Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om visse havanlæg

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 172

Bilagsnr.

Titel

1

Bilagsoversigt

2

Høringssvar fra arbejdsministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/2-01 fra Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø, til arbejdsministeren

5

Spm. 2 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra SALA og DA, til arbejdsministeren

Spm. 3 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra Københavns Politis Advokatur S, til arbejdsministeren

Spm. 4 om retssikkerhed i forbindelse med tildeling af bøder, til arbejdsministeren

Spm. 5 om fri proces, til arbejdsministeren

Spm. 6 om retsikkerhedsmæssige konsekvenser, til arbejdsministeren

Spm. 7 om arbejde med sundhedsfremme, til arbejdsministeren

Spm. 8 om gebyrbelagt tilsyn, til arbejdsministeren

Spm. 9 om gebyrbelagt tilsyn i forbindelse med gennemførelse af certificering og tilskudsordning, til arbejdsministeren

Spm. 10 om fritagelse fra gebyrbelagt tilsyn, til arbejdsministeren

Spm. 11 om overtrædelse af arbejdsmiljøloven, til arbejdsministeren

Spm. 12 om for kort høringsfrist, til arbejdsministeren

6

Spm. 13 om definition af udtrykket »medvirke til«, til arbejdsministeren

Spm. 14 om bygherrens pligter, til arbejdsministeren

Spm. 15 om kommentering af dokumentation bag udvælgelsen af de 12 arbejdsmiljømæssigt belastede brancher, til arbejdsministeren

Spm. 16 om gebyrbelagt tilsyn af virksomheder, som arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø, til arbejdsministeren

Spm. 17 om Arbejdstilsynets gennemgang af niveau 1-virksomheder, til arbejdsministeren

Spm. 18 om anvendelse af ekstra ressourcer for opnåelse af et arbejdsmiljøcertifikat, til arbejdsministeren

Spm. 19 om provenu af gebyrbelagt tilsyn, til arbejdsministeren

Spm. 20 om provenu af bøder, til arbejdministeren

Spm. 21 om ekstra ressourcer ifm. gennemførelse af gebyrbelagt tilsyn, til arbejdsministeren

Spm. 22 om gebyrbelagt tilsyn i andre EU-lande, til arbejdsministeren

Spm. 23 om at tilgodese retssikkerheden ifm. administrative bøder, til arbejdsministeren

Spm. 24 om idømmelse af administrative bøder i henhold til arbejdsmiljøloven, til arbejdsministeren

7

Udtalelse fra Justitsministeriet vedr. § 20-spørgsmål S 2203

8

Svar på spm. 4 om retssikkerhed i forbindelse med tildeling af bøder, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 6 om retsikkerhedsmæssige konsekvenser, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 7 om arbejde med sundhedsfremme, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 8 om gebyrbelagt tilsyn, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 9 om gebyrbelagt tilsyn i forbindelse med gennemførelse af certificering og tilskudsordning, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 10 om fritagelse fra gebyrbelagt tilsyn, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 16 om gebyrbelagt tilsyn af virksomheder, som arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 17 om Arbejdstilsynets gennemgang af niveau 1-virksomheder, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 18 om anvendelse af ekstra ressourcer for opnåelse af et arbejdsmiljøcertifikat, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 19 om provenu af gebyrbelagt tilsyn, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 21 om ekstra ressourcer ifm. gennemførelse af gebyrbelagt tilsyn, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 22 om gebyrbelagt tilsyn i andre EU-lande, fra arbejdsministeren

9

Spm. 25 om indsats fra bedriftssundhedstjenesten, til arbejdsministeren

10

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/2-01 fra Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 11 om overtrædelse af arbejdsmiljøloven, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 13 om definition af udtrykket »medvirke til«, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 14 om bygherrens pligter, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 15 om kommentering af dokumentation bag udvælgelsen af de 12 arbejdsmiljømæssigt belastede brancher, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 20 om provenu af bøder, fra arbejdministeren

Svar på spm. 23 om at tilgodese retssikkerheden ifm. administrative bøder, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 24 om idømmelse af administrative bøder i henhold til arbejdmiljøloven, fra arbejdsministeren

11

Henvendelse af 18/4-01 fra F.R.I Foreningen af Rådgivende Ingeniører

12

Spm. 26 om kommentar til henvendelse af 18/4-01 fra F.R.I - Foreningen af Rådgivende Ingeniører, til arbejdsministeren

13

Svar på spm. 2 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra SALA og DA, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 3 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra Københavns Politis Advokatur S, fra arbejdsministeren

14

Ændringsforslag fra arbejdsministeren

15

Svar på spm. 5 om fri proces, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 12 om for kort høringsfrist, fra arbejdsministeren

16

Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelse af 18/4-01 fra F.R.I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, fra arbejdsministeren

17

Svar på spm. 25 om indsats fra bedriftssundhedstjenesten, fra arbejdsministeren

18

1. udkast til betænkning

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål 1

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. februar 2001 fra Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø, jf. alm. del - bilag 194.

Svar

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø fremsætter i skrivelse af 14. februar 2001 med tilhørende bilag en lang række synspunkter. Jeg tillader mig i dette svar at begrænse mig til de emner i nævnte skrivelse, der er af direkte relevans for det fremsatte lovforslag.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø foreslår i den vedhæftede skrivelse af 11. december 2000, at forslaget til § 37, stk. 1, omformuleres, således at udtrykket »Bygherren skal medvirke til « erstattes af »Bygherren skal sikre « eller »Bygherren har ansvaret for «.

Jeg skal hertil bemærke, at når udtrykket »medvirke til« er valgt i lovforslaget, er det fordi det efter arbejdsmiljøloven er arbejdsgiveren, der har den direkte pligt og dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet. Bygherren pålægges med denne bestemmelse et medvirkningsansvar, der er koncentreret til, at der ikke lægges hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan udføres forsvarligt, fx ved at bestemme, at der skal anvendes et farligt materiale.

Med dette medvirkningsansvar tilstræbes en klar ansvarsfordeling mellem bygherrer på den ene side og arbejdsgivere på den anden side, således at der ikke er tvivl om, at det er arbejdsgiveren, der har hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling skal sikre, at der ved gennemførelsen af en evt. retssag mod arbejdsgiveren ikke opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes arbejdgiverens eller bygherrens forhold.

De pligter, der direkte påhviler bygherren, fremgår § 37, stk. 2-4, i det fremsatte lovforslag.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø foreslår videre, at § 37, stk. 4, omformuleres til »Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet samt om koordinatorens rolle og opgaver«.

Jeg skal hertil bemærke, at der med det fremsatte lovforslags § 37, stk. 3, skabes hjemmel til at fastsætte nærmere regler om koordinators rolle og opgaver. Jeg ser derfor ikke nogen grund til at ændre formuleringen af forslaget til § 37, stk. 4.

Jeg skal i øvrigt oplyse, at det er planen, at der fastsættes nærmere regler om koordinatorens rolle og opgaver i en bekendtgørelse.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø nævner i skrivelsen af 11. december 2000, at det i praksis er underordnet, om der er en eller flere koordinatorer.

Med lovforslaget er der lagt op til, at der skal udpeges én koordinator. Baggrunden herfor er ønsket om at styrke varetagelsen af koordineringen. Det er således vurderingen, at der sikres en bedre koordinering, hvis ikke opgaverne spredes på flere personer.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø finder i skrivelse af 11. december 2000, at sætningen: »Kravet om udpegning af en koordinator medfører ikke i sig selv nye opgaver « i lovforslaget under afsnittet »De økonomiske konsekvenser for det offentlige« bør fjernes.

Jeg skal hertil bemærke, at sætningen som angivet står i lovbemærkningernes afsnit om »De økonomiske konsekvenser for det offentlige«. Den giver udtryk for en vurdering af, at selve kravet om udpegningen af en koordinator ikke umiddelbart medfører ekstra omkostninger for det offentlige, idet det ikke med lovforslaget var tiltænkt at udvide antallet eller omfanget af de opgaver, der skal udføres i forbindelse med koordineringsforpligtelsen.

Det er imidlertid formålet med lovforslaget at skærpe kravene til koordineringen. Først og fremmest ved at sikre, at pligter og ansvar placeres hos bygherren, og dernæst ved at kræve, at bygherren udpeger en kvalificeret person til at varetage opgaven.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø finder i skrivelse af 11. december 2000, at de sidste 3 ord i sætningen: »Der kan være tale om, at bygherren skal deltage i flere drøftelser om sikkerhed og sundhed af formelle grunde« i lovforslaget under afsnittet »De økonomiske konsekvenser for det offentlige« bør fjernes.

Idet jeg i det hele kan henholde mig til det ovenfor anførte, skal jeg tilføje, at det er vurderingen, at når bygherren ikke kan overdrage ansvaret for koordineringen til en anden, og når der stilles krav om, at bygherren skal udpege en koordinator, så vil bygherren have en større interesse i varetagelsen af koordineringen, og det er således vurderingen, at det medfører, at bygherren deltager i flere drøftelser vedrørende sikkerheden og sundheden. Når udtrykket »formelle grunde« er anvendt i denne sammenhæng, har det ingen juridisk betydning.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø anfører i skrivelse af 11. december 2000, at man ikke finder, at EF-direktivet 92/57/EØF er gennemført i gældende lovgivning.

Jeg skal indledningsvis understrege, at det er Arbejdsministeriets opfattelse, at direktivet er gennemført i dansk lovgivning. For det andet, siges det ikke dermed, som Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø antyder, at ændringen ikke betyder noget, idet gennemførelsen af omhandlede direktiv i medlemsstaterne fx giver mulighed for at vælge mellem flere pligtsubjekter, og det er den mulighed, jeg har benyttet mig af ved i forslaget til lovændringen alene at pålægge bygherren pligten og ansvaret for fx koordineringen.

I skrivelse af 21. november 2000 foreslår Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø, at reglen om, at sikkerhedsråd afløser koordinerende sikkerhedsmøder afskaffes, samt en stramning af krav til koordinerende sikkerhedsmøder (minimum hver 14. dag i steder for som nu en gang om måneden).

Disse forslag vedrører det efterfølgende bekendtgørelsesarbejde. Men jeg kan på nuværende tidspunkt oplyse, at det overvejes at skærpe kravene til, hvor ofte der skal afholdes sikkerhedsmøder, ligesom det overvejes, at ændre strukturen for sikkerhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet, fx ved at erstatte sikkerhedsrådene med sikkerhedsmøder.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø foreslår videre, at »Plan for Sikkerhed og Sundhed« opprioriteres, og at sanktioneringen ved mangler i planen skærpes.

Helt overordnet skal jeg hertil bemærke, at i og med bygherren efter lovforslaget ikke længere kan overdrage ansvaret for udarbejdelse af bl.a. planen for sikkerhed og sundhed, er det vurderingen, at der automatisk vil ske en opprioritering. Bygherren får en betydelig større interesse i, at planen udarbejdes, og at den er fyldestgørende. Herudover vil der i forbindelse med det efterfølgende bekendtgørelsesarbejde ske en præcisering af de eksisterende krav til plan, hvilket fremmer mulighederne for at håndhæve kravene.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø foreslår videre, at der udformes specifikke krav til og ansvarliggørelse af sikkerhedskoordinatoren. Der foreslås i den forbindelse en opgave, der hedder: »Gennemgang og vurdering af mulige entreprenørers sikkerhedsarbejde«, samt en opgave, der svarer til direktivets artikel 5, pkt. c, om at udarbejde en journal, hvor der registreres sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer til brug ved fremtidige opgaver.

Som det fremgår af lovforslaget og dets bemærkninger, har bygherren pligterne og ansvaret herunder bl.a. for udpegning af en koordinator. Bygherren har således ansvaret for, at koordinatoren varetager koordineringen, så den opfylder kravene efter lovforslaget. Jeg forstår Samarbejdsudvalgets forslag på den måde, at det ønskes, at der fastsættes specifikke krav til de opgaver, der på bygherrens vegne skal varetages af koordinator i forbindelse med koordineringen. Jeg kan oplyse, at koordinators opgaver vil fremgå af administrative regler, der skal udarbejdes efter lovforslagets vedtagelse.

Med hensyn til den foreslåede opgave, er det min umiddelbare vurdering, at opgaven løftes i forbindelse med de aftaler, bygherren skal indgå med de enkelte entreprenører om fx etablering af sikkerhedsforanstaltninger. For så vidt angår opgaven med at udarbejde en journal, kan jeg oplyse, at der allerede nu stilles krav om dette, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø.

Det sidste forslag, som Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Sundhed fremsætter, og som er af direkte relevans for det fremsatte lovforslag, er forslaget om, at bygherren ikke skal kunne fralægge sig det juridisk ansvar.

Jeg skal hertil oplyse, at lovforslagets formål netop er, at bygherren ikke fremover kan fralægge sig sine pligter efter arbejdsmiljøloven. I og med denne pligt vil blive strafsanktioneret, vil bygherren altså efter forslaget ikke længere kunne fralægge sig det juridiske ansvar for pligterne i forslaget til § 37.

Jeg vil for god ordens skyld til Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø's forslag om indførelse af krav til entreprenørers arbejdsmiljø i forbindelse med licitationer gerne bemærke, at dette forslag falder uden for formålet med forslaget til ny formulering af § 37.

Spørgsmål 11

Ministeren bedes nøjere redegøre for, hvad der menes med »relevante oplysninger« og »væsentlige arbejdsmiljøforhold « i lovforslagets § 1, pkt. 3, herunder hvordan ministeren nærmere forestiller sig, at anklagemyndigheden på baggrund af så generelle formuleringer skal kunne bevise, at udbyder har udvist uagtsomhed eller forsæt til overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Svar

Forslagets § 33 a, stk. 2, 2. punktum, angiver de mere overordnede rammer for udbyders oplysningspligt i forbindelse med indholdet i udbudsmaterialet.

I de særlige bemærkninger til bestemmelsen siges herom bl.a., at udbyder skal sørge for, at der i udbudsmaterialet er angivet alle relevante oplysninger om de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der direkte er knyttet til og dermed forbundet med opgavens udførelse, som den, der skal udføre opgaven, ikke kan forventes at have kendskab til ud fra et almindeligt kendskab til branchen.

Det er ikke nærmere uddybet, hvad der særligt menes med »relevante oplysninger« og »væsentlige arbejdsmiljøforhold« under hensyn til, at der til udmøntningen af bestemmelsen, som det også fremgår af bemærkningerne, skal udarbejdes en bekendtgørelse, som nærmere redegør for udbyders pligter, og hvordan udbyder indarbejder arbejdsmiljøhensyn i udbudsmaterialet.

Jeg har ved bestemmelsens indplacering og ordvalg taget udgangspunkt i det grundlæggende reguleringsprincip om, at arbejdsmiljøloven er en ramme- og bemyndigelseslov, hvis rammebestemmelser forudsættes gennemført ved administrativ regeldannelse og supplerende vejledende retningslinier.

Jeg har således fundet det mest hensigtsmæssigt, at det overlades til det kommende regelarbejde under medvirken af arbejdsmarkedets parter i en mere detaljeret form at fastsætte de nærmere krav til og retningslinier for udbyders oplysningspligt, herunder omfang og indhold, også med henblik på at skabe et mere præcist strafferetligt grundlag for bedømmelsen af eventuelle overtrædelser.

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om visse havanlæg

(Bedriftssundhedstjenesternes arbejde med sundhedsfremme, ret for den ansatte til at forlade sin arbejdsplads ved en alvorlig og umiddelbar fare, udbyderansvar, stramning af bygherreansvaret, gebyr for tilsyn med virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, administrative bøder m.v.)

[af arbejdsministeren (Ove Hygum)]

1. Ændringsforslag

Arbejdsministeren har stillet 3 ændringsforslag.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2001 og var til 1. behandling den 13. marts 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og arbejdsministeren sendte den 29. november 2000, den 22. januar 2001 og den 30. januar 2001 disse udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 83, 147 og 168. Den 1. marts 2001 sendte arbejdsministeren de indkomne høringssvar til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.).

Spørgsmål

Udvalget har stillet 26 spørgsmål til arbejdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af disse spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget lægger i forbindelse med bedriftssundhedstjenesternes arbejde med sundhedsfremme vægt på, at der som udgangspunkt skal være tale om arbejdspladsrelaterede aktiviteter rettet mod virksomhedens arbejdsmiljø- og arbejdslivsforhold og ikke mod de enkelte medarbejderes individuelle forhold.

Hvad angår ansattes ret til at forlade arbejdspladsen i forbindelse med en alvorlig og umiddelbar fare, vil Enhedslisten nøje følge udviklingen i retspraksis på området med det udgangspunkt, at lovforslaget skal forbedre de ansattes rettigheder i forhold til gældende lov og normens bestemmelse om liv, ære og velfærd.

Hvad angår indførelsen af et udbyderansvar, havde Enhedslisten ønsket, at lovforslaget var blevet mere vidtgående i forhold til det lovforslag, der nu bliver gennemført. Men lovforslaget markerer trods alt et skridt i den rigtige retning.

Det samme gælder stramning af bygherreansvaret, hvor Enhedslisten bl.a. henholder sig til arbejdsministerens svar på en række spørgsmål under udvalgets behandling af lovforslaget.

Med hensyn til det gebyrbelagte tilsyn lægger Enhedslisten særlig vægt på, at der er tale om en udvidelse af Arbejdstilsynets samlede indsats med tilsvarende flere ressourcer og tilsynsførende. Arbejdstilsynets udvælgelse af særligt belastede brancher omfatter en række kriterier ud over forekomsten af arbejdsbetingede lidelser og ulykker. Her lægger Enhedslisten særlig vægt på nyere arbejdsmiljøproblemer, som i særlig grad har betydning for kvindedominerede områder, og i opfølgningen på lovforslaget vil Enhedslisten fokusere på problemer som ensidigt gentaget arbejde og psykiske belastninger.

Endelig støtter Enhedslisten indførelsen af administrative bøder i forbindelse med klart afgrænsede overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Enhedslisten lægger vægt på, at administrative bøder over for ansatte og arbejdsledere ikke rykker ved arbejdsgiverens objektive ansvar.

Enhedslisten har anmodet om, at arbejdsministerens svar på spørgsmål 1 og 11 optrykkes i et bilag til betænkningen, idet disse to svar præciserer indholdet i henholdsvis ansvarsfordelingen mellem bygherrer og entreprenør og mellem udbyder og den udførende virksomhed.

Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet stemmer imod lovforslaget, fordi det ikke lægger op til at løse de reelle arbejdsmiljøproblemer. For Venstre og Det Konservative Folkeparti er der ingen tvivl om, at et dårligt arbejdsmiljø koster dyrt. Det gør det naturligvis for den medarbejder, det går ud over, men sygdom og ulykke er også særdeles dyrt for virksomhederne. Lovforslaget her løser ingen alvorlige arbejdsmiljøproblemer ved at indføre flere regler og administrativt bøvl samt flere og større afgifter.

Endvidere har det haft stor betydning for mindretallet, at lovforslaget ikke tager hensyn til selv de mest elementære retssikkerhedsprincipper. Dette er uacceptabelt.

Tilsyneladende har arbejdsministeren i denne sag været mere optaget af at tækkes den yderste venstrefløj end at sikre gode og ordentlige arbejdspladser til landets lønmodtagere.

Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag og stemmer hverken for eller imod det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti finder, at den eksisterende arbejdsmiljølovgivning og den retspraksis, der har udviklet sig siden århundredeskiftet, er tilstrækkelig til at sikre et tilfredsstillende arbejdsmiljø.

Lovforslaget, der efter Dansk Folkepartis opfattelse nærmest har karakter af programerklæringer, indeholder retssikkerhedsmæssige problemstillinger, både for så vidt angår ansvar og straf, som Dansk Folkeparti finder betænkelige, og som partiet ikke kan gå ind for. For eksempel savner lovforslaget en nærmere definition af, hvilke overtrædelser der bør strafforfølges, ligesom det bryder med det knæsatte retsprincip, at straf idømmes og udmåles af en domstol og ikke en forvaltningsmyndighed. En arbejdsgiver og for den sags skyld den ansatte selv - vil efter forslaget kunne idømmes straf og pålægges et ansvar for den ansattes udeladelser og forsømmelser, selv om det kun går ud over den ansatte, ligesom arbejdsgiveren vil kunne straffes og endog fratages sit miljøcertifikat på grund af en arbejdstagers forsømmelser eller undladelser, selv om arbejdsgiveren ikke har mulighed for konstant at føre tilsyn med, hvordan den ansatte udfører arbejdet. Små udbydere og private bygherrer vil efter lovforslaget kunne idømmes straf og pålægges et medansvar, som de ikke har nogen forudsætninger for at kunne imødegå, fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til arbejdsmiljølovgivningen.

Indførelsen af den omvendte bevisbyrde i forbindelse med spørgsmålet om den ansattes ret til at forlade arbejdspladsen er endnu et eksempel på EU´s indblanding i forhold, som traditionelt løses af arbejdsmarkedets parter. De på dette område omsiggribende tiltag fra EU´s side vender Dansk Folkeparti sig stærkt imod.

Et tredje mindretal i udvalget (CD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og KRF)

Til § 1

1) Nr. 3 affattes således

»3. Efter § 33 indsættes

»§ 33 a. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbudet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.

Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.««

[Præcisering af udbyderansvar]

2) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 37 udgår stk. 1, og efter stk. 4, som bliver stk. 3, indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.«

[Præcisering af bygherreansvar]

3) I nr. 11 ændres »og 2« til: »og 4«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Ændringsforslagene skal sikre en præcisering og understregning af, at der i både forslaget til § 33 a og § 37 er tale om to typer af pligter.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ændringsforslagene vurderes ikke at have væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Ændringsforslagene vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EF-retten

Ændringsforslagene vurderes ikke at have betydning i forhold til EF-retten.

Ad nr. 1

Med hensyn til forslaget til ny formulering af § 33 a, stk. 2, (i det fremsatte lovforslag § 33 a, stk. 1) om, at udbyder skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre den udbudte opgave sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal bemærkes, at ændringsforslaget har til formål at præcisere ansvarsfordelingen mellem arbejdsgiver og udbyder. Efter arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den direkte pligt og dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet. Pligten for udbydere er et særligt medvirkningsansvar, der er koncentreret til, at der ikke direkte eller indirekte må lægges hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan udføres forsvarligt, f.eks. ved at bestemme anvendelse af farligt materiale eller uforsvarlige udførelsesmåder, eller ved at der ikke er taget højde for særlige fysiske rammer.

Med dette særlige medvirkningsansvar tilstræbes en klar ansvarsfordeling mellem udbydere og arbejdsgivere, således at der ikke er tvivl om, at det er arbejdsgiveren, der har hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling skal sikre, at der ved gennemførelse af en eventuel retssag mod arbejdsgiveren ikke opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes arbejdsgiverens eller udbyderens forhold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget.

I tillæg til bemærkningerne til det allerede fremsatte forslag bemærkes supplerende, at ændringsforslaget er af redaktionel karakter og alene har til formål at tydeliggøre og præcisere, at udbyderansvaret primært er knyttet til udarbejdelsen af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af tjenesteydelser, dels som en pligt til at påse, at der i udbudsmaterialet er taget de fornødne arbejdsmiljømæssige hensyn, og dels som en pligt til, at der i udbudsmaterialet er givet oplysninger om de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der har direkte betydning for, at den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt, efterfølgende kan udføre arbejdet forsvarligt.

Forslaget til § 33 a, stk. 1, (i det fremsatte lovforslag § 33 a, stk. 2) skal efterfølgende udmøntes i administrative regler. Bemyndigelsen er meget bred. Udmøntningen vil ske inden for rammerne af gældende konkurrence- og udbudslovgivning og regulerer ikke de kontraktmæssige forhold mellem udbyder og den, der får opgaven tildelt.

Vedrørende udmøntningen af § 33 a, stk. 1, skal det, ud over de eksempler, der er anført i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, yderligere bemærkes, at det påtænkes at stille krav om, at det af udbudsmaterialet skal fremgå, om der er særlige krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med den udbudte opgave, eller dette ikke er tilfældet, herunder om udbyder stiller krav til kontrol af overholdelse af eventuelle krav.

Endvidere bemærkes i forhold til udmøntningen, at hvis udbyder ligger inde med optegnelser over arealangivelser og foretagne undersøgelser om tidsstudier m.v., der har relevant arbejdsmiljømæssig betydning for udførelsen af arbejdet, bør der i de administrative regler stilles krav om, at udbyder giver oplysninger herom i udbudsmaterialet.

Ved udmøntningen af § 33 a, stk. 1, er det endvidere hensigten at stille krav om, at udbyder i sit udbudsmateriale skal opfordre eventuelle tilbudsgivere til i deres tilbudsmateriale at beskrive, hvordan tilbudsgiver i fremtiden nærmere forestiller sig de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, som udbyder har oplyst om i sit udbudsmateriale, i praksis vil blive varetaget.

Endelig er det hensigten ved udmøntningen af § 33 a, stk. 1, at udbyder får en pligt til i udbudsmaterialet at opfordre tilbudsgiver til i tilbudsmaterialet at beskrive, hvorledes tilbudsgiver løbende vil føre effektivt tilsyn og kontrol med sikkerheden og sundheden i forbindelse med den forsvarlige håndtering af de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, som der nærmere er oplyst om i udbudsmaterialet.

Dette har til formål, at tilbudsgiverne kan forholde sig til standarden og niveauet vedrørende de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold ved den udbudte opgave, inden tilbud afgives, hvilket er i overensstemmelse med den præventive målsætning og intention, som lovforslaget er udtryk for.

En række tjeklister om bl.a. arbejdsmiljø i forbindelse med udbud er under udarbejdelse. Disse vil, når de er færdige, blive inddraget i udarbejdelsen af de administrative regler.

Ad nr. 2

Med hensyn til forslaget til ny formulering af § 37, stk. 4, (i det fremsatte lovforslag § 37, stk. 1) om, at bygherren skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal bemærkes, at ændringsforslaget har til formål at præcisere ansvarsfordelingen mellem arbejdsgiver og bygherre. Efter arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den direkte pligt og dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet. Pligten for bygherrer er et særligt medvirkningsansvar, der er koncentreret til, at der ikke direkte eller indirekte må lægges hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan udføres forsvarligt, f.eks. ved at bestemme anvendelse af farligt materiale eller uforsvarlige udførelsesmåder.

Med dette særlige medvirkningsansvar tilstræbes en klar ansvarsfordeling mellem bygherrer og arbejdsgivere, således at der ikke er tvivl om, at det er arbejdsgiveren, der har hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling skal sikre, at der ved gennemførelse af en eventuel retssag mod arbejdsgiveren ikke opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes arbejdgiverens eller bygherrens forhold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget.

Ad nr. 3

Ændringsforslaget er rent redaktionelt.

Poul Erik Dyrlund (S) Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Klaus Kjær (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne