Betænkning over Forslag til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 138

Bilagsnr.

Titel

1

Regnskabsrådets rapport og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2

Høringssvar, fra erhvervsministeren

3

Spm. 1 om, hvilke ændringer der er sket i forhold til lovudkastet og på hvis foranledning, ændringerne er sket, til erhvervsministeren

Spm. 2 om teknisk bistand til et ændringsforslag vedrørende koncernregnskabsaflæggelse, til erhvervsministeren

4

Spm. 3, om virksomheder i regnskabsklasse A skal følge §§ 11-17, til erhvervsministeren

Spm. 4, om det er hensigtsmæssigt, hvis §§ 11-17 ikke skal følges, til erhvervsministeren

Spm. 5 om, at hvis §§ 11-17 skal følges, uanset at det ikke fremgår af § 18, hvorfor nævnes det så specifikt i §§ 22, 78 og 102, at virksomheder i regnskabsklasserne B, C og D skal følge §§ 11-17, til erhvervsministeren

Spm. 6, om den detaljerede standardfastsættelse foreslås i henhold til §§ 136-137 at kunne overlades til en ikkestatslig organisation, til erhvervsministeren

Spm. 7, om der ikke skal ændres en række særlove som f.eks. lov nr. 88 af 8/2-95 om Post Danmark, til erhvervsministeren

5

Spm. 8 om, hvorfor skadesklausulen vedrørende datterselskaber/associerede virksomheder, jf. lovforslagets § 72, på ny er blevet sat ind efter at være taget ud i lovudkastet, til erhvervsministeren

6

Spm. 9 om begrundelsen for, at udskudte skatter altid skal indregnes som en hensat forpligtelse, til erhvervsministeren

Spm. 10 om skadesklausul vedrørende ledelsesberetning, til erhvervsministeren

7

Spm. 11 om, hvor mange af de 70 pct. af virksomhederne der nu bliver fritaget for regnskabspligten, til erhvervsministeren

Spm. 12 om, hvorfor der ikke er fastsat en størrelsesgrænse for klasse A-virksomhederne, til erhvervsministeren

Spm. 13 om dokumentation for, at der reelt er tale om administrative lettelser, til erhvervsministeren

8

Spm. 14 om kommentar til høringssvar fra Danmarks Rederiforening, til erhvervsministeren

9

Meddelelse om ændret tidsplan for L 138 og L 139

10

Spm. 15 om årsregnskabsloven, til erhvervsministeren

Spm. 16 om regnskabskrav samt regnskabspligt for klasse A-virksomheder, til erhvervsministeren

Spm. 17 om retningslinjer vedrørende klasse A-virksomheder, til erhvervsministeren

Spm. 18 om årlig status over lovforslagets konsekvenser i relation til administrative byrder, til erhvervsministeren

Spm. 19 om økonomisk uafhængighed af interesseorganisationer, til erhvervsministeren

11

Henvendelse af 8/3-01 fra Danmarks Rederiforening og Dansk Industri

12

Spm. 20 om kommentar til henvendelse af 8/3-01 fra Danmarks Rederiforening og Dansk Industri, til erhvervsministeren

13

Svar på spm. 9 om begrundelsen for, at udskudte skatter altid skal indregnes som en hensat forpligtelse, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 10 om skadesklausul vedrørende ledelsesberetning, fra erhvervsministeren

14

Svar på spm. 11 om, hvor mange af de 70 pct. af virksomhederne der nu bliver fritaget for regnskabspligten, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om, hvorfor der ikke er fastsat en størrelsesgrænse for klasse A-virksomhederne, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 13 om dokumentation for, at der reelt er tale om administrative lettelser, fra erhvervsministeren

15

Henvendelse af 16/3-01 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

16

Henvendelse af 16/3-01 fra Deloitte & Touche

17

Spm. 21 om kommentar til henvendelse af 16/3-01 fra Deloitte & Touche, til erhvervsministeren

18

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 16/3-01 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til erhvervsministeren

19

Spm. 23 om, hvor mange flere virksomheder der vil blive omfattet af regnskabsklasse A, til erhvervsministeren

20

Spm. 24 om regnskabskravene i relation til forslaget om ny årsregnskabslov, til erhvervsministeren

Spm. 25 om, hvorledes en revisor skal forholde sig ved regnskabsaflæggelse, til erhvervsministeren

Spm. 26 om erklæringsbekendtgørelsen, til erhvervsministeren

21

Spm. 27 om begrundelse af kravet om ledelsesberetning, til erhvervsministeren

Spm. 28 om, hvorfor forsigtighedsprincippet er forladt til fordel for en sandsynlighedsvurdering i § 33, til erhvervsministeren

Spm. 29 om, hvilken værdi finansielle aktiver, der alene er erhvervet ud fra strategiske overvejelser, skal optages til, til erhvervsministeren

Spm. 30 om, hvorfor virksomheder skal indregne kapitalandele i dattervirksomheder, til erhvervsministeren

Spm. 31 om bemyndigelse til at tillade virksomheder at aflægge årsregnskab i henhold til IAS-standarderne, til erhvervsministeren

22

Svar på spm. 8 om, hvorfor skadesklausulen vedrørende datterselskaber/associerede virksomheder, jf. lovforslagets § 72, på ny er blevet sat ind efter at være taget ud i lovudkastet, fra erhvervsministeren

23

Svar på spm. 3, om virksomheder i regnskabsklasse A skal følge §§ 11-17, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 4, om det er hensigtsmæssigt, hvis §§ 11-17 ikke skal følges, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om, at hvis §§ 11-17 skal følges, uanset at det ikke fremgår af § 18, hvorfor nævnes det så specifikt i §§ 22, 78 og 102, at virksomheder i regnskabsklasserne B, C og D skal følge §§ 11-17, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 6, om den detaljerede standardfastsættelse foreslås i henhold til §§ 136-137 at kunne overlades til en ikkestatslig organisation, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 7, om der ikke skal ændres en række særlove som f.eks. lov nr. 88 af 8/2-95 om Post Danmark, fra erhvervsministeren

24

Svar på spm. 15 om årsregnskabsloven, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 16 om regnskabskrav samt regnskabspligt for klasse A-virksomheder, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 17 om retningslinjer vedrørende klasse A-virksomheder, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 18 om årlig status over lovforslagets konsekvenser i relation til administrative byrder, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 19 om økonomisk uafhængighed af interesseorganisationer, fra erhvervsministeren

25

Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse af 16/3-01 fra Deloitte & Touche, fra erhvervsministeren

26

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 16/3-01 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, fra erhvervsministeren

27

Ændringsforslag til 2. behandling, fra erhvervsministeren

28

Svar på spm. 1 om, hvilke ændringer der er sket i forhold til lovudkastet og på hvis foranledning, ændringerne er sket, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 2 om teknisk bistand til et ændringsforslag vedrørende koncernregnskabsaflæggelse, fra erhvervsministeren

29

Svar på spm. 23 om, hvor mange flere virksomheder der vil blive omfattet af regnskabsklasse A, fra erhvervsministeren

30

Svar på spm. 24 om regnskabskravene i relation til forslaget om ny årsregnskabslov, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 25 om, hvorledes en revisor skal forholde sig ved regnskabsaflæggelse, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 26 om erklæringsbekendtgørelsen, fra erhvervsministeren

31

Svar på spm. 14 om kommentar til Danmarks Rederiforenings høringssvar, fra erhvervsministeren

32

1. udkast til betænkning

33

Svar på spm. 20 om kommentar til henvendelse af 8/3-01 fra Danmarks Rederiforening og Dansk Industri, fra erhvervsministeren

34

Svar på spm. 27 om begrundelse af kravet om ledelsesberetning, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 28 om, hvorfor forsigtighedsprincippet er forladt til fordel for en sandsynlighedsvurdering i § 33, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 29 om, hvilken værdi finansielle aktiver, der alene er erhvervet ud fra strategiske overvejelser, skal optages til, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 30 om, hvorfor virksomheder skal indregne kapitalandele i dattervirksomheder, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 31 om bemyndigelse til at tillade virksomheder at aflægge årsregnskab i henhold til IAS-standarderne, fra erhvervsministeren

35

Ændringsforslag til 2. behandling, fra erhvervsministeren

36

2. udkast til betænkning

37

Meddelelse om ændret tidsplan for L 138

38

Henvendelse af 6/4-01 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

39

Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til erhvervsministeren

40

Spm. 33 om frist for indsendelse af årsrapport for virksomheder i regnskabsklasse A, til erhvervsministeren

41

Meddelelse om ændret tidsplan for L 138

42

Spm. 34, om forslag fra Kommissionen muliggør optagelse til dagsværdi, til erhvervsministeren

43

Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, fra erhvervsministeren

44

Svar på spm. 34, om forslag fra Kommissionen muliggør optagelse til dagsværdi, fra erhvervsministeren

45

Svar på spm. 33 om frist for indsendelse af årsrapport for virksomheder i regnskabsklasse A, fra erhvervsministeren

46

Spm. 35 om bistand til udformning af et ændringsforslag, til erhvervsministeren

47

Svar på spm. 35 om bistand til udformning af et ændringsforslag, fra erhvervsministeren

48

Spm. 36 om koncerner i europæiske lande, til erhvervsministeren

Spm. 37 om koncernregnskab, til erhvervsministeren

49

Notat om ledelsesberetninger for små virksomheder, fra erhvervsministeren

Bilag 2

Eksempel på en årsberetning for små virksomheder i regnskabsklasse B

ÅRSBERETNING 2000

Aktiviteter

Selskabets hovedaktivitet er at drive konsulent- og rekrutteringsvirksomhed inden for sygehusvæsenet og medicinalbranchen.

Udviklingen i regnskabsåret

Regnskabet er efter ønske fra hovedanpartshaver om at få et mere sæsonrelateret regnskabsår omlagt, således at nærværende regnskab alene omfatter perioden 1. januar-30. juni 2000. Selskabet har i perioden erhvervet 1/3 af aktierne i Vik Team.

Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning

Der er fra regnskabsårets udløb og frem til regnskabsaflæggelsen efter vores opfattelse ikke indtrådt forhold, som vil kunne forrykke vurderingen af selskabets økonomiske stilling.

Den forventede udvikling

Direktør Preben Joffe forventer en positiv udvikling i 2000/2001.

Resultatfordeling

Resultatet

99.110

Overført fra tidligere år

1.062.782

1.161.892

foreslås disponeret således

Udbytte for året

1.000.000

Overført fra tidligere år

161.892

1.161.892

Ejerforhold

Samtlige anparter ejes af Preben Joffe, Thorvaldsensvej 8, 1. th., 1871 Frederiksberg C.

NOTE: Uddrag fra notat om ledelsesberetninger fremsendt af erhvervsministeren, jf. L 138 bilag 49.

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 3. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)

[af erhvervsministeren (Ole Stavad)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 20 ændringsforslag til lovforslaget. Erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-4, 6, 8, 13, 14 og 18-20. Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget og Kirsten Jacobsen (UP) har stillet ændringsforslag nr. 11. Dansk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5 og 15-17. Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 7, 9, 10 og 12.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. januar 2001 og var til 1. behandling den 23. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag nr. L 139: Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om erhvervsdrivende virksomheder, lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer. (Ændringer som følge af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.).

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 10. juli 2000 dette udkast til udvalget, jf. 1999-2000 alm. del bilag 534. Den 19. oktober 2000 sendte erhvervsministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. L 138 bilag 2 (høringssvarene har tidligere været omdelt på alm. del bilag 37). Den 10. januar 2001 sendte erhvervsministeren et høringsnotat til udvalget, jf. L 138 bilag 1.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Danmarks Rederiforening og Dansk Industri,

Deloitte & Touche og

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 37 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål nr. 36 og 37. Spørgsmål nr. 36 og 37 forventes besvaret af erhvervsministeren inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) har noteret sig, at det eksempel på årsberetning, der er optrykt som bilag 2, opfylder betingelserne for årsberetning for små virksomheder i regnskabsklasse B. Flertallet har i sin indstilling til loven lagt vægt på, at årsberetninger for små virksomheder ikke udvikler sig pga. mere omfattende krav, end det der er tilkendegivet af ministeren i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1, 5, 7, 9, 10-12 og 15-17 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V, KF og CD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-4, 6, 8, 11, 13, 14 og 18-20 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1, 5, 7, 9, 10, 12 og 15-17 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-6, 8 og 13-20 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1, 7 og 9-12 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-4, 6, 8, 11, 13, 14 og 18-20 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 5, 7, 9, 10, 12 og 15-17 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet under nr. 5 og 15-17 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de under nr. 1-4, 6-14 og 18-20 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et sjette mindretal i udvalget (KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-4, 6-10, 12-14 og 18-20 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1, 5 og 15-17 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det under nr. 11 stillede ændringsforslag.

Et syvende mindretal i udvalget (Kirsten Jacobsen (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP))

Til § 4

1) I stk. 1 ændres i nr. 1 »4« til: »8«, i nr. 2 ændres »10« til: »20«, og i nr. 3 ændres »10« til: »20«.

[Forhøjelse af grænserne for, hvilke virksomheder der kan undlade at aflægge årsrapport]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 18

2) Efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum

»Reglerne i §§ 11 17 finder anvendelse.«

[Tilføjelse af henvisningsbestemmelse]

Til § 37

3) Paragraffen affattes således

§ § »§ 37. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere finansielle aktiver, jf. dog stk. 2, samt de finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Denne måles til den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forpligtelser på et velfungerende marked. Kan salgsværdien ikke umiddelbart konstateres for aktiverne eller forpligtelserne, måles de ud fra markedets salgsværdier på aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele. Eksisterer der heller ikke et velfungerende marked for disse bestanddele, skal dagsværdien så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker. Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet eller forpligtelsen måles til kostpris.

Stk. 2. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere følgende til amortiseret kostpris

1) Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egne aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i en handelsbeholdning,

2) øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter, og som beholdes til udløb, samt

3) finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

1) kapitalandele i dattervirksomheder,

2) kapitalandele i fællesledede og associerede virksomheder,

3) egne kapitalandele og

4) andre finansielle instrumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse har undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 eller 2.«

[Ændret affattelse af reglerne om måling af finansielle instrumenter. Dagsværdi og amortiseret kostpris]

Til § 70

4) Stk. 1 affattes således

»Virksomheden skal beskrive de transaktioner, den har foretaget med nærtstående parter, jf. bilag 1, A, nr. 4, herunder grundlaget for forbindelsen med de pågældende parter. Dette gælder dog ikke for en dattervirksomhed, hvis

1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af modervirksomheden eller af en af dennes modervirksomheder i stedet,

2) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale,

3) det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den modervirksomhed, der aflægger koncernregnskabet, er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og

4) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i dattervirksomheden.«

[Nærtstående parter]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og Kirsten Jacobsen (UP))

Ny paragraf

5) Efter § 109 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Indgår to eller flere sideordnede virksomheder i en vandret koncern, jf. bilag 1, B, nr. 5, skal hver af disse virksomheder aflægge koncernregnskab for den vandrette koncern i overensstemmelse med stk. 2-4. Virksomhederne kan dog aftale, at en af dem hvert år aflægger koncernregnskabet.

Stk. 2. Regnskaberne for alle de i stk. 1 omhandlede virksomheder såvel som for disse virksomheders dattervirksomheder tilsammen sammendrages i koncernregnskabet. Udarbejder en sideordnet virksomhed koncernregnskab, indgår dette i sammendraget.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 110, § 111, stk. 1, og §§ 113 128 finder tilsvarende anvendelse, dog således, at »modervirksomhed« forstås som alle de i stk. 1 omhandlede virksomheder tilsammen.

Stk. 4. Medmindre andet fremgår af § 122, stk. 4, skal hver romertalspost i den vandrette koncerns egenkapital omfatte summen af beløbene for de tilsvarende poster i alle de af stk. 1 omhandlede virksomheders regnskaber.«

[Vandrette koncerner]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 126

6) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. De i § 70, stk. 1, omhandlede oplysninger, jf. stk. 1, nr. 5, ovenfor, kan undlades, hvis de vedrører modervirksomhedens transaktioner med konsoliderede virksomheder eller med virksomheder, der er konsoliderede pro rata efter reglerne i § 124.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Nærtstående parter/koncernforhold]

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP))

Til § 135

7) Stk. 1 affattes således

»En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B eller C, skal lade sin årsrapport revidere af en eller flere revisorer. En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse D, skal dog lade sin årsrapport revidere af to eller flere revisorer. Revision efter 1. og 2. pkt. omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 2, stk. 2.«

[Fastholdelse af kravet om to revisorer i børsnoterede og statslige aktieselskaber]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 163

8) I stk. 2 indsættes efter »Afgørelser truffet efter«: »§ 150, stk. 3, og«.

[Konsekvensændring i henvisningsbestemmelse]

Til § 165

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP))

9) I stk. 1 ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-5«.

[Konsekvensændring]

10) I stk. 2 udgår »og 6«.

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (V, KF, DF, CD og Kirsten Jacobsen (UP))

11) I stk. 5 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Virksomheder, der inden 1. januar 2002 for at skabe eller opretholde en varig forbindelse til en virksomhed, der ikke er en datter-, fællesledet eller associeret virksomhed, har erhvervet kapitalandele i denne virksomhed, kan dog til og med det regnskabsår, der begynder i 2003, undlade at anvende § 37 på disse kapitalandele.«

[Overgangsregel vedrørende strategiske kapital besiddelser]

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (Kirsten Jacobsen (UP))

12) Stk. 6 ophæves.

[Overflødig overgangsbestemmelse vedrørende kravet om to revisorer i børsnoterede og statslige aktieselskaber ophæves]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 166

13) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fravige overgangsbestemmelserne i denne lov og fastsætte yderligere overgangsbestemmelser, i det omfang det er nødvendigt for at lette administrative byrder i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne efter denne lov.«

[Bemyndigelse til at udstede bekendtgørelse/lettelse af administrative byrder]

Til bilag 1

14) I A, nr. 4, punkt 2, udgår ordene »eller betydelig«.

[Præcisering af nærtstående parter]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og Kirsten Jacobsen (UP))

15) Efter B, nr. 4, indsættes som nyt nummer

»5. Vandret koncern

To eller flere virksomheder (sideordnede virksomheder), som ud over de i B, nr. 4, i dette bilag opregnede tilfælde

1) direkte eller indirekte er underlagt en fælles ledelse på grundlag af aftale med denne ledelse eller med hinanden eller på grundlag af virksomhedernes vedtægter, eller

2) hver har et øverste ledelsesorgan, hvis flertal består af de samme personer som i de andre virksomheders tilsvarende ledelsesorgan, og disse har fungeret i regnskabsåret og indtil tidspunktet for udarbejdelsen af årsrapporten, jf. denne lovs § 9, eller

3) hver har en i B, nr. 4, i dette bilag anført sammenhæng med en interesse, jf. B, nr. 9, i dette bilag, der udover de i § 110 og § 112, stk. 1, omhandlede tilfælde ikke har pligt til at aflægge koncernregnskab.«

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

[Definition på en vandret koncern]

16) I B, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »og nr. 4« til: », 4 og 5,«.

[Konsekvensændring]

17) Efter B, nr. 7, der bliver nr. 8, indsættes som nyt nummer

»9. Interesse

Som en interesse med henblik på B, nr. 5, punkt 3, i dette bilag, anses

en person, virksomhed, organisation eller sammenslutning m.v., der har henholdsvis udøver bestemmende indflydelse over en eller flere virksomheder, eller

flere personer, virksomheder, organisationer eller sammenslutninger, der tilsammen har henholdsvis udøver bestemmende indflydelse over en eller flere virksomheder.«

[Definition af en interesse]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til bilag 2

18) I skema 1 og 2, OMSÆTNINGSAKTIVER, I, nr. 1, ændres ordet »hjælpemidler« til: »hjælpematerialer «.

[Redaktionel ændring af regnskabspost]

19) Skema 3, nr. 10, skema 4, nr. 8, skema 5, nr. 10, og skema 6, nr. 8, affattes således

»Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder

a) Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

b) Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder«.

[Redaktionel ændring af regnskabspost]

20) Skema 3, nr. 15, skema 4, nr. 13, skema 5, nr. 15, og skema 6, nr. 13, affattes således

ȯvrige finansielle omkostninger

a) Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder

b) Andre finansielle omkostninger«.

[Redaktionel ændring af regnskabspost]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget udvider definitionen på de såkaldte meget små virksomheder og dermed antallet af virksomheder, der ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport. Efter lovforslagets § 4, stk. 5, skal disse virksomheder, hvis de alligevel vælger at aflægge årsrapport som minimum følge reglerne for regnskabsklasse A. Ændringsforslaget vil medføre, at et færre antal små virksomheder som defineret i lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 1, skal aflægge årsregnskab efter reglerne for regnskabsklasse B.

Til nr. 2

Ændringsforslaget præciserer, at de nævnte regler også finder anvendelse på virksomheder, der anvender reglerne i regnskabsklasse A.

Til nr. 3

Lovforslagets § 37 forudsætter ændringer i 4. og 7. direktiv. Europa-Kommissionen har fremsat forslag om disse ændringer, således at medlemsstaterne kan foreskrive eller tillade anvendelse af dagsværdier for en række finansielle aktiver og forpligtelser. Direktivændringen må antages at have nået sin endelige form og forventes gennemført i sommeren 2001. Under arbejdet er der fremkommet ændringer til forslaget, der nødvendiggør tilpasning af lovforslaget. Ikke alle ændringer behøver dog at blive gennemført med det samme, men ændring af direktivets artikel 42 a om, hvilke aktiver og forpligtelser, der kan anvende dagsværdi m.v., nødvendiggør ændring af § 37.

Ændringsforslaget fastholder bestemmelsens struktur. Stk. 1 omfatter som udgangspunkt alle finansielle aktiver, herunder afledede finansielle instrumenter, f.eks. optioner og futures. Ved en henvisning til stk. 2 fremgår det af 1. pkt., at udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egne aktiviteter, og som ikke indgår i en handelsbeholdning, samt finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter og som beholdes til udløb, ikke må måles til dagsværdi. Kapitalandele som begreb kan ikke holdes til udløb og skal derfor altid optages til dagsværdi, medmindre de er omfattet af undtagelserne i stk. 3. Endvidere skal finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, også måles til dagsværdi. Forslaget er her i overensstemmelse med ovennævnte direktivforslag og med IAS 39.

Ændringsforslagets stk. 1, 3. pkt., skyldes, at direktivforslaget blev tilpasset, fordi man ikke fandt det hensigtsmæssigt at overlade det til den enkelte virksomhed at bestemme, om den anvendte metode kan anerkendes konkret. Virksomheden skal altså kunne henvise til metoder, der er almindeligt anerkendte. Stk. 1, 4. pkt., er omformuleret for at tydeliggøre, at såvel aktiver som forpligtelser skal måles til kostpris, hvis det ikke kan lade sig gøre at finde en salgspris for dem.

Ændringsforslagets stk. 2 behandler de finansielle poster, der ikke må måles til dagsværdi efter direktivændringen, men skal måles til amortiseret kostpris. Direktivændringen omtaler ikke udtrykkeligt amortiseret kostpris, men det antages i almindelighed, at direktivet tillader anvendelse af dette målegrundlag på linje med almindelig kostpris. Amortiseret kostpris er derimod foreskrevet i IAS 39. Se her også definitionen i lovforslagets bilag 1, D, nr. 1. Udlån og tilgodehavender i nr. 1 er tilgodehavender, der opstår, når virksomheden modtager vederlag for sine varer m.v., eller som følge af virksomhedens långivning i forbindelse med sine aktiviteter.

Stk. 3 er udvidet i overensstemmelse med direktivforslaget. Det nye nr. 4 er fastsat i direktivforslagets art. 42 a, stk. 4, med en meget bred formulering, der tillader medlemsstaterne at foreskrive særlige undtagelser for finansielle instrumenter, hvis særlige karakter ud fra almindelige betragtninger taler for ikke at anvende dagsværdi. Efter direktivudkastets forarbejder kan det f.eks. være kapitalandele i virksomheden, som udstedes til medarbejdere under en særlig ordning, rettigheder og forpligtelser under forsikringskontrakter, finansielle garantier eller kontrakter, der forudsætter betaling, der er afhængig af fysiske eller klimatiske hændelser. Desuden indeholder direktivudkastet i samme artikels stk. 5 en mulighed for medlemsstaterne til at bestemme, hvorvidt virksomhederne kan eller skal måle instrumenter, der opfylder betingelserne for en afdækket post i henhold til et afdækningssystem baseret på dagsværdi til bestemte beløb, som kræves efter det pågældende system. Da det ikke er muligt i lovforslaget at fastsætte regler for alle disse muligheder, foreslås det at lade Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte mulighederne i bekendtgørelse efter behov. Da der er tale om implementering af en direktivbestemmelse om anvendelsesområdet, kan denne regulering ikke ske ved regnskabsstandard.

Til nr. 4 og 6

Undtagelserne i ændringsforslagene, jf. § 70, stk. 1, 2. pkt. og § 126, stk. 4, er indføjet for at fritage fra en række oplysninger (nr. 1 4), der ofte ikke tilfører regnskabsbruger relevante oplysninger. Herved svarer forslaget bedre til Regnskabsvejledning nr. 13 om nærtstående parter, der for årsregnskabers vedkommende undtager helejede dattervirksomheder, hvis modervirksomheden hører hjemme i Danmark eller en anden EU-stat eller en EØS-stat (Island, Liechtenstein og Norge), og hvis dattervirksomhedens regnskab indgår i modervirksomhedens koncernregnskab. Regnskabsvejledningen undtager endvidere for oplysninger om nærtstående parter i modervirksomheders årsregnskaber, når oplysningerne også gives for koncernen. Dette fremgår imidlertid allerede af §§ 22, 78 og 102, der i stk. 2 bestemmer, at hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, da kan modervirksomheden undlade at give de pågældende oplysninger. Endelig undtager regnskabsvejledningen for koncernregnskabers vedkommende for oplysninger om modervirksomhedens transaktioner med dattervirksomheder eller fællesledede virksomheder, i det omfang transaktionerne er eliminerede som led i konsolidering. Dette svarer til undtagelserne i IAS 24 og Regnskabsvejledning nr. 13 og er taget op i nr. 8.

Til nr. 5

Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at grupper af virksomheder, der reelt agerer som en koncern, også opfattes som en koncern i forhold til regnskabsaflæggelse. Kun på den måde kan det sikres, at virksomhedens regnskaber er retvisende og giver et fyldestgørende billede af koncernens omfang. Denne forbedring af loven er af stor betydning for samfundet og for alle regnskabsbrugere, herunder dem, der investerer i gruppens virksomheder.

Gældende lovs definition på en regnskabsmæssig koncern omfatter det, man normalt kalder en lodret koncern. En sådan kendes ved, at alle koncernvirksomhederne er underlagt én virksomhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over de andre.

Et muligt alternativ til en lodret koncern er den såkaldt vandrette koncern, der i sin reneste form kendes ved, at der ikke er en herskende virksomhed, men at det samlende element viser sig ved, at to eller flere sideordnede virksomheder har aftalt sammen at underlægge sig en fælles interesse.

Grundlaget for en sådan ægte vandret koncern er en aftale mellem indbyrdes uafhængige virksomheder, som af egen fri vilje underlægger sig et hovedkontor eller en anden instans. Her er ingen modervirksomhed i lovens forstand.

Men den bestemmende interesse kan også være dannet ved en reelt set lodret koncern, hvor den herskende interesse dog ikke er forpligtet til at aflægge koncernregnskab. Dette kaldes også en uægte vandret koncern. Det kan f.eks. være en enkeltmandsvirksomhed eller andre virksomhedsformer, som er undtaget fra kravet om at aflægge årsrapport, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Det kan også være ikke-erhvervsdrivende organisationer eller sammenslutninger. Endvidere kan det være en privatperson, der ejer kapitalandele i de pågældende virksomheder eller på anden måde har bestemmende indflydelse over de kun tilsyneladende sideordnede virksomheder.

En særlig situation er de tilfælde, hvor flere personer og/eller organisationer og virksomheder m.v. ejer kapitalandele, der sammenlagt giver bestemmende indflydelse, og som i kraft heraf faktisk udøver sådan indflydelse. Samarbejdet mellem disse fysiske og juridiske personer kan hidrøre fra en aftale mellem ligestillede parter, men kan også hidrøre fra andre, uformelle forbindelser, der sandsynliggøres ved det faktiske samarbejde om at styre koncernen og ved interessens evne til at styre de underlagte, tilsyneladende sideordnede virksomheder. Ofte kan der være tale om virksomheder eller organisationer, der fremstår med forskellige rådighedssubjekter (ledelser) men med fælles rettighedssubjekter, f.eks. kapitalejere, eller faktiske eller retlige interessehavere (f.eks. legatarer i fonde).

7. direktivs artikel 12, der ikke er bindende for medlemsstaterne, indeholder regler om vandrette koncerner (sideordnelseskoncerner i modsætning til de lodrette underordnelseskoncerner). Der findes ikke regnskabsretlige eller selskabsretlige EU-forskrifter om sådanne koncerndannelser i øvrigt.

Ved implementeringen af 7. direktiv ved lov nr. 308 af 16. maj 1990 blev artikel 12 ikke indført i dansk ret. Begrundelsen fremgår ikke direkte af forarbejderne.

Ændringsforslagets nye § 109 a tilsigter pligt til at aflægge koncernregnskab for vandrette koncerner. I overensstemmelse med 7. direktivs artikel 12, stk. 1, bestemmer ændringsforslagets stk. 1, at alle de i den vandrette koncern samarbejdende virksomheder principielt hver for sig skal aflægge koncernregnskab. De kan dog aftale, at kun én af virksomhederne faktisk aflægger koncernregnskabet på koncernens vegne. Dette skal så ske under iagttagelse af kravene i lovforslagets § 13 om blandt andet kontinuitet og konsistens i regnskabsaflæggelsen, ligesom det gennemgående må være den samme virksomhed, der aflægger koncernregnskabet, således at der kun skiftes regnskabsaflægger, hvis særlige forhold gør det nødvendigt. Dette stemmer også med princippet i ændringsforslagets stk. 3, hvorefter de fleste regler om lodrette koncerner gælder for de vandrette koncerner, idet direktivets og dermed lovforslagets anvendelse af ordet »modervirksomhed« skal erstattes med en helhed bestående af samtlige de i den vandrette koncern indgåede virksomheder (på øverste niveau). Endvidere gælder det her som overalt i lovforslaget og dettes koncernafsnit, at lovforslagets almindelige regler, f.eks. de grundlæggende krav i kapitel 3, gælder uanset henvisning.

Selve definitionen af en vandret koncern er fastsat i ændringsforslag nr. 15 til bilag 1, B, hvor der foreslås indføjet et nyt nr. 5. Definitionen indeholder koncernsammenhænge som beskrevet i direktivets artikel 12, stk. 1, litra a og b, der svarer til ændringsforslagets bilag 1, B, nr. 5, punkt 1) og 2). Herudover er i punkt 3) indsat en definition af en uægte vandret koncern, dvs. de tilfælde, hvor der nok er en interesse i toppen af koncernen, men hvor denne interesse ikke selv har pligt til at aflægge koncernregnskab.

»Interesse« er defineret i ændringsforslag nr. 17 til bilag 1, B, nr. 9. Denne konstruktion er ikke nævnt i direktivet. Der kan både være tale om enkelte enheder eller grupper af enheder. For de sidstes vedkommende behøver grupperingen ikke at være formaliseret. Der kræves i stedet, at de i gruppen deltagende enheder, hvad enten det er personer eller organisationer, tilsammen har henholdsvis udøver bestemmende indflydelse over virksomhederne, alt efter hvad der kræves i de enkelte situationer, som er opregnet i lovforslagets bilag 1, B, nr. 4. Definitionen indebærer, at koncernindikationen enten afhænger af, at en modervirksomhed har ret til bestemmende indflydelse (nr. 4, punkt 1-4) eller af, at modervirksomheden faktisk udøver den bestemmende indflydelse (nr. 4, punkt 5).

Er de pågældende virksomheders forhold til hinanden omfattet af reglerne om lodret koncern, jf. lovforslagets § 109, gælder de regler, der allerede er i lovforslaget, og reglerne om vandret koncern finder i overensstemmelse med direktivets artikel 12, stk. 1, ikke anvendelse her. Der kan forekomme kombinationer, hvor en vandret koncern består af to virksomheder, der hver for sig er modervirksomhed i en lodret koncern. Her er ikke særlige vanskeligheder. F.eks. kan de to underkoncerner undlade at aflægge koncernregnskab efter reglerne i lovforslagets § 112, hvis de opfylder betingelserne, således at den samlede vandrette koncern aflægger ét samlet koncernregnskab. Derimod kan § 112 ikke være relevant for de virksomheder, der uden dattervirksomheder sideordnet udgør den vandrette koncern, da der her ikke foreligger nogen trinhøjere koncern.

Efter ændringsforslagets stk. 3 gælder langt de fleste af de tekniske koncernregnskabsregler for den lodrette koncern tilsvarende for den vandrette koncern. Da de sideordnede virksomheder tilsammen anses for svarende til en modervirksomhed, vil deres eventuelle gensidige beholdninger af kapitalandele i koncernregnskabet skulle tages op som egne kapitalandele. Der kan således heller ikke foreligge koncerngoodwill mellem de sideordnede virksomheder. Derimod vil to sideordnede virksomheder, der udgør en vandret koncern, og som erhverver kapitalandele, der tilsammen giver bestemmende indflydelse i en anden virksomhed, blive regnet sammen, som om de var én modervirksomhed. Reglerne om koncernetablering (§§ 121 123) i lovforslaget finder i så fald anvendelse med den pågældende virksomhed som dattervirksomhed. Bemærk, at i en uægte vandret koncern påhviler pligten til at aflægge koncernregnskab ikke den herskende interesse, men en af de sideordnede virksomheder, jf. ændringsforslagets stk. 1, 2. pkt.

En sideordnet virksomhed skal som udgangspunkt sammendrage sit årsregnskab med de andre sideordnede virksomheders regnskaber. Men loven kræver ligesom andre steder i lovforslaget, f.eks. § 84, stk. 2, 3. pkt. at de sideordnede virksomheder, der er modervirksomheder, anvender koncernregnskabet i sammendraget i stedet for årsregnskabet. Dette vil oftest være den mest praktiske fremgangsmåde. Men det skal bemærkes, at et sammendrag af flere sideordnede virksomheders koncerner kan medføre, at en virksomhed skifter status fra at være f.eks. associeret til at være dattervirksomhed, fordi summen af de sideordnede koncerners sammendragne kapitalandele i virksomheden i stedet fører til at statuere bestemmende indflydelse.

Ændringsforslagets stk. 4 skal sikre, at de sideordnede virksomheders egenkapital lægges sammen post for post på en sådan måde, at de enkelte romertalsposter i egenkapitalen: selskabskapital, overkurs, opskrivnings- eller opreguleringsreserver og andre reserver, årets resultat m.v. fremstår hver for sig med summen af de pågældende virksomheders poster. Det er dog stadig tilladt at sammendrage egenkapitalposter i overensstemmelse med lovforslagets § 118, stk. 3. Egne kapitalandele er undtaget, jf. den modificerende henvisning til lovforslagets § 122, stk. 4, der skyldes behandlingen af de sideordnede virksomheders kapitalandele i hinanden.

Til nr. 7

Ændringsforslaget skal fastholde kravet i den gældende årsregnskabslovs § 61 c, stk. 1, hvorefter der skal være mindst to revisorer i børsnoterede og statslige aktieselskaber.

Gældende lovs krav om, at mindst én af de to revisorer skal være statsautoriseret revisor, er videreført i lovforslagets § 135, stk. 2, 2. pkt. Den eller de andre revisorer skal være statsautoriseret eller registreret, jf. gældende lovs krav herom, som også er videreført i lovforslagets § 135, stk. 2, 1. pkt.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring i en henvisningsbestemmelse som følge af lovforslagets § 150, stk. 3. Dermed videreføres den nuværende retstilstand, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens iværksættelse af tvangsopløsning i tilfælde af manglende indsendelse af årsregnskab m.v. ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Til nr. 9 og 10

Ændringsforslagene er konsekvensændringer af ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 11

Ændringsforslaget tilsigter at give en særlig overgangsregel for såkaldte strategiske besiddelser, der er besiddelser af en vis varighed, der skal befæste en virksomheds forbindelse, typisk i en alliance, med en anden virksomhed. Udtrykket bruges også om kapitalandele i dattervirksomheder, fællesledede virksomheder (joint ventures) og associerede virksomheder. For disse gælder dog særlige bestemmelser om værdiansættelse, således at der principielt er undtagelse for værdiansættelse til dagsværdi, jf. her ændringsforslag nr. 3 om lovforslagets § 37, stk. 3, nr. 1 og 2.

»Strategiske besiddelser« kan forekomme i forskellige sammenhænge og med forskelligt formål, der dog altid har til formål at befæste virksomhedens samarbejde med en anden virksomhed. Sådanne besiddelser, der ikke er kapitalandele i datter-, fællesledede eller associerede virksomheder, kan ikke undtages fra pligten til at anvende dagsværdi i den kommende ændring til 4. og 7. selskabsdirektiv, der ligger til grund for ændringsforslag nr. 3 om dagsværdier m.v. De er heller ikke undtaget for kravet om dagsværdi i IAS 39, jf. denne standards afsnit 4 og 69. Da den omtalte direktivændring først skal være implementeret inden 1. januar 2004, er det dog muligt at fastsætte en overgangsregel med virkning til og med det regnskabsår, der begynder i 2003, således at undtagelsen ikke længere kan anvendes for det regnskabsår, der begynder 1. januar eller senere i 2004.

Til nr. 12

Ændringsforslag nr. 7 fastholder gældende lovs krav om to revisorer i de af regnskabsklasse D omfattede selskaber. Derfor ophæves ikrafttrædelsesreglen i lovforslagets § 165, stk. 6.

Til nr. 13

Der indføjes en hjemmel til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på at fravige overgangsbestemmelserne i loven og at kunne fastsætte særlige overgangsbestemmelser for at lette overgangen til lovforslagets nye regler.

Det er vigtigt, at lovforslagets regler, der i et vist omgang er nye for virksomhederne, kan gennemføres med så lidt administrativt besvær som muligt. Navnlig skal det sikres, at virksomhederne ikke unødigt skal genindregne aktiver og forpligtelser langt tilbage i tid. For at sikre dette vil det være nødvendigt i et vist omfang at tillade virksomhederne at anvende saldo pr. lovens ikrafttræden den 1. januar 2002 eller ved skæve regnskabsår senere som udgangspunkt for den videre regnskabsbehandling. Hvor den forenklede behandling i særlig grad er egnet til skadeligt at påvirke regnskabsbrugernes muligheder for at få relevante oplysninger, kan styrelsen desuden foreskrive noteoplysninger, der kan tilgodese regnskabsbrugernes rimelige behov.

Til nr. 14

For i lighed med ændringsforslagene i nr. 4 og 6 at tilpasse lovforslaget til de danske og internationale regnskabsstandarder foreslås det at ændre denne del af definitionen, således at den kun omfatter forholdet mellem to eller flere personer eller virksomheder, der begge eller alle er undergivet én persons eller virksomheds bestemmende indflydelse.

Til nr. 15

I lovforslagets bilag 1, B, indføres yderligere definitioner med henblik på fastlæggelse af kriterierne for konsolideringspligt.

Det nye B, nr. 5, har tre punkter, hvoraf punkt 1 og 2 følger definitionerne i 7. direktivs artikel 12, stk. 1, henholdsvis litra a og litra b, for en ægte vandret konsolideringskreds (koncern i lovforslaget). Punkt 3 indeholder en definition på en uægte vandret koncern, hvor der i realiteten er en moderenhed, der blot ikke har pligt til at aflægge koncernregnskab, hvad enten enheden selv udøver direkte erhvervsdrift eller ej. Enheden (interessen) kan være såvel en egentlig enhed (fysisk eller juridisk person) eller den kan være en gruppe af enheder, der forbindes ved direkte eller indirekte fælles interesse. Der henvises til ændringsforslagets nr. 17 om definitionen på en interesse. Ligeledes henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 5 om, hvorledes interessen kan fungere i de forekommende sammenhænge.

Til nr. 16

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 15.

Til nr. 17

Det nye B, nr. 9, definerer begrebet interesse, der anvendes i definitionen på en vandret koncern i bilag 1, B, det nye nr. 5. Begrebet indføres for at udsondre tilfælde, hvor der ikke nødvendigvis findes en erhvervsdrivende virksomhed som »modervirksomhed«, men hvor den vandrette koncern i hovedsagen udgøres af erhvervsdrivende virksomheder, om hvilke regnskabsbrugerne som omhandlet i lovforslagets § 12 har behov for oplysninger. Interessen kan bestå i én fysisk eller juridisk person, af en erhvervsdrivende virksomhed eller af andre organisationer og sammenslutninger, f.eks. en forening. Men interessen kan også bestå af flere personer, virksomheder, organisationer eller sammenslutninger. Disse behøver ikke at have formaliseret samvirket, men det samlende element kan være fællesinteresse og/eller deltageres bevarelse af passivitet i forhold til én aktiv deltager, der reelt styrer det hele.

Tilstedeværelsen af en sådan (fælles)interesse kan sandsynliggøres ved, at det fremgår tilstrækkeligt af de underlagte virksomheders handlinger m.v., at de er underlagt en i realiteten fælles ledelse. Det kan også fremgå af ledelsessammensætningen, selv om den ikke nødvendigvis viser sig i personsammenfald som i bilag 1, B, nr. 5, punkt 2.

Selv om det i nogle tilfælde kan være svært at bevise en interesse, foreslås der ikke indført omvendt bevisbyrde for, at der ikke er en interesse i lovforslagets forstand.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 5 og 15.

Til nr. 18

Der er tale om en redaktionel ændring, hvorved terminologien bringes i overensstemmelse med den hidtil anvendte terminologi.

Til nr. 19

Ændringsforslaget præciserer i overensstemmelse med de gældende regler, at der skal oplyses særskilt om indtægterne fra tilknyttede såvel som fra associerede virksomheder.

Til nr. 20

Ændringsforslaget præciserer i overensstemmelse med de gældende regler, at der særskilt skal oplyses om finansielle omkostninger, f.eks. renteudgifter, der hidrører fra forpligtelser over for tilknyttede virksomheder.

Sonja Mikkelsen (S) nfmd. Ole Vagn Christensen (S) Grete Schødts (S) Jeppe Kofod (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (UP) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne