Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 205

Bilagsnr.

Titel

1

Lovforslaget, som den 27/3-01 er sendt i ekstern høring

2

Henvendelse af 3/4-01 fra Danmarks Vindmølleforening

3

Høringssvar

4

Henvendelse af 3/4-01 fra Vindmølleindustrien

5

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 3/4-01 fra Vindmølleindustrien, til miljø- og energiministeren

6

Resumé af de indkomne høringssvar samt kopi af høringssvar fra Elkraft

7

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 3/4-01 fra Danmarks Vindmølleforening, til miljø- og energiministeren

9

Spm. 3 om kommentar til høringssvaret fra Foreningen for Slutbrugere af Energi, til miljø- og energiministeren

Spm. 4 om administrative udgifter, til miljø- og energiministeren

Spm. 5 om størrelsen af de skønnede samlede udgifter, til miljø- og energiministeren

Spm. 6 om, hvorledes de pålagte pristilskud bliver synliggjort, til miljø- og energiministeren

Spm. 7 om økonomi for Østdanmark, til miljø- og energiministeren

Spm. 8 om konsekvenser med hensyn til pristillæg, til miljø- og energiministeren

10

Miljø- og energiministerens oversendelse af materiale, der ligger til grund for den videre gennemførelse af biomasseaftalen, som bl.a. foreslås udmøntet med lovforslaget

11

Spm. 9 om biomasseaftalen og harmonien med halm og træflis, til miljø- og energiministeren

Spm. 10 om udarbejdelse af statusnotat vedrørende biomasseaftalen, til miljø- og energiministeren

12

Henvendelse af 23/4-01 fra Indukraft

13

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 23/4-01 fra Indukraft, til miljø- og energiministeren

14

Høringssvar fra Elsam samt Energistyrelsens og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil

15

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 3/4-01 fra Vindmølleindustrien, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 3/4-01 fra Danmarks Vindmølleforening, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 3 om kommentar til høringssvaret fra Foreningen for Slutbrugere af Energi, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 4 om administrative udgifter, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 5 om størrelsen af de skønnede samlede udgifter, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 6 om, hvorledes de pålagte pristilskud bliver synliggjort, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 7 om økonomi for Østdanmark, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 8 om konsekvenser med hensyn til pristillæg, fra miljø- og energiministeren

16

Ændringsforslag fra miljø- og energiministeren

17

Svar på spm. 9 om biomasseaftalen og harmonien med halm og træflis, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 10 om udarbejdelse af statusnotat vedrørende biomasseaftalen, til miljø- og energiministeren

18

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 23/4-01 fra Indukraft, fra miljø- og energiministeren

19

Spm. 12 om, hvorfor Randersværket ikke indgår i opfyldelsen af biomassehandlingsplanen, til miljø- og energiministeren

20

Spm. 13 om status for notat af 29/3-01 om gennemførelse af biomasseaftalen, til miljø- og energiministeren

Spm. 14 om naturgassituationen, såfremt Avedøreværk 2 ikke skal anvende naturgas, til miljø- og energiministeren

Spm. 15 om energiregnskab for halmpiller og træpiller, til miljø- og energiministeren

Spm. 16 om energiregnskab baseret på brug af træflis i stedet for halm- og træpiller, til miljø- og energiministeren

Spm. 17 om Amagerværket og Avedøreværket, til miljø- og energiministeren

21

Ændringsforslag fra miljø- og energiministeren

22

Svar på spm. 12 om, hvorfor Randersværket ikke indgår i opfyldelsen af biomassehandlingsplanen, fra miljø- og energiministeren

23

Svar på spm. 13 om status for notat af 29/3-01 om gennemførelse af biomasseaftalen, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 14 om naturgassituationen, såfremt Avedøreværk 2 ikke skal anvende naturgas, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 15 om energiregnskab for halmpiller og træpiller, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 16 om energiregnskab baseret på brug af træflis i stedet for halm- og træpiller, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 17 om Amagerværket og Avedøreværket, fra miljø- og energiministeren

24

1. udkast til betænkning

25

Spm. 18, om værnsreglen skulle have den virkning, at virksomheder med f.eks. koncernstruktur bliver afholdt fra at udnytte nettoprincippet, til miljø- og energiministeren

Spm. 19 om at stille eller som teknisk bistand udarbejde ændringsforslag, til miljø- og energiministeren

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 2. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse

(Betaling for miljøvenlig elektricitet og kontrol hermed samt dispensation vedrørende resprodukter fra elproducerende anlæg m.v.)

[af miljø- og energiministeren (Svend Auken)]

1. Ændringsforslag

Miljø- og energiministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1. behandling den 5. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget har i forbindelse med fremsættelsen været sendt i høring. Miljø- og energiministeren sendte den 4. april 2001 de indkomne høringssvar og den 5. april 2001 et notat herom til udvalget. Ministeren sendte den 23. april 2001 et supplerende høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Danmarks Vindmølleforening,

Indukraft og

Vindmølleindustrien.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra 2, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, CD, RV og Kim Behnke (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget og Kim Behnke (UP) konstaterer, at lovforslaget er en opfølgning af elreformaftalen, og noterer med tilfredshed

At biomassehandlingsplanen udmøntes på de værker, hvor betingelserne kan opfyldes så billigt som muligt, herunder at det nu er muligt at vælge tilsatsfyring.

At produktionen fra havvindmølleparkerne og biomasseanlæggene ikke indgår som prioriteret produktion, men alene afregnes gennem et pristillæg, således at adgangen til indkøb af fri el ikke reduceres yderligere.

At det er lykkedes at neutralisere den økonomiske konsekvens af den forsinkede godkendelse i EU, når det gælder store virksomheders fritagelse for at bidrage til miljøvenlig el ved forbrug ud over 100 GW.

At det er lykkedes at få det udvidede nettoprincip implementeret i loven.

V, KF, CD og Kim Behnke (UP) noterer ligeledes med tilfredshed, at loven giver rammer for, at myndigheder, netvirksomheder og systemansvarlige virksomheder får mulighed for at udøve en effektiv kontrol med administration af afregningspriser og pristilskud og med VE-markedet.

V, KF, CD og Kim Behnke (UP) vil i den forbindelse fremhæve vigtigheden af, at markedet for VE-beviser tilrettelægges, så intentionerne om at lade markedsmekanismen fastsætte den reelle pris for VE-energi kan indfries.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Lovforslaget indeholder en lang række udmøntninger af elreformen og kraftværkspakken, som Dansk Folkeparti ikke har tilsluttet sig.

Dansk Folkeparti finder, at lovforslaget kan få vidtrækkende og uoverskuelige økonomiske konsekvenser for elforbrugerne. Der foreligger ikke konsekvensberegninger, og da lovforslaget er særdeles kompliceret, vil det gøre det vanskeligere for forbrugerne at forstå de i forvejen vanskeligt tilgængelige bestemmelser om blandt andet afregning af miljøvenlig elektricitet.

Forbrugerne pålægges at betale store pristilskud for el produceret på de kommende elværksejede havvindmøller og til realisering af biomassehandlingsplanen, der er påbudt i den tidligere elforsyningslov. Den producerede el forøger det i forvejen store eloverløb, der må eksporteres til lave priser. Det betyder, at danske forbrugere reelt yder tilskud til elforbrugere i importlandene, da forskellen mellem den opnåede markedspris og de i lovforslaget fastsatte høje afregningspriser betales af de danske forbrugere i form af pristillæg m.m.

Dansk Folkeparti er enig i høringssvaret fra Foreningen for Slutbrugere af Energi, der foreslår, at tilskuddene tilvejebringes via finansloven. Dansk Folkeparti finder, at det er den eneste måde at indsætte en bevillingsmæssig bremseklods på, da elreformen medfører en direkte, ubegrænset adgang til forbrugernes lommer. Det betyder ligeledes, at de samfundsøkonomisk relevante konsekvensberegninger af energipolitikken ikke bliver foretaget. Det finder Dansk Folkeparti er dybt utilfredsstillende både for erhvervslivet og for den almindelige forbruger.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten stemmer imod lovforslaget, fordi det sigter på at begrænse mængden af miljøprioriteret strøm ud fra det argument, at miljøprioriteret strøm begrænser det frie marked på elområdet. Lovforslaget sigter således på mere marked og øget liberalisering på bekostning af miljøet. Det kan Enhedslisten naturligvis ikke støtte.

Endvidere indebærer lovforslaget, at der nu kan sættes gang i planerne om, at flyveaske ikke længere skal deponeres lokalt, men kan fragtes andre steder hen. Resultatet af denne lovændring vil i realiteten betyde, at der etableres et kæmpelager for flyveaske med enorme transporter med lastbil til følge. En miljøpolitik, Enhedslisten naturligvis heller ikke kan støtte.

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

Til § 1

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. § 8 a, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at en elproducent, hvis anlæg tages i drift efter et af ministeren fastsat tidspunkt, og hvis aftagepligt beregnes efter stk. 4, ved salg kun kan opnå den efter § 58 fastsatte afregningspris for den del af sin elproduktion, der overstiger producentens totale forbrug af elektricitet.««

[Udvidelse af nettoafregningsprincippet]

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»02. I § 8 a indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for varslingsfrister for forbrugere, der ønsker at lade deres pligt til at aftage miljøvenlig elektricitet beregne efter stk. 3 og 4, samt regler for, hvorledes elforbruget og elproduktionen skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten.««

[Varsling og måling for nettoafregning]

3) I det under nr. 6 foreslåede § 59 a, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»De systemansvarlige virksomheder skal sikre, at VE-elektricitet fra anlæg omfattet af stk. 1 på linje med øvrig VE-elektricitet i tilfælde af netbegrænsninger får prioriteret adgang til det kollektive elforsyningsnet.«

[Sikring af VE-elektricitets adgang til nettet]

4) I det under nr. 6 foreslåede § 59 a, stk. 3, indsættes i 3. pkt. efter »48 øre pr. kWh«: »som gennemsnit over året.«

[Pristillæg opgøres efter årsgennemsnit]

Til § 3

5) I stk. 3 ændres »§ 8 a, stk. 7,« til: »§ 8, stk. 7,«.

[Lovteknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Den gældende elforsyningslov indeholder en bestemmelse, hvorefter en elproducent, hvis aftagepligt beregnes efter nettoforbruget, kun kan opnå en efter loven fastsat afregningspris for den del af elproduktionen, der overstiger producentens totale elforbrug. Det foreslås nu at ophæve denne begrænsning. Egenproducenter vil således fremover både kunne opnå reduktion i aftagepligten og kunne opnå en høj afregningspris ved salg af den miljøvenlige elproduktion, som overstiger aftageforpligtelsen. De øgede omkostninger ved at yde den høje afregningspris til egenproducenterne vil påhvile de øvrige elforbrugere.

Med dette forslag øges incitamentet til etablering af egenproduktion. I takt med gennemførelsen af VE-bevismarkedet vil dette incitament imidlertid gradvis reduceres. For at kunne tage højde for en eventuel uhensigtsmæssigt stor udbygning af egenproduktionen og heraf følgende udgifter for de øvrige forbrugere foreslås det med ændringsforslag nr. 1 at give ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at en elproducent, hvis anlæg tages i drift efter et af ministeren fastsat tidspunkt, og hvis aftagepligt beregnes efter § 8 a, stk. 4, ved salg kun kan opnå den efter § 58 fastsatte afregningspris for den del af sin elproduktion, der overstiger producentens totale forbrug af elektricitet. Der vil således være mulighed for, at ministeren - efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg - vil kunne fastsætte regler om, at nye anlæg opført efter en bestemt dato i lighed med i dag kun kan opnå den høje afregningspris for den del af produktionen, der overstiger producentens totale elforbrug.

Det foreslås endvidere med ændringsforslag nr. 2 at give ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om varslingsfrister for elforbrugere, der ønsker at lade deres aftagepligt beregne efter bestemmelserne i § 8 a. Den gældende lovgivning indeholder ikke adgang til at fastsætte sådanne regler, hvilket har givet anledning til administrative problemer, idet en række egenproducenter har ønsket kun at benytte adgangen til at anvende nettoafregning i visse situationer. Det vil med den foreslåede bemyndigelse til ministeren kunne fastsættes, at tilsagn om at ville anvende bestemmelserne i § 8 a er bindende for en længere periode, f.eks. for et år ad gangen. Efter den foreslåede bestemmelse vil der endvidere kunne fastsættes regler om, hvorledes elforbrug og elproduktion skal måles og opgøres. Korrekt og præcis måling er en forudsætning for en korrekt administration af nettoafregningsprincippet. Udgifterne til den nødvendige måling af egenproducenternes forbrug og produktion vil skulle dækkes af elproducenterne.

Da nettoafregningsprincippet for egenproducenter blev indført ved lov nr. 448 af 31. maj 2000, fremgik det udtrykkeligt af lovforslagets bemærkninger, at nettoprincippet ikke vil kunne lægges til grund ved beregningen af den mængde VE-beviser, som alle elforbrugere har pligt til at aftage fra et af ministeren fastsat tidspunkt. I forlængelse heraf vil de udvidelser i adgangen til at anvende nettoafregning, som nu foreslås, ikke have betydning ved beregning af den mængde VE-beviser, som elforbrugerne vil skulle aftage.

Til nr. 3

Elsam har i sit høringssvar til lovforslaget gjort opmærksom på, at elektricitet fra VE-anlæg, herunder fra havvindmøller, udtrykkeligt bør sikres prioriteret adgang til elnettet i tilfælde af netbegrænsninger. Med lovforslaget har det ikke været hensigten at ændre på den fysiske prioritering af adgangen for den miljøvenlige elektricitet til elnettet. Sigtet med lovforslaget på dette punkt er alene at ophæve net- og systemansvarlige virksomheders forpligtelse til at aftage elektriciteten og hermed betale for balanceringsydelserne. Hermed begrænses den mængde miljøvenlig elektricitet, som forbrugerne har pligt til at aftage, og derved undgås at begrænse den mængde elektricitet, som omsættes på det konkurrenceudsatte elmarked. Systemansvaret skal efter ændringsforslaget således også fremover sikre, at den miljøvenlige elektricitet får forrang i adgangen til elforsyningsnettet i forhold til den konventionelle elproduktion, hvis der opstår begrænsninger i elforsyningsnettets kapacitet. Udgifter til nødvendige balanceringsydelser påhviler dog fortsat elproducenten, jf. forslaget til § 59 a, stk. 2.

Til nr. 4

Det fremgår af forslaget til § 59 a, stk. 9, at såfremt den fastsatte markedspris overstiger det fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregnes et negativt pristillæg, som modregnes i udbetalingerne til elproducenterne. Denne beregningsmåde har for anlæg, der afregnes efter § 59 a, stk. 3, hvor pristillægget højst kan udgøre 48 øre/kWh, som konsekvens, at producenten i nogle af døgnets timer, hvis markedsprisen er under 12 øre/kWh, ikke opnår 60 øre/kWh, samtidig med, at markedsprisen i andre timer kan være over 60 øre/kWh, hvilket vil udløse et negativt pristillæg.

Ændringsforslaget på dette punkt indebærer, at det maksimale pristillæg på 48 øre/kWh, som ønsket af Elsam, betragtes som et årsgennemsnit, således at der hele året udbetales et pristillæg svarende til forskellen mellem 60 øre/kWh og markedsprisen. Såfremt det viser sig, at den gennemsnitlige markedspris for året har været under 12 øre/kWh, skal pristillægget efterfølgende reguleres ned, således at det på årsbasis netop bliver 48 øre/kWh.

Til nr. 5

Ændringsforslaget retter en teknisk fejl i det fremsatte lovforslag.

Martin Glerup (S) fmd. Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V) Helga Moos (V) Kim Andersen (V) Eva Møller (KF) Gitte Seeberg (KF) Aase D. Madsen (DF) nfmd. Kim Behnke (UP)

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne