Legislator Case Law & Legislation
200014L00433 DK

Betænkning over Forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II-konventionen)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2000 39 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 39

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om forholdet til grundloven, til skatteministeren

Spm. 2 om forholdet til grundloven, til skatteministeren

2

Spm. 3 om Danmarks erklæringer om fortolkningen af konventionens art. 4, stk. 3, til skatteministeren

Spm. 4 om konventionens art. 20 om varm forfølgelse i forhold til grundlovens § 20 (suverænitetsafgivelse), til skatteministeren

Spm. 5 om varm forfølgelse til vands og i luften i forhold til grundlovens § 20 (suverænitetsafgivelse), til skatteministeren

Spm. 6 om observation over grænserne i forhold til grundlovens § 20 (suverænitetsafgivelse), til skatteministeren

Spm. 7 om embedsmænd fra andre landes medbringen af tjenestevåben, til skatteministeren

Spm. 8 om udtalelse fra Det Danske Center for Menneskerettigheder, til skatteministeren

3

Svar på spm. 1 om forholdet til grundloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om forholdet til grundloven, fra skatteministeren

4

Svar på spm. 3 om Danmarks erklæringer om fortolkningen af konventionens art. 4, stk. 3, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om konventionens art. 20 om varm forfølgelse i forhold til grundlovens § 20 (suverænitetsafgivelse), fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om varm forfølgelse til vands og i luften i forhold til grundlovens § 20 (suverænitetsafgivelse), fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om observation over grænserne i forhold til grundlovens § 20 (suverænitetsafgivelse), fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om embedsmænd fra andre landes medbringen af tjenestevåben, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om udtalelse fra Det Danske Center for Menneskerettigheder, fra skatteministeren

5

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

6

1. udkast til betænkning

7

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

Betænkning over lovforslag 2000 39 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II-konventionen)

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 24. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 13 møder.

Høring

Et udkast til lovforslag har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 7. september 1999 et udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 685 (1998-99). Bemærkningerne i høringssvarene og Skatteministeriets kommentarer hertil er kortfattet gengivet i lovforslagets bemærkninger.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

En del af flertallet (DF) bemærker, at loven desværre er blevet en nødvendighed, fordi Danmark gennem tiltrædelsen af Schengen-aftalen har sagt ja til, at grænsekontrollen afskaffes. Dansk Folkeparti havde hellere set, at danske toldmyndigheder fortsat kunne stoppe de ulovlige varer ved grænsen, frem for at fremmed politi kan foretage grænseoverskridende forfølgelse og observation.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten bemærker, at Enhedslisten indstiller lovforslaget til forkastelse, selv om Enhedslisten som sagt under 1. behandling er positiv over for formålet med denne konvention. Enhedslisten vil gerne støtte mellemstatslige aftaler om at bekæmpe international kriminalitet, herunder give myndigheder mulighed for at samarbejde hen over grænserne. Men Enhedslisten kan ikke støtte en konvention, som efter Enhedslistens opfattelse afgiver suverænitet uden at overholde grundlovens bestemmelser herom. På den måde ligger disse regler i forlængelse af den indgåede Schengen-aftale, der heller ikke opfylder grundlovens bestemmelser om suverænitetsafgivelse. Dette blev også gjort klart af Enhedslisten i forbindelse med det udkast til konvention, som den 28. november 1997 blev godkendt af et flertal i Europaudvalget.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 4

1) I stk. 2 ændres »Registertilsynet« til: »Datatilsynet«.

[Navneændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Registertilsynet ændrede den 1. juli 2000 navn til Datatilsynet.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) René Skau Björnsson (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (UP)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →