Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 191

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra indenrigsministeren

2

Høringssvar fra Dansk Røde Kors, Københavns Politi og UNHCR, fra indenrigsministeren

3

Spm. 1 om ministerens kommentar til de indkomne høringssvar, til indenrigsministeren

4

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Dansk oversættelse af høringssvaret fra UNCR, fra indenrigsministeren

6

Henvendelse af 26/3-01 fra Dansk Røde Kors

7

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 26/3-01 fra Dansk Røde Kors, til indenrigsministeren

8

Spm. 3 om tidsfrist for indsendelse af høringssvar til Indenrigsministeriet, til indenrigsministeren

9

Høringssvar fra Amtsrådsforeningen, Dommerforeningen, Politimesterforeningen, Københavns Byret og Rigsadvokaten, fra indenrigsministeren

10

Spm. 4 om antallet af asylansøgere fra SNG-landene, til indenrigsministeren

Spm. 5 om administrativ udvisning for overtrædelse af straffeloven, til indenrigsministeren

Spm. 6 om en bagatelgrænse for administrativ udvisning, til indenrigsministeren

Spm. 7 om en øvre grænse for længden af frihedsberøvelsen, til indenrigsministeren

Spm. 8 om proportionalitetsprincippet, til indenrigsministeren

Spm. 9 om frihedsberøvelse efter udlændingslovens § 36, til indenrigsministeren

Spm. 10 om frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36, til indenrigsministeren

Spm. 11 om frihedsberøvelse for besiddelse af våben, til indenrigsministeren

Spm. 12 om visse grupper, der ikke skal frihedsberøves, fordi de sandsynligvis får asyl, til indenrigsministeren

Spm. 13 om visse grupper, der ikke skal frihedsberøves, fordi de sandsynligvis får asyl, til indenrigsministeren

Spm. 14 om begrebet »risiko for den offentlige orden«, til indenrigsministeren

Spm. 15 om praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til indenrigsministeren

Spm. 16 om sammenhængen mellem udsendelseshindringer og frihedsberøvelse, til indenrigsministeren

Spm. 17 om frihedsberøvelse af asylansøgere, der ikke vil unddrage sig udvisning, til indenrigsministeren

Spm. 18 om sager, der trækkes unødigt i langdrag, til indenrigsministeren

Spm. 19 om længden af frihedsberøvelsen, til indenrigsministeren

Spm. 20 om længden af frihedsberøvelsen, til indenrigsministeren

Spm. 21 om frihedsberøvelse som led i effektueringen af udvisningen, til indenrigsministeren

Spm. 22 om frister for oversendelse af høringssvar, til indenrigsministeren

Spm. 23 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, til indenrigsministeren

Spm. 24 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, til indenrigsministeren

Spm. 25 om erfaringer med asylansøgere fra de baltiske lande, til indenrigsministeren

Spm. 26 om nedsættelse af sagsbehandlingstiden, til indenrigsministeren

Spm. 27, om udgifterne til ombygning af Sandholmlejren m.v., til indenrigsministeren

Spm. 28 om omkostninger ved behandling af en asylsag, til indenrigsministeren

Spm. 29 om personaleressourcer i Udlændingestyrelsen, til indenrigsministeren

11

Spm. 30, om lovforslaget tager højde for høringssvarene, til indenrigsministeren

Spm. 31, om lovforslaget begrænser antallet af asylsøgere, til indenrigsministeren

Spm. 32 om placering af asylcentre, til indenrigsministeren

Spm. 33 om Røde Kors monopol på at drive asylcentre, til indenrigsministeren

Spm. 34 om Allerød Kommunes indstilling til udvidelsen af Sandholmlejren, til indenrigsministeren

Spm. 35 om udbygningen af Sandholmlejren, til indenrigsministeren

Spm. 36 om sikkerhedsniveauet i Sandholmlejren, til indenrigsministeren

Spm. 37 om begrundelsen for udbygningen af Sandholmlejren, til indenrigsministeren

Spm. 38 om samkvem mellem asylsøgere i den lukkede og den åbne afdeling, til indenrigsministeren

Spm. 39 om asylsøgernes arbejdspligt, til indenrigsministeren

Spm. 40 om stramningerne i lovforslaget, til indenrigsministeren

Spm. 41 om stramningen af de administrative beføjelser, til indenrigsministeren

12

Høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Fængselsforbund, Domstolsstyrelsen, Østre og Vestre Landsret og Rigsadvokaten, fra indenrigsministeren

13

Svar på spm. 3 om tidsfrist for indsendelse af høringssvar til Indenrigsministeriet, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 5 om administrativ udvisning for overtrædelse af straffeloven, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 6 om en bagatelgrænse for administrativ udvisning, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 11 om frihedsberøvelse for besiddelse af våben, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 12 om visse grupper, der ikke skal frihedsberøves, fordi de sandsynligvis får asyl, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 13 om visse grupper, der ikke skal frihedsberøves, fordi de sandsynligvis får asyl, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 22 om frister for oversendelse af høringssvar, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 30, om lovforslaget tager højde for høringssvarene, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 32 om placering af asylcentre, fra indenrigsministeren

14

Svar på spm. 7 om en øvre grænse for længden af frihedsberøvelsen, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 19 om længden af frihedsberøvelsen, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 20 om længden af frihedsberøvelsen, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 26 om nedsættelse af sagsbehandlingstiden, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 28 om omkostninger ved behandling af en asylsag, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 29 om personaleressourcer i Udlændingestyrelsen, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 33 om Røde Kors monopol på at drive asylcentre, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 35 om udbygningen af Sandholmlejren, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 37 om begrundelsen for udbygningen af Sandholmlejren, fra indenrigsministeren

15

Svar på spm. 4 om antallet af asylansøgere fra SNG-landene, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 16 om sammenhængen mellem udsendelseshindringer og frihedsberøvelse, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 17 om frihedsberøvelse af asylansøgere, der ikke vil unddrage sig udvisning, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 21 om frihedsberøvelse som led i effektueringen af udvisningen, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 23 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 24 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 25 om erfaringer med asylansøgere fra de baltiske lande, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 27 om udgifterne til ombygning af Sandholmlejren m.v., fra indenrigsministeren

Svar på spm. 39 om asylsøgernes arbejdspligt, fra indenrigsministeren

16

Høringssvar fra Dommerforeningen, Flygtningenævnet og UNHCR, fra indenrigsministeren

17

Svar på spm. 8 om proportionalitetsprincippet, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 9 om frihedsberøvelse efter udlændingslovens § 36, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 15 om praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 18 om sager, der trækkes unødigt i langdrag, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 31, om lovforslaget begrænser antallet af asylsøgere, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 34 om Allerød Kommunes indstilling til udvidelsen af Sandholmlejren, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 40 om stramningerne i lovforslaget, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 41 om stramningen af de administrative beføjelser, fra indenrigsministeren

18

Svar på spm. 36 om sikkerhedsniveauet i Sandholmlejren, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 38 om samkvem mellem asylsøgere i den lukkede og den åbne afdeling, fra indenrigsministeren

19

Svar på spm. 1 om ministerens kommentar til de indkomne høringssvar, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 26/3-01 fra Dansk Røde Kors, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 10 om frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 14 om begrebet »risiko for den offentlige orden«, fra indenrigsministeren

20

Spm. 42 om et ændringsforslag, der fjerner bagatelgrænsen på 500 kr., til indenrigsministeren

21

Meddelelse om ny tidsplan for færdigbehandlingen af lovforslaget

22

Spm. 43 om tolkning af UNHCR s Eksekutivkomités konklusion nr. 44, litra b, 2. pkt., til indenrigsministeren

Spm. 44 om kopi af den standard, som FN s arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse har udarbejdet, til indenrigsministeren

Spm. 45 om UNHCR s høringssvar, til indenrigsministeren

Spm. 46 om lovforslagets § 34, til indenrigsministeren

23

Svar på spm. 42 om et ændringsforslag, der fjerner bagatelgrænsen på 500 kr., fra indenrigsministeren

Svar på spm. 43 om tolkning af UNHCR s Eksekutivkomités konklusion nr. 44, litra b, 2. pkt., fra indenrigsministeren

Svar på spm. 44 om kopi af den standard, som FN s arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse har udarbejdet, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 45 om UNHCR s høringssvar, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 46 om lovforslagets § 34, fra indenrigsministeren

24

Meddelelse om ny tidsplan for færdigbehandlingen af lovforslaget

25

1. udkast til betænkning

26

2. udkast til betænkning

27

3. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Frihedsberøvelse af asylansøgere og administrativ udvisning m.v.)

[af indenrigsministeren (Karen Jespersen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-4.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2001 og var til 1. behandling den 27. marts 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Indenrigsministeren har løbende oversendt høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Dansk Røde Kors, som indenrigsministeren har kommenteret skriftligt over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 46 spørgsmål til indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, CD, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti henviser til, at lovforslagets bestemmelser om frihedsberøvelse skal træde i kraft den 1. august 2001. Dermed sendes det signal til asylansøgere, der vil udnytte deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, at deres adfærd ikke tolereres af de danske myndigheder, og at der vil blive skredet ind øjeblikkeligt og med konsekvens over for dem.

Frihedsberøvelse af asylansøgere, der er administrativt udvist på grund af kriminalitet, træder i stedet for udsendelse af landet, fordi der efter flygtningekonventionen er en forpligtelse til at behandle asylansøgninger også fra asylansøgere, der begår kriminalitet. De pågældende kan derfor ikke udsendes af landet, før asylsagen er afgjort med et afslag.

Lovforslagets udvidelse af adgangen til frihedsberøvelse gør det nødvendigt og naturligt at udvide Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere i Center Sandholm. En lovfæstelse af adgangen til at anvende Center Sandholm til det beskrevne formål er ganske ubetænkelig i forhold til det lokale demokrati, når den overordnede samfundsmæssige interesse tages i betragtning.

Lovforslaget medfører således et behov for at inddrage visse af de bygninger i Center Sandholm, der i dag anvendes til almindelig indkvartering af asylansøgere, til frihedsberøvelsesformål. Der vil i den forbindelse opstå et tilsvarende behov for opførelse af nye bygninger til indkvartering af asylansøgere. Der vil endvidere kunne være behov for opførelse af nye bygninger til bl.a. frihedsberøvelsesformål.

Det er således vigtigt, at der foreligger faciliteter til frihedsberøvelse og nye bygninger til indkvartering af asylansøgere hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden.

I dag er anvendelsen af Center Sandholm der har været anvendt til indkvartering af asylansøgere siden 1985 underlagt de begrænsninger, der følger af lokalplan og midlertidige landzonetilladelser. Den seneste landzonetilladelse af 13. februar 2001 gælder for fem år. Herefter ligger der i tilladelsen, at der skal ske enten afvikling af Center Sandholm eller lokalplanlægning. Landzonetilladelsen er givet til et asylcenter for 1050 asylansøgere.

Det er på denne baggrund foreslået, at der indsættes en bestemmelse i udlændingelovens § 42 e, der sikrer, at der kan ske de nødvendige udvidelser og ombygninger, og at Center Sandholm også fremover kan anvendes som asylcenter.

Det er imidlertid en betingelse, at bygningerne som i dag anvendes til modtagecenter for nyankomne asylansøgere, indkvarteringssted for asylansøgere m.v., faciliteter til brug for frihedsberøvelse i medfør af udlændingelovens § 36 og administrationsformål. Det er også en betingelse, at der maksimalt modtages og indkvarteres 1050 asylansøgere, hvilket svarer til den begrænsning, som er indeholdt i den nuværende landzonetilladelse af 13. februar 2001.

Der er således ikke tale om, at der åbnes mulighed for at anvende Center Sandholm til andre formål end i dag, ligesom der ikke vil kunne indkvarteres flere asylansøgere, end det er tilfældet i dag.

Herudover vil byggelovens almindelige bestemmelser om bebyggelsesprocent m.v. fortsat være gældende. Dog skal kravene i det nugældende bygningsreglement ikke finde anvendelse med hensyn til eksisterende bygninger f.eks. flygtningelandsbyer som overflyttes til Center Sandholm.

Ændringsforslag nr. 2-4, der vil indebære anvendelse af den sædvanlige planlovgivning, vil kunne blokere for en hurtig og effektiv gennemførelse af den ændrede anvendelse af Center Sandholm. Det vil give en risiko for at svække det helt afgørende signal til asylansøgere, der vil udnytte deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet. Dermed vil der også være en risiko for, at det overordnede formål med lovforslaget om at modvirke kriminalitet blandt asylansøgere bliver svækket.

Et andet mindretal i udvalget (V, KF og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil ved 2. behandling stemme for de stillede ændringsforslag.

Venstre og Det Konservative Folkeparti finder ikke, at regeringens lovforslag indeholder reelle stramninger. Ikke mindst indenrigsministerens svar viser, at det nærmest er umuligt at skelne mellem den bestående lovgivning og regeringens lovforslag. Der er tale om ren kosmetik. Lovforslaget vil kun få minimal betydning. Regeringens forslag om at lovfæste tilstedeværelsen af Sandholmlejren, der huser kriminelle asylsøgere, viser, at regeringen totalt har opgivet at gøre noget ved tilstrømningen af kriminelle asylsøgere og opgivet at udsende dem omgående. Såfremt regeringen gjorde noget ved tilstrømningen og forkortede sagsbehandlingstiderne, ville det slet ikke være nødvendigt for ministeren at være på stadig jagt efter flere asylpladser.

Lovforslaget kommer desuden meget sent i forhold til, hvad regeringen lovede. De løfter om stramninger, der er givet i dagspressen, bliver slet ikke opfyldt. Lovforslaget er på alle måder udtryk for, at regeringen har opgivet at ændre markant ved Danmarks udlændingepolitik. Indsatsen mod kriminelle asylsøgere kunne have været forstærket for længst uden lovændringer. Desuden kunne regeringen for længst uden lovændringer have nedsat sagsbehandlingstiden, ligesom øget politiovervågning kan finde sted uden ændringer i udlændingeloven.

Venstres og Det Konservative Folkepartis eget beslutningsforslag om ændring af udlændingelovgivningen står i skærende kontrast til regeringens opgivende udlændingepolitik. Der henvises til beslutningsforslag nr. B 161.

Venstre og Det Konservative Folkeparti foreslår bl.a.

Indsnævring af flygtningebegrebet.

Midlertidig opholdstilladelse de første 7 år.

Stramning af reglerne for opholdstilladelse til flygtninge, der rejser til hjemlandet på ferie.

Dansk Flygtningehjælp ud af flygtningesagerne.

Hurtigere asylbehandling.

Afsløring af fupasylsøgere.

Omgående udsendelse efter afslag.

Omgående udsendelse af kriminelle udlændinge.

Dansk Folkeparti udtaler, at regeringens forslag til stramninger over for kriminelle asylsøgere længe har været imødeset med spænding. Lovforslaget, der blev slået stort op, er imidlertid en narresut uden de stramninger, som burde være gennemført for lang tid siden. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte lovforslaget.

Lovforslaget lever slet ikke op til forventningerne og gør slet ikke noget ved det store antal flygtninge og indvandrere sidste år 22.601 familiesammenførte og asylsøgere der hele tiden kommer til landet. Endnu værre bliver det nu, hvor grænsekontrollen med Schengenaftalens indførelse den 25. marts 2001 er blevet fjernet. Det vil gøre det sværere at fange illegale indvandrere og dermed dæmme op for kriminelle menneskesmuglere og asylsøgere.

Dansk Folkeparti har noteret sig, at der ikke er taget hensyn til de indvendinger, som er kommet mod lovforslaget fra Dansk Fængselsforbund, som bl.a. har gjort opmærksom på, at sikkerhedsniveauet i Center Sandholm ikke kommer til at svare til den normale standard inden for Kriminalforsorgen. Det vil være nemmere at flygte derfra, end det vil være fra andre af Kriminalforsorgens institutioner, hvor det jo i forvejen er muligt at flygte. Man mener også fra Dansk Fængselsforbunds side, at antallet af pladser med lovforslaget samlet set vil blive 80 og ikke de 110, som der står i lovforslaget. Man mener, at det er meget usikkert, om det generelt holder med de belægningsforudsætninger, der er lagt op til i lovforslaget, ligesom der nævnes en række andre bekymringer såsom manglende ressourcer.

Det afgørende for Dansk Folkeparti er, at når man begår kriminalitet som asylsøger, så bryder man nogle helt afgørende forudsætninger for at kunne være til stede her i landet. Begår man kriminalitet som asylsøger, skal man ikke have yderligere behandling eller frihedsberøvelse, men sendes hjem, hvor man kommer fra, sådan at man ikke ligger det danske system til last. Hvis man ikke kan finde ud af at overholde den lovgivning, der er i det nye land, man kommer til, er man ikke berettiget til at forblive her.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

SF finder, at der bør sættes ind over for det misbrug, som asylsystemet har været udsat for fra personer, der bruger asylsystemet som base for kriminel aktivitet. Det er da helt afgørende, at man får nedsat sagsbehandlingstiden, og at man supplerer med en øget politiovervågning over for personer, som man har mistanke til og det har aktuelt været mange personer fra SNG-landene.

Det er de foranstaltninger, der i nogen udstrækning blev sat ind i efteråret 2000, og det viser sig allerede nu, at de har haft en betydelig virkning. Hvor der i 1999 og 2000 kom i gennemsnit ca. 20 personer om ugen fra SNG-landene og i september i størrelsesordenen 30, så er der i perioden februar maj 2001 kommet 3-4 om ugen og med en aftagende tendens. Man kan derfor næsten sige, at det aktuelle problem er løst med de foranstaltninger, der er sat i værk. Det er SF s ønske, at man skal udbygge beredskabet til at kunne lave en hurtig sagsbehandling over for grupper, der viser en overvejende tendens til at misbruge asylsystemet. SF mener, at det kan ske uden at svække retssikkerheden for asylansøgere.

SF vil ikke udelukke, at der kan være situationer, hvor varetægtsfængsling er nødvendig. Da frihedsberøvelse er et meget alvorligt indgreb, er det vigtigt, at det bruges på en måde, der er i overensstemmelse med de normale principper for Danmark som en retsstat.

Det finder SF ikke, at det foreliggende lovforslag er. Det indebærer, at asylansøgere risikerer at blive frihedsberøvet i flere måneder for mindre tyverier. Det angives i lovforslaget, at 3 måneder sandsynligvis vil være normalt. Det er i sig selv alt for lang tid for et mindre tyveri, og det er endda sandsynligt, at mange reelt vil komme til at være frihedsberøvet i 6-9 eller 12 måneder, som lovforslaget er udformet.

SF er enig med de høringssvar, som efterlyser proportionalitet i straffens længde, så der for de mindre tyverier kun bliver tale om få dages varetægtsfængsling og måske, som nogen angiver, maksimalt 1-2 uger.

Lovforslaget bevæger sig også stærkt på grænsen af Danmarks internationale forpligtelser i forhold til bl.a. konventioner. Den manglende proportionalitet er klart et problem, og det er yderst problematisk, at man alene overlader det til domstolene at vurdere, hvor grænsen går. Det er tvivlsomt, om der for de mindre forseelser er tale om forstyrrelse af den offentlig orden. UNHCR angiver, at en frihedsberøvelse bør være tidsafgrænset og ikke som i lovforslaget en reelt tidsubestemt frihedsberøvelse.

Det er problematisk, at lovforslaget helt udelukker, at man kan lave mindre indgribende foranstaltninger. Det har været praksis i lovgivningen hidtil og i overensstemmelse med internationale aftaler.

SF finder det endvidere problematisk, at en del bestemmelser, som reelt er lovstof, udelukkende står i bemærkningerne og ikke er angivet i selve lovteksten.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Enhedslisten mener, at de dele af lovforslaget, der drejer sig om at frihedsberøve asylansøgere, som ikke giver politiet de oplysninger om rejseruter, det ønsker, er helt uacceptable. Efter Enhedslistens opfattelse kan der være oplagte grunde til, at folk ikke ønsker at oplyse rejseruten, for eksempel hensynet til konsekvenserne for dem selv, hvis de afslørede den. Efter Enhedslistens opfattelse er der tale om et fuldstændig selvskabt problem, som er opstået, fordi det efterhånden er blevet vanskeligt, ja næsten umuligt, at komme over grænsen på en legal måde på grund af alle de restriktioner, som regeringen så ivrigt har indført: Transportcirkulærer, stram visumpolitik, transitvisum osv. Ikke nok med, at folk på den måde bliver tvunget i armene på mere eller mindre kriminelle elementer rundt omkring i landene ved EU's ydergrænser, nu bliver de også straffet for ikke at ville fortælle om de flugtveje, der endnu er åbne. Dermed bliver de straffet for ikke at ville bringe sig selv eller deres familie i fare, hvis det er kriminelle, som har transporteret dem.

Men efter Enhedslistens opfattelse er det bestemt ikke alle menneskesmuglere, som er kriminelle. Der er folk, som med fare for deres eget liv udfører en heltegerning for at hjælpe andre mennesker på flugt fra forfølgelse. Sådanne folk burde have en medalje og roses. Og det ville da være fuldstændig absurd at angive og afsløre dem. Tværtimod skal de fortsætte deres meget gavnlige arbejde for menneskerettighederne.

Efter Enhedslistens opfattelse ville det have være en meget, meget dårlig idé, at jøder, som var blevet transporteret til Sverige under den nazistiske besættelse af Danmark, plaprede op med, hvilke fiskere der havde transporteret dem til Sverige. Det ville være absurd og uanstændigt. Efter Enhedslistens opfattelse er der grund til at håbe, at de mennesker, som er blevet hjulpet af nogle af menneskesmuglerheltene, holder tand for tunge og ikke oplyser til nogen, hvem de er, uanset hvilken pression der bliver lagt på dem.

Efter Enhedslistens opfattelse viser erfaringen fra den såkaldte madpakkeordning, at politiet stort set indstillede alle, der kom til Kastrup, til frihedsberøvelse på grund af manglende samarbejdsvilje. Det kan godt være, det var politiets måde at demonstrere civil ulydighed på over for et flertal i Folketinget, men uanset motivet betød det, at folk, der var klemt af en urimelig stram lovgivning om adgang til landet, blev gjort til strafmateriale, fordi man ikke reelt vidste, hvad man skulle stille op med en asylpolitik, som har gjort Europa til et kvælende stramt rum for folk, der kommer udefra. Efter Enhedslistens opfattelse er det fuldstændig uacceptabelt, at folk vil kunne komme til at sidde fængslet i månedsvis, uden at straffens længde er afgjort af og prøvet ved en domstol, og Enhedslisten føler sig overbevist om, at også Europarådets Parlamentariske Forsamling vil synes det.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 1

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V og DF)

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 25 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. En udlænding, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 276 eller over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, kan udvises efter stk. 1, nr. 1, uanset værdien af det stjålne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.«

[Bagatelgrænsen på 500 kr. fjernes]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF og DF)

2) Nr. 8 udgår.

[Opretholdelse af gældende lokalplan]

Til § 2

3) Stk. 1, 2. pkt., udgår.

[Konsekvensændring]

Til § 3

4) Paragraffen udgår.

[Opretholdelse af gældende lokalplan]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget ophæver den bagatelgrænse på 500 kr., som der ifølge lovforslaget mindst skal stjæles for, før der kan ske administrativ udvisning og frihedsberøvelse. Forslagsstillerne finder, at enhver kriminalitet begået af asylsøgere bør få konsekvenser. Asylsøgere skal vide, at det ikke er gratis at begå kriminalitet i Danmark. I øvrigt finder forslagsstillerne ikke, at det er en bagatel at stjæle f.eks. en transistorradio til 499 kr.

Til nr. 2-4

Ændringsforslagene fjerner lovforslagets bestemmelse om en særlig paragraf i udlændingeloven, som fastlægger anvendelsen af Sandholmlejren og dermed sætter lov om planlægning og nærdemokratiet ud af kraft for området og bygningerne. Derved sikrer ændringsforslagene, at Sandholmlejrens anvendelse fremover sker efter den almindelige planlovgivning, med hvad det indebærer af lokale myndigheders inddragelse. Forslagsstillerne finder ikke, at lovforslagets § 1, nr. 8, og § 3 hører naturligt hjemme i udlændingeloven. Oprettelse og drift af asylcentre er ministerens ansvar. I det omfang det er nødvendigt at oprette nye centre eller udvide bestående, skal den sædvanlige lovgivning om planlægning m.v. følges. Forslaget om, at Sandholmlejren skal udvides betydeligt, er efter forslagsstillernes opfattelse udtryk for, at regeringen totalt har opgivet at få begrænset tilstrømningen af asylsøgere til Danmark og at få afkortet sagsbehandlingstiden.

Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V) Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF) Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne