Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 227 og L 233

Bilagsnr.

Titel

1

spm. 1 om honorarer, til Folketinget

spm. 2 om honorarer, til Folketinget

spm. 3 om honorarer, til Folketinget

spm. 4 om honorarer, til Folketinget

spm. 5 om honorarer, til Folketinget

2

1. udkast til betænkning over L 227 og L 233

3

svar på spm. 1 om honorarer, fra Folketinget

svar på spm. 2 om honorarer, fra Folketinget

svar på spm. 3 om honorarer, fra Folketinget

svar på spm. 4 om honorarer, fra Folketinget

svar på spm. 5 om honorarer, fra Folketinget

Bilag 2

14. maj 2001

J.nr. 021/CS

Udvalgets spørgsmål til Folketingets administration og svarene herpå

Spørgsmål 1

Vil honorarer for f.eks. foredragsvirksomhed efter lovforslaget altid skulle modregnes i eftervederlaget for det andet år?

Svar

Efter lovforslaget skal alle honorarer, herunder også honorarer for f.eks. foredragsvirksomhed, modregnes i eftervederlaget i eftervederlagsperiodens 2. år. Med den foreslåede ændring af valgloven vil der blive modregnet for al lønindkomst, honorarer, provisioner, tantiemer o.lign. samt indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed og pensionsindtægter, der har sammenhæng med arbejdsmarkedet, jf. valglovens § 109, stk. 3.

Undtaget fra modregning er først og fremmest kapitalindkomst, underholdsbidrag, ægtefællepensioner samt sociale ydelser i bred forstand. Til nærmere belysning heraf kan der gives følgende eksempler på indkomstarter, som er undtaget fra modregning, idet det skal understreges, at der ikke er tale om nogen udtømmende liste

Legater

Stipendier

Underholdsbidrag

Børnefamilieydelse

Børnetilskud

Kontanthjælp

Invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg m.v. udbetalt efter lov om social pension

Ydelse udbetalt efter lov om social service og lov om aktiv socialpolitik til dækning af en nærme- re bestemt ydelse til modtageren (f.eks. medicin)

Ydelse til en person fra fonde m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde

Elevstøtte til pensionister

Førtidspension

Folkepension

Ægtefælle- eller samleverpension

Børnepension

Udbetaling fra ATP

Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond

Udbetaling fra forsikringer, herunder arbejdsløshedsdagpenge

Gældseftergivelse af personalelån

Udbetaling af beboerindskud

Tilskud ydet efter bygningsfredningsloven

Boligstøtte

Støtte efter byfornyelsesloven

Støjbekæmpelsestilskud

Diverse andre skattefri tilskud omfattet af ligningslovens § 7 F

Godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller frivillige medhjælpere til dækning af udlæg for foreningen

Godtgørelser m.v. til dækning af sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager m.v.

Befordringsgodtgørelse (skattefri)

Udbetaling fra kapitalpensionsordning (som ikke er led i en arbejdsmarkedsbestemt pensionsordning)

Dusører

Gevinster

Hædersgaver og andre gaver

Arv

Erstatninger

Statsgodtgørelse til hiv-smittede

Overskud af hobbyvirksomhed

Rejsegodtgørelse

Indtægt ved leje af værelser*)

Renteindtægter*)

Aktieudbytter*)

Udlodning fra investeringsforeninger*)

Gevinst/tab på værdipapirer, valuta og fast ejendom m.v.*)

Gevinst/tab ved handel med metaller m.v. og andre kapitalindtægter*)

*) Medmindre indtægten er erhvervsmæssig

Spørgsmål 2

Et udtrædende medlem, som samtidig fratræder som minister, og som derfor modtager eftervederlag i begge egenskaber: Skal en indtægt, der efter reglerne skal modregnes i eftervederlaget, modregnes i begge eftervederlag?

Svar

Ifølge valglovens § 109, stk. 4, skal der ikke ske modregning i eftervederlag til tidligere folketingsmedlemmer, som modtager vederlag eller eftervederlag efter ministervederlagsloven. Til gengæld skal folketingseftervederlaget modregnes i ministervederlaget henholdsvis eftervederlaget til tidligere ministre. Valglovens § 109, stk. 4, berøres ikke af ændringsforslaget.

Med andre ord vil det for et udtrædende medlem, som modtager vederlag som minister eller eftervederlag som tidligere minister, gælde, at der alene kan ske modregning i ministervederlaget henholdsvis ministereftervederlaget.

Spørgsmål 3

Skal tantieme, der er optjent i en periode, hvor der modtages eftervederlag, men som først kommer til udbetaling efter eftervederlagsperiodens ophør, modregnes i eftervederlaget?

Svar

I den bekendtgørelse om de nærmere regler for modregning, som skal udarbejdes efter valglovens § 109, stk. 6, agtes det præciseret, at det som hovedregel vil være retserhvervelsestidspunktet, der er afgørende for, om der skal ske modregning. I enkelte tilfælde vil der dog af praktiske grunde ske modregning på udbetalingstidspunktet. Dette gælder f.eks. ved udbetaling af løn under ferie, selv om ferien er optjent på et tidligere tidspunkt. Derimod vil tantieme, provision, honorarer o.lign. med mindre særlige forhold gør sig gældende blive modregnet i eftervederlaget uanset udbetalingstidspunktet, hvis det tidspunkt, hvor det tidligere medlem har erhvervet endelig ret til indkomsten, falder i eftervederlagsperiodens 2. år.

Modregningsreglerne vil herved komme til at afvige fra de tilsvarende skattemæssige regler, der for løn- og honorarindtægter m.v. som hovedregel forudsætter beskatning på udbetalingstidspunktet. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, er indkomsten dog skattepligtig på dette tidspunkt. Men mens en udskydelse af beskatning med 6 måneder som oftest kun er et tidsmæssigt spørgsmål, idet beskatning vil finde sted under alle omstændigheder, vil en tilsvarende udskydelse af modregning ofte kunne betyde, at der slet ikke vil ske nogen modregning. På denne baggrund finder man det nødvendigt at anvende retserhvervelsestidspunktet som den grundlæggende regel i modregningsbestemmelserne.

Spørgsmål 4

Vil et fhv. medlem, der ved medlemskabets ophør på grund af alder og anciennitet er berettiget til pension, men hvor denne udskydes til ophøret af eftervederlagsperioden, kunne vælge pensionen i stedet for eftervederlag, hvis forskellen i modregning i pension og eftervederlag gør pensionen større end eftervederlaget?

Svar

Der er efter valgloven i modsætning til folketingsvederlag ikke pligt til at modtage eftervederlag. Hvis modregningsreglerne gør det mere gunstigt for det tidligere medlem at overgå til pension, vil det være muligt at vælge pensionen ved at fraskrive sig eftervederlaget.

Spørgsmål 5

Hvilken betydning for fradrag i eftervederlag har et forskudt regnskabsår, således som det ofte gælder for f.eks. landmænd?

Svar

I den bekendtgørelse om de nærmere regler for modregning, som skal udarbejdes efter valglovens § 109, stk. 6, jf. besvarelsen af spørgsmål 3, vil det blive fastsat, hvorledes modregning vil blive beregnet, når en indtægtsperiode går uden for eftervederlagsperioden.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål 3 vil det tilgrundliggende princip for modregningen være retserhvervelsestidspunktet. Men for selvstændige erhvervsdrivende, der som f.eks. landmænd normalt ikke kan opgøre deres indkomst månedligt, vil man være nødt til at tage udgangspunkt i indkomstopgørelsen for hele regnskabsåret.

I disse tilfælde vil man henføre en forholdsmæssig del af regnskabsårets indkomst til eftervederlagsperioden. Den forholdsmæssige andel vil blive sat til samme andel, som eftervederlagsperioden overlapper regnskabsåret med, og den herudfra beregnede andel af indkomsten vil blive modregnet i eftervederlaget.

I øvrigt må det påregnes, at denne fremgangsmåde også vil blive aktuel for andre end selvstændige erhvervsdrivende, f.eks. forfatterhonorarer vil ofte være erhvervet over en længere periode (end eftervederlagsperiodens 2. år).

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 16. maj 2001

Betænkning

over

I. Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Bestyrelseshonorar m.v. modregnes i eftervederlag)

[af Ivar Hansen (V), Ole Løvig Simonsen (S), Henning Grove (KF), Margrete Auken (SF) og Poul Nødgaard (DF)]

II. Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

(Bestyrelseshonorarer m.v. modregnes i eftervederlag)

[af finansministeren (Pia Gjellerup)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 27. april 2001 og var til 1. behandling den 9. maj 2001. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til Folketingets administration til skriftlig besvarelse, som er besvaret. De 5 spørgsmål og svarene herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslagene til vedtagelse uændret.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Ivar Hansen (V) fmd. Ole Løvig Simonsen (S) nfmd. Henning Grove (KF) Margrete Auken (SF) Poul Nødgaard (DF) Jytte Andersen (S) Per Kaalund (S) Jan Petersen (S) Helge Mortensen (S) Dorte Bennedsen (S) Jes Lunde (SF) Arne Melchior (CD) Jette Gottlieb (EL) Elisabeth Arnold (RV) Anders Fogh Rasmussen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Christian Mejdahl (V) Bendt Bendtsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kirsten Jacobsen (UP) Jann Sjursen (KRF)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne