede institutioner, til justitsministeren

23

Fakta fra Kommunernes Landsforening om sårbare børn og unge udleveret ved ekspertmødet 9/5-01

24

Svar på spm. 39 om sikring af det pædagogiske element på en sikret institution, fra justitsministeren

Svar på spm. 40 om prisen for indførelse af en modtagepligt, fra justitsministeren

Svar på spm. 41 om de sikrede institutioner, fra justitsministeren

Svar på spm. 42 om belægningen på institutionen Grenen, fra justitsministeren

Svar på spm. 43 om varigheden af en socialpædagogisk observation, fra justitsministeren

Svar på spm. 44 om de svenske undersøgelser, fra justitsministeren

Svar på spm. 45 om beregningen af, hvor mange ungdomssanktioner der forventes at falde dom om, fra justitsministeren

Svar på spm. 46, om 21-23-årige skal afsone en ungdomssanktion, fra justitsministeren

Svar på spm. 47 om unges opfattelse af en 2-årig sanktion, fra justitsministeren

Foreløbigt svar på spm. 48 om en udtalelse fra forstandere for de sikrede institutioner, fra justitsministeren

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 15. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om social service

(Ungdomskriminalitet)

[af justitsministeren (Frank Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er af Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1. behandling den 17. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Endvidere har udvalget den 8. maj 2001 afholdt et ekspertmøde om lovforslaget.

Høring

Den 9. april 2001 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt en høringsoversigt til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Amtsrådsforeningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 48 spørgsmål til justitsministeren, heraf er 18 spørgsmål ligeledes stillet til socialministeren, til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, CD, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at den nye ungdomssanktion vil være et nyttigt og væsentligt supplement til de reaktionsmuligheder, der i dag findes i straffeloven og den sociale lovgivning, over for den hårde kerne af socialt belastede og utilpassede unge kriminelle. Ungdomssanktionen vil give mulighed for at reagere mere konsekvent og fastholde den unge i længere tid og dermed iværksætte en behandling, der kan få den unge på ret kurs.

S, V, KF, CD, RV og KRF lægger vægt på, at Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet har vurderet, at selv med en fuld udnyttelse af de eksisterende indgrebsmuligheder herunder alternativ afsoning efter straffelovens § 49, stk. 2 vil det ikke i alle tilfælde være muligt i tilstrækkeligt omfang at imødekomme behovet for at kunne gennemføre en fastholdelse, der kan beskytte det omgivende samfund mod ny kriminalitet og på samme tid give mulighed for at iværksætte og gennemføre en behandling, der på længere sigt kan være egnet til at resocialisere den unge.

S, V, KF, CD, RV og KRF kan ikke støtte SF s ændringsforslag om, at den unge maksimalt må anbringes i en sikret afdeling i 2 måneder, medmindre den unge begår ny kriminalitet. Partierne lægger i den forbindelse vægt på forudsætningen i bemærkningerne til lovforslaget om, at opholdet i en sikret afdeling i almindelighed ikke vil overstige 2 måneder, og at den unge herefter vil blive overført til en almindelig (ikke sikret) døgninstitution eller opholdssted. Muligheden for at tilbageføre den unge til eller forlænge opholdet i en sikret institution må ses i lyset af den betydelige grad af fleksibilitet, der kendetegner ungdomssanktionen. Ungdomssanktionen skal løbende kunne tilpasses skærpes eller lempes afhængigt af den enkelte unges adfærd og udvikling. Det skal medvirke til at sikre det bedst mulige behandlingsforløb.

S, V, KF, CD, RV og KRF går ud fra, at kommunerne vil leve op til deres ansvar, også når det drejer sig om fuldbyrdelse af ungdomssanktioner, og sørge for, at de unge får en egnet plads i andet regi, når der ikke længere er grundlag for, at den unge skal opholde sig i en sikret afdeling. Partierne har i den forbindelse noteret sig, at spørgsmålet om finansieringen, placeringen og organiseringen af de sikrede pladser m.m. i øjeblikket drøftes mellem regeringen og de kommunale parter. Partierne lægger også vægt på, at den unge har mulighed for at kræve domstolsprøvelse, hvis de sociale myndigheder f.eks. beslutter, at den unge skal forblive i en sikret afdeling ud over det tidsrum (i almindelighed 2 måneder), der er fastsat i dommen.

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget støtter endvidere lovforslaget, fordi det er et skridt i den rigtige retning hen mod Venstres og Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag nr. B 26 om straksdomme og straksafsoning.

Disse partier finder dog, at mindstekravet i lovforslaget på 30 dages ubetinget fængsel, før den unge kan idømmes ungdomssanktionen, er for ufleksibelt. Der skal ganske voldsom kriminalitet til for at udløse en dom på 30 dages ubetinget fængsel og dermed for, at en ungdomssanktion kan anvendes.

Det betyder, at den uregerlige unge, der helt entydigt ikke har forstået omverdenens budskab om, at kriminalitet ikke er acceptabelt, først skal begå en vis mængde lovovertrædelser, og at den unge dermed vil nå at få opbygget en kriminel tankegang og erfaring, inden den unge er »kvalificeret« til behandling. Det gør behandling af den unge endnu sværere.

V, KF og CD finder, at såvel kommunernes socialpædagoger og sagsbehandlere som forsvarere, anklagere og dommere er i stand til at bedømme, om en uregerlig ung har taget ved lære i sit første møde med retssystemet, eller om den unge er så uregerlig, at han eller hun vil komme igen med fornyet styrke.

Det er af afgørende betydning, at den unge standses, inden den pågældende sidder håbløst fast i kriminalitet med en attitude og en straffeattest, som vil lukke mange døre i bestræbelserne på at finde et arbejde eller en uddannelse.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget finder også, at mindstekravet i lovforslaget på 30 dages ubetinget fængsel, før den unge kan idømmes ungdomssanktionen, er for ufleksibelt.

Endvidere ser Dansk Folkeparti afgørende problemer og mangler i lovforslaget, som heller ikke medfører øget strafmængde af betydning, og det er efter Dansk Folkepartis opfattelse nødvendigt, hvis den slags initiativer skal have en afskrækkende virkning.

Efter Dansk Folkepartis opfattelse er der for tiden flere eksempler på unge kriminelle indvandrere, som netop er opgivet af skolen og andre institutioner og som bare fortsætter med deres kriminalitet i form af f.eks. massevoldtægter af unge danske piger. Her er der behov for helt andre virkemidler end dem, lovforslaget lægger op til. Bl.a. har Dansk Folkeparti i dette folketingsår fremsat et beslutningsforslag om ungdomsdomstole og øget brug af samfundstjeneste for unge kriminelle, også for så vidt angår unge under den kriminelle lavalder. Efter dette forslag skal den unge eksempelvis yde noget træls og hårdt arbejde, hvis der begås alvorlig kriminalitet.

En anden mangel i regeringens lovforslag er, at der overhovedet ikke gribes ind over for unge under den kriminelle lavalder, som ikke kan få nogen reel straf. Det mener Dansk Folkeparti er ganske uholdbart. Man er hverken mere eller mindre kriminel, når man begår den samme handling, hvad enten man er 15½ eller 14½ år gammel, og derfor har Dansk Folkeparti store vanskeligheder med at tro, at regeringens lovforslag hjælper ret meget, men det er et lille skridt i den for os rigtige retning, og derfor vil Dansk Folkeparti stemme for lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

SF s medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget i dets foreliggende form og har derfor stillet et ændringsforslag for derved at formindske risikoen for at tilsidesætte det formål, lovforslaget har, nemlig forbedring af behandlingen af unge, der begår alvorlig kriminalitet.

Det er SF s opfattelse, at der er brug for at forbedre mulighederne for at behandle unge, der har begået kriminalitet. Straffelovens § 49, stk. 2, og betinget dom med vilkår kan i princippet opfylde dette ved et bedre samarbejde mellem bl.a. Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse i § 74 a giver domstolen mulighed for i højere grad at få medbestemmelse ved udformningen af den behandling, den unge har brug for, hvilket SF i visse situationer mener kan være en fordel.

Hovedproblemet for SF er, at den periode, unge kan risikere at sidde i en sikret institution, er alt for lang. Sikrede afdelinger er indrettet til kortvarige ophold. Der er således ikke etableret mulighed for, at indsatte kan påbegynde eller fortsætte et uddannelsesforløb, hvis de skal opholde sig i den sikrede afdeling i en længere periode. Dertil kommer, at der er en nærliggende risiko for kassetænkning fra kommunernes side en tænkning, man allerede oplever nu: Der er i dag eksempler på, at unge ikke kan få tilbudt det optimale forløb efter straffelovens § 49, stk. 2, fordi kommunerne foretrækker, at Kriminalforsorgen anvender egne pensioner, da de er gratis for kommunerne. En anden bekymring er, at det kommunale tilbud ikke er et brugbart tilbud for den unge med den konsekvens, at den unge reagerer uhensigtsmæssigt herpå og derfor skal vende tilbage til den sikrede institution.

I et svar på et spørgsmål om konklusionerne i Claes Levins undersøgelse fra Sverige fremhæver justitsministeren bl.a., at Levin peger på den tidsubestemte og tilfældige opholdstid, det uklare mål med anbringelsen, mangel på behandling inden for anstalten samt behandlingsmodstand fra de unges side. Der henvises til L 210 bilag 24.

Efter SF s opfattelse er det netop disse elementer, der genfindes i lovforslaget. Den unge kan risikere at sidde på en sikret afdeling flere måneder før domsafsigelsen og herefter i op til et år efter. Det vil sige, at perioden kan risikere at blive præcis lige så lang som for de unge, der er beskrevet i Levins undersøgelse, og på samme »tidsubestemte« måde. En overflytning fra den sikrede afdeling forudsætter enten, at der er en institutionsplads, der kan rumme den unge, eller at den unge opfører sig, så man mener, vedkommende kan rummes i åbent regi en vurdering, der træffes administrativt og på baggrund af skøn. Det kan således også i den nye sanktionsform opleves som et ganske uklart mål for den unge, hvad der skal ske, før den pågældende bliver overflyttet, jf. bemærkningerne om den forventede formulering af dommen: »indtil måneder«.

Det er ikke umiddelbart indlysende, hvordan en behandling skal kunne gives målrettet mod en ung efter dom, når man tænker på, hvor mange forskellige unge en sikret afdeling skal kunne rumme. Der henvises i den forbindelse til svaret på spørgsmål nr. 41, hvoraf det fremgår, at der ikke har været reelle overvejelser om dette problem, jf. L 210 bilag 24.

Det er vigtigt for SF, at der etableres brugbare behandlingstilbud til unge, der har begået alvorlig kriminalitet. Det er tilsvarende vigtigt, at den kontakt, de unge måske har fået med en ansat i den sikrede afdeling, kan udnyttes positivt.

SF er derfor ikke afvisende over for, at den unge dømmes til at blive i den sikrede afdeling i en helt kort periode før overflytning til en institution i åbent regi for herved at kunne skabe en fornuftig overgangsperiode. Derfor har SF foreslået, at der maksimalt kan idømmes et ophold på indtil 2 måneder i en sikret afdeling.

I den forbindelse skal SF fremhæve, at den unge ikke sjældent har opholdt sig i den sikrede afdeling før domsafsigelsen, hvor afklaring af, hvad der skal ske efter domsafsigelsen, burde være foretaget. Fremhæves skal det også, at der er tale om en sanktion, der skal kunne gives til unge, der har begået en kriminel handling, der under andre omstændigheder ville have givet ned til 30 dages fængsel. Efter SF s opfattelse burde der i langt højere grad være inddraget overvejelser om proportionalitet.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at det reelt er et problem, at en lille gruppe af unge begår alvorlig kriminalitet. Der foreligger imidlertid ikke nogen seriøse undersøgelser, som dokumenterer, at indførelsen af ungdomssanktionen skulle være løsningen på dette problem.

Enhedslisten er betænkelig ved det hastværk, der ligger bag dette lovforslag. Der er således inden for de seneste år gennemført en række tiltag med samme formål som dette lovforslag. Disse tiltag har ikke haft nogen reel mulighed for at fungere i praksis, så deres virkning på de kriminelle unge kan vurderes. Det drejer sig bl.a. om de ændringer i serviceloven, som er trådt i kraft den 1. januar 2001.

Det virker urimeligt, at en ungdomssanktion typisk vil være af længere varighed end den straf, som personer, der falder uden for anvendelsesområdet for sanktionen, vil blive idømt. Dette misforhold bliver ekstra tydeligt, hvis der tages hensyn til reglerne om fradrag for varetægt og muligheden for prøveløsladelse. Det er da også derfor, der ikke er nogen mulighed for, at ungdomssanktionen skal kunne konverteres til en fængselsstraf. Ekspertgruppen vurderer, at en fængselsstraf for mange unge vil fremstå som et attraktivt alternativ til den betydelig længere varende ungdomssanktion.

Der er ingen forskningsresultater, der tyder på, at sammenblanding af straf og behandling i et langvarigt forløb giver positive resultater. Internationale undersøgelser tyder på, at straffeforanstaltningen enten ikke har nogen effekt eller virker negativt, jf. Britta Kyvsgaards notat om udenlandske erfaringer for, hvad der virker og hvad der ikke virker med hensyn til at mindske ungdomskriminalitet i bilag 3 til ekspertgruppens rapport. Ifølge rapporten er der aldrig i Danmark forsket i, hvad der virker. Dette understreger behovet for mere forskning, inden der sættes så radikale forslag som dette lovforslag i værk.

Alternativet til dette lovforslag er at udnytte de muligheder, der allerede eksisterer for at gennemføre en behandling som vilkår for en betinget dom eller som led i afsoning i socialt regi. Indstilling om et sådant forløb skal udarbejdes i et samarbejde mellem kommune, amt og kriminalforsorg på baggrund af en personundersøgelse og en social beskrivelse, herunder en vurdering af den unges motivation for at deltage i et socialt forløb. Myndighederne forpligter sig med indstillingen til at sikre forløbets gennemførelse.

Enhedslisten medvirker gerne i et seriøst udredningsarbejde, som kan medvirke til at løse problemet med den relativt lille gruppe, som gør sig skyldig i grov kriminalitet, men Enhedslisten mener ikke, dette lovforslag er noget godt udgangspunkt for dette arbejde.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede § 74 a affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Retten kan give den dømte pålæg svarende til de vilkår, der kan fastsættes efter § 57. Længstetiden for ophold i døgninstitution eller godkendt opholdssted er 1 år og 6 måneder, heraf højst 2 måneder i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge. Begår en person, der er undergivet en foranstaltning efter stk. 1, ny kriminalitet, kan retten i stedet for at idømme straf forlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne efter 2. pkt., med indtil 6 måneder, dog kan længstetiden for ophold på en sikret afdeling maksimalt forlænges med 2 måneder.«

[Maksimum 2 måneders ophold på en sikret afdeling]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget medfører, at en ung, som idømmes en ungdomssanktion, maksimalt må opholde sig i 2 måneder af tiden på en sikret afdeling. Såfremt den unge begår ny kriminalitet og retten bestemmer, at ungdomssanktionen skal forlænges, kan højst 2 måneder af forlængelsen finde sted på en sikret afdeling.

Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V) Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF) Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne